Poetiske Paradokser

Det at leve er en kunst

2012-01-30T13:33:00.002+01:00

Hvordan tænker du på dit liv? Er det bare noget der er? Dag efter dag, morgen, middag, aften og så en masse små tilfældigheder, der danner en tilfældig helhed? Et job, en familie, begge dele har vi valgt. Børnene, hvis vi har nogen. Omgivelserne. Man traf en beslutning en gang og i kølvandet dukkede en masse andet op. Det var som at trække et fiskenet over skibets ræling. Det væltede ud med små og store fisk. Det er min fangst i livet, tænkte man så. Måske smed man et par enkelte småfisk overbord, men de fleste røg i den store gryderet. Fiskesuppe. Et liv. Er det sådan, det er?

Husk det at leve er en kunst, sagde Henrik Ibsen. Jeg læste hans ord her til morgen og de vakte øjeblikke genklang. En kunst. Et liv. Hver eneste morgen er en ny mulighed, solen, der står op i horisonten og farver himlen lyserød. Fuglene, som fantasifulde silhuetter mod himlen, duften af kaffe, lyden af trin på trappen, lyset gennem vinduerne. Der er tusindvis af gode ingredienser til rådighed, men ofte ser vi dem slet ikke i vores travlhed. Vi sanser ikke duftene, farverne og den vidunderlige himmel, som aldrig er helt ens. Skyerne, der i frie formationer stolte sejler over himlen. Vi ser højst når de dækker for solen. Hvad mente han mon, ham Ibsen, da han skrev at leve var en kunst? Her kan jeg jo selvfølgelig kun tale for mig selv, den slags er subjektivt, men for mig er kunsten at leve at tilsætte livet gode ingredienser. Det er at åbne sanserne, at lægge mærke til de små ting, glæde sig over naturens små daglige mirakler og i det hele taget, at man er i live. Bruge det, der er til rådighed. På sin egen måde.

Hvad hvis hver eneste ny dag er som et tomt lærred. Foran på bordet står utallige farver i gudeskabte nuancer. Nu er det op til dig at male din dag. Hvilke farver vælger du? Og farverne repræsenterer alt hvad du møder i løbet af dagen, men så sandelig også og ikke mindst, hvordan du vælger at møde det. Vælger du en god dag som udgangspunkt, tager du det gode humør på og beslutter du dig for, at det skal være en spændende og lærerig dag? De besværligheder, du kan rende i, er blot udfordringer og lektioner, som skal gøre dig klogere, dygtigere og mere vis. Hvordan tackler du dem? Rejser du dig, hvis du falder og vælger du at betragte dit fald som en del af livet? Vejen er fuld af sten, men ser du dem kun som forhindringer eller opdager du deres egenskaber og særlige former. Også sten har farver. Og blandt stenene kan man finde små skatte i form af forstenede hulepindsvin, ravklumper og måske endda lidt guld. Eller en sten formet som et hjerte. En lykkesten. Det er hvad man gør det til. Livet. At mestre sit liv er som at male et fint billede i de farver, man kan lide. Tilsætte de krydderier, man synes om, men så sandelig også at eksperimentere og prøve nye og ukendte krydderier. Andre sammensætninger. Skabe nye farver, dufte og en smag, verden endnu ikke har smagt. Det er alkymi. Et godt liv. En kunst.

Men hvad hvis jeg allerede har malet mit billede, spørger du måske. Hvad gør jeg så? Det er så fuld af farver, som jeg ikke længere har noget egentlig forhold til. Ja faktisk er der en farve eller to, som jeg slet ikke bryder mig om. Jeg har lyst til at male noget nyt og anderledes, men mit billede er statisk og har set ens ud i mange år. Er jeg så fortabt? Men heldigvis er det sådan, at man kan tage sig et nyt lærred. Man kan male sig et nyt liv. Måske er man i starten nødt til at anvende nogle af de gamle kendte farver, men efterhånden som maler sine penselstrøg, begynder der at ske ting og sager. Nye farver dukker op. Det er som om noget sker, når man tager det første skridt. Man kan ikke på forhånd vide, hvordan billedet vil komme til at se ud, men hvis man følger sit hjerte og sin intuition, så opdager man pludselig at man er en kunstner. Sin helt egen kunstner. Mens man står og betragter sit lærred, kan man pludselig se noget. En slags klarhed. Noget tager form, man fik tilfældigvis blandet to gamle farver og en ny opstod. En bedre farve, friskere.

Det er aldrig for sent at male sit et nyt billede. Det vil jeg gerne skrive under på. Her godt oppe i årene og med et liv, der så ud som et fuldendt maleri, som ikke stod til at ændre, har jeg pludselig fået skabt mig noget helt andet. Et nyt billede. Et perspektiv, jeg ikke tidligere havde øjne for. Jeg er glad, hver eneste gang jeg tager min pensel i hånden og vælger en farve. Med forsigtige penselstrøg maler jeg nye linjer, cirkler og buer. Det ser anderledes ud. Det ser bedre ud. Det er kunst. Det er mit liv.

Søndag, sne og sushi

2012-01-29T08:39:00.002+01:00

Vi er vågnet op til et hvidt landskab. Eller det vil sige, sådan er det egentlig slet ikke. Vi blev vækket sidst på natten af kærestens insisterende telefon. Brat opvågning, fra en spændende drøm, der ville mig det godt. Selvfølgelig kan jeg ikke huske den længere. Men jeg husker forbavselsen over at det var sneberedskabskontoret, der kaldte ham ud. Kæresten. Jamen, har det da sneet, udbrød han i en temmelig vred tone. Det er ikke sjovt at blive vækket i sin gode søndagssøvn. Det havde det. Sneet. Landskabet var hvidt, jeg kunne skimte det gennem vinduerne i soveværelset, der endnu ikke har gardiner eller persienner. Han måtte pænt stå op og køre af sted, for han har jo meldt sig til snerydning. Han havde bare ikke regnet det med det lige nu. Midt i flytningen. Vi havde hjælp til at få flytte de store ting i går og i dag havde vi planer om at få flere ting i orden her i huset. Der er mere, der skal samles. Nu sidder han i stedet på en sneplov. Og jeg sidder her alene over morgenkaffen med legende hunde og et blafrende stearinlys. Det er hvidt derude, men ikke så meget. Jeg er på ingen måde sneet inde. Så er det sagt.

Her er helt stille. De eneste lyde er dem, vi selv laver. Hundene og jeg, mine dansende fingre på tastaturet og lyden af ordene, der bliver gentaget i mit hoved, efterhånden som jeg ser dem tone frem på skærmen. Jeg holder en lille pause og drikker af kaffen. Tænker på, at jeg i så fald selv må i gang med få styr på huset. Der er meget. Måske kan jeg samle reolen til badeværelset? Det var modigt sagt. Man kan ikke være modig, hvis man ikke er bange har jeg lært, og venner, jeg bliver faktisk lidt bange ved tanken om at skulle samle en reol i tusind stykker med skruer og dingenoter. Den slags har jeg ikke tålmodighed til. Det er ikke min stærke side. Jeg er bedre til at lægge ting på bagefter og få det til at se godt ud. Men der er noget modigt ved at tænke tanken. Visualisere mig selv siddende på gulvet og samle reol, mens jeg studerer den medfølgende manual, der er tyk som biblen. Tænk hvis jeg kan? Fortsættelse følger, men jeg lover ikke noget.

Forresten fik vi sushi i går. Den lækreste sushi som kæresten hentede inde i byen. Og vi fandt ud af, at Keeva er en hund efter sushi. Hun var helt vild. Hun fik et lille stykke og smilede nærmest. Men den var også god. Vi havde fortjent noget let og lækkert efter endnu en flyttedag. Nu bor vi her midt i snelandskabet for enden af en markvej i et godt hus. Vi kan ikke høre biler eller andre mennesker, der går rådyr i gærdet og udsigten er over marker og træer. Kun når det er helt mørkt, kan man skifte byen fra vinduet i badeværelset. Se de mange små lys. Det er ret hyggeligt, synes jeg. Et lille tegn på at civilisationen er i nærheden og indenfor rækkevidde.

Noget om at komme hjem

2012-01-28T09:57:00.004+01:00

Nogle gange tænker jeg på, at jeg burde være ensom. En kvinde fra byen, som er flyttet langt ud på landet. Jeg kan ikke se mine veninder hver dag eller en gang om ugen. Der er ingen hyppige cafébesøg og gode samtaler over kaffe. De små byture med shopping og god frokost bliver planlagt lang tid i forvejen og der er ikke nogen, der lige kommer forbi. Man kommer ikke lige forbi en markvej i Udkantsdanmark. Men sandheden er at jeg på ingen måde er ensom. Ikke det, der ligner. Jeg befinder mig storartet med at bo herude og have luft under vingerne. Jeg nyder stilheden og den friske luft. Jeg går ture under åben himmel og jeg lever i en slags pagt med naturen. Ser årstiderne folde sig ud og tage over efter hinanden, de karakteristika, der hører hver årstid til. Jeg lærer rytmen at kende og bliver næsten en del af den. Det føles godt. Jeg mærker en helt anden ro indeni. Og byen ligger et stykke inde af motorvejen og i grunden ikke så langt herfra. Det hænder jeg savner den. Så kører jeg derind og den åbner sine arme og tager imod mig. Veninderne er der stadig. Vi holder kontakt via de velkendte sociale medier, SMS og et par gode telefonsamtaler engang i mellem. Mange sagde til mig, at venskaber ville løbe ud i sandet, når jeg flyttede helt herud hvor kragerne vender, men sådan er det på ingen måde. De venskaber, der betyder noget, består. Og efter vi nu er flyttet ud i det nye hus, kan jeg nu virkelig lægge hus til gode weekendbesøg, hvor gæsterne får deres helt eget værelse. Og hvor vi kan koncentrere os om at være sammen, lave mad, gå ture og have fokus på det gode nærvær. Lige netop det har jeg glædet mig ekstra meget til.

Jeg er ikke en enspænder, men der er noget i mig, som kræver plads. Jeg er på ingen måde et flokmenneske, jeg smutter som regel ned af en sidevej. Jeg nyder godt selskab, men jeg holder også af at være mig selv. Alene. Måske har noget i mig blot ventet på dette tidspunkt og vidst, at jeg en dag ville bo på landet, hvor nærmeste nabo hverken er overbo eller ham på anden sal til højre. Når jeg tænker tilbage, kan jeg huske drømme, hvor jeg forestillede mig et sådan liv. Som om jeg bare vidste, at det ville passe til mig og gøre mig godt. Jeg har altid været et naturmenneske og da jeg boede i byen, benyttede jeg enhver lejlighed til at komme udenfor byen. Jeg har brugt skovene og strandene mere end jeg har besøg museer i den indre by. Og det er ikke fordi jeg ikke kan lide museer. Jeg er vild med spændende kunst. Blandt andet. Men den smukkeste kunst er for mig den, jeg finder ude i naturen. Det er skyerne, som danner fantastiske formationer og gamle træer med krogende grene, der kaster skygger som kildrer fantasien og taler til sanserne.

Den oprindelige drøm. Den har altid boet i mig og jeg vidste bare, at den en dag ville blive til virkelighed. Jeg vidste ikke hvornår og slet ikke hvordan, for hvordan kan man forestille sig et liv på landet, når man bor i en lejlighed i hovedstaden? Og når man slet ingen forbindelse har til landet som sådan. Men jeg troede på det og jeg drømte om det. Nu er drømmen blevet til virkelighed og jeg bor i det skønneste hus med højt til loftet. I næste uge skal jeg have indrettet mit kontor, mit magiske arbejdsrum, hvor jeg skal sidde med udsigt over æbletræer og marker og skrive, mens fuglene synger. Det er en vigtig del af min drøm. Jeg er kommet hjem. Det siger mig bare, at man aldrig skal opgive sin drøm. Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet og som vælger at lytte til det, der pusler i den indre drømmeverden. Giv aldrig op! Tro på det, håb, og bliv ved med at drømme. Og når der en dag åbner sig en dør eller bare en sprække, hvor et håbefuldt lys bryder mørket, så følg det. Gå efter det lys.

Ha' en fantastisk lørdag. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave. De sidste flytteøvelser. Sæt i gang!

En god sjæl

2012-01-27T15:06:00.003+01:00

Jeg glæder mig til at få indrettet kontoret i næste uge. Der bliver ikke skrevet meget i disse dage og det føles næsten som et stort hul i mig. Men tiden bliver brugt på de praktiske ting rundt omkring i huset, udpakning, lidt indretning, oprydning og rengøring. Jeg tror ikke, at man skal forsøge at multitaske i alt for høj grad, når man flytter. Jeg har brug for ro, når jeg skriver. Og jeg mangler i grunden også min læseeftermiddag, min time på Café Morgana, hvor jeg sidder i mit inspirationshjørne ved et stearinlys og fordyber mig i ord. Jeg tror læsecafeen flytter ind i havestuen. I morgen ankommer sofaen, hvorfra der skal læses gode ord, mens vinden hyler i piletræerne og stearinlyset blafrer. Ord, som siden vil inspirere til egne skriverier både her og der. Tanker, der tæller.

Det er godt at have noget at glæde sig til. Vi er snart færdige, i morgen flyttes det store læs og så kan vi for alvor begynde at få tingene på plads. Køkken og spisekøkken er husets åndehul lige nu, her er der nogenlunde orden og her mødes vi til måltiderne og taler om flytning og planer. Der er mange gode ideer. Vi har ting, der skal prøves af i den kommende tid. Man skal ligesom være lidt i huset og mærke efter. Der er en bestemt ånd, en rytme, og man kan ikke bare danse ud af takt. Man skal først lære grundtrinene og siden kan man improvisere. Huset er en god danser. Jeg kan mærke dets kraft og dets lyst til at føre an. Jeg synes også jeg kan fornemme glæden over, at det nu har fået nye beboere. Det er så godt som nyt. Et gammelt hus med nye organer. Men hjertet har været der hele tiden. Det har bare været gemt i murbrokker. Nu banker det side om side med mit. Her er godt at være.

Tror du på, at huse har sjæl? Og har dit hus en god sjæl i så fald? Jeg føler virkelig en stor respekt og kærlighed overfor dette hus, som har været døden nær. Nu er det genopstået som et godt sted at bo. Nogle taler om spøgelser, men jeg har ikke mærket skyggen af noget uhyggeligt, og tro mig, jeg har flair for den slags. Jeg har før hilst på spøgelser. Dette hus har en god sjæl, og her skal jeg skrive mange gode historier. Blandt andet. Jeg glæder mig.

God weekend til alle jer, kære venner og læsere. Tænk gode tanker og nyd livet.

Hjertevejen, et godt valg

2012-01-26T17:35:00.007+01:00

I går læste jeg min gode veninde Eirins blog og et indlæg som handler om at vælge. Jeg blev inspireret og har gået og tænkt lidt på det med at vælge. For livet er fuldt af valg. Hver eneste dag står vi ved veje, der deler sig, og vi må beslutte os for hvilken vej vi vil gå. Og hvad gør man? Slår man plat eller krone og går så den vej, mønten viser. Bruger man sin intuition og vælger den vej, der umiddelbart synes rigtig? Eller mærker man efter og lytter til sit hjerte. Sætter man sig på den store sten, der tilfældigvis står i vejkanten og spekulerer lidt over, hvad man egentlig ønsker sig?

Bevidste valg har noget med modenhed at gøre, tror jeg. At være bevidst om sine personlige værdier og at handle ud fra dem, gør egentlig valg lidt lettere. Når man ved, hvad der virkelig betyder noget i livet, er det ikke så svært at vælge. Jo mere man lever efter sine værdier og nærmest bliver dem, desto lettere bliver det at træffe gode valg. Og her mener jeg valg, som man ikke fortryder. Hver gang man vælger noget til, vælger man jo også noget fra. At turde træffe gode valg handler også om at sige fra og nej tak til det, man ikke kan tilslutte sig. Da jeg var helt ung, havde jeg svært ved at sige nej. Eller det vil sige, noget i mit indre råbte så højt, at jeg faktisk fik sagt nej til meget, men mit nej blev efterfulgt af en sort samvittighed. Jeg havde kvaler, fordi jeg havde truffet et valg. Det gjorde næsten ondt at sige nej. Av! Sådan er det ikke længere. Med modenheden kommer også viljen til at ville det gode i livet. Og det gode er subjektivt og har i høj grad noget med personlige værdier at gøre. Jo bedre jeg lærer mig selv at kende, desto mere tør jeg stå frem og sige ja til det, jeg kan tilslutte mig og nej til det, som ikke vækker genklang. Jeg kan nemlig lide at gå helhjertet ind i det, jeg siger ja til. Jeg bryder mig ikke om at stå og vakle efter jeg har truffet et valg. Så går jeg linen ud.

Selvfølgelig kan man blive i tvivl. Man er jo bare et menneske. Det er ikke altid let at træffe valg og da slet ikke, hvis man på forhånd vil være sikker på, at man nu træffer et godt valg. Men det er altid en god ide at lytte til sit hjerte. At være så stille, at man kan høre det hviske, for en ting er sikkert: Hjertet har altid ret. Og hvis man virkelig er i tvivl, så kan man faktisk slå plat eller krone. Alene af den grund, at når man virkelig skal vælge mellem to, så ved man egentlig godt, hvad man håber, når mønten er i luften. Piet Hein har sagt det så smukt:

Stejler man foran et vanskeligt valg
og vil ha det afgjort prompte,
er det et såre fornuftigt princip
at platte og krone om det.

Ikke at valget skal ske per hasard,
imens man selv sidder og måber,
men: lige når mønten er kastet til vejrs,
Så ved man præcis, hvad man håber.

Heldigvis er det ikke altid, at man behøver at vælge. Man kan godt sige ja tak til begge dele, hvis valget står mellem to. Jeg er ganske ofte en både-og kvinde. Men når man kender sine værdier, bliver det lettere at træffe gode valg i livet og gå den rigtige vej, når man står ved et af livets vejkryds. Hjertevejen.

Og en orange stjerne

2012-01-25T15:22:00.008+01:00

Lige en lille pause. Lige et par ord. Jeg har flyttet flere kasser og pakket tøj ud. Forsøgt at få det til at være i det nye klædeskab. En del bliver givet videre til et godt formål. Jeg har hverken plads eller behov for at beholde det. Fremover vil jeg være bedre til kun virkelig at købe, hvad jeg ønsker mig og vil bruge. Længe. Og langt mindre end tidligere. Tænker jeg. Men jeg tænker så meget.

Dagen går på hæld. Et par dage endnu, så er det gamle hus pakket ned og vi kan flytte det store læs. Lørdag. Det begynder at ligne et hjem med en masse løser ende, men sådan skal det være. Jeg nyder at være her. At vågne om morgenen og se dagen rejse sig for enden af sengen. Lyset som kommer. Gå ned af trappen og træde ind i et stort og rummeligt køkken. Og apropos køkken, så glæder jeg mig til at lave en lækker curry i aften. Den store og helt igennem uundværlige støbejernsgryde er flyttet ind. Den er genial til den slags retter. I morgen vil her dufte af karry i hele huset, for emhætten er endnu ikke tilsluttet. Elektrikeren har svigtet os og er rendt fra de sidste løse ender. Vi har haft fat i ham. Han lover. Jeg nyder at lave mad i det nye køkken. Køkkenbordet passer i højden og der er masser af plads til kulinariske krumspring.

Mens jeg sidder her og snyder mig til et par ord, siger dagen så småt farvel. Der blev lovet nordlys i går, eller vi blev i hvert fald stillet i udsigt, at der var mulighed for at se det. Jeg så ingenting, men stjernehimlen var smuk. Vi har frostklare dage og nætter. Jeg elsker at betragte stjernehimlen og sige godnat, inden jeg går i seng. Fra mit soveværelsesvindue kan jeg se maleriet. Jeg tænker på Van Gogh. Og jeg ser en helt vidunderlig stjerne hver aften, der ligesom blinker til mig. Den er nærmest orange. Jeg tror det er et godt tegn.

Tranebærte og morgentanker

2012-01-24T08:43:00.002+01:00

Morgenen er i fuld gang. Lyset har rejst sig over land og frosten danser med sprøde skridt på jorden. Her sidder jeg efter gåtur med hundene. En kop dampende varm tranebærte fuld af C-vitamin til dagen og vejen. Det er jo vinter. Og hvilken en. Forandringens strømme bølger ind over mig. Flytningen, som pågår i disse dage. Hver eneste dag sker der nyt og mere. Ting falder i hak og på plads. Mændene arbejder flittigt på at samle skaffe og skuffer, dørene får håndtag og huset bliver mere og mere hjemligt. Jeg nusser rundt og sætter på plads. Pakker og flytter kasser fra det gamle hus. Et skridt af gangen. Om aftenen sidder vi i den nye stue med te og kigger os forundrede omkring. Det er som om vi ikke helt kan fatte, at det er nu. Vi er her. Endelig.

Samtidig sker der ting på skrivefronten. Små åbninger og sprækker, der kunne blive til noget mere. Et vindue. Et dør. Jeg begynder at se en større sammenhæng og kan mærke, at drømmen har fået fast grund under fødderne. Endnu er det skrøbeligt, som den lyserøde frostmorgen, men troen og viljen har store evner. Og følelsen af at følge hjertet, at tage roret og sejle sit eget skib er så god og stor, at det får fuglene til at synge i hjertekor. Midt om vinteren. Jeg ser svaner flyve over den skyfri himmel, hører lyden af deres vingesus og jeg flyver lidt med dem. For hvis man vil, kan man give sin drøm vinger.

Tænk hvis det virkelig er sådan. Man kan, hvad man vil. Tænk hvis verden bare venter på, at man skal komme ud af sin hule, folde sine vinger ud og flyve. Brug dog din livsgave, er der en der hvisker. Hvorfor skjule dig bag en maske? Hvorfor ikke springe ud og flytte grænser? Gøre det, du er bedst til? Hvorfor ikke leve livet og puste liv i drømmen. Tage skridtet. Gå planken ud. Man har jo kun et liv. Og jeg begynder at fornemme, at der er en helt bestemt mening med det liv, vi har fået. Vi skal nyde det. Bruge det. Leve det. Nu.

Jeg ønsker dig en smuk tirsdag. Lad den blive lige så god som dig! :)

Lidt længere ude på landet

2012-01-23T16:52:00.004+01:00

Jeg gik tur med hundene sidst på eftermiddagen. Solen gik ned for enden af vejen. I morges så jeg den farve himmel lyserød. En morgenmaler af fineste slags. Der stod jeg, direkte fra sengen og ind i solopgangen. Poesien svulmede i mit bryst. Min nye morgenudsigt! Og når jeg vender næsten hjemad efter tur med hundene og dagen overvejer at lade aftenen overtage, kan jeg nyde solnedgangen. Hvis den altså er der, solen. Det var den i dag. I den grad. Jeg har nydt hvert sekund og den gode energi, der opstår når lyset boltrer sig. Energien er selvfølgelig blevet brugt i huset. Flere flyttekasser og endnu en tur til Ikea.

Nu skuer skumringen mod vinduerne. Et ensomt stearinlys blafrer til lyden af hundesnork. Ellers er her stille i det nye hus. Filsoffen og skytsenglen ser på mig fra øverste hylde i den reol, vi har sat i køkkenet. En reol som skal huse kogebøger og bøger om vin og det gode liv. Hylden er et midlertidigt opholdssted for de to norske Senja venner. Jeg kunne ikke undvære dem længere. Selvom han protesterede lidt, lod Filosoffen sig pakke ind i avispapir og transportere de få kilometer til det nye hus. Her skal du bo, min ven, sagde jeg og pakkede ham ud igen. Jeg tror nok han smilede. Der var glimt i øjet. Og Skytsenglen klukkede lidt. De kan også lide det nye hus. Det har en god sjæl.

I dag fik dørene dørhåndtag og vi fik hentet skabslåger til klædeskabene. Dem havde vi sørme glemt i sidste uge. Det hele falder på plads lidt efter lidt. Der er stadig meget at pakke i det gamle hus, men vi tager lidt af gangen og nyder at kunne pakke ud og stille på plads, inden nye kasser kommer til. På lørdag flytter vi det store læs med hjælp fra et par stærke mandfolk. Men jeg er flyttet og det samme er min sjæl. Jeg nyder livet her lidt længere ude på landet!

Oaser af hygge

2012-01-22T17:22:00.002+01:00

Tusmørket sænker sig og landskabet viskes ud. En usynlig pensel nedtoner lyset og trækker streger over himlen. Jeg har tændt stearinlys og sat mig ved spisebordet. Jeg trænger til lidt ord efter dag med flyttekasser, udpakning, frem og tilbage. En lille tilstandsrapport i skumringstimen, inden jeg begynder at forberede aftensmaden i det nye køkken.

Jeg nyder de øjeblikke, hvor jeg kan stille ting på plads. Når et skab er samlet og glas kan flytte ind. Jeg finder små oaser af hygge midt i rodet, tænder stearinlys og sætter en blomst i vindueskarmen. Jeg skaber stemning. En duft af olivenolie, hvidløg og basilikum. Og det kan man faktisk gøre. Man kan nyde processen og finde små åndehuller midt i det kaos, der nødvendigvis må opstå, når man flytter. Rydde lidt op på spisebordet og lave en god middag. Tage en velfortjent pause og bare sidde lidt. Mærke efter. Høre husets åndedrag.

Processen er god. Et skridt af gangen. Der er mange løse ender og hvis man kun spejder efter målet, hvor alt er på plads og i orden, så er der lang vej endnu. Faktisk kan man næsten ikke se det. Det forekommer uoverskueligt. Men på denne måde. Fejre et skab, der pludselig står færdigt, de glas, der flytter ind, tænde stearinlys og bare nyde at være her. På vej. Det er et øjebliks lykke, en lille oase af hygge midt i det store flyttepuslespil.

En dans i mit køkken

2012-01-21T08:18:00.005+01:00

Det er en anderledes morgen. Den 21. dag i januar og lyset kommer sejlende ind over trækronerne. Det viser mig udsigten gennem vinduet til venstre, de store træer som strækker sig mod himlen, hegnet og et glimt af gården gennem grenene. Jeg kender den måde træerne kommer til syne på efter natten og hvordan lyset giver dem karakter. Jeg ved, hvordan de kaster skygger om sommeren og hvordan solen kan kigge direkte gennem mit vindue og bade mit bord i sollys og varme. Jeg har befundet mig godt her på min lille skrivestue, som jeg genindrettede i sommer. Der har været god energi på det sidste. Men nu flytter vi os. I dag forlader vi det gamle hus til fordel for det nye. Det betyder på ingen måde, at vi er færdige med at pakke, tværtimod, men nogle gange må man vælge. Her eller der. Vi føler os så godt tilpas i vores nye omgivelser trods kasser og møbler, der endnu ikke er samlet. I aften overnatter vi for første gang under nyt tag på madrasser på gulvet og så tager vi den derfra. Det gamle liv er en saga blot.

Nu skal jeg lære nye træer at kende. Jeg skal se, hvordan lyset har sin gang fra solen står op om morgenen til den går ned om aftenen. Lære skyggerne at kende, se hvordan de kærtegner husmuren og kaster skikkelser gennem vinduerne. Jeg skal gå gennem stuerne og lære huset at kende. Høre, hvad det har at sige. En historie. Det har taget vel imod os. I går aftes lavede jeg mad i det nye køkken for første gang. Jamen, alt den plads! Jeg boltrede mig og lyttede til musik. Drak et glas vin. Og så slog det mig. Dette er et køkken, man kan danse i! Og jeg tog et par dansetrin, mærkede musikken og den frydefulde fornemmelse af at være ankommet. Endelig og langt om længe.

I dag er det sidste gang, jeg sidder her og skriver mit indlæg. Det er også soldag i det nordlige Norge, i dag kommer solen tilbage. Det må være stort. Og datoen i dag er heller ikke en hvilken som helst dato, for det var nemlig min farmors fødselsdag. Farmor, min store inspiration. Farmor, som mærkede hvem jeg var og lagde brænde på min kreative ild. Som pustede til min fantasi og fik den til at brænde. Viste mig, hvad jeg indeholdt og troede på mig. Altid. I dag vil jeg sende hende en kærlig tanke. Jeg fik aldrig takket hende, men jeg håber hun ser mig nu. Hvis jeg nogen sinde skulle miste glæden ved at skrive og skabe, så tænker jeg bare på farmor. Så ser jeg det igen. Mærker det.

Hvis du spørger mig om jeg er vemodig, må jeg svare nej. Jeg har ventet på dette øjeblik længe. Nu skal jeg rumme flyttekasser og kaos, men som mange har sagt, sådan er det at flytte. Og sådan er det faktisk også at flytte sig mentalt. Og sjæleligt. Der opstår både tomrum og kaos og der er dage, hvor man tror, at man aldrig får det samlet igen. Et puslespil. En masse brikker, der ikke længere kan samles som man gjorde før. Der er kommet nye brikker til og gamle forsvinder. Nogle brikker bliver væk kun for at dukke på på steder, man slet ikke havde regnet med at finde dem.

Livet er en dans i mit køkken. Mit nye køkken.

Sjælegartner

2012-01-20T08:55:00.003+01:00

Help us to be faithful gardeners of the spirit, who know that without darkness nothing comes to birth and without light, nothing flowers.

- May Sarton -

Det er morgen og livet er allerede i fuld gang. I dag skal der pakkes kasser og flyttes små ting ud i huset. Kæresten og en trofast medhjælper er i gang med at samle møbler. Jeg kapitulerer ved synet af små dele og skruer. Jeg har andre styrker. Det gælder om at finde det, man er god til og gøre det. Mit hjerte er splittet i arbejdet med flytningen og med at give tid til det, jeg nu skriver på. Men jeg må stole på, at det er stærkt nok til at tåle en mindre pause. Jeg bliver nødt til at have fokus på det praktiske.

Jeg danser på afgrunden af det, der var og det der skal komme. Den fysiske flytning er næsten som en håndgribelig manifestation af den forandring, der er sket på det indre plan. En rejse, der kun lige er begyndt og som aldrig vil slutte. Jeg glæder mig ved tanken om, at jeg et valg og at jeg har valgt at følge mit hjerte. Tro på min drøm. I starten er det næsten uhåndgribeligt skrøbeligt, en lille gnist, et håb, der flyver som flygtig sommerfugl på kanten af efterår. Senere bliver det stærkere. Et frø er lagt i jorden. Man giver det kærlige tanker, vander og gøder. Der sker ingenting. Der er dage, hvor man vandrer i mørke og leder efter en gylden nøgle, som man ikke aner om findes. Der er tilbagefald, hvor det gamle blusser op som en glød, der pludselig får flamme. En lille angst. En tvivl. Men det hører med. Det har jeg lært. Og nu kan jeg se spiren. Den er lysegrøn.

Når man går efter sin drøm og følger sit hjerte, er man en slags sjælegartner. Man planter, man vander og gøder. Og så venter man. Tålmodighed er en dyd. Det ved jeg nu. Jeg øver mig. Jeg kæler for de gode tanker og giver dem vand, så de kan vokse sig større. Jeg skiller mig af med gamle tanker og mønstre, som jeg ikke længere kan bruge. Nogle har slået dybe rødder. De er svære at få bugt med. Jeg går ud i verden og søger efter brugbare værktøjer kun for at opdage, at jeg har dem i mig selv. Jeg har alt det, jeg skal bruge. Hvis jeg tror på det. Hvis jeg passer på det. Værner om det. Drømmen. Hjertet. Glæden.

Jeg ønsker dig en dejlig fredag. Vær din egen gode gartner. Plant gode drømme og tro på dem. Vand dem. Giv dem gødning. Elsk dem og styrk dem. Den slags. Jeg ved du kan! ;)

Flyttekvinde

2012-01-19T07:54:00.005+01:00

Lyset brænder, en ensom flammes dans i orange. Det er morgen. Torsdag. Og der er opbrud i lejren. Jeg kan mærke koncentrationen flakke, jeg tænker på flyttekasser, det praktiske. Officielt flytter vi næste lørdag, men nu står vi ligesom med et ben i to lejre. Nye møbler er ankommet til huset. De skal samles og flytte ind i de rum, de er tiltænkt. Jeg begynder at visualisere det. Hvordan vil det se ud, hvordan vil det føles? Vi skal have fat i flere flyttekasser. I dag røg internetforbindelsen her på matriklen. Nu er jeg så heldig at jeg har mobilt bredbånd, men jeg føler alligevel, at jeg sidder lidt mellem to stationer. Toget har efterladt mig et sted i ødemarken. Nu er det op til mig at finde hjem. Og hjem må vel være det nye hus, tænker jeg. Men jeg skal først gøre mig færdig med det gamle. Jeg skal pakke og tænke praktisk. Samtidig er jeg inde i en god skrivefase, jeg har midt i noget og jeg føler en gnistrende irritation over at blive afbrudt i mit kreative fyrværkeri. Ideerne flammer op som stjernekastere.

Jeg må skabe en god balance, tænker jeg. Et par timer ved tastaturet her til formiddag, så kan jeg kaste mig ud i planlægning og gå i praktikermode. Kæresten er allerede taget ud til huset for at tage imod internetmændene, som skal gøre den nye forbindelse klar og de gode mænd, der kommer med vores nye sofa. Faktisk har vi talt om at få samlet sengene og lave base i det nye hus allerede i weekenden eller i begyndelsen af næste uge. Gøre det omvendt. Vi har jo muligheden. Flytte køkkengrej. Det nye køleskab står allerede klar. Jeg tror det bliver sådan. Jeg får alligevel ikke skrevet meget i næste uge. Det gælder bare om at få gjort rent, pakket og komme på plads. Og så flytte de store tunge ting næste lørdag, hvor vi har flyttehjælp. Det er da en plan.

Morgenen kommer svævende ind over trætoppene. Januar boltrer sig med mildt vejr. Det er en god kærlighedsaffære. Den kunne ikke være bedre, for havde der været sne, skulle kæresten jo ud med sneploven. Nu har han i stedet mulighed for at dedikere sig til hus og flytning. Jeg vil gøre det samme. Den sidste slurk kaffe og så i gang med dagen. God torsdag! :)

Stjerner og drømme

2012-01-18T09:01:00.001+01:00

For my part I know nothing with any certainty,
but the sight of the stars makes me dream.
- Vincent Van Gogh -

Jeg skrev om stjerner i går. Stjerner på nattehimlen, som kan rumme gode tanker og transportere dem over himmelrummet til en, man holder af. I går aftes var himlen fyldt med stjerner. Jeg stod i soveværelsesvinduet og betragtede dem og sende en tanke af sted med en helt speciel stjerne. Det var lidt anderledes end de andre. Den blinkede til mig. Det var som om den kunne mærke, at jeg stod dernede i vinduet og kiggede ud. Kvinde i aftenmørke. Klar til at tage med søvntoget og alligevel ikke. Der er noget, jeg gerne vil sige. Viderebringe. En stor følelse i mit hjerte. En tro. Hvad er der med de stjerner? De er små drømmetændere. Som Vincent Van Gogh også så smukt siger det. Min stjerne forstod og bragte tanken videre. Den landede, hvor den skulle. Jeg trak gardinet for og lagde mig til at sove.

På samme måde som man kan sende gode kærlige tanker af sted til nogen, man holder af og som måske ikke er lige i nærheden, bruge stjernerne som en slags go-between, så kan man også bruge dem til at rumme en drøm. En stjerne er et symbol. Den er et lys, som brænder. Den er et lys, som brænder i mørket og som man kun kan se, når natten har taget sin dunkle kåbe på. Det er ofte et tidspunkt, hvor tvivlen kommer snigende som en tyv rundt om hushjørnet med skumle hensigter. Tvivlen vil stjæle de gode tanker og skabe usikkerhed. Mørket kan føles koldt og ja, mørkt, men men hvis man retter blikket på himlen, kan man på en klar nat se stjernerne. De danser i himmelrummet, de lyser og de danner smukke formationer. Billeder. Mange har navne, men det tager de ikke personligt. Der er stjerner nok til alle. Og du kan vælge helt din egen stjerne til at rumme din drøm. Nothing happens unless first a dream, har Carl Sandburg sagt. Det starter med en drøm. Og med en stjerne. Så hvis du bliver i tvivl om der virkelig er lys i mørket, så kig ud på nattehimlen og ret dit blik mod stjernerne. De er deroppe. Også når du ikke kan se dem. De er der, bag skyerne. Altid. Find din stjerne og se din drøm. Mærk den. Tro på den. Din drøm rummer et potentiale. Den er slet ikke tilfældig. Den opstår, fordi den vil fortælle dig, at det kan lade sig gøre. Hvis du kan drømme det, kan du gøre det.

På dette tidspunkt i min rejse har jeg lært meget. Og jo mere jeg lærer, desto mere er der at lære. Men en ting har jeg forstået. Man skal tage sine drømme alvorligt. Ikke de overfladiske drømme om lottomillioner og den slags, men dem som hjertet synger om. Man skal stole på sine indre billeder, for de billeder er en slags drømmevejviser. Hjertet synger ikke om tilfældigheder. Det rummer en stor sandhed om, hvem du er og hvad du er kommet for.

De gode tankers stjerner

2012-01-17T07:27:00.005+01:00

Det er en af de morgener, hvor man føler sig lidt som en skibbrudden. Søvnen var underlig, som en rejse, hvor toget holder ved alle stationer og man vågner hver gang. Drømme blev til virkelighed og omvendt. Jeg var en blind passager i et nattetog gennem søvnland, overladt til søvnkonduktørens ide om, hvordan sådan en rejse skulle være. Han var svært glad for afbrud. Små pauser i søvnen, brat opvågning fra drømme, jeg gerne ville have fulgt længere. Og pludselig lød en høj hvislen fra hans ubambjertige morgenfløjte. Så er vi ankommet. Alle mand - og kvinder - ud af dynerne!

Nu sidder jeg her og kigger på det blafrende stearinlys. Dagen er i gang, selvom man godt kunne tro noget andet. Udenfor smyger mørker sig stadig. Himlen er sort. Hvis det ikke var for kaffen, ville jeg tro at det var midt om natten. Snart kommer lyset, hvisker filosoffen og blinker forstående til mig. Om ikke så længe vil det være lyst, når fløjten lyder. Så vil du kunne se dagen og mærke den gennem gardinet. Bortset fra, at jeg på det tidspunkt vil vågne op i et helt andet soveværelse. Uden gardiner. Jeg vil have morgenlyset serveret på sengen. Det er da den bedste gave, man kan få på denne tid af året.

Kender du det? Du har en god ven, som er noget helt specielt. Vedkommende bor langt fra dig. I kommunikerer primært pr. mail eller SMS. Den slags. Der er dage, hvor man ønsker, at det ikke var sådan. For lige netop denne ven har en stor plads i dit hjerte. Og der er tidspunkter, hvor man bare helst ville være tæt på. En bestemt situation. Fordi der er ord, der skal siges og fordi der er ord, som kun kan siges med stilhed i nærhedens favn. Men afstanden er stor. Jeg har sådan en ven. I går kiggede jeg ud på nattehimlen inden jeg gik i seng for at finde en stjerne. Himlen er god at skue, når man tænker på den slags venner. En hjerteveninde. Jeg kunne ikke se nogen stjerner, men jeg forestillede mig alligevel en. Højt oppe på himlen blinkede den. Den lod mig forstå at afstand kun er tilsyneladende. Man kan meget med gode tanker. Man kan sende dem af sted, lade dem hæve sig mod himlen som en ballon og lade dem flyve med en stjerne over himmelrummet og frem til den, man tænker på. Her slipper stjernen forsigtigt tanken og lader den blidt dumpe ned. Den svæver lidt og flyver så som en smuk sommerfugl og lander på skulderen af den, som tanken var tiltænkt. Den tager aldrig fejl. Den gode tanke ved, hvor den skal hen. Og vedkommende mærker den som et flygtigt kys, en slags varme, der opstår og ved umiddelbart, at man har sendt en kærlig tanke. Og når hun (eller han) ser op mod himlen, ved hun at man er der. Lige henne om hjørnet. Det er bare at sende en tanke til vejrs, lukke øjnene og mærke efter. Så ved man det. Afstand er tilsyneladende.

Jeg ønsker dig en dejlig dag. Send en kærlig tanke til en, du holder af. Lad himlen fyldes af gode tanker, der som et væld af stjerner kan ses, når det igen bliver mørkt. De gode tankers stjerner.

Verden har brug for originaler!

2012-01-16T07:14:00.003+01:00

Der er noget jeg er stødt på utallige gange I de mange gode bøger, jeg læser. Selvudvikling. Den slags. Mange ryster på hovedet. Kan ikke holde tanken ud. Hvorfor skal jeg udvikle mig selv og ovenikøbet læse om det? Personligt synes jeg det er et de mest spændende emner overhovedet. Hvor kan man tage sig selv hen? Hvad er man lavet af? Er det virkelig tankerne, som begrænser og derfor kun en selv, som sætter en stopper for de virkelig gode drømme og som udsætter dem, undskylder dem og begraver dem en mørk nat, hvor ikke engang månen lyser? Jeg har mange gode bøger af i kategorien "selvudvikling", selvom nogle af dem går under overskriften psykologi, coaching og hvad ved jeg. Det er i grunden også uden betydning. Det, der betyder noget, er at man kan lære meget ved at læse den slags bøger. Om sig selv. Nogle er bedre end andre, bevares. For mig handler det meget om sproget. Om de billeder, forfatter formår at tegne og beskrive med sine ord. Om der er genklang til stede, om jeg kan finde mig selv mellem linjerne og bruge de værktøjer, der bliver serveret. For sådan er det jo. Der er en hel buffet af gode værktøjer til rådighed. De har forskellige dufte og farver. Der er noget for enhver smag. Bøgerne kan være en slags vejledning til den indre rejse. En slags rejsebøger. Men man er selv sin egen guide. Det skal man huske.

Noget andet, man skal huske, er ikke at sammenligne sig selv med andre. Det er det, jeg er stødt på. Du troede måske, at jeg havde mistet tråden, men det har jeg ikke. Jeg holder godt fast i den, når nu jeg endelig har fundet den. Man skal ikke sammenligne sig selv med andre. Man er sig selv, unik og har sin egen måde at gøre tingene på. Det tror man ikke. Man går og tror, at man skal ligne alle andre. Specielt i begyndelsen. De unge år. Man gør sig umage for at efterligne andres måder at gøre det på. Man får fortalt, hvordan det skal være og så forsøger man. I skolen får man karakterer. Det er jo et fantastisk sammenligningsgrundlag. Din karakter var bedre end min. Hvad gjorde jeg forkert? Eller hvad gjorde du bedre end mig? Næste gang vil jeg prøve at være mere ligesom dig. Gøre det, som du gjorde det. Så tror jeg at læreren bedre kan lide mit arbejde. Bedre kan lide mig. Jeg begynder at læne mig op af andres teorier, jeg sidder med tungen lige i munden og forsøger at lave en tegning magen til sidemandens. Eller kvindens. Det er svært. Det føles ikke rigtig. Blyanten ligger ikke rigtig i hånden, stregen bliver til en cirkel, en bue og pludselig er der et par øjne, der ikke burde være der. Jeg græmmer mig. Andre gange lykkes det. Jeg får ros. Og måske er det som at tisse i bukserne for at få varmen, men ikke desto mindre. Jeg er blevet en fin lille kopi.

Først langt senere viser det sig, at det var en slemt dårlig ide. Verden har ikke brug for kopier. Verden har brug for originaler. Så jeg skulle ikke have gjort mig sådan umage for at tegne ligesom Hans eller skrive en stil som den Ursula præsenterede for klassen og fik tårnhøje karakterer for. Læreren havde næsten tårer i øjnene. Hun kunne godt lide Ursula. Det var nemt for hende. Men altså. En original. Og pludselig må man rive alt det ned, man har bygget op, mure, sandslotte, hjerter af glas. Nu handler det om det rigtige hjerte. Det af kød og blod. Og det handler ikke om at sammenligne sig selv med andre. Tværtimod. Det handler om at gøre det på sin egen måde. Finde sin egen vej. I starten er det svært. Senere bliver det en befrielse. En af dem, man fejrer ligesom den 4. maj. Eller 5. maj. Vidste du at Danmark faktisk har to befrielsesdage. Et sidespring. Men sæt lys i vinduerne og fejr, når du har genfundet dig selv i den originale udgave. Den rigtige dig. Ingen sammenligninger. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Jan Vincents Johannessen, du ved, ham med kunsten at leve, har sagt det således: Find din egen vej gennem livet. Gå ikke af hovedvejen, der hvor alle andre går. Gå der, hvor der ikke findes en vej. Da vil du sætte spor efter dig. Alle mennesker bliver født som originaler, men de fleste dør som kopier. Gør hvad du kan for at leve og dø som en original!

Det var egentlig bare det, jeg ville sige på denne mørke mandag morgen midt i januar. Det var ordene, der piplede frem i lyset fra det orange stearinlys, det var sætningerne, der kom ud, mens morgenkaffen gled ned. Lad være med at sammenligne dig selv med andre. Gør det på din måde. Og vær stolt af den du er. Med hud, hår og et hjerte, der fortæller dig gode sandheder, hvis du er parat til at lytte. Og ha' så en god mandag. Din mandag!

Søndagsplan B

2012-01-15T13:32:00.002+01:00

Eftermiddagen strækker sig dovent. Solen er forsvundet bag skyerne og energien forsvandt med den. Vi havde gæster i går, fik god mad og rødvin, kom lidt sent i seng. Vi stod op til den flotteste morgen, frost og solskin. Så glemmer man trætheden. Vi spiste morgenmad og gik tur med hundene. Jeg løb tur sidst på formiddagen og nød det fine vejr. Dansende skridt mod solen i horisonten, lyden af løbesko på asfalt, frosne vandpytter og sprød vinterluft. Men efter badet kunne jeg mærke den igen. Trætheden. Den kom snigende og nu hvisker den søde ord i mine ører. Sofa. En lille lur. Bare sidde med en stor kop te og læse krimi, mens timerne kærtegner søndagen og tager den med på tur.

Faktisk har vi ændret planerne for vores søndag. Egentlig ville vi have været i biografen. Film og café. Den nye Sherlock Holmes film skulle være god. Men da vi mødtes over frokostbordet, kæresten og jeg, rystede vi begge på hovederne. Vi gider simpelthen ikke tage af sted. Vi har lyst til at være dovne. Og det med at være doven må vist stå for egen regning, for han er igen kørt ud til huset for at male og behandle spisebordet. Han er ikke typen, som bare sidder stille. Det er jeg til gengæld. Jeg kan sagtens se mig selv sidde ovre i sofaen med en stor kop te og bog. Om lidt. Det er sådan en søndag.

Og er det ikke sådan, man bør gøre? Lade lysten råde. Hvis man har lavet planer, som pludselig ikke er så tiltalende længere, så er de som regel til at lave om. Udskyde. Vi mødes med Sherlock senere på ugen i stedet for. Vi ringer efter pizza, den gode italienske, og vi tænder stearinlys, når skumringen kommer. Vi planlægger næste uges arbejde med huset og de møbler, vi skal have bestilt. Og så slapper vi af.

God søndag. Gør det du har lyst til. Det har søndagen ikke spor imod.

Weekendsysler

2012-01-14T08:08:00.000+01:00

Lyset kommer lidt før. Dagen tager til, hver eneste dag snupper den lige en bid mere. Når vi når frem til den 21. januar, har dagen givet sig selv en hel time. Så begynder der at ske noget. I dag er himlen klar, den ser næsten blå ud i kontrast til træernes mørke aftegninger. Vinden er stille. Morgenen danser i horisonten og får øje på flammen fra mit orange stearinlys. Måske kan den endda dufte kaffen?

Det er ikke en hvilken som helst morgen. Det er lørdag. Weekend. Kaffen smager lidt anderledes. Filosoffen betragter mig gennem stearinlysets skær og husker mig på vigtigheden af gode venskaber. Det står på hans mave. Venskab er en sjæl i to legemer. Det står selvfølgelig på norsk. Hans sprog. Filosoffen fra Senja. Jeg synes i grunden det er lang tid siden, jeg har hørt ham tale, han har været stille her i de første uger af det nye år. Men han ser veltilfreds ud. Det er ikke altid man behøver at sige noget. Nogle gange kan man bare være, hvile i sig selv og betragte. Som han står der, kan han skue ud over hele verden, som udspiller sig for hans øjne. I min stue. Snart skal han forsigtigt pakkes ind i avispapir og transporteres ud til det nye hus. Det samme gælder skytsenglen. Og når hun igen rulles ud af papiret, limer jeg hendes vinger på. Det er et løfte. Jeg vil finde en speciel plads til de to.

Officielt flytter vi om to uger. Så kommer flyttebilen og vores tro væbnere. Hjælpere. Men inden da har vi nok at se til. Der skal pakkes. Vi gør huset klar. Gør rent. Det vi køber, flytter direkte ud på den nye adresse. I går spiste vi frokost ved vores nye spisebord og stole i køkkenstuen. Det var stort at sidde der og se på et færdigt hus. Toilettet fungerer. Der er vand i vandhanen. Lys. Varme. Glæde. Jeg kniber mig i armen og kan næsten ikke tro, at det endelig er nu. Efter alle de år. Tålmodighed er virkelig en dyd.

Måske har du gættet, hvad weekenden skal bruges til? Rigtigt, vi skal være praktiske i vores kommende hjem. Men jeg skal også lave et lækkert måltid af en kalvebovsteg, som jeg har taget ud af fryseren. Gå tur med hundene. Skrive. Læse. Men først en kop kaffe mere. Det er jo lørdag. Ha' en dejlig dag!

Bøger, bøger, bøger

2012-01-13T07:23:00.011+01:00

I går eftermiddag kom jeg til at kigge mig omkring. Jeg skal snart til at pakke, det hele skal lægges i kasser for om to uger kommer flyttebilen. I den mellemliggende periode kører vi også selv meget derud. De nye møbler flytter selvfølgelig direkte ud i huset, som nu har toilet, rindende vand, strøm og lys. Spisebord og stole er samlet og har fundet deres plads i hverdagsspisekrogen.

Jeg så mig omkring i stuen og tænkte på bøgerne, der nu skal i kasser. Jeg har et specielt forhold til mine bøger. De er noget særligt. Betydningsfulde. Og det er ikke alle, som befinder sig i reoler. På sofabordet lå der bøger. Min alamanak, romanen Cirklens Ende og en bog om synkronicitet. Den er en del af mit researcharbejde. Og som om det ikke var nok, lå der også en notesbog og en pen. Jeg har snart fyldt endnu en notatbog med gode sætninger, citater, ting jeg gerne vil huske. Ideer. Påfund. Finurligheder.

Så faldt mit blik på arbejdsbordet. Foran computeren er der arrangeret bøger i små fine bunker. I den første bunker ligger første udskrift af mine egne seneste skriverier. Sue Monk Kidd har sin egen lille bunke, som jeg ofte sender et blik og en kærlig tanke. En bog om mod og kunsten at leve. En bog om leveregler, drømmekraft, karma, en roman, jeg ikke er blevet helt færdig med, fordi en anden sprang ind og tog min opmærksomhed, Valkyrierne af Paulo Coelho, som tålmodigt venter på at jeg skal blive færdig med Tom Egeland. Og så videre. Jeg tænker bo hvor bøgerne skal bo i det nye hus. Hvem skal sidde i reolerne i havestuen og være med på læseaftener? Overhøre samtaler med gode venner, mens fakler eller olielamper brænder på terrassen, som egentlig slet ikke er en terrasse, men jeg aner ikke hvad jeg skal kalde den. Hvem skal indtage bogkasser langs de skrå vægge på øverste etage og hvem flytter med ind i det magiske arbejdsrum med udsigt over marker og æbletræer?

Og kan de overhovedet være der, alle bøgerne? Jeg aner det ikke. Jeg har jo også flyttekasser, som ikke har været pakket ud i årevis og jeg har på fornemmelsen, at der muligvis også er bøger i nogle af dem. Et bibliotek havde været løsningen og tanken gør mig varm indeni. Men så meget plads får vi altså heller ikke. Ikke desto mindre glæder jeg til at pakke bøgerne ud og arrangere dem. Skal jeg have et slags system, tænker jeg, eller skal jeg lade tilfældighederne råde? Skal det se godt ud, bogrygge i bestemte farver eller størrelser eller er det genren, som bestemmer hvor bogen skal stå?

Hvordan har du arrangeret dine bøger? Og har du det mon ligesom mig, er dine bøger også blandt dit kæreste eje? De hører ligesom med til mit liv, de danner rammen, de minder mig om vigtigheden af at fortælle historier, at give videre, at ord kan underholde, uddanne, berige og berømme. Nu kommer jeg også til at tænke på, at jeg vil have styr på mine efterhånden mange notatbøger. De skal have en speciel plads. De rummer mange gode tanker og ord. Både egne og andres. Snart hopper de i flyttekasser og kører den lille tur ud til huset, der nu står færdigt og venter på sine nye beboere. Vi er på vej! :)

Lykke feng shui

2012-01-12T07:46:00.003+01:00

Det stormer derude. Jeg har hørt vinden i nat. Den har suset om husmuren, pevet, skreget og på et tidspunkt vækkede den også træerne. De begyndte at danse. Grenene knagede. Synet af de dansende træer gjorde vinden endnu mere kåd og den besluttede sig for at blive til storm. Flere gange i løbet af natten blev jeg vækket, men faldt hurtig i søvn igen. Der er noget hyggeligt ved at ligge inde og lytte til vejret. Kender du lyden af regnen, der trommer på et sommerhustag? Selvom man ønsker sig sol og blå himmel, når man er i sommerhus og dage på terrassen, grille, sole, være ude, så er der noget over regnvejr den slags steder. Ikke mindst lyden af regnen. Og så kan man i øvrigt krybe sammen i sofaen og drikke kaffe med mælk, mens man læser en god bog. I morgen bliver det bedre vejr igen, tænker man og ved godt, at sådan er den danske sommer.

Men det her er altså den danske vinter. Det er januar. Jeg sidder igen ved det orange stearinlys i skrivestuen, mens dagen forsøger at få ørenlyd. Stormen tumler stadig rundt derude. Hundene skyndte sig ind fra haven her til morgen. Aimee fortæller med sin gøen at flokken vil ind. Tålmodig er hun ikke. Det bliver hurtig til en klagesang, der er helt på højde med stormens. Nu holder vi alle morgenandakt. Det er et vigtigt tidspunkt. Tage den med ro. Blive til menneske. Eller til hund.

Jeg læste et sted, at lykkelige mennesker vælger at være lykkelige. De tillader sig selv at være lykkelige. Der er mange grunde til ikke at være det, og den kloge Storm P sagde sågar, at hvis du er lykkelig, så er det din egen skyld. Der er nok at være ked af. Men er lykken et valg? Hvis du havde spurgt mig for et par år tilbage, så ville jeg havde protesteret. Rystet på hovedet og tænkt, at du var tosset. Det gør jeg ikke længere. Nu nikker jeg. Jeg er enig. Det er sådan, det er. Jeg har spiren til lykke inde i mig selv og jeg har også ansvaret. Jeg kan vælge at betragte livet som en gave, jeg ønsker at få det meste ud af. Tidligere troede jeg at dagen bare kom. Det kunne være en dårlig dag lige fra starten. Alting gik galt og i øvrigt var jeg i dårligt humør. Jeg vidste ikke altid hvorfor. Jeg er taknemmelig for, at jeg på et tidspunkt fik mulighed for at se anderledes på det. Jeg læste bøger om emnet, jeg studerede positiv psykologi og en morgen forstod jeg, at jeg kunne vælge mig en god dag. Måske var jeg skepsisk, men jeg prøvede og snart opdagede jeg, at der var noget om snakken. Jeg blev uvilkårligt i bedre humør, fordi jeg valgte at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det kræver øvelse og man skal udskifte dårlige vaner med nogle, der er bedre og tjener en bedre. Gamle begrænsende overbevisninger skal skiftes ud, som man skifter en pære i lampen over spisebordet.

I øvrigt kan man være med til at give det gode videre, når man selv har det. Man kan sprede det. Godt humør. Det er som gødning, det får glæden til at gro. Og på magisk vis bliver glæden større ved at blive delt. Den findes i øjeblikket, i de små ting, samtaler, knus og gode ord. Den findes i naturen, i solnedgangen, i solsortens sang eller ved synet af en smuk stjernehimlen. Havet synger om den. Muslingeskaller, rav og småsten. Smagen af frisk fisk, synet af en ven, et smil, en hjælpende hånd og varmen fra bålet. Den er overalt og den viser sig for dem, som ønsker at se. Man kan lukke døren op og lukke den ind. Lykken findes i en historie og man kan fortælle den historie. Lade den vandre og give den videre. Men måske skal forberede sin sjæl på at være lykkelig. Jeg ved det ikke, men jeg tror at man skal muge ud og gøre plads til den. Det er en slags lykke feng-shui. Og det er et valg!

Jeg vælger mig en fin torsdag og går ned af det godes vej. Vil du med? :)

Dit valg ... kunsten at leve

2012-01-11T09:16:00.005+01:00

Da jeg læste Jan Vincents Johannessens bog "Kunsten å leve" stødte jeg på mange gode ord. Som han selv indledningsvis skriver, er der egentlig ikke noget nyt under solen i det, han fortæller, men sådan er det med de fleste ting. Det er ikke det, vi fortæller. Det er måden, vi fortæller det på. JVJ er fuld af indsigtsfulde tanker om, hvad det vil sige at leve. Bogen er god at læse. Den er en slags reminder om at tage et fast greb om livet og kræve det tilbage. Sit eget liv. Tage ansvar og gøre det til et liv, man ønsker at leve og som man er stolt af. Der findes ingen opskrift på kunsten at leve og der er heller ingen enkle svar. Enhver er sin egen lykkes smed. Men JVJ giver livet mange gode ord med på vejen og så er det bare at tage for sig af retterne. Han har lavet visdomsmad og anrettet det hele på en buffet. Smag. Prøv dig frem. Tag det, du kan bruge og gå videre med det, du kan lide.

Der var nogle ord i bogen, som gjorde ekstra stort indtryk på mig. De lyder som følger.

De største idebanker i verden er kirkegårdene. Der ligger der en uendelighed af ideer, som aldrig fik lov til at blomstre fordi ejerne var bange for at udsætte sig selv for kritik eller fordi de blev bedømt af mennesker mindre end dem selv.

Trist. Han har jo ret. Vi lader gode ideer dø med os, fordi vi aldrig turde afprøve dem. Vi frygtede at give dem liv, fordi der i den gerning ville ligge en slags blottelse. Det ville gøre os sårbare. Vi ville udsætte os selv for kritik. Nogen kunne finde på at sige, at vores ide var en dårlig ide. At vi var latterlige. Og frygten for at blive upopulær eller for at dumme sig gør, at mange lever i skyggen i stedet for at komme frem i solen, hvor de hører hjemme. Vi er alle skabt til at boltre os i solen og til at give vores ideer liv. Hvad er det, der gør, at vi frygter andres mening? Ikke alene skal vi præsentere vores ide for kritikeren i os selv. Her har vi at gøre med selveste drømmedræberen, som jeg skrev om forleden dag. Men vi skal også slippe ideen ud af mørket, vi skal træde frem i sollyset og vise, hvem vi egentlig er. Vores tanker og ideer skal blottes og spejle sig i andres misundelse. I det sekund er vi nøgne, vi er små og vi søger anerkendelse. Et forkert ord kan få os til at trække os tilbage som en skildpadde til sit skjold. Frygten for at blive til grin. Kritikken. Nej, så hellere gå i graven med indebrændte ideer og et livspotentiale, man aldrig afprøvede. Eller?

Jeg bliver så trist. Jamen det gør jeg. Verden er en legeplads og den længes efter mennesker, som har lyst til at lege med. Men som på alle andre legepladser opstår der uenighed og slåskampe. Mobning. Og på et tidligt tidspunkt i livet lærer vi, at det ikke er sjovt at stå alene. At blive udsat for drillerier og mobning er tortur. Derfor brænder mange mennesker inde med deres livsdrøm. De tør simpelthen ikke risikere at blive gjort til grin. At være den udsatte. Men frygt og mod hænger nøje sammen. Mod er at møde frygten og at kæmpe imod den. Igen og igen. Man er ikke modig, hvis man ikke gør noget, man ikke er bange for. Sagt med andre ord: Man kan ikke være modig, hvis man ikke er bange.

I sin gode bog skriver JVJ at den eneste, som reelt kan forhindre dig i at nå dine realistiske mål og det du drømmer om, er dig selv. Hvem? Mig selv? Ja dig. Du må spørge dig selv, om du vil leve det liv, du drømmer om eller om du er tilfreds med at skøjte på overfladen af det, der kunne være? Det er dit valg. Du bestemmer. Livet vil gerne have at du kradser i overfladen og går i dybden. Du vil ikke blive straffet for at udforske dit potentiale og leve din drøm. Du vil blomstre. Hvad ønsker du, at der skal stå på din gravsten? Og skal din drøm begraves med dig eller skal den flyve som en fri sjæl og fortælle alle, der har lyst til at lytte, at du levede dit liv og var til stede?

Den gode hverdags alkymist

2012-01-10T07:11:00.007+01:00

Det månbelysta torpet

Det er fuldmåne og stjernerne glimter på himlen. Frosten har dækket græsset med et tyndt islag og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro at det var julenat. Men det er tirsdag i januar og det er morgen. Endnu engang sidder jeg med kaffen og det orange stearinlys, ord og ostemad. Det er et godt tidspunkt på dagen. Jeg har ikke travlt, selvom der er ting jeg skal senere. Jeg planlægger min morgen således at der er tid. Jeg har brug for en stund med mig selv. Jeg vækker ordene og blidt begynder de at strømme som den kaffe, der løb igennem maskinen og nu bor i mit krus. Blandt med mælk er den en frydefuld morgendrik, et ritual. En god start på dagen betyder alt.

I øvrigt kan jeg varmt anbefale at lægge nogle gode pauser ind i løbet af dagen. Og et pusterum på et tidspunkt, hvor du har brug for at sidde med benene oppe og bare være. Disse stunder er som oaser i hverdagen. De er små caféer på vejen, hvor du kan gå ind og nyde en time i dit eget selskab. Selv har jeg til vane at besøge Café Morgana, som jeg skrev om forleden dag. Hver eftermiddag i skumringen åbner jeg døren til et univers, hvor der serveres te og ord. Hundene er luftet og det er timen mellem lys og mørke. En magisk time. Så sætter jeg mig tilrette, mens teen damper og dufter, åbner min bog og glider ind i historien. Jeg slapper af. I øjeblikket er jeg på besøg i Tom Egelands fantastiske univers af koder og symboler, i arkæologen Bjørn Beltøs verden. Cirkelens Ende.

I går trak jeg hyggen og roen med mig videre ind i aftenen. Kæresten skulle af sted til aftenmøde og kørte tidligt. Jeg benyttede lejligheden til at lave mig selv et sundt og godt måltid med et stærkt pift. Frisk chili og ingefær, koriander, løg og hvidløg. Brocolli, gulerødder, røde løg og grønne asparges. Et farvestrålende syn og en vidunderlig duft. Til sidst blandede jeg med rejer og fuldkornsnudler og spiste herligheden foran fjernsynet i selskab af et glas rødvin. Så sad jeg der og tænkte over, hvor godt jeg har det. Chilien prikkede på tungen og vinen varmede min krop. Fuldmånen steg op på himlen og sendte nysgerrigt sit blik ind gennem køkkenvinduet. Jeg vinkede til hende og bød på en kop te. Måske har hun lyst til at se en krimi sammen med mig, tænkte jeg, men hun afslog. Jeg er nødt til at blive her på min himmel, betroede hun mig. Fuld og feminin. Jeg sendte hende et fingerkys og tænkte på, om hun mon ville stjæle min søvn i nat. Det gjorde hun ikke. Hun forbarmede sig. Godt nok vågende jeg med det sædvanlige månepling kl. 3 i nat, men jeg sovhurtigt igen. Udenfor lyste måne og stjerner. Det er vinter.

Dagen i går blev fyldt op med hverdagslykke. Der er ting, man skal og må gøre og ikke alt er nødvendigvis noget, man lever højt på. Men at krydre tilværelsen med gode ting, det er enhver forundt. Læsetime. Sund og lækker mad. Fuldmåne og te. Stearinlys. En god bog. Samtale. Positive tanker. Glæde og taknemmelighed. Der er krydderier nok på det godes hylde og man kan prøve sig frem. Blande og være den gode hverdags alkymist. For det er der, i hverdagen, i øjeblikket, at livet leves.

Det fine vinterbillede med fuldmåne er taget af Mats Andersson , hvis blog jeg anbefaler på det varmeste. Mats tager nogle eventyrlige og poetiske fotos ofte med naturen i centrum. Tusind tak for lån Mats! :)

Kaffe, fuldmåne og stjerner

2012-01-09T07:17:00.002+01:00

Weekenden er forbi. Med hvinende bremser kører toget til perron og en station opstår af mørket. Jeg vågner i det sekund, selvom jeg allerede var stået op, men der er noget næsten symbolsk ved det ryk, det giver i toget, inden det holder helt stille. Verden standser i et kort sekund. Jeg har åbnet vinduet, skubbet det op og stikker hovedet ud i den kolde luft. Vinterhimlen ligger som et stort blåt tæppe over byen, jeg kan skimte stjernerne og månen, der nu er fuld. Der er noget magisk ved de byer, vi besøger ved fuldmåne, har jeg ladet mig fortælle. En af de andre passagerer talte over sig. Det skulle vist være forblevet en hemmelighed, men nu ved jeg det. Jeg fortæller det ikke til nogen. Jeg smiler ved tanken om, at jeg er en af de eneste, der kender den. Hemmeligheden. Jeg blinker til fuldmånen og lukker vinduet igen. Det protesterer lidt. Jeg skutter mig, frosten nåede lige at hive fat i mig med en lang hvid finger. Jeg kunne mærke pustet fra dets ånde. Nu skal jeg have mig noget morgenmad og dagens første kop kaffe. Tanken kalder et smil frem på mine læber. Der er noget over den første kop kaffe.

Apropos kaffe og den første, så var vi ude i huset i lørdags. Vi gjorde køkkenet rent. Vi fjernede tildækningen og malertape og så gjorde vi skabe og skuffer rene. Vi støvsugede og vi kæmpede lidt med resterne af den tape, der vist havde siddet for længe på bordpladerne. For at kunne varme vand til rengøringen, havde jeg taget min kedel med. Og der midt på eftermiddagen, en lørdag i januar, lavede jeg den første kop kaffe i det nye hus. Måske kan det lyde af ingenting, men det var stort. Jeg stillede en dåse med småkager ind i skabet. Og så nød jeg kaffen, mens jeg betragede det nye køkken, der nu skinnede. Indbydende. Jeg får lyst til at lave mad, sagde jeg til kæresten. Og så talte vi om, hvordan det vil være, når vi om nogle uger indtager det allerførste måltid i det nye hus. Jeg kunne se det for mig. Duften af mad i køkkenet, stearinlys og en god flaske rødvin, så vi kan skåle og fejre indflytningen. Da jeg havde drukket min kaffe, vaskede jeg vindueskarmene i stuerne. Jeg tændte to fyrfadslys i vinduet, lod dem brænde et øjeblik. Snart bliver vi hos dig, hviskede jeg til huset og jeg er sikker på at jeg kunne mærke, at det smilede.

Nu er mandagens første kop kaffe næsten drukket og dagen kalder. Det er fuldmåne i aften. Hvis vejret er klart, vil stjernerne lyse og det betyder, at du vil kunne se din helt personlige stjerne. Den, der kan lede dig mod drømmen. Så det er måske værd at tage på måneskinstur? På en mandag, spørger du måske og jeg nikker. Nemlig. På en mandag. Drømme har ingen foretrukne ugedage, de drømmes ligeså gerne om mandagen. Og din stjerne lyser altid. Også når du ikke kan se den.

I drømmebærerens favn

2012-01-08T10:19:00.002+01:00

The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams.
- Eleanor Roosevelt –

Drømmebæreren går aldrig tom. Hun møder nye veje, længsler og håb på deres egne betingelser og kan hele tiden holde drømmene friske. Dræb drømmedræberen, jag hende bort, forvis hende til helvede. Og med de ord ønskede Janna mig en dejlig lørdag i drømmebærerens favn.

Jeg smilede stort. Det var gode ord. Det var vand på min mølle og fantasien dansede lystig i stuekrogene. Det orange lys brændte. Hvis du var en ludobrik, drømmedræber, så slog jeg dig hjem! Hun kiggede forbavset på mig og luskede ud af bagdøren. Det var ikke en lørdag efter hendes smag. Kvinder, der forstår, at vi må tro på vores drømme. Give dem plads. De er som planter, de skal have lys og luft. De skal vandes og de skal passes og plejes. De trives, når man tænker på dem. Hvis man virkelig koncentrerer sig, kan man få dem til at vokse. Når man lukker øjnene og mærker den gode drømmefølelse. Lader sig kærtegne af de tanker, der er spundet af drømmeguld og virkelig fornemmer, hvor godt det gør, når man ikke længere lader sig diktere af andre. Hjertet har sin egen dagsorden. Drømmene opstår i hjertet og de spirer og gror, hvis man giver dem gødning.

Men hvor skal jeg finde gødning henne?, spørger du måske og ryster på hovedet. Det er søndag og skyer sejler ind over den himmel, der var blå i den tidlige morgenstund. Nu er den tvivlsom, himlen. Og som bekendt er tvivl noget af det, drømmedræberen synes allerbedst om. Så slår hun til. Måske mærker man det ikke med det samme, men hun sniger sig ind. Bagholdsangreb. Det mindste tegn på svaghed, et drys af tvivl, så er hun et skridt nærmere sit mål. Man kan mærke hendes ånde i nakken og den dufter ikke af syrener. Så er det sagt. Men du, der findes faktisk et sted, hvor man kan gå hen i sådanne situationer.

Et sted ude i skoven ligger der et lille hus. Man kan ikke se det fra vejen, man må dreje ned af den lille sti, der fører til højre efter det store egetræ. Og når du nu alligevel passerer det gamle egetræ, så stands op og giv det et kram. Det sætter det stor pris på. Faktisk er det sådan, at træet gerne vil give dig lidt af sin kraft. Dets rødder går dybt ned i jorden og det bærer på gode hemmeligheder. Bliv stående lidt og lad dig fylde af mod. Styrke. Gå så videre ned af den lille sti og tag dig ikke af, at vejen synes lidt ufremkommelig. Den giver dig plads, efterhånden som du kommer frem. Et skridt af gangen. Vejen åbner sig og pludselig kommer du til en lysning midt i skoven. Der ligger huset. Der svæver en rovfugl over huset, den følger dig med sit falkeblik, selvom det muligvis er en musvåge. Men når du har banket på døren og er blevet lukket ind, vil du erfare, at det ikke er en musvåge. Det er en drømmevåge. Den passer på de gode drømme og holder vagt udenfor huset. Den følger mennesker på vej, som er kommet for at møde den gode kvinde, der bor bag den grønne dør. Denne vej, synes den at sige med sit tavse skrig. Tøv ikke, træd indenfor.

Nu sidder du i stuen hos drømmebæreren. Hun har tændt ild i pejsen og hun serverer krydret te og drømmekage. Du får varmen og bliver rød i kinderne. Tvivlen fordamper og du kan nu mærke en god følelse tage bolig i din krop. Hun smiler, drømmebæreren. Hun har mystiske symboler på sin kjole, der glimter i lyset fra ilden. Du spekulerer på deres betydning, men hun ryster bare på hovedet. Det skal du ikke bryde din hjerne med. Du skal koncentrere dig om din drøm. Du søger i dit hjerte og rækker hende forsigtigt et lille skrin. Hun tager det højtidligt og kysser det forsigtigt med sine røde drømmelæber. Velsigner det. 'Du skal tro på din drøm', siger hun så og giver dig skrinet tilbage. 'Det er en god drøm. Uanset hvad drømmedræberen bilder dig ind, så skal du ikke tro på det. Hun er fuld af løgn!' Nu slår hun en mild latter op og du ler med hende. Her i den varme stue med det blide lys, opfyldt af drømmekage og en te, der varmer både krop og sjæl, har tvivlen ikke en chance. Du forstår, at du må følge dit hjerte. Hold ikke op med at tvivle, har Paulo Coelho sagt, men lad ikke tvivlen paralysere dig. Hun nikker. Paulo har skam også været på besøg der i huset og fået sit drømmeskrin velsignet.

Det går et stykke tid og du ønsker, at tiden må stå stille. Det gør så godt at sidde foran ilden og drikke te, mens drømmen vokser sig stærkere, kysset, velsignet og anbragt i hjertet. Kan den bære, tænker du, når jeg igen står ude for døren? Kan jeg tage den med mig, tro på den og fortsætte med at pleje den? Kan jeg holde drømmedræberen på afstand? Eller vil min tvivl igen og igen sætte mig på prøve? Hun nikker. Men den bliver stærkere for hver gang. Drømmen. 'Og hvis du bliver for meget i tvivl, så kommer du bare tilbage, mit barn.' Hendes smil er som smørblomster på en sommereng. 'Du er altid velkommen her. Fremtiden tilhører dem, som tror på skønheden i deres drømme.'

Skønheden. Drømme. Skønheden. Drømme. Mens du går hjem med drømmeskrinet i dit hjerte, kan du høre hendes stemme i dit hoved. Hun er et ekko fra det godes land. Et land, som du altid kan besøge og få fyldt din drøm op. Det er godt at vide. Der er altid plads til dig og din drøm i drømmebærerens favn. God søndag.

Drømmedræberen

2012-01-07T08:26:00.002+01:00

Da jeg læste Ellen Vahrs bog Drømmekraft, stødte jeg på et udtryk. Drømmedræberen. Kært barn har mange navne, det kaldes også din indre sabotør, din gremlin eller din indre kritiker, men ingen af de udtryk havde gjort særlig stort indtryk på mig. Så læste jeg ordet ”drømmedræber” og straks blev der tændt på en knap til min fantasi. Desværre er drømmedræberen ikke bare en fantasi. Han eller hun er den største tyv og løgner i hele verden. Og vi er hver især udstyret med vores helt egen drømmedræber i form af den indre stemme, der altid taler højt oghar en meget god grund til at vi ikke skal følge vores hjerte. Drømmedræberen er født til det job. Ødelægge. Den spiser drømme som vi andre spiser risengrød med smørklat. Den tager bo i vores indre og derfra styrer den med myndig og påtrængende stemme vores fornuft og samvittighed. Den kan mange sprog alt efter hvad der virker. Dens manual er fyldt med gode tricks og den er ikke sådan at få bugt med. Drømmedræberen er den stemme, der fortæller dig at du aldrig kommer til at lykkes. Den siger, at du ikke er god nok. Den anbefaler at du bliver i dine trygge rammer og den har en kuffert fuld af undskyldninger for, at du ikke skal tage springet. Dens stemme kan blive høj og skinger og dens fede fodsåler tramper så hårdt på hver en drømmespire, at de udjævnes med jorden. Tilbage er et svundet håb. Modløshed. Og når man giver efter for stemmen, sidder drømmedræberen og smiler i sin hule. Den har fået et point. Den samler på point. Den får sandsynligvis en fin belønning af drømmedræberchefen, når den har sin drømmedræberbog fuld af points Og der er forskel på bedømmelse. Jo større drømme, den slukker, jo flere points

Da jeg var på coaching kursus i sommer blev vi også introduceret for drømmedræberen. Dog hed den noget andet. Vi skulle personificere vores indre sabotør. Sådan hed drømmedræberen på det tidspunkt, men det er en og samme morder. Min hedder Susan. Jeg ved ikke, hvordan navnet opstod, men hun dukkede bare op med sin korrekturstemme, da jeg blev spurgt. Mit navn er Susan og jeg er drømmedræber. Det lød som om hun var stolt, men efterhånden som jeg udspurgte hende om hendes mission, blev hun mere tøvende og til sidst var det ærlig talt som om hun blev lidt ked af det. Det viste sig, at hun ville beskytte mig. Og det var hun god til. Hun er perfektionist til fingerspidserne, hun er en korrekturens mester, hun kender alle kritikere personligt og ved, hvad de vil have. Det ville jeg aldrig kunne leve op til. Jeg ville blive jævnet med jorden. Susan talte for sin syge moster og fanden og hans pumpestok. Kære ven, du er ikke god nok. Jo, måske tror du, at du kan skrive og coache, men helt ærligt. Du er jo bare en middelmådig kvinde, som tror hun er noget. Mere. Det er du ikke. Og når jeg begyndte at skrive, dukkede hun op med jævne mellemrum og læste korrektur. Midt i det hele. Midt i kreativitet og skriveflow lød hendes frøken fejlfri stemme og jeg skal love for, at hun kunne sætte røde streger. Nogle gange mindende Susan mig om tidligere chefer. Men mest af alt repræsenterede hun en lidt bange perfektionist. Jeg besluttede mig for at lære hende at kende. Og når jeg tænker på hende, er det næsten for hårdt at kalde hende drømmedræber. Men det er hun. Hun ødelægger drømme på sin helt egen måde. Hun sætter røde streger til skriveglæden fordamper. Hun spiser ord, fordi hun mener, at de ikke er velvalgte og i øvrigt er der også noget med grammatikken. Du kommer aldrig til at lykkes, siger hun, men på et tidspunkt så hun faktisk ikke så sikker ud. Og dér slog jeg til! Jeg fortalte hende, at jeg var nødt til at forfølge min drøm, koste hvad det vil. Og jeg takkede hende for hendes omsorg og sagde, at jeg vidste at hun gjorde det af en god mening. Men at jeg var en stor pige nu og at jeg ikke havde brug for hendes moderlige formaninger om at blive med min læst. I øvrigt er jeg jo heller ikke skomager. Nu taler Susan ikke så meget mere. Måske høster hun sine drømmedræber points et andet sted, det ved jeg ikke. Jeg har valgt at betragte hende som en ven. Acceptere hende. Tak men nej tak. Jeg kan selv. Og jeg gør det!

Drømmedræberen kan dukke op på forskellige tidspunkter. Den er særlig god om natten. Hvis den kan få foden i døren, når søvnen står på klem og man er vågen et øjeblik, så taler den pludselig meget højt. Den kysser tvivl på din pande. Og den udnytter at man ikke er rigtig vågen. På det tidspunkt er man nemlig endnu mere sårbar. Tvivlen danser ind i kroppen, tankerne lystrer, drømmedræberen spiller sin nattemelodi og trives i mørket. Det gør næsten ondt. Og nu er man vågen og man mærker, at man faktisk ikke tør. Gøre det. Forfølge sin drøm. Forlade trygge rammer og ikke vide, hvad der kommer til at ske. Man er bange for hvad folk vil sige. Det påpeger drømmedræberen også. Man er usikker på, hvordan man skal nå sit mål. Måske lyser drømmen som en lille stjerne på himlen, men den er højt oppe og armen er ikke lang nok til at nå den. Heller ikke selvom man står på tæer. Og nu sender drømmedræberen sit sidste dødsstøds ind i maven på en. Blodet flyder og drømmen ebber ud. Du ved hvad du har, du ved ikke, hvad du får. Tryghed er alt. Faste rammer. Dem, du elsker. De vil blive skuffede. Mor vil blive skuffet. Så er det let at give op. Drømmedræberen har spist sig mæt og talt sig varm. Nu er man ilde stedt. Og drømmen er en uopnåelig by i Rusland, gemt i sneen et sted i Sibirien.

Drømmedræberen er en hindring, når man vælger at følge sit hjerte, men den er på ingen måde en forhindring. Man kan såmænd bare springe over. Og det tror man ikke, når man kigger på den, men hvis man tager tilløb, så kan man faktisk forcere den del af drømmebanen. Jeg anbefaler, at du lærer din drømmedræber at kende. Hvis du altså har en? Spørg hvad den hedder, giv den et navn. Tal med den og fortæl den, at du er taknemmelig for dens bekymring, men at du er en stor pige nu. Eller dreng. At du kan selv og at du trænger til at sprænge rammer. Gøre det, du gerne ville. Husk på at det er dit liv. Ikke drømmedræberens. Den har et job, men det har du også. Dit job er at pakke livets gave ud og tage det i brug. Forvalte dit talent. Gøre det, du er bedst til og som gør dig glad. Kys drømmedræberen og ønsk den god weekend. Sæt dig så ind i din drømmebil og kør væk. Den har intet køretøj. Den har kun din tvivl og din manglende selvtillid at leve af. Kør din hjertevej og husk, at man ikke kan være modig, hvis man ikke er bange. Og ha’ en dejlig lørdag.

Ord og sæbespåner

2012-01-06T07:27:00.004+01:00

Det er spændende dage. Huset er næsten færdigt. Håndværkerne arbejder på de sidste ting. I går flyttede vores nye spisebord og stole ind og gjorde kommoden selskab. Jeg vandrede en tur gennem rummene og fulgte lyset. Prøvede at forestille mig, hvordan det vil være at bo der. Når solen synker og mørket kommer. Stearinlys, der blafrer og giver stuerne en helt anden karakter. Følelsen. Skridt på klinkegulvet. Månelyset gennem tagvinduerne, stjerner på himlen og en helt anden stilhed, fordi vi faktisk flytter længere ud på landet. Nu er der kun et par uger til afhængig af håndværkerne. Jeg må så småt i gang med at pakke tingene ned her. I weekenden skal vi ud og gøre rent, køkkenet skal gøres klar, vinduerne skal vaskes. For første gang i mit liv glæder jeg mig til rengøring.

Samtidig har jeg gode skrivedage. Det er som om jeg har lært noget om selve skabelsen. Den tillid, man er nødt til at vise sig selv i processen. Bedst som jeg troede, at jeg var gået i stå, skete der noget. En gåtur. En tanke. Noget, jeg selv havde skrevet blev pludselig en indgangsvinkel og alting ændrede sig. Jeg fryder mig. Nu har jeg det som den kvinde, jeg engang læste om. En forfatter, som ikke kunne vente med at komme op om morgenen og i gang, fordi hun var så spændt på, hvad der mon ville ske. Det er nemlig det finurlige. Man kan tro, at man ved det. Men ordene har deres eget liv. I et splitsekund har de skiftet retning, kastet et nyt perspektiv ind, spundet en sætning i det pureste guld og alting forvandles. Jeg ser mig selv sidde midt i flyttekasserne og skrive løs. Og hvordan mon det vil være at skrive i huset, fra mit nye arbejdsværelse, udsigt over marker og æbletræer?

Egentlig ville jeg have fortalt dig om drømmedræberen, men det må vente til i morgen. Husk mig lige på det. Min tid er gået. Kaffen er næsten drukket og hundene venter på deres tur. Ud i mørket. I dag ligger vinden stille og regnen er gået hjem. Jeg glæder mig til en dag med solskin og gode ord. Stationen hedder fredag og den er sidste stop inden weekend. En weekend med ord og sæbespåner. Nydeligt!

Café Morgana

2012-01-05T07:23:00.006+01:00

Hver eftermiddag, når jeg har gået tur med hundene og skumringen har fulgt os hjem, går jeg på læsecafé. Den møder os på halvvejen, skumringen, og følger lige i hælene tilbage. Den blander lys og mørke og dæmper det i forvejen begrænsede lys. Der er for mørkt til at læse, jeg tænder stearinlys og et par lamper. Beder værtinden om en kop te og sætter mig til rette i læsesofaen. På kolde dage tager jeg en plaid over mig. Jeg sætter mig til rette og finder min bog frem. Notesbogen er også ved min side. Så kommer værtinden med teen, spørger om jeg sidder godt, og om jeg kunne tænke mig en kage til teen. Jeg ryster som regel på hovedet. Hun nikker og forsvinder som dug for solen. Lader sig opsluge af skumringen og jeg tænker på, om hun mon hedder Mørke til efternavn. For nu er lyset slukket over hus og have og alting falder til ro. Ordene toner frem og historien kan gå videre. Alkymisten. Den læser jeg i øjeblikket. Igen.

Tiden står stille, når jeg sidder med min bog på caféen. Jeg drikker forsigtigt af den varme te, som sender en sommerduft af kvæder op i mine næsebor. Smagen er intens og fyldig og jeg ønsker, at der vil blive ved med at være te i kruset og ord i bogen. Må denne stund vare evigt. Det gør den selvfølgelig ikke, men det er en god og velgørende læsetime, jeg har på caféen. Værtinden er væk, hun serverer aldrig mere end en kop te og der kan ikke være tale om, at jeg bliver og spiser middag. Den skal jeg selv forberede i køkkenet senere og i det sekund jeg letter fra sofaen forsvinder caféen. Et slags fatamorgana i opløsning. Vidste du i øvrigt, at ordet er opkaldt efter den mystiske fe, Kong Arthurs halvsøster Morgana, som kunne fremkalde luftspejlinger? Jeg har stærkt på fornemmelse, at det er hende som ejer læsecaféen. Morgana. Den hedder ikke noget, jeg kan ikke se et skilt på facaden, men den ligger dér i skumringen oplyst af fakler. Teen dufter helt ud på vejen. Kvæder. Og hun står altid i døren og tager imod, en slags rød kåbe falder naturligt om hendes skuldre og når helt ned til gulvet. Hvis du spørger om hun er smuk, svarer jeg ja. Uden at tøve. Hendes gyldne hår bølger som havet. Hendes øjne er intense, årvågne og fulde af næstekærlighed. Hun er interesseret i, hvad jeg læser, kigger på bogen uden at sige noget, nikker anerkendene. Hun nævnte blot, at hun kender Paulo Coelho personligt. At han også til tider indfinder sig på caféen og drikker kvædete. Man kan også skrive her, tilføjer hun og vender sig for at gå i opløsning.

Der er lang tid til eftermiddag og til jeg igen skal læse min bog på Café Morgana. Drikke kvædete og slubre ord. Først skal jeg ud i morgenregnen med hundene og så skal jeg arbejde med egne ord. Jeg glæder mig til dagen og vejen og jeg ser frem til det tidspunkt, hvor Morgana igen har rejst sin café i timen mellem alt og intet. Hvor hun serverer kvædete, der dufter af sommer. Det er torsdag, det er hverdag og det er godt.

Hverdagen

2012-01-04T07:42:00.004+01:00

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

- Dan Turell -

Jeg startede morgenen med at tage på besøg hos Janna, der skriver om hverdagen og dens glæder. Det var pudsigt, for jeg har faktisk selv gået og tænkt på et lignende indlæg. Jeg er stødt på det flere steder. Folk, der priser hverdagen. Og jeg husker jo i al evighed Dan Turells fine hyldest til hverdagen. Jeg kan næsten høre hans stemme, når jeg gengiver ordene. Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen.

Tidligere ville jeg have rystet på hovedet. Det lyder godt at sige, at man bedst kan lide hverdagen, men det var fremmed for mig. Jeg glædede mig altid til weekenden. Hverdagen var en togrejse, der bare skulle overståes. Jeg kørte fra station til station, hvor toget holdt ved hver eneste ugedag, men jeg længtes bare efter at komme ombord igen og rejse videre mod weekenden. Jeg nød ikke rigtig rejsen. Weekenden var mit mål. Men den var jo på ingen måde en endestation, for inden længe var den forbi igen. Og når søndagen kom glidende, mens jeg prøvede at indfange den, svøbe mig selv i lidt langsomt stjernestøv fra lørdagens glæde over at alting lige var begyndt, blev jeg bedrøvet over at opdage, at det ikke lod sig gøre. Tanken om mandagen, hverdagen og det liv, der var mit, voksede som en snebold, der ruller. Ned af bakke, hurtigere og hurtigere. Og tristheden kunne mærkes som en knytnæve i mellemgulvet.

Nu er det anderledes. Jeg kan smage glæden i Dan Turells ord og jeg ved, hvad Janna taler om. Det er vidunderligt at stå op hver morgen og med lette skridt gå nedenunder. Starte dagen og være glad. Glad for at være i live. Nyde de rutiner, jeg har sat op for at lykkes med mine mål, men samtidig have nok luft til at kunne dyrke bevægelsen og friheden i mit liv. Nu ved jeg, hvordan det føles, når man beskæftiger sig med noget, man holder af. Janna skriver om at dyrke den gode hverdag og det er flot sagt. Hverdagen er et blomsterbed med fine blomster, som skal passes og plejes. De skal have vand og der skal fjernes ukrudt. Og selvom ikke alle dage er gode, er der altid noget godt i hver dag. Det kan man vælge at have fokus på. Forstørre det. En god hverdag er et valg. Og eftersom livet primært består af hverdagen, er det vel nærliggende at gøre den til noget glædeligt. Gode måltider. Samtaler. Små ting, som sender gode vibrationer gennem kroppen. Jeg kan blive helt glad over uddsigten til en kop te og nogle kapitler i en god bog. Stearinlys og hygge, mens stormen raser udenfor.

I dag holder toget ved onsdag. En ny station. Disse tidlige morgenstunder ved skrivebordet med stearinlys, kaffe og ord er indbegrebet af en god start for mig. Jeg tænker på dagens opgaver og glæder mig til at komme i gang. En tur ud i den voldsomme vind med hundene. Et bad. En kop kaffe mere, mens jeg tager hul på opgaverne. Jeg vælger en god hverdag, fordi den er mit liv. Jeg vil ikke længere nøjes med weekenden og med en sørgelig søndag, fordi den efterfølges af mandag. Livet er en rejse, der skal nydes og mærkes. Jeg vil med på toget, være ombord og tage aktivt del. Og sige som Dan Turell, hvis nogen skulle spørge: Mest af alt holder jeg af hverdagen ...

Historier

2012-01-03T07:46:00.003+01:00

Kan man være noget for andre, når man har så travlt med "at finde sig selv"? Der er fokus på selvet i disse år. Selvudvikling og selvrealisering står højt på manges dagsorden. Vi ønsker at finde ind til kernen. Vi håber at blive bedre udgaver af os selv, vi har lyst til at prøve kræfter med udfordringer, der kan styrke os og som gør os gladere. Finde balancen, udleve potentialet, gå vejen. Men hvilken vej, spørger nogen og ryster på hovedet? Hvad med fællesskabet? Hvordan skal vi finde tid til hinanden, hvis vi har så travlt med os selv? Hvordan skal vi kunne bidrage med noget som helst til den større helhed, hvis vi kun tænker på at gøre vores eget liv til en spændende og god rejse? Og her kommer paradokset. For jo bedre tilpas vi føler os, som os selv, desto større overskud har vi til andre mennesker. Vi åbner os. Faktisk er det sådan, at jo dybere vi kan se indad og jo mere jo vi finder roen i os selv, jo mere åbne og modtagelige bliver vi. Vi får overskud til andre mennesker. Når vi bruger vores specielle talent, så brænder vi igennem. Gør en forskel.

Jeg læste resten af Ellen Vahrs Drømmekraft i går. Jeg har læst den i etapper og har arbejdet med mig selv undervejs. Det har været en god rejse i sig selv og jeg takker Ellen for at have givet sine erfaringer videre. Hun har fortalt sin historie og i sin bog øser hun af det, hun ved og har lært. Og det er det smukke, synes jeg. At vi kan gå vejen og fortælle om det. At vi kan dele vores historie og fortælle den til glæde og gavn for andre. Være et eksempel. Hvis jeg kan, så kan du også. Vi har brug for historier. Karen Blixen sagde det helt præcist: At være menneske er at have en historie at fortælle. Når jeg fortæller min historie og beskriver min rejse, vækker dele af den genklang i andre mennesker. Den indre rejse kan til tider være ensom, men når jeg hører at andre har følt, mærket og oplevet det samme, eller noget der ligner, bliver jeg lidt mere modig fordi jeg ved, at det er normalt. Det hører med. Og når man finder glæden ved at være den, man er, mærker drømmen og går efter at realisere den, viser man andre at det kan lade sig gøre. Når jeg er den bedste udgave af mig selv og har fundet "min rette hylde" kan jeg bidrage til samfund og fællesskab på min unikke måde og med det, jeg er allerbedst til. Så kan jeg give videre.

Ellen skriver det så fint: Du er uendelig kraftfuld og verden har brug for lige netop det du har at tilbyde på din unikke måde. Hvad nu hvis det faktisk er sådan, at vi er sat i verden med et bestemt formål? At vi har fået en gave, et talent, som verden har brug for i lige netop vores version, for at blive en bedre og mere fyldig verden? Er det så i grunden ikke vores pligt at finde frem til det og bruge det til glæde og gavn for både os selv og andre? Hvorfor være en skygge af sig selv? Hvorfor skjule sig bag en maske og forsøge at være noget, man ikke er? Hvis jeg ikke hviler i mig selv og er gnaven og utilfreds, fordi mit liv ikke passer til den, jeg egentlig er, så sender jeg dårlige vibrationer videre. Jeg bliver misundelig på dem, som gør det, jeg gerne ville gøre. Jeg vrisser, jeg er utilfreds og mit overskud synker som vandet i åen på en varm sommerdag. Måske ville det i grunden være bedst, hvis jeg faldt i den å og bare forsvandt? Et liv gik til spilde. Et talent, et menneske, som kunne have bidraget og givet så meget af sig selv. Hvorfor? Fordi jeg aldrig fandt ud af, hvem jeg egentlig var. Fordi jeg ikke turde stille spørgsmålet. Hvem er jeg og hvad er min drøm?

Det er et spændende emne. Og jeg er helt enig med Ellen. Jeg tror på at vi hver især er udstyret med en fin gave, et flot talent, som vi er skabt til at bruge på vores måde. Når vi anvender det, gør det os til hele mennesker. Vi bobler af overskud og lyst til at gøre, give og bidrage. På vores måde. Det er så uendeligt befriende endelig at stå frem som sig selv og skråle som Gloria Gayner: I am what I am. Jeg er, hvad jeg er. Hvis man altså ved, hvad og hvem man er. Det er aldrig for sent at finde ud af det og selvom rejsen til tider kan være lidt ensom, så er man aldrig alene. Man er sammen med sig selv. Og når man er ven med sig selv, så kan man blive en god ven for alle andre. Banalt men sandt.

Vi har alle en historie at fortælle. Og det slår mig, at det jo på mange måder er det, vi gør, her i Blogland. Vi mødes over hækken og giver lidt af os selv og vores liv. Vi viser det frem, vi er stolte af. Håndarbejder. Fantastiske fotos. Gode ord. Vi viser måske sider af os selv, som vi ikke tør fortælle om til vores nærmeste, fordi vi så længe har holdt det skjult. Med de fleste ved godt, dybeste inde, hvad det er, der gør os glade. Stolte. Og vi brænder efter at give udtryk for det. Drømmen. Det liv, der bobler indeni og det potentiale, der kunne blive, hvis bare ...

At mærke livet

2012-01-02T09:00:00.007+01:00

Selvom jeg igen kan gå på høje hæle, vil jeg huske at gå mere barfodet i 2012. Tidligere skjulte mig selv bag en maske. Var noget, jeg troede andre ønskede. Ingen var tilfredse. Mindst af alt mig selv. Og det tager tid at komme ud af den forklædning, det er som små fragmenter i et vældigt puslespil og brikkerne lader sig ikke skille i tilfældig rækkefølge. Der er noget, jeg skal lære. Noget jeg skal huske. Genlære. Og lære på en anden måde. Gamle sandheder skylles ud med badevandet. Illusioner brister som sæbebobler og tages af vinden. Forsvinder. Tilbage sidder en kvinde, som føler sig både ung og gammel. Vis på mange måder, uerfaren og nybegynder på mange andre. Livet er lige begyndt.

Jeg vil gå på bare fødder og mærke jorden under mig. Mærke livet i kroppen, følelser, tidevand, kulde og varme. Kærtegn af vinden, af hænder, af mine egne gode tanker. Forståelsen af at livet giver mening, hvis jeg tør være den, jeg er, og gå den vej, jeg skal. Det er skræmmende som at kaste sig ud over afgrunden uden sikkerhedsline. Ingen garantier. Men der er aldrig garantier. Det er bare en illusion. Vi tror vi er sikre, men de trygge rammer er i virkeligheden bare et slags fængsel. Det kan briste hvert øjeblik det skal være. Et andet menneske gør noget. Utroskab. En løgn. Det kan ske, siger vi, men selvom vi tilgiver, er vi for altid forandrede. Hver eneste beslutning i livet skubber til os, bøjer os, ændrer os. Måske opdager vi det ikke med det samme, men senere manifesterer ændringen sig som en lille tanke, følelse, noget nyt, anderledes, en forundring over, at man ikke er på helt samme måde. Så længe vi lægger vores lykke i andres hænder, er vi sikre på at blive skuffede. Ingen kan leve op til det ansvar. Vi er kun ansvarlige for os selv. Jeg skal tage hånd om mig selv, pleje mine egne ønsker og drømme og sørge for, at jeg er glad og tilfreds i mit liv. Elske mig selv. Sådan er det. Og fra den platform kan jeg elske og favne andre. Række en hånd ud og berøre. Gør jeg det ikke, vil ansvaret bliver delt ud som løbesedler på en regnvejrsdag. Tag lidt af mig. Tag lidt af min lykke. Selv står jeg tibage som en skygge af mig selv. Venter på at nogen skal komme forbi og give mig livet tilbage. Noget af det, jeg drømmer om. Men ingen ser mig stå der i porten som en anonym skikkelse. Og kommer der nogen, tror de allerhøjst at jeg er til salg. Min krop, min sjæl. Nej!

Jeg vil gå på bare fødder i det dugvåde græs den allerførste sommerdag. Jeg vil smide sko og strømper og sætte fodspor i sandet. Mærke de fine sandkorn under mine fodsåler, småsten som laver mærker og sender en lille flig af smerte gennem min krop. Muslingeskaller. Rav. Små skatte af liv i mine hænder, hvide negle, blå himmel. Ikke længere vente på at nogen tilfældigvis kommer forbi. Ridderen på den hvide hest er blot en forbifaren sky. Farer over himlen ved hjælp af vindens kraft og er ligeså flygtig som den korte sommer. Jeg vil gå på bare fødder. Jeg vil mærke livet. Og skrive om det.

Gode tanker og regndis

2012-01-01T15:42:00.003+01:00

Det er næsten helligt at betræde det nye år. Listesko, de første timer, den første dag. Svøbe sig i gode tanker og regndis. Her sidder jeg sidst på eftermiddagen, mens regnen trommer mod ruden. Skumringen ruller forbi og beslutter sig for at blive. Her er stille bortset fra hundenes snorken. Champagneflasken er tom. 2012 er flyttet ind og vi befinder os vel i hinandens selskab. Vi behøver ikke at sige noget. Vi har en fælles forståelse, der uden ord kan flytte grænser.

Almanakken ligger på skrivebordet. Endnu er den tom. Blanke sider, der kun venter på mine ord. Et år, der kan fyldes med alt det gode, jeg drømmer om. Jeg tøver lidt med at skrive i den, bladrer forsigtigt, varsomt, som var den af skrøbeligt glas, der hvert sekund kan splintres mellem mine fingre. Jeg dufter til den. Lukker øjnene og mærker de gode dage, der skal komme. Dage, der skal oplyses af drømme. Nætter, hvor spirer skal vokse sig stærke. Tvivl, der skal ledsages af tro, kysses til rette i kølvandet på den sø af tårer, den i fortvivlelse har skabt. Ord der skal skrives. Kærlighed der skal elskes.

Lykken vokser på vores egen mark og kan ikke plukkes i fremmede haver. Jeg nikker. Jeg kan mærke den svulmende fornemmelse af lykke i mit eget bryst, når jeg kigger ind i stedet for ud. Tænk hvis det nu er sådan, at jeg virkelig bestemmer over mit eget liv og kan styre skibet lige derhen, hvor jeg ønsker at være. Jeg er nemlig ikke længere i tvivl. Nu ved jeg lige præcist, hvor jeg ønsker at sejle mit skib hen. Jeg træder varsomt over sandet og lader bølgerne skylle over mine fødder. Vandet er iskoldt. Jeg ser tydeligt årstallet i sandet, inden det driver til havs med den næste bølge. Kom, synger det med vindens stemme. Jeg skynder mig ombord, hiver ankeret op og begynder at ro.

Livsbaner, hjertevej og godt nytår

2011-12-31T08:10:00.002+01:00

Der er noget næsten højtideligt over det. Den første kop kaffe på årets sidste dag. Her er stille bortset fra hundenes lyde. Kæresten har valgt at sove lidt længere i dag og jeg lader ham ligge. Det er mørkt endnu. Mens jeg endnu lå i sengen, tænkte jeg på ordene. Årets sidste indlæg. Hvad skal der stå? Og hvordan kan jeg overhovedet med ord beskrive, hvor taknemmelig jeg er for at være her, hvor jeg er nu? Det forgangne år har været en spændende rejse for mig. Meget anderledes end jeg havde troet, hvis jeg var blevet spurgt for et år siden. Jeg havde ingen anelse. Men når jeg forskellige steder læser, at alting har en mening og at man, selvom man har været på omveje, over stok, sten og besteget bjerge, man slet ikke havde set komme, ofte er lige netop der, hvor man skal være, så nikker jeg. Når alt kommer til alt. Jeg smager på kaffen. Den er stærk. Stearinlyset blafrer og stjernehimlen falmer lidt i det første anstrøg af dagslys. Det er en smuk morgen. Det er årets sidste.

Skal jeg lytte til hjertet eller til fornuften? Selvom jeg forlængst besluttet, at jeg vil følge mit hjerte og at jeg ovenikøbet vil gå så langt som til at sige, at det også er mit nytårsforsæt, så har det faktisk til tider været en svær øvelse. Hjertet taler med stille stemme, mens fornuften og egoet kæmper om taletid. De har høje stemmer og spiller på velkendte tangenter. Fornuften kan sågar finde på at tage harpen frem. Musikken er insisterende, dragende på en ufrivillig måde og kan lokke en på vildveje. Pludselig ser man sig selv gå på en vej, man slet ikke har lyst til at være på. Benene er tunge, hovedet værker og smagen i munden er dårlig. Forkert. Hvad laver jeg her? Harpemusikken forstummer og pludselig er alt stille. Så kan man høre hjertet. Man får næsten tårer i øjnene, når den blide stemme forsikrer en om, at der findes en anden vej. En vej, som er meget bedre og langt mere velegnet. Men hvor er den, skriger man og hulker nu højlydt. Hvor er den vej? Så smiler hjertet. Og man ved, at man skulle have lyttet, inden man fulgte fornuft og harpemusik ned af den brede landevej, hvor der ovenikøbet stod allemandseje på skiltet. For det første er jeg en kvinde. Og for det andet er min vej på ingen måde alles eje. Det er min. Og måske er den slet ikke en vej men en sti med store kloge træer og et buskads, der kan virke ufremkommeligt, men som åbner sig på forunderlig vis, når jeg begynder at gå.

Det var en god dag i går. Jeg løb tur. Jeg skrev. Og sidst på eftermiddagen efter tur med hundene satte jeg i sofaen med en god kop te og startede på en bog. En ny gammel bog, for jeg har faktisk læst den før. Alkymisten. Du kender den sikkert, skrevet af Paulo Coelho og på mange måder en bog om at følge sit hjerte. Sin livsbane. Det er sådan en bog, man kan læse mange gange og stadig fryde sig over ordene og alt det mellem linjerne. Hvis du har læst bogen, kan du måske huske ordene om den mystiske kraft, der på et tidspunkt i livet gør det umuligt at følge sin livsbane, selvom man egentlig godt ved, hvad man ønsker og skal med sit liv. Den mystiske kraft er tilsyneladende skadelig, men i virkeligheden lærer den dig, hvordan du skal følge din livsbane. Den forbereder din sjæl og din livslyst, for der en stor sandhed på denne klode, skriver PC. Hvem du end er og hvad du end gør, så er det sådan, at hvis du virkelig ønsker dig noget, er det fordi dette ønske blev født i universets sjæl. Det er din mission på jorden. Livsbane. Universets sjæl. Hvis jeg virkelig ønsker mig noget, så er det fordi ... Og det gør jeg jo. Jeg ønsker mig virkelig noget. Gør du?

Jeg er klar til 2012. Det bliver et spændende år på mange måder. I januar flytter vi ind i det nye hus. Det er næsten færdigt, det er blot detaljer nu. De sidste VVS og elektriske installationer. I næste uge skal vi ud og se på seng og bord. Det er så tæt på, at jeg kan mærke husets sjæl kalde. Jeg ser de store rum for mig, lyset der falder ind gennem vinduerne fra marken, døren til haven, den nye trappe. Hvordan mon det vil være at vandre gennem de rum, at tænde stearinlys og kigge på stjernerne gennem vinduet i taget? Og hvordan vil det føles at sidde på mit nye arbejdsværelse med udsigt til den lille frugtplantage og markerne i baggrunden? Vil ordene lyde anderledes? Vil smagen være en anden? Kan jeg mon dufte æblerne fra træerne, når jeg sidst på sommeren sidder og skriver med åben altandør? Det er så spændende, at det sitrer i hele kroppen. Jeg er fuld af forventning. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig også til skriverierne. Jeg glæder mig til for alvor at følge min livsbane og arbejde mig hen mod de mål, jeg nu har sat mig. Jeg glæder mig til at byde gæster velkommen, til kys, klem og kærlighed, gode samtaler og til milde sommeraftenener med kold vin på terrassen.

Godt nytår, kære ven. Tak fordi du fulgte mig på min rejse i det forgange år. Tak for fine og hjertevarme kommentarer, vedkommende ord og kærlige hilsener. Det varmer. Det gør godt. Det gør mig glad. Jeg er lige, hvor jeg skal være og jeg er taknemmelig. Du skal være hjertelig velkommen her hos mig i det nye år. Følg mig på rejsen, når du har tid og lyst. Og følg dit hjerte! :)

Grænseland

2011-12-30T07:48:00.003+01:00

Jeg må stå endnu tidligere op i morgen. Jeg er ikke så god til det i øjeblikket. Kæresten er oppe før mig. Han lukker hunde ud og laver kaffe. Når jeg kommer ned af trappen, er livet og morgenen i fuld gang og på mange måder er det både trygt og hyggeligt, men jeg griber mig selv i at savne den fuldstændige morgenro. Tiden for mig selv. Ordene, der kommer glidende helt lydløst, levn fra natten og fragmenter af dagen, den nye. Tidspunktet. Overgangen. Grænselandet. Det er som at vandre i den første morgendis, når lyset forsigtigt bryder mørket som et flygtigt kys. Det er som om jeg er tættere på mig selv i den stund. Nærmere sandheden. Det egentlige. Jeg kan lide at starte dagen på denne måde. Jeg finder mig selv i morgenens blide vandfald, dråber på nøgen hud, glitrende, godtgørende. Det er som om jeg kan fange essensen af selve livet på bunden af min kaffekop og forstår noget, der bare bliver væk igen senere på dagen. Som en sæbeboble der springer ved berøringen af en nål. Som en drøm, man vågner fra og ikke kan genskabe endsige huske. Jeg må stå tidligere op i morgen. Jeg vil tilbage til grænselandet.

Andre siger, at de kan finde den samme ro ud på de små nattetimer. Når alle andre er gået i seng. Når verden sover. Så bliver de oppe, tilbage, og møder mørket og roen på samme måde, som jeg kan gøre det i den tidlige morgen. Lydene dæmpes, mørket er tæt og omsluttende, tankerne falder til ro og på plads. Gad vide om det er anderledes på det tidspunkt, tænker jeg, som er født A-menneske og sjældent befinder mig udenfor sengen på den tid af natten. Måske skulle jeg prøve en dag. Men det kræver jo i grunden, at jeg sover længere om morgenen, for ellers kan jeg slet ikke holde mig vågen. Men jeg er nysgerrig efter at vide det. Opstår samme følelse af fløjsro, når man sidder i natten og holder mørket i hånden? Eller hører det morgenen til, er det noget andet, der sker efter midnat?

Det er måske som en slags meditation med åbne øjne. Meditation med tanker, som ikke er stille, men som alligevel er mere dæmpede. Hjertestemmen. Er det den? Er det den, man kan høre på lige netop det tidspunkt, i grænselandet, hvor roen er kastet som et anker? Stemmer forstummer og man er alene med sig selv. Den stille stemme kommer til orde, man kan hørte hjertet banke og tale med sin næsten hviskende stemme. Bare lytte, være stille, mærke godheden i de ord, der svæver op til overfladen. Hvad er der med det hjerte? Det tror på det gode i livet. Det siger at alt kan lade sig gøre, at man er lige der, hvor man skal være, at alt giver mening, at man er smuk og dejlig, enestående, at man kan, hvad man vil. Det nægter at diskutere og det prøver ikke at råbe højt. Det bryder ikke ind. Det taler kun i stilhed og når man forholder sig i ro. Den ro, som man finder i grænselandet. I den tidlige morgen eller den sene aften. Når man er alene og helt stille.

Totusindeogtolv

2011-12-29T07:39:00.003+01:00

Jeg har købt mig en 2012 almanak med tegninger og ord af Bjørg Thorhallsdottir. Jeg er faldet pladask for hendes fine tegninger og små ord og vers. Da jeg så, at hun havde lavet en almanak for næste år, som snart er nu, vidste jeg bare at jeg måtte eje den. For 2012 bliver et godt og betydningsfuldt år og det skal markeres. Jeg har sat mig gode mål og jeg har ovenikøbet tidsbestemt dem. Vel kan man improvisere og man skal nyde de gode øjeblikke, selveste rejsen, men mål må man have, hvis drømme skal realiseres. Så meget har jeg lært. Jeg vil ikke overlade vigtige beslutninger til andre. Det har handler om mit liv. Derfor er jeg nødt til at vide med mig selv, hvad jeg vil og ikke vil. Og det gør jeg nu. Almanakken skal hjælpe mig godt på vej.

Tiden går ikke, den kommer. Sådan indledes bogen til 2012. Og Bjørg skriver videre: Der findes ingen helt perfekte år. Livet er som en langrendstur, der er altid en bakke til, men det er i bakkerne du lærer. Det er det, der gør dig rig og klog. En dag vil du se tilbage på 2012 og savne venner, som ikke er mere, savne steder og stunder og du vil gøre hvad som helst for at tage tilbage. Nu får du de stunder og dage i 2012. De kommer ikke tilbage. Nyd dem og du vil opdage, at når du bestandig går op af bakke, vil du blive overrasket over hvor stærk og udholdende du er, for du ved jo, at bakkerne fører mod toppen. Gå langsomt, tag mange pauser og ha en nydelig rejse gennem 2012. Vælg den vej, som gør dig glad - for når du følger hjertet, kan du aldrig fare vild. Pas godt på dig selv.

Når du følger hjertet, kan du aldrig fare vild. Jeg smiler, når jeg sidder med almanakken i hånden, betragter tegningerne og de gode ord. Den er helt perfekt til mit 2012. Den er tilpas eventyrlig og farverig og den får mig til at drømme. Den minder mig om, at livet er hvad jeg gør det til og at jeg selv har langt større indflydelse på mit liv og det, jeg putter i det, hvis jeg aktivt tager ansvar og gør mit bedste. Det vil jeg gøre i 2012. Når det går op af bakke, vil jeg huske på, at jeg bliver klogere og rigere, mens jeg går. At jeg er stærkere end jeg tror. Det, jeg ikke har prøvet før, kan jeg sagtens klare, for jeg er langt mere klog, sej og vidunderlig, end jeg går og tror. Og ved du hvad? Det er du også. Sæt gode mål for 2012 og gå efter drømmene. Følg dit hjerte og giv dig tid. Der findes ingen andre som lige netop dig og det, dit hjerte fortæller dig, skal du lytte til. Kun du ved besked.

Selvom der er et par gode dage tilbage af 2012, vil jeg ønske dig et strålende nytår. Måske har du som jeg en almanak eller en kalender, hvor du kan skrive dine drømme og dine mål i. Noget af det, du gerne vil opleve. Mennesker, du gerne vil møde. Rejser. Oplevelser. Men husk at efterlade masser af plads i kalenderen til gode pauser, ro og stilhed. Meget kommer til os, når vi er helt stille og forholder os roligt. Når pulsen falder og tankerne tier stille.

I dag vil jeg blandt andet arbejde på et opdateret mindmap som illustrerer mine drømme. Jeg har farveblyanterne klar. Billedet, jeg vil tegne og farvelægge, skal hænge på mit kontor, den kommende skrivestue, i huset, det hus, du ved nok. Udenfor hyler stormen og stearinlyset blaffrer uroligt. Det trækker gennem vinduet. Vinteren er mørk og dyb, men det er i de mørke, stille stunder at vi kan finde os selv og har tid og ro til at mærke efter. Ingen hastværk. Nyd din dag.

Drømmetrappe

2011-12-28T09:12:00.002+01:00

Morgenen er doven. Stearinlyset brænder roligt og dagen er dæmpet. Der er ingen hastværk. Jeg har gået med hundene og overvejer en kop kaffe til. Jeg føler mig træt i kroppen, som om en forkølelse overvejer at indtage mit legeme. Ømhed. Men jeg har ikke i sinde at bukke under. Måske dropper jeg løbeturen i dag, vi får se. Vejret er køligt, blæsende, regnfuldt. De lover slud i løbet af dagen. Jeg tænker på brændeovn og æbleskiver. Jeg har ingen af delene. Men man har jo lov at drømme.

Vi får ikke brændeovn i det nye hus, men jeg ser fakler for mig. Olielamper i læ for stormen, på terrassen, det lille udspring på gavlen af huset, de røde mursten og de store tomme åbninger, hvor der engang var vinduer. Dér kan man sidde på kølige aftener. Måske ikke om vinteren, nej, men lyset kan brænde derude. Man kan gå ud og kigge på stjerner. Stå på trappen ned til haven med en plaid over skuldrene, skutte sig i aftenmørket og lade blikket hvile på nattehimlen. Hvis der ikke var mørke, kunne man slet ikke se stjernerne. Har du tænkt på det? Hvordan meget opstår om natten, i mørket, det vi frygter, men som er en naturlig del af livet. Og ingen frygter vel stjernerne? Dem kan vi næsten længes efter, der er noget mægtigt over en nattehimmel klædt på til stjernefest, bare stå og være lille, en del af noget større, en helhed af hellighed. Jeg kan se det for mig. Den stue bliver en læse- og hyggestue. Der skal være ro til fordybelse og gode samtaler. Eller stilhed. Der kan man sidde med te i en stor rød kop og drømme.

Senere slukker jeg lysene og går op af trappen. Den helt nye trappe til første sal. Fra ovenvinduet i gavlen kan jeg igen se stjernerne og jeg bliver stående et øjeblik. Månen kaster lys på altanen, det danser gennem mønstret i rækværket. Trægulve. Skrå vægge. Bøgerne er flyttet ind, de bor nu i bogkasser og i reoler. Og hvis jeg anstrenger mig, kan jeg skimte filosoffen på sin nye plads på kontoret. Skriveværelset. Jeg kniber øjnene sammen og gnider dem. Det er jo sent på aftenen, nat, jeg er træt. Men jeg tager ikke fejl. Han sidder og skriver. Helt stille og foroverbøjet har han taget plads ved mit skrivebord. I lyset fra månen digter han og aner ikke, at jeg betragter ham fra min stjerneplads i gangen. Der vil blive skrevet mange gode ord i det rum. Det kan jeg mærke.

Jeg vender mig om og skal til at gå ind på badeværelset, da mit blik endnu engang falder på trappen med de mange trin. Den er blevet lavet specielt til huset. Jeg lader min hånd glide over gelænderet, træet er næsten blødt under min hud. Jeg sætter mig forsigtigt på det øverste trin med hovedet i hænderne. Hvad er det lige med trappetrin? Eller trin i det hele taget? Jeg har læst et sted, at man ikke behøver at kunne se hele trappen for at bestige den. Gå opad. Man skal blot kunne se det første trin og tage det første skridt. Det er det forunderlige og næsten magiske. Bare et trin af gangen. Så sker der noget. Og måske findes den slet ikke i forvejen, trappen. Det tror man bare. Man formoder at det er en trappe, fordi man ser et trin. Men det er slet ikke sikkert. Måske skaber man selv den trappe for hvert skridt, man tager. Hvert trin. Måske er det i bevægelsen og intentionen, at noget sker. Jeg smiler. Engang var der et stort gabende hul mellem stuen og første sal, men her sidder jeg nu under tag og stjernehimmel med en smuk trappe under mig.

I 2012 vil jeg gå op af trapper. Og skrive mere end jeg nogensinde jeg gjort før. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ved at komme hjem.

Storm, drømme og et hus

2011-12-27T07:56:00.004+01:00

Jeg faldt i søvn til lyden af stormen. Det var i grunden ganske hyggeligt. Jeg er søvnfast i øjeblikket, så den slags holder mig ikke vågen, men jeg prøvede at ligge lidt uden at sove. Lod mig fange af lyden. Den rasende storm mellem træerne, knirkende, bragende, rundt om husmuren, susende, syngende. Jeg forestillede mig at stå på stranden, helt inde på land så bølgerne ikke kunne nå mig. Vind i håret, tårer i øjnene, som man uvilkårligt får, når det blæser så voldsomt, skumsprøjt i ansigt og på tøjet. Bare blive stående, holde sig fast på landjorden, skibe, der gynger faretruende i deres fortøjringer, dårlig sigtbarhed. Her står jeg, nåede jeg lige at tænke og så stod jeg der ikke længere. Søvnen tog mig som en mægtig bølge. Hovedet røg under vand, jeg forsøgte at undvige, men naturkræfterne var store og mægtige. Jeg lå forkommen i det iskolde havvand, mens drømme stod i kø for at overtage mig. Grådigt rakte de deres fangearme frem og det stod hurtigt klart, at jeg var fortabt. Lyden af storm forstummede. Stilheden var enorm. Jeg sov. Jeg drømte.

Det stormer endnu. Jeg vågnede til lyden af voldsomhed udenfor. Drømmene lod mig træde ud af deres bølger og jeg stod tilbage på stranden. Søvnforkommen. Jeg vendte mig om og begyndte at gå. Søgte land og vågen tilstand. Mørket omsluttede mig og det ligger endnu som den blødeste dyne over land og by. Og herude på landet er det ensbetydende med uigennemsigtig sort. Kæresten har lavet kaffe, han skal snart af sted. De sidste ting skal laves færdigt på huset. Vi er virkelig i opløbet nu. VVS manden kommer. Det drejer sig blot om uger nu. Så kan vi flytte ind. Mens jeg skriver det, kniber jeg mig i armen, det kan ikke være sandt, endelig, nu, nej vel. Jeg må stadig være i drømmeland. Men det er virkelig sådan! Trappen er på plads og flot er den blevet. Nu skal gulvene have den sidste behandling og vi skal lige have vand og toilet. Det er jo vældigt. Praktisk. Senere på ugen skal jeg ud og vaske køkkenet ned. Skuffer, skabe, gulve. Åh!

Men i dag skal jeg læse. Det har jeg besluttet. Læse og skrive. Jeg kan mærke, at jeg er fuld af ord og jeg har også lyst til at læse andres. Efter dage med julerier og selskabelighed, trænger jeg. Og det er stadig juleferie. Nydeligt.

Jeg håber at mine norske venner er kommet helskindede gennem natten og stormen. Tilbage er så blot at ønske jer alle en god dag. Bliv ikke borte med blæsten!

De forsvundne juleord

2011-12-26T13:46:00.005+01:00

Jeg havde skrevet det meste af et juleindlæg. Ordene havde lagt til rette i gode sætninger og jeg sad og nikkede veltilfreds, mens jeg drak kaffe. Lyttede til lyden af vinden og snorkende hunde. Lod fingrene danse på tastaturet, mens roen bredte sig som rullende ringe i vandet. Stilhed. Et indlæg havde set dagens lys og filosoffen havde forladt vindueskarmen for at medvirke. Han havde endnu engang stillet et af livets store spørgsmål og tvunget mig ud i reflektion. En filosof holder skam ikke fri i julen. Han lader tankerne flyve og spørgsmål svæve som svaler i frit fald. Lad mig være, tænkte jeg, men det havde han ikke i sinde. Hans isblå blik hvilede på mig og fordrede et slags svar. En reaktion i det mindste. Jeg fortsatte med at skrive. Ordene væltede som dominobrikker i vintervinden. Et, to, tre og så en hel række.

Jeg var i gang med at formulere et svar, da det skete. Ordene forsvandt. En lyd som fra en fjern ringklokke og så stilhed. Jeg stirrede forundret på skærmen, der nu var blank. Der stod kun et ensomt "n" tilbage. Resten af bogstaverne, ord og sætninger lod sig ikke lokke frem igen. En smule frustreret prøvede jeg at fortryde noget, jeg ikke vidste hvad var, men lige meget hjalp det. Skærmen forblev blank. Og det var næsten som om jeg havde glemt, hvad jeg havde skrevet. Det kunne ikke rekonstrueres. Jeg vendte mig mod filosoffen for at få hjælp, men han stod tavs i sin vindueskarm. Han havde slugt ordene og jeg kunne ikke længere erindre hans spørgsmål. Tilbage var kun en grå eftermiddag og resterne af vinden, himmel og halvkold kaffe.

Nu kan jeg høre ham hviske. Hans smalle lerlæber løfter sig forsigtigt. Den norske accent daler og lander på mit tastatur. Jeg stirrer på det, der nu breder sig som en lille sø af ord. Jeg kan genkende enkelte sætninger, men de er ikke længere i den orden, jeg havde anbragt dem i. De giver ikke mening. Jeg kigger på ham og ser smilet danse i de isblå øjne. Jeg burde sætte en nissehue på hans hoved, tænker jeg og er fristet af tanken. Det ville passe ham storartet. Men jeg kan godt se, at jeg vil få besvær med at krænge en hue ned over hans stålgrå strithår, der er næsten ligeså højt som hans eget hoved. Men julelys så, tænker jeg videre og fniser uvilkårligt.

De forsvundne ord må sejle deres egen sø. Vi skal traditionen tro en tur i skoven med hundene. Det er en del af vores 2. juledag. Og eftersom det bliver tidligt mørkt i disse dage, må vi hellere tage os sammen. Det er nu. Filosoffen nikker. Kigger stjålent på tastaturet og har svært ved at lægge skjul på, at han gerne vil til. Han har noget på sit skulderhjerte. Jeg nikker bare og rejser mig. Gør hvad du vil, min nordnorske filosofven. Jeg skal i skoven.

Juleknus

2011-12-24T09:14:00.002+01:00

Lad mig starte med at fastslå en ting: Det bliver ikke hvid jul! Den bliver muligvis våd. Lige nu siler regnen ned derude og vi tager tilløb til en tur ud med hundene. Senere skal jeg i skoven og løbe. Jeg havde forestillet mig høj blå himmel og solskin. Er sikker på, at en metrolog havde lovet den slags herligheder, men måske tager jeg fejl. Det gjorde han i hvert fald. Himlen er grå. Jeg trækker på skuldrene og smiler bare. Lad vejret være. Det er jul.

Vi har spist morgenmad, siddet længere ved bordet, blødkogte æg og varmt brød fra ovnen. Julelys og hygge. Konfekten lavede vi i går og julegaverne er pakket ind. Tilbage er bare at nyde livet og sørge for, at alle får en hyggelig jul. I eftermiddag drager vi i kirke. Og senere fejres juleaften hos svigerforældrene på selveste hovedgården. Juletræ og andesteg. Salig fryd.

Jeg ønsker alle læsere og gode blogvenner en dejlig juleaften. Hyg jer og skab gode minder.

Juleknus til alle jer fra mig og Megan :)

Den fine juleengel er lånt hos Anette Lyskjær

Decembersøvn og forberedelser

2011-12-23T07:32:00.004+01:00

Jeg havde lagt an til en hyggelig aften. Lavet min yndlingste og skænket den i det store krus. Jeg havde tændt kalenderlys og andre stearinlys strategisk placeret for at sprede mest mulig hygge og blød belysning. Jeg havde fundet en krimi, som jeg havde lyst til at gense. Jeg har en svaghed for gode krimier. Og jeg har efterhånden en del på DVD. Jeg kan se dem igen og igen med mellemrum. Der er altid noget nyt at opdage. Detaljer, jeg ikke havde bidt mærke i første gang. Eller anden gang. Replikker. Landskaber. Og det hænder såmænd også, at jeg har glemt plottet. Sågar hvem der gjorde det. Morderen. Men hvis man var en flue på væggen i går aftes, ville man nok ikke undre sig særligt meget over det. Alt var perfekt, sofaen var blød og puden trak lidt i mig. Jeg sattelagde mig tilrette, nippede til den varme te og lod mig glide ind i historien.

To timer senere vågnede jeg. Teen var kold, filmen forbi og jeg var forholdsvis frisk. God søvn. Det meste af aftenen havde jeg snorksovet, mens der blev begået mord og opklaret uhyrligheder på skærmen. Kalenderlysets flamme snuppede lige de sidste dage inden jul og hvis man ser på det nu, skulle man tro at vi for længst har passeret juleaften. Det har vi heldigvis ikke. Der er stadig tid. Jeg har til gengæld fået mig en yderst lang og god søvn, først her, så der. Måske var det julenisseånden der tænkte, at jeg skulle være frisk og udhvilet til de kommende juledage. Jeg aner det ikke. Men jeg er stadig søvnslap i kroppen, som jeg sidder her i morgenmørket med stearinlys og kaffe.

I dag skal de sidste praktiske ting ordnes. Der skal købes mad. Gaver skal pakkes ind. Måske skal jeg også lige pynte lidt mere, inden mor kommer med toget i eftermiddag. Så skal vi koge ris og gøre klar til ris alamande, som vi står for. Vi skal nemlig holde jul hos kærestens forældre i år. På gården. Med juletræ i den store stue og veldækket bord i spisestuen. Andesteg. Vi står for desserten, den gode klassisker og mandelgaven skal jeg også huske at købe i dag.

December danser i mørket, synger sin sang og på sidste vers. Om en uge takker hun af for i år, men lige nu lægger hun op til den helt store julefest. Hun har klædt sig fint på. Det ved jeg, jeg kan dufte hende, kender den sanselige decemberfornemmelse fra sidste år. Jeg har lyst til at invitere hende indenfor, men det er vist ikke min tur i år. Eller. Måske tager jeg fejl, måske kan hun dele sig og være flere steder på en gang? Sørge for at vi alle får en dejlig jul i selskab med dem, vi holder af. Måske kommer hun forbi, når jeg mindst af alt venter det, smiler, tager mig i sine arme og knuselsker mig med kulde og kærlighed. Siger at jeg ser godt ud. At jeg er forandret og at hun gerne vil lære mig at kende påny. Kom indenfor, vil jeg rødme og hjælpe hende af med frakken, der glimter af julelys og stjerner. Beundre hende. Sørge for at hun får en god plads foran pejsen, gløgg i glasset og hjemmelavede klejner på et fad. Og så skal vi samtale om året, der snart er gået.

Lige nu skal jeg i gang. Listen. Det praktiske. Maden. Til risengrød og julefrokost. Har du styr på alle herlighederne eller ses vi mon i butikkerne her til formiddag? Hvis ikke, vil jeg ønske dig en god dag. 23. december. En fin dato.

Tegningen er lavet af Bjørg Thorhalldottir.

Helten Messias

2011-12-22T07:42:00.012+01:00

Der var engang en helt. Han hed Messias. Og det er en rigtig julehistorie.

Messias boede i Fona. Troede jeg. Men det skulle vise sig at det slet ikke var sådan. Og når man kigger langt tilbage i historien har der jo været delte meninger om, hvem han egentlig var, ham Messias. Hans navn betyder den salvede og for jøderne var Messias en frelserskikkelse, som skulle komme. I det Ny Testamente er Jesus den ventede Messias.

Jeg havde Messias i tankerne i går. Händels Messias. Jeg har lyttet til oratoriet på Spotity, men fik stor lyst til at eje musikken på CD, så jeg kunne lade tonerne vælte ud i hele stuerummet. Det er jo stor musik og for mig er det indbegrebet af musikalsk julestemning. Mellem os så er jeg ikke rigtig til Last Christmas og den slags. Nej, så jeg ville gribe chancen, når nu vi alligevel var ude og købe julegaver, jeg ville have Händels Messias med hjem og for alvor lade julen gøre storslået indtog. Forventningsfuld gik jeg ind i butikken, stillede mig i kø og da det blev min tur, rykkede jeg helt frem til skranken, hvor en ung mand med et skævt smil så på mig. Ja, sagde han.

'Ja', svarede jeg uden at vide hvorfor. 'Jeg søger Händels Messias'.
Den unge mand med blå poloshirt og øjne i samme farve så på mig med et spørgende udtryk. Der var vist ikke en klokke, der ringede hos ham. Han skiftede stilling bag skranken og gjorde klar til at gøre brug af det tilsyneladende altomfattede kartotek, der lå gemt i computeren.
'Hvad sagde du lige det hed?'
'Händels Messias' gentog jeg med en engels tålmodighed.
Han stod helt stille og tyggede lidt på ordene. Blandede dem med det tyggegummi, han allerede gumlede på. Kiggede på skærmen, tastede et eller andet og løftede så igen blikket og så spørgende på mig.
'Helten Messias. Er det et spil?'.
Helten Messias. Der for billeder gennem hovedet på mig. Helten Messias. Det seneste Play Station vidunder. En helt igennem fantastisk helt. Prøv det før din sidekammerat. Så smilede jeg. For at være helt ærlig, var jeg faktisk ved at grine højt, men det gjorde jeg ikke. Jeg beherskede mig.
'Nej', svarede jeg, 'Händels Messias er ikke et spil. Det er musik. Klassisk musik.'

Jeg burde måske have stavet det for ham. Der var stadig ingen juleklokker der ringede. Faktisk fortalte han mig, at han slet ikke kunne søge på klassisk musik. Han kunne kun søge på kunstneren. Som Rasmus Seebach, tilføjede han og smilede overbærende til mig. Var tydeligvis der, hvor tålmodigheden var ved at slippe op. Spejdede over mine skuldre og så på den lange kø bag mig. Julen har bragt velsignet bud og der var kunder. Andre kunder. Jeg kapitulerede. Sagde tak og gik ud af forretningen. Og så grinede jeg uden at nogen lagde mærke til det. Latteren klukkede bag tørklædet. Helten Messias.

Men hvad pokker. Hvordan kunne jeg dog også forvente, at en ung mand i en forretning som Fona skulle have forstand på musik. Og så ovenikøbet klassisk musik. Nej vel? Jeg vil fortsætte med at lytte til Händels Messias på Spotify og så kan jeg sikkert købe CD'en på nettet. Og hvad Helten Messias angår, så kunne det jo være en slags inspiration i forklædning. Helten Messias. En ikke helt almindelig helt. Med superkræfter og røntgenintuition. Ridende i skovene ved nattetide på udkig efter uretfærdigheder, kæmpende mod vanskelige uhyrer og vansirede troldevæsener.

God torsdag. Jeg håber at du finder melodien! ;)

Tanker ved vintersolhverv

2011-12-21T07:47:00.005+01:00

Tegning af Bjørn Thorhallsdottir

Jeg sidder over kaffen og konstaterer, at det er nemmere at starte morgenordene, når man gør det med lyset. Når dagen først rejser sig og kontrasterne danner skygger i morgenrødmen, er det som at inspirationen kommer dansede mellem træerne. Snigende omkring husmuren dukker den op og viser sit forunderlige fjæs i vinduet. Presser næsen mod ruden og efterlader et tegn. Nu er det bare mørkt.

Det er vintersolhverv i dag. Hverv kommer fra oldnordisk og betyder at vende. Det er med andre ord i dag, at december vender sig og går mod lysere tider. Et skridt af gangen. Først skal vi igennem en lang vinter. En lang og stormfuld vinter, kan jeg høre filosoffen hviske, hans lerlæber bevæger sig ganske forsigtigt. Han har det ligesom mig. Der opstår altid en historie. Det er som om ordene vil det sådan. Men om vinteren bliver stormfuld, skal jeg lade være usagt, jeg er hverken meteolog eller spåkone. Jeg ved bare, at lyset kommer sent i disse dage og forsvinder, før man får set sig om. Og der er dage, hvor det slet ikke bliver rigtig lyst.

Ikke nok med at det er vintersolhverv. Det er også ved at være i sidste øjeblik. Det betyder med andre ord, at jeg tager mig gevaldigt sammen og får ordnet julegaveindkøbene og hvad der ellers hører sig til. Jeg har lidt svært ved at samle mig om opgaven. Der er så mange andre tanker i øjeblikket, fremtiden, planer, huset, der snart står færdigt, flytning. Det nye år markerer i langt højere grad nye tider end tidligere. Jeg har fået en dristig ide, som måske ligger lige for, men for mig kræver den tilløb. Jeg burde måske have set det komme, men jeg har hele tiden troet, at hvis jeg fortrød min rejse og det, jeg har kastet mig ud i, kunne jeg bare vende om og gå tilbage. Nu står jeg her midt i vintersolhvervet og mærker, at det kan jeg på ingen måde. Der er ingen vej tilbage. Den kvinde, der startede sin rejse for snart et år siden er forandret. Der er ommøbleret både her og der, gamle tanker ligger dybt begravet og ser aldrig dagens lys igen. Regler er blevet ændret. De gælder ikke længere. Jeg troede bare at jeg skulle skrive. Men det viste sig, at skriverierne var en nøgle. Jeg troede, at jeg skulle strikke mig en ny trøje, men jeg blev klogere. Jeg skulle trevle en trøje op. Og nu har jeg et helt nyt garnnøgle, en lang tråd med små knuder af tro og håb og kærlighed til livet. Knuder der handler om at gøre det selv og om at turde. Selvom man er bange.

Jeg aner ikke, hvordan min nye trøje vil komme til at se ud. Som udgangspunkt kan jeg jo slet ikke strikke, men jeg må lære det undervejs. En ret, en vrang. Livet. Det er noget med nogle strikkepinde, men hvad størrelse skal jeg vælge? Og skal der være hulmønster og raglanærmer? Filosoffen ler af min metafor, hans mave i den prikkede undertrøje hopper op og ned. Livets trøje. Kan man virkelig trevle den op og begynde forfra, selvom den efterhånden har mange år i maskerne? Kan man strikke sig et nyt liv af gammelt garn? Fortsættelse følger. Jeg aner det ikke, men jeg har i sinde at prøve. Når min tid er inde og døden fanger mig i sine arme, vil jeg ikke lukke min øjne for sidste gang uden at vide, at jeg gjorde et hæderligt forsøg. At jeg gjorde mit bedste.

I dag skal jeg gøre mit bedste for at opfylde ønsker. Der er lister. Der er travle butikker og en kæreste, som brokker sig på forhånd, men han skal med. Jeg skal lytte til Messias og Annie Lennox og overgive mig til julestemningen. I sidste øjeblik. Og for at gøre billedet fuldendt, er der faldet sne i nat.

Jeg har siden fået at vide, at det faktisk først er vintersolhverv i morgen. Men pyt. Jeg vender mig mod lyset i dag! ;)

Hallelujah og olé

2011-12-19T17:25:00.007+01:00

Lyset forsvinder forsigtigt bag trækronerne. Nu er der kun dunkle skygger tilbage. Jeg har tændt stearinlys og sat stilhedsmusik på. Jeg har hældt kogende vand over kvædeblomster og blade og duften af sommer blander sig med vinterens tunge tusmørke. Kontraster mødes i overgangen. Mine hænder er kolde. Jeg glæder mig til teen, til at varme mine fingre på krusets glatte overflade og bare holde. Mærke varmen og sanse de sommerlige kvæder. Drikke forsigtigt og slubre lidt sommer her midt i vinterens mørkeste dage. Snart vender december sig, drejer sig mod lyset og går den anden vej. Men lige nu er hun dæmpet og afventende.

Jeg har haft en underlig dag. En af dem, hvor man ikke synes man får noget fra hverken hånden eller hjertet, men ved aftentide opdager, at det gjorde man faktisk alligevel. Praktiske gøremål sneg sig ind og skubbede den rendyrkede kreativitet lidt i baggrunden. Eftersom vi nu nærmer os jul med hastige hestehove, er jeg nødt til at tænke lidt praktisk. Der er et møde i morgen. Forberedelser. Der er julegaver. Mad. Og julestemningen lader vente på sig. Måske kommer den slet ikke af sig selv? Måske skal man strække sig ud og gribe den i luften. Skabe den.

I dag fik jeg hjælp af Messias. Händels Messias. Jeg lod de storslående toner vælte ud af højtalerne og skrålede med, mens jeg gjorde det, jeg mente jeg skulle. And He Shall Purify. And He Shall Purify. Har du prøvet at synge med på den slags musikalsk storhed? Jeg siger dig, man vokser ligesom med hver strofe. Og efterhånden som man lærer teksten bedre at kende, kan man virkelig leve sig ind i musikken. Man er solist. Mindst. Jeg fik lyst til at gå i både kor og kirke. Med det samme. Messias tog mig med på rejse. Sammen fløj vi afsted på mandags vinger og sød musik opstod. Høj musik. Pompøs og vibrende julestemning. Hallelujah.

Men lige nu er her stille. Kvædeteen er god og stearinlysets flamme danser en orange flamingo. Óle!

Månen, søndagen og mig

2011-12-18T08:25:00.003+01:00

Jeg lå og betragtede månen gennem soveværelsesvinduet. Vi havde glemt at trække gardinerne for, da vi gik i seng i går aftes. Det var jo bare mørkt. Og dagslyset kommer så forsigtigt, dæmpet og tilpas sent om morgenen, at det på ingen måde kan vække en sovende sjæl. Jeg brugte næsten en time på at vågne, forlade drømmeland og gå langsom mod den nye dag. Mod lyset. Det første lys jeg så, var månen i sin himmel halvvejs skjult af sejlende skyer. Så kom hun helt til syne og sendte et sølvlignende morgenkys ned på min dyne. Gennem det øverste vindue. Det var godtgørende morgenbalsam: Synet af månen, som nu er en halvmåne i fin profil, skyer med køkultur, høfligt ventede på deres tur til at sejle forbi mit vindue, en himmel, der fra at være helt mørk, nu langsomt ændrede karakter og blev først grålig, så mere blå og træernes silhouetter. Bare at ligge vågen, veludhvilet, ro i krop og sjæl, uden hastværk. Kigge ud på himlen og en ny dag som en del af noget større. Ingen tanker bare en fuldkommen perfekt måne.

Som du måske har gættet, er jeg stået op nu. En pludselig kaffetrang fik mig til at svingene benene ud over sengekanten. Jeg husker ikke engang, at jeg tog beslutningen. Jeg gjorde det bare. Nu sidder jeg her ved stearinlysets skær, endnu engang, kaffe i kruset, dampende og duftende. Månen sidder skam stadig på sin himmelstol, men hun er ved at pakke sine nelliker. Solen skal vel stråle i dag, siger hun og rejser sig forsigtigt, glatter sin sølvkåbe og forsvinder bag en sky. Vi ses. Og det gør godt at vide, at det gør vi. Vi kan ikke være sammen hele tiden, månen og jeg og som i et hvert andet venskab er der også tidspunkter, hvor man slet ikke ønsker at være det. Hvor man irriteres over den anden, fordi man spejler sig selv i den anden sjæl, som et træ spejler sine grene i en skovsø. Ser noget, man ikke er helt tilfreds med. Som giver en slags uro, noget, man ikke altid kan sætte en finger på. Men følelsen, den gode og den dybe, den er der. Tilliden. Venskabet. Gennem tykt og tyndt og i overfladen på skovsøer i skumringen. Når natten kommer og når dagen danser med lyset. Månen og jeg. Fortrolighed.

Jeg går en god dag i møde. Sidst på formiddagen skal jeg løbe en tur. Det kan jeg mærke. Mit vinterløb er lidt anderledes, fordi jeg simpelthen har besluttet mig for at gribe dagen og muligheden, når den kommer. Snuppe den og bruge den. I dag er sådan en dag. Sol på himlen, ingen regn og vinden virker temmelig fredsommelig. Senere går turen til København til hygge med gode venner. Frederiksberg. Jeg glæder mig, for det er som at komme hjem. Mit elskede Frederiksberg, min barndomsgade. Tæt på. En kær veninde og hendes familie. To skønne piger. Vi skal gå tur og se på julepyntede vinduer, forretninger, mærke stemningen og sanse duften af brændte mandler, gløgg og æbleskiver. Vi skal spise godt og nyde hinandens selskab. Jeg glæder mig i denne tid. Kl. 08:23 på decembers 18. dag.

God søndag! :)

Det var en lørdag morgen

2011-12-17T08:46:00.004+01:00

Hvis du har en drøm, er det fordi du kan nå den.

Bjørg Thorhallsdottir

Det er egentlig ikke fordi jeg har tænkt mig at skrive så meget om drømme i dag, at jeg har valgt at pryde indlægget med det lille fine billede af Bjørn Thorhallsdottir. Det er bare fordi jeg mægtig godt kan lide det. Og Bjørg. Hun laver nogle små eventyrlige tegninger, som rummer hele verden i en blyantsstreg. Jeg er blevet forelsket i hendes tegninger og hendes små enkle digte om at tage sig selv og sine drømme alvorligt. Man skal tro, at man er noget. For det er man. Og man kan nå stjernerne, hvis man strækker sig langt nok efter dem. Gør sig umage. Men det er en helt anden historie. Hurra for Bjørg, fordi hun har realiseret sin drøm og fordi hun på sin måde inspirerer andre til at gøre det samme.

'Hvad vil du så skrive om?'. Han træder frem i morgenlyset, filosoffen med strithår og skulderhjerte. Han smiler og ser ud til at være i godt humør. Hans stemme er mild og syngende, hans øjne lyner af både intelligens og nysgerrighed. Der var engang at jeg troede, at nysgerrighed var en last. Det har jeg vist fået at vide. Jeg er selv født nysgerrig, men det har aldrig været anset for en dyd. Nogen må have sagt, at jeg skulle passe mig selv. Jamen! Verden er jo spændende. Jeg har masser af spørgsmål. Jeg vil bare gerne vide. Forstå. Det er der vel ikke noget forkert i? Først for nylig forstod jeg, at min nysgerrighed er en af mine største styrker. Så når filosoffen spørger, så svarer jeg. Forsøger.

'Jeg ved det faktisk ikke'. Det svarer jeg. Og det er sandt. Jeg trækker på skuldrene, drikker en slurk kaffe og stirrer ud i morgenen, der nu har fået lidt lys på. Filosoffen nikker bare. Man behøver heller ikke at vide alting. Det er bare noget, man går og tror. Hvis jeg ikke ved det, så holder jeg bare min mund. Lader som ingenting. Ser klog ud. Ligegyldig. I stedet for at sige højt, at jeg faktisk ikke har en anelse om, hvad det drejer sig om. Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne vide det. Fortæl. Forklar. Lad mig prøve at forstå. Og det er ved gud så befriende ikke at vide alting. Hurra for det også! :)

'Du skulle måske have ladet mig skrive indlægget', siger han, filosoffen, og klapper mig kærligt på kinden. 'Jeg synes faktisk godt, vi kunne skrive nogle lidt mere filosofiske indlæg. Stille nogle af livets store spørgsmål og sende dem ud til debat. Forundring. Eftertanke. Han smiler igen. Vi, tænker jeg bare og smiler tilbage hen over glassets kant, hvor den gule juice endnu flyder som en lille sø med sol på. Han sagde vi. Han føler, at han er en del af mit lille univers. Jeg mærker en stille glæde og nikker. Sådan er det jo også. Han bor her nu. Sammen med den tavse skytsengel. 'Det er en aftale', siger jeg så. Nikker anerkendende til ham. Vi skriver nogle indlæg med filosoferende undren. Det er lige vand på min mølle. Også det. Lad os lave en liste med gode ideer. Så vi har noget at fundere over og skrive om. Vi giver hinanden hånden og bekræfter aftalen. Og det selvom han faktisk slet ikke har en hånd. Jeg ved ikke hvad kunstneren har tænkt på, da hun skabte ham deroppe i Nordnorge. Selv er han ligeglad. Han ved ikke, at han ikke har hænder og derfor betyder det ingenting.

Måske skulle jeg bare se at komme videre. Ud i lørdagen. Arkivere indlægget under sludder og vrøvl eller måske endda slette det. Jeg aner ikke, hvad jeg har skrevet og hvorfor. Og nu ler jeg. Højt. Man skal tillade sig selv at skrive løs. Bare gøre det. Nogle gange opstår der nemlig genialiteter i det tilsyneladende kaotiske virvar af ord og sætninger. Små verbale vidundere. Ikke at der gjorde det i dag. Men der kom da ord på. ;)

Filosoffen nikker og sender fingerkys til jer derude. Ha' en glædelig lørdag.

Hjerteplaner og striber af karamel

2011-12-16T06:58:00.003+01:00

Det er mørkt det meste af tiden. Selv når det er lyst, er det mørkt. Lyset er dæmpet. Regndisen danser over marker og vinden står ind fra vest. Der har været morgener, hvor jeg har tænkt at hundene måtte nøjes med haven, men sådan bliver det aldrig. Selvfølgelig går vi morgentur. I al slags vejr. Selv når regnen pisker mod ansigtet, kold, våd og ikke spor vidunderlig, så fortryder jeg aldrig turen. For hundenes skyld og min egen. Bevægelse. De sidste spor af natten og søvnen bliver enten blæst eller skyllet af, drømmerester flyder med vandet i grøften og ender i åen. En ny morgen. Når vi kommer tilbage, er jeg som regel lidt friskere. Men jeg ønsker mig nye gummistøvler i julegave, for dem jeg har er blevet en smule utætte i bunden. Udstyret skal være i orden. Jeg orker ikke våde sokker. Jeg går gennem vind, vejr, over marker og ned af stier, som slet ikke hedder stier herude på landet, siger kæresten og ryster på hovedet af byboen, der stadig har stier og gader i sit vejlige ordforråd. Jeg smiler bare. Jeg har ikke lyst til at give slip på nogen af delene. Selvom jeg holder meget af livet herude på landet, så er jeg jo københavner og når alt kommer til alt, er jeg stolt af den herkomst. Sig det ikke til ham, men det morer mig at kalde markveje for stier. Han hopper på den hver gang. Sådan hedder det ikke!

Nu er det fredag og en god uge er næsten gået. Nu venter weekenden og for vores vedkommende er der flere gode julerier på programmet. I denne weekend kommer jeg i julestemning. Når ikke julemarked og selveste Messias kunne gøre det for mig i sidste weekend, så må det da ske nu. Nu hvor der kun en uge til jul. Det er som bekendt der, jeg begynder at trække julerierne op af godteposen. Julegaverne købes. Sidste øjeblik har altid været en del af min jul. Det hører ligesom med. Det skal dog tilføjes, at jeg på forhånd ved, hvad jeg går efter. Hvem der skal have hvad. Så er det bare med at finde det og stå i kø sammen med alle de andre, som også er ude de allersidste dage. For mig er det en tradition. Det er ikke noget, der stresser mig. Jeg mener, indtil videre har julen jo dårligt indfundet sig på matriklen. Den har så travlt med at formere sig andre steder, brede sig som ringe i vandet og oversvømme andre med gøremåls lister så lange, at selv julemanden må ryste på hovedet, at den umuligt kan nå at være her før i sidste øjeblik. Det er fint, det har jeg accepteret. Den kommer jo altid. Men jeg skal på posthuset i dag. Der skal sendes et par pakker af sted.

Og så skal jeg til frisøren. Jeg har bestemt mig. Jeg vil have lyse striber og karamel i håret. Ikke flødekaramel, nej, men farven er lidt derhen af. Det kan ikke være anderledes. Jeg kunne gøre det selv, men det er ikke det samme. Det er billigere men har slet ikke den samme effekt. Jeg har overvejet, tænkt over det og er nu kommet til den konklusion, at jeg fortjener at få et strålende flot julehår med glans og smukke striber. Det er lang tid siden at jeg har undet mig selv den luksus. Men jeg har fortjent det. I den sidste uges tid har jeg arbejdet målrettet med mine planer for 2012. Gode planer. Planer, som har været længe undervejs, men jeg er parat nu. Det kan jeg mærke. Så jeg har gjort mig mange tanker, jeg har skrevet lister, jeg har prioriteret, visualiseret, mærket sødmen ved tanken om, når det sker, når drømme går i opfyldelse. Champagnepropper, der springer, en kildren i maven, følelsen af at have gjort det. Det! Og så fortæller jeg selvfølgelig ikke mere, men jeg kan forsikre dig om, at vi snakker hjerteplaner her. Hjerteplaner gjort af hjertedrømme. Og det skal man fejre! Det er et vigtigt skridt på rejsen og når man tager den slags skridt, fortjener man sin egen ros og anerkendelse. Og en lille præmie.. Dygtig pige! Du har fandme fortjent at få et flot hår til jul. ;)

Det var vist fredagens ord. Jeg kan forsikre dig om, at det stadig er mørkt, men stearinlyset brænder roligt. Det minder mig om, at man aldrig skal lade sit indre lys brænde ud. Man skal værne om den flamme, der varmer et sted dybt inde. En god tanke, en smuk drøm.

Lad dit lys brænde gennem fredagen og hold hjertet varmt.

At rejse i tillid

2011-12-15T09:15:00.010+01:00

Det stormer og regnen pisker mod ruden. Gråt og trist. Jeg vil ikke lade mig påvirke af vejret, har jeg for længst besluttet, men selvom jeg står ved den beslutning, så kan jeg reelt ikke gøre noget. Humøret synker lidt. Tristheden kommer sejlende som et ensomt skib og insisterer på, at jeg går om bord. Energien er ligeså dæmpet som lyset og modstanden ryster på hovedet. Jeg kravler over rælingen og sætter mig ned. Opgivende. Jeg orker ikke at kæmpe imod. Jeg kan mærke at den er stærk som vinden, tristheden, den melankoli, der hører vinteren til. Den kommer med natten og solen er ikke stærk nok til at fordrive den. Den bor et sted i mørket, men den spiser af dagen som en sulten landevejsridder. Eller sørøver. For nu er vi jo om bord på et lille skib, må du huske. Der sidder en skikkelse klædt i sort og ror fra land. Sprukne årer dekoreret af tidens tand, tang og tunge tilbøjeligheder. Jeg finder et gammelt tæppe i bunden af båden og tager det om mine skuldre. Trækker huen godt ned over ørerne og håber, at den bliver siddende. Det hår, der er længere end huens kant, danser i vinden, men regnen får hurtig bugt med det. Det hænger nu i dødvåde totter og drypper ned af min jakke. Rammer mine lår som bassen i en monoton melodi. Dybe dunk af dødelighed. Hvad laver jeg dog her i en lille jolle midt på havet? Kysten forsvinder i regndisen. Horisonten er en saga blot. Er det accept? At sejle af sted i en skrøbelig træjolle med en anden ved roret.

Jeg ser op og betragter skikkelsen. Jeg kan nu se, at han ikke ror, men stager frem i tusmørket. Vandet er lavt og jeg får pludselig indtrykket af, at vi ikke befinder os på havet, men på en mægtig flod. Vandet er roligt på den ene side af båden, mens det danser uroligt om rælingen på den anden side. Stemningen er bedrøvet. Der bliver ikke udvekslet ord. Jeg ville gerne spørge, hvor vi dog skal hen, men jeg tør ikke. Jeg er bange for svaret. Og i det jeg tænker den tanke, ved jeg at det ikke er helt rigtigt. Jeg er bange for ikke at få noget svar. Det er min store frygt. Tavshed. Dyb og rungende tavshed. Bliv siddende og slap af, siger en stemme i mig, næsten som en hvisken. Jeg genkender den. Hjertets stemme. Den kan næsten ikke overdøve vinden og den mere højrystende stemme af frygt i mit sind, men jeg prøver at lytte. Prøver at finde roen i dens blide melodi. Accept. Jeg kan næsten høre den smile. Du er på vej. Slap af. Nyd eventyret.

Jeg mærker trætheden i kroppen, hver eneste knogler værker og jeg får lyst til at lukke øjnene. Lægge mig ned i bunden af båden, begrave mig i tæppet og bare sove. Men noget får mig til at blive siddende. Jeg koncentrerer mig om stemmen i hjertet, det gyldne håb, der altid findes, troen på turen. Selvom jeg ikke aner, hvor vi skal hen. Selvom jeg ikke engang selv sejler båden lige nu. Du kunne skubbe skikkelsen i vandet, råber den anden stemme i mit øre, så min trommehinde giver et gisp af forskrækkelse. Skub ham ud. Lad ham drukne i sit eget muddervand og sejl væk, så hurtigt du kan. Flygt! Jeg ryster på hovedet. Jeg vil ikke lade mig råde af min egen frygt. Jeg vil ikke føje den. Jeg vil rejse i tillid til, at båden sejler mig et godt sted hen og at skikkelsen med stokken er en ven. At der venter nye, gode kyster i horisonten og at stormen letter inden længe. At tristheden forsvinder og flyver frejdigt af sted, som de måger, jeg kan skimte i nærheden af båden. Jeg har virkelig lyst til at henvende mig til det, jeg tror der er en mand, den sorte kappeklædte skikkelse, der med rolige stød stager båden fremad. Men jeg gør det ikke. Jeg er tavs. Eftertænksom. Bruger min energi på at finde på at finde tilliden i hjertet. Kærligheden. Jeg ved, at jeg i den store sårbarhed, jeg føler lige nu, denne næsten blottede åbenhed i forhold til min drøm, vil finde den nødvendige styrke til at vokse.

For hvert skridt. For hvert åretag. Lidt stærkere. Lidt klogere. Lidt mere vis.

Hid, did og december

2011-12-14T07:27:00.009+01:00

Det knirkede og knagede, bremserne hvinede. Så standsede toget med et ryk. God morgen, sagde det i højtaleren, så er vi fremme. Konduktøren har besluttet sig for at anvende mere moderne metoder til at hilse os velkommen til en ny dag. Højtaleranlægget. Det kratter lidt, så hører vi hans stemme. Kæk. Munter. Der er dage, hvor han kommer med en lille morsomhed. Det sker, at jeg vågner inden vi når stationen og så ligger jeg og venter spændt på, at det skal komme. Et arrangement af lyde og følelsen af stadig at glide på skinner, selvom vi nu holder stille og toget er kørt til perron. Hvad mon han siger i dag? Og hvilken melodi vælger han at spille i direkte forlængelse af sin egen morgenhilsen? Det er også noget nyt. Morgensang. En glad melodi til dagen og vejen. Og i disse decemberdage er det selvfølgelig julesange, han forkæler vores ører med. Hvis man er til den slags. Personligt kan jeg bedst lide de engelske julesange og gamle salmer generelt. Men det er ikke Giro 413, påpegede han med løftet pegefinger, da jeg forsøgte at komme med et ønske. Han samler ikke penge ind og han tager ikke imod specielle musikønsker. Han vælger. Selv. I dag var det Jingle Bells. Hensat til kanetur i sneen i stedet for en kølig morgenperron i regnvejr. Jeg lod øjnene være lukkede og forestillede mig sneen. Visualiserede. Der sad jeg i kanen, mens hestene med dansede skridt, næsten lydløse i sneen, bevægede sig frem af. Sneen føg og jeg kunne kun skimte, at der sad en kusk og holdt styr på seletøjet. Jingle bells, jingle bells. Så forstummede det. Sne, heste, kusk. Jeg åbnede mine øjne til morgen, mørke og regnvejr.

Hvad med dig? Drømmer du også om julesne? Jeg må indrømme, at det holder lidt hårdt med at komme i julestemning for mit vedkommende. Det var lettere sidste år, hvor sneen dækkede landskabet. Minusgrader der ville noget. Knitrende skridt, når jeg gik med hundene, dybe fodspor og hundepoter i sneland. I år regner det bare. Og blæser. Og det er vel i grunden ret charmerende med det skiftende vejr og årstider, vi aldrig helt kan vide hvordan arter sig. Men jeg er nu mest til hvid jul. Konduktøren smiler og ryster på hovedet. Hvem tror du du er, synes han at sige, jeg kan høre hans stemme, selvom han ikke åbner munden. Hvid jul. Engelske julesange. Han vender ryggen til mig og går med selvsikre skridt ned af gangen. Ombord på toget er han konge. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Nu sidder jeg her med kaffen og venter på lyset. Danser kinddans med morgenen, der endnu er sort silke mod min hud. Tænker på de planer, jeg har for dagen. Jeg planlægger næste års rejse. Jeg sætter mig gode mål, visualiserer, mærker efter, er konkret og forholdsvis realistisk. Tidsbestemmer. Jeg sanser champagnebobler. Ser det ske. Drømme, der går i opfyldelse. Og jeg ser også en mere målrettet indsats fra min egen side for at opnå det, jeg drømmer om. Det er spændende at blive lidt mere konkret. At kortlægge ruten, som selvfølgelig kan ændres undervejs, for som en efterhånden erfaren rejsende ved jeg, at man ikke kan tage højde for alt. Det skal man heller ikke. Man skal huske at nyde vejen, rejsen, og lade sig forbavse og fortrylle. Forvirre endda, for det sker såmænd også. Man kan ikke vide, helt hvor man ender, men man kan faktisk selv bestemme retningen. Hvis man altså ved, hvor man gerne vil hen. Sådan cirka.

Lyset lader vente på sig, men jeg tømmer min kaffekop og rejser mig for at gå dagen i møde. Jeg er klar til at have en god onsdag. Hvad siger du? Vil du med? Kom, så går vi.

Nyt fra Udkantsdanmark

2011-12-13T07:26:00.006+01:00

Der ligger en lille by et sted mellem her og Skjoldnæsholm. Vi kører igennem, når vi skal en tur i skoven med hundene. Vejen slår en bugt, et skarpt sving og så ligger den der. Den lille by. Det er en stolt landsby, det kan man mærke. Hyggelig. Der er altid mennesker på gaden, i omgivelserne og den lokale brugs er en af dem, som har åben alle ugens dage. Vi er tit stoppet op på vej ud eller hjem, hvis vi lige mangler noget. Og byen er ikke en hvilken som helst lille by et sted på landet. Næh, den har skam både eget teater og galleri. Og galleriet er ikke hvilket som helst galleri heller. Det har rødder til Barcelona og den store mester, Gaudi. Galleriet er nemlig opkaldt efter ham og det siger meget om både ejer og by. Jeg får lyst til at tippe Jan Gintberg, for byen ville være perfekt til et afsnit af "Udkantsdanmark". Teater, galleri, brugs. Kom ikke her, nej kom endelig! Ikke bare en vej og en landsby. Kig indenfor.

Jeg smilede lidt, da jeg tog billederne. Men jeg smilede med respekt. Man kan mærke, når mennesker har noget på hjerte. Det skinner ligesom igennem. Når mennesker vil noget med sig selv og deres liv. Noget lidt større. Mere betydningsfuldt. Jeg tænker på, hvilke forestillinger der mon spilles på det lokale teater. Er det for børn, voksne eller begge dele? Er det en stolt scene og hvem mon leder teateret? Jeg mærker en historie. Hvem ejer Galleriet, hvem er i familie med den gode Gaudi fra Catalonien og hvad mon der udstilles? Det har jeg i sinde at finde ud af. Næste gang vi kører forbi.

Tæt på, hvor vi bor nu, er der også en lille landsby. Men her snakker vi altså en klynge huse, hvor det eneste, der sælges er æg og lidt keramik. Lidt har også ret. Tæt ved den landsby skal vi bo. Sådan lidt på afstand og ud af en markvej, men vi skal igennem, når vi skal ud og hjem. Flere af jer har spurgt om flytningen, om billeder og den slags. Jeg må skuffe jer, kære venner. Håndværkerne arbejder stadig på værket, huset, drømmen. Det varer lidt endnu. Det bliver ikke inden jul. Og i øvrigt vil jeg næppe vise huset frem i en fuldfed billedserie, når tid er. Med al respekt. Jeg vil skrive om det. ;)

To be or not to be. I dag er det tirsdag. Hundene skal vaccineres. Livet skal leves. Både i storbyen og et sted midt i Udkantsdanmark. God dag! :)

Som tidevand

2011-12-12T08:52:00.007+01:00

Det jeg har indset på min rejse mod min sandhed er
at vi alle inderst inde søger det samme.
Alle mennesker har sin egen vej at gå
og sine egne drømme og mål,
men inderst inde søger vi alle stilhed og kærlighed.
Når vi finder dette i os selv, finder vi vor egen sandhed. ♥
- Marianne Evina Stenersen Brudevold

Det er begyndt at dæmre. Dagen, lyset, forsigtigt træder det i karakter. Det har blot været gemt i mørket for en stund. Beskyttet. Vi har alle brug for søvn. Restitution. Vi har alle brug for et sted, hvor vi kan være. Bare være. Passe på os selv. Et sted, hvor vi kan gå ind og samle kræfter, hvile i os selv som i en stor himmelseng med vidunderlige bløde dyner og en madras, der passer perfekt til vores krop. Som smyger sig. Kærtegner. Der kan vi ligge som os selv og vide, at der ikke findes et sted i hele verden, hvor der er bedre at være. Der breder roen sig og vugger blidt i søvn. Meditation. Tankerne fordufter. Stilheden er den smukkeste melodi og ingen andre kan høre, hvad den synger. Det er en sang til dig, som ligger eller sidder dér. Og når du lytter til den sang, behøver du ikke at høre andet. Bølgerne bruser. Tidevandet topper, tager til, tager fra. Ind. Ud. Rytme. Ro.

For ganske nylig skrev jeg det et sted. Jeg husker ikke hvor. Måske her, måske der. Jeg skriver forskellige steder. Jeg skriver også, når jeg ikke gør det. Det handlede om den ro, den stilhed, man kan være så heldig at opleve i sig selv. Den blødeste lykkefornemmelse, som et strejf af solskin på en kold dag, et håb, et løfte om at alting er i skønneste ord. Alt forstummer. Stemmer forsvinder. Noget større og dybere tager over. Spændte muskler slapper af, ansigtet finder sine naturlige folder, kæberne løsnes og håret falder ned foran øjnene, så lyset kun slipper ind i passende doser gennem hårstrå og gyldenhed. Et glimt. En sprække. En forståelse så subtil, at den slet ikke kan forklares. Den skal mærkes. Og når man mærker den, forstår man pludselig, at alt andet er fuldstændig ligegyldigt. I det øjeblik. For fra det sted kan man bygge sig selv op, møde verden som tidevandet for derefter at trække sig tilbage igen. Ind. Ud. Rytme. Ro. Det sted. Det helt personlige rum fuld af kærlighed og ro. Det er selveste lykken i en nøddeskal. Det er krukken for enden af regnbuen, som stråler med alt sit guld. Det er guld. Ro. Rytme. Ind. Ud.

Det jeg har indset på min rejse mod min sandhed er, at vi alle inderst inde søger det samme, siger Marianne Evina Stenersen Brudevold. Da jeg læste hendes kloge ord, nikkede jeg. Det kunne ikke siges bedre. Det er nøjagtig samme konklusion jeg er kommet til på dette stadie i min egen rejse. Fra dette trinbræt, med subtil forståelse af en hemmelighed, der egentlig ikke er spor hemmelig men ofte er utilgængelig, fordi den er så åbenlys og enestående enkel, kan jeg nå mig selv og den, jeg er. Fra dette højdepunkt i undergrunden kan jeg se verden, mens jeg mærker mig selv. Jeg står på et trinbræt. Jeg er ombord på et tog. Jeg er på rejse, men jeg er også på jorden. Det er så banalt, men at søge lykken udenfor sig selv er som at tage til Køge for at finde krukken med guld. At søge kærligheden udenfor sig selv er som at tisse i bukserne for at blive varm. Det varmer ganske kort. Ah. Dejlighed. Tror man. Og mærker så, at man er blevet våd. Og at det våde bliver koldt. Klamt. Og måske var det i grunden også en klam metafor, men det var den, der dukkede op i stearinlysets skær. ;)

Stationen hedder mandag. Måneden er december. Det er årets sidste og der er travlt. Der er så meget, vi skal nå. Hele tiden. Altid. Her og der. Toget holder stille. Månen trækker sig tilbage, forsigtigt, skal lige se om solen har fat i den lange ende. Hun nikker bag skyerne. Jeg trækker frakkekraven op om ørerne og tager mine handsker på. Begynder at gå. Lyset er sparsomt. Men jeg kan se et træ med julelys et sted i horisonten. Jeg skimter en stjerne på den mørke morgenhimmel. Jeg vil lade mig lede. Af min stjerne. Ud i dagen. Livet. For igen at vende hjem. Til roen. Stilheden. Som tidevand.

Lidt endnu

2011-12-11T09:48:00.001+01:00

Det er senere end normalt. Det er søndag. Jeg sov længere. Blev hængede lidt i drømmeland. Usynligt edderkoppespind holdt mig fanget. Fænget. Jeg var fri til at gå, fri til at bevæge mig ud i morgenen, men jeg valgte drømmefængslet. Frivilligt. Det er i grunden sjældent, at jeg hænger fast i søvnen på den måde og derfor nød jeg usædvanligheden. At dagen og lyset var stået op før mig. At kæresten for længst var i gang med morgenmaden. At hundene dansede deres glædesdans uden mig som tilskuer. Da jeg lagde mig til at sove kastede fuldmånen sølvlys gennem gardinet og ramte dynen. Jeg følte mig tryg. Som om jeg vidste, at hun i denne nat ikke ville blande sig i min søvn. Hun ville bare sidde der på sin nattehimlen og spejle sig. Vand. Sølv. Sejlende skyer. Sov, kunne jeg høre hende hviske. Jeg passer på dig. Du har drømme, der skal drømmes. Overgiv dig. Gå ind. Helt ind. Dybt. Overgiv dig. Helt.

Det gjorde jeg. Jeg har sejlet på et månebeskinnet drømmeskib igennem natten. Vugget. Blidt. Bortset fra en enkelt uhyggelig forstyrrelse. Et lille mareridt. Som ikke gjorde mig unødigt bange. Et mareridt, hvor jeg på mærkværdig vis havde styr på situationen. Klarede den. Hvem var jeg, som ikke længere lod mig skræmme og søgte væk fra drømmen? Hvem var jeg, som ikke flygtede? Han truede mig med en knust flaske. Han kastede med tallerkener i et tog. Mine tallerkener. Min rejse. Hvem var han, som prøvede at stjæle mit materialistiske univers og som forgæves måtte se, hvordan jeg bare rystede på hovedet. Uberørt. Materialisk jomfru på jordomrejse. Rør blot ikke ved min sjæl, hviskede jeg til mig selv og forstod i det øjeblik, at det kunne han ikke. Hvem han så end var. Og så tog drømmeskibet mig videre. Op og ned. Ud og ind. Bølgegang og måneskin. Brudstykker af samtale. Stemmer. Ansigter, jeg kendte og alligevel ikke. En sang. En ro. En drøm. En nat. Fuldmåne. Drømmekvinde.

Morgenen kom og solen afløste fuldmånen. Med respekt for hinanden og deres åbenlyse forskelligheder nikkede de til hinanden. Anerkendelse. Du har dit og jeg har mit. Uden dig var jeg intet. Og omvendt. Dér lå jeg under dynen, i drømme, stadig flydende i et sølvunivers af næsten usynlige tråde, som blev svagere og svagere for til sidst at forsvinde i solstrålerne, der nu dansede igennem gardinet og kaldte på mig. Vågn op. Du har sovet nok nu. Du bliver ikke kønnere. Natten er forbi. Vågn op. Og jeg stod op, jeg gled ud af sengen, næsten som i søvne kom jeg i tøjet, skænkede kaffe, hilste på kæreste og hunde, stadig i helt min egen verden. Sad bare og kikkkede ud på morgenen, mens kaffen forsvandt. Var det mig, som drak den? Eller måske filosoffen i sin hvide vindueskarm?

Og nu, spørger du måske og prøver at skimte mig gennem skærmen, et glimt. Hvad nu? Er du vågen? Hvis du kigger rigtig godt efter, vil du kunne se at jeg kniber øjnene sammen mod lyset, rynker lidt på næsen og ryster smilende på hovedet. Næh. Jeg har lavet en kop kaffe til. Jeg har tændt et stearinlys, selvom dagen er lys og fin og solen frister med en snarlig løbetur. Næh. Jeg vil bare blive siddende her. Lytte. Mærke. Være. Lidt endnu.

Image by Kazuya Akimoto

Et år er snart gået ...

2011-12-10T08:09:00.008+01:00

Der er noget med december. Mørket. Lyset. De fine linjer mellem det, der er, og det der kunne være. Der er noget med det orange stearinlys, som brænder på mit skrivebord i de tidlige morgentimer. Overgangen fra nat til dag, forholdsmæssigt forsinket, fantasien, der brænder som flammen, tankerne, trætheden. Der er noget ved den tidlige morgen, som i disse decemberdage henligger i mørke. Kaffen. Ordene. Uvisheden. Glæden ved at være på vej. På rejse. En rejse, som aldrig rigtig ender. Et mål, som aldrig helt nås, fordi det strækkes ud, gøre længere, fjernere, mere uopnåligt alene fordi det gør så godt at længes. Stræbe. Øve sig på at blive bedre til at række ud efter det, der betyder noget. En flig. En følelse. Mørket. Lyset. December. Den sidste måned. Et år rinder ud som sandet i et timeglas. Jeg stirrer på det gennem flammen i stearinlyset. Betydningsfuldt. Bare sidde her. Lade ordene dryppe, drikke dem som kaffen i kruset. Samle dem op som krummer på tallerkenen, lade dem ligge lidt på tungen, smelte, synke, fordøje.

Har du tænkt dig at gøre status på året, som snart er gået? Har du tænkt dig at skrive dine successer ned og rose dig selv for alt det, du fik gjort? Eller slår du selv i hovedet, fordi året bare gik og du rendte håbløst bagefter og prøvede at indfange noget, du ikke rigtig vidste, hvad var? Og stadig ikke ved det? Det er jo dig, som bestemmer. Ros eller ris. Hvad motiverer dig? Hvad drømmer du om? Hvad vil du med dit liv? Næste år? De spørgsmål hører ikke til så tidligt om morgenen, fløjter Filosoffen mellem tænderne, lermunden åbner sig i en lille sprække, lyset bryder mørket, han danser lidt på stedet. Pirres. Han elsker at provokere om nogen! Nu ser han på mig, direkte, øjnene glimter i mørket, der ikke længere er helt så sort. Stormen rusker i træerne, nu kan jeg se dem. Træerne. Og jeg kan se mig selv gennem vinduet. Der sidder en kvinde ved et skrivebord med kaffekop og skriverier. Der brænder et lys på hendes bord. Lyskæder af stjerner glimter i baggrunden. En spansk månesten er ved at få øjne. Hvad tænker hun dog på, som hun sidder dér og lader fingrene danse på tastaturet. Hvad er det for en morgenmelodi, der klinger i hendes indre?

Status. Det var det, jeg kom fra. Jeg vil gøre status. Jeg er i gang. Og jeg er gavmild, jeg har mange roser at uddele til mig selv. På overfladen ser det måske ud som om, at jeg ingenting har nået på det år, der snart er gået. Det første år af min rejse, der både går frem og tilbage. Man må ud for at komme hjem. Tilsyneladende er der ikke sket så meget. Jeg bliver spurgt. Høfligt. Hvad har du egentlig bedrevet? Hvad har du at vise verden her på falderebet til et nyt herrens år, som jeg vil vælge at kalde fruens. Eller frøkenens. Jeg smiler og ryster på hovedet. For ingen andre end lige netop mig kan vide, hvor langt jeg er kommet på det år. Hvor højt jeg har rakt. Hvor dybt jeg er faldet og hvor hårdt jeg har slået mig. Hvor svært det har været og hvor sødt sejren var, da jeg igen stod på kanten og kunne hale mig selv op på landjorden igen. Fra hullet. Fra havet. Uden at drukne trods bølgegang og hjertesang. Skrig. Ingen ved, hvor høje de bjerge var, jeg klatrede op af. Hvor meget mine fingre blødte. Og mit hjerte ligeså. Og ingen kan med sikkerhed vide, hvor uendeligt befriende og godt det gjorde, når jeg indså nogle helt personlige sandheder og mærkede en stille glæde risle i kroppen som en kilde. Glæden over at være den, jeg er. Den indre rejse er helt personlig og unik. Og ingen andre end du ved, hvordan det føles. Det handler ikke om, hvad du kan vise verden. Det handler om, hvad du viser dig selv. Og hvordan du har det, når dagen er gået. Når året er gået.

Jeg har det ganske godt her på kanten til det nye år. Jo. Kvinden ved skrivebordet nikker tilfreds. Hvad med dig? Jeg håber, at du ligesom jeg vil samle på de gode ting, der skete i det år, der snart er gået. At du vil se på udfordringer og svære situationer som lektioner. Læring. De gjorde dig lidt stærkere. Du blev klogere. Mere vis. Du lærte dig selv bedre at kende og der findes ikke en person i hele denne verden, som er vigtigere end lige netop dig. Gå videre med de gode ting i bagagen. Et skridt af gangen. Se din drøm som en lysende stjerne. Lad den lede dig på vej. Og lad for Guds og min skyld ikke nogen fortælle dig, at du ikke er god nok eller værdig nok. Det er løgn! Du er den eneste dig. Den smukkeste og dejligste dig i hele verden. Sådan er det. Og nu er det lørdag. Nyd den. Tag det gode med dig videre. Pluk, lev og lær. Noget i den retning. Syd eller nord. Hjem er hvor dit hjerte bor.

Og så siger jeg ikke mere. I dag ... ;)

Månesten og anden magi

2011-12-09T07:41:00.010+01:00

Spansk månesten med julelys. Det er ny dekoration på mit chatol her bag mig. Det skete sidst på eftermiddagen i går. Mørket lagde sig til rette uden tøven, som det gør i december. Falder og fylder. Dagens lys slukkes på en hemmelig kontakt. Sådan, tænker Gud eller hvem der nu har kontaktansvaret. Det var det. Nu kan julehyggerierne begynde. Tja, tænkte jeg og så mig omkring på min lille skrivestue, jeg kunne jo godt rydde lidt op. Selvom vi nok snart flytter. Jeg betragtede og lod mit blik glide rundt på de ting, jeg har samlet omkring mit bord. Bøgerne på både bord og reol. Små ornamenter. Symbolske tilbøjeligheder i form af små hængedimser. Miris fokusfugl, som jeg ofte kigger på og som minder mig om at have fokus på det, der betyder noget for mig. Filosoffen. Skytsenglen. Orange stearinlys og små turkis krukker. To kander med penne. Den ene har pletter, den anden striber. Jeg holder nemlig af kander og af at øse. Tændstikker. Notesbøger. Hesten på maleriet bag mig, købt på Sidses galleri for et år siden. Sidses billeder. Megans engel. Det ligner jo et lille eventyr, tænkte jeg og smilede.

Bøgerne på hylderne i chatollet er ikke helt tilfældige. Det er ikke romaner. Det er en slags selvhjælpsbøger. Om coaching. NLP. Kreativitet. Positiv psykologi og poesi. Robert Frost. Fordi han har skrevet et bestemt digt, der er kendetegnet for min rejse. Og andre gode digte i øvrigt. Bøger om gudinder og åndelige gaver og genvordigheder. Filosofi. Sue Monk Kidds tre bøger ligger på skrivebordet, nydeligt arrangeret. De bor der. Hun har skrevet flere, men de tre er mine personlige favoritter. Farveblyanter. En stak papirer, som ikke er en hvilken som helst stak, fordi de er fulde af ord. Mine ord. Skriverier, der hænger sammen i noget, der kunne gå hen og blive til ... en bog.

Jeg læser altid flere bøger af gangen. En roman. Og en slags fagbog. Og gerne en med poesi, digte eller filosofi. 3. Fagbogen i øjeblikket er en bog om at følge sit hjerte. Den er skrevet af en norsk coach, som jeg, viser det sig, har gået på Handelshøjskolen i København med for mange år siden. Det fandt vi tilfældigvis ud af, fordi jeg benyttede lejligheden til at ønske hende tillykke med bogen, som rummede en del af hendes egen drøm. Hun hedder Ellen Vahr og hun giver den videre i bogen. Drømmekraften. Hun coacher, skriver om, hvordan man kan finde sin egen drøm, støve den af og gå efter det, der virkelig betyder noget i livet. Ens eget liv. Det helt personlige. Det, der giver julelys i øjnene og får englene til at synge, når man tænker på det. Jeg læser med ivrighed, nysgerrighed og velbehag. Jeg er jo på vej, men det er godt at få gode ord med på vejen. Lære. Arbejde med sig selv. Have fokus på styrker og værdier. Have fokus i det hele taget. I bogen er et afsnit om, hvordan man kan finde frem til sin drøm, hvis man ikke er bevidst om den. Og her skriver forfatteren at man kan kigge sig omkring. Se, hvad man har valgt at have omkring sig. Hvilke bøger man har i reolen. Hvilke ting, man omgiver sig med, hvad man læser, hvad der vækker interesse, hvilke mennesker, man ser op til og så videre. De ting afslører ofte en side af noget, man måske har gemt væk i dagligdagen og som ikke altid tilgodeses på jobbet, men som alligevel pibler frem som små hentydninger. Den hemmelige drøm. Det oprindelige. Og det var med de øjne, jeg genså mit arbejdsrum i går sidst på eftermiddagen.

Det var som om jeg trådte ind i mit eget univers på ny. For første gang. Jeg hilste på hver eneste ting, bog og jeg tændte stearinlys i vindueskarmen og på bordet. Orange. Så fandt jeg mine to stjernekæder frem, den blå og den røde. De trængte til nye batterier efter et år i skuffen, det fik de, og nu pryder de chatollet. Månestenen fra Spanien, fundet på en strand i Albir, kaldte på mig og forsigtigt hjalp jeg hende frem i julelyset. Hun trængte til lidt spotlight. Og nu sidder jeg her i den stormfulde morgen og smiler, fordi mit skriverum er en fuldstændig genspejling af, hvem jeg egentlig er og hvad jeg er kommet for. Det rummer min drøm og det rummer min gave. Jeg er hjemme.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så prøv at se dig omkring. Kast et blik på dine egne ting og det, du omgiver dig med. Tænk på, hvad som tænder ilden i dig. Hvilke farver, der frister. Og så videre. Det er sjovt og lærerigt at se sig selv med nye øjne, lidt udefra, for så at gå ind og mærke efter. Kan du mærke hjertet banke? Kan du se dig selv? Eller måske kan du bare høre stormen synge sin hule sang derude i mørket. Men prøv at lyt til stemmen bag stormen. Hjertets stemme. Og ha' en dejlig dag! :)

Modlys

2011-12-08T16:04:00.001+01:00

At turde det, du ikke tør
Er nøglen til en magisk dør

Der ikke fandtes før ...

du så verden i modlys

Julelys og mudderfornemmelse

2011-12-08T07:32:00.002+01:00

Vi tog forskud på julen i går. Det er der jo mange, der gør i disse dage, pynter op, planlægger og køber gaver, men dér er jeg altid langt bagefter. Det er et valg. Når det kommer til julen, gør jeg det i sidste øjeblik. Sådan da. Der sidder 3 nisser med dingleben på bogreolen og spejder ud i rummet. Ser forgæves efter kravlenisser og adventskranse. Den ene fik øje på et kalenderlys, men det er det hele. Skuffede er de nu ikke, nisserne. De kender mig. De ved, at de har højesteret på julerier her i huset. Som de eneste. De er søde og relativt afdæmpede i deres grå uldtøj. Jeg tænker at det måske bliver anderledes, når vi næste år bor i det store hus. Det indbyder ligesom til at gøre mere ud af julerierne. På en diskret måde. Men den tid den glæde.

I går satte kæresten lys op i træerne herude. Eller det vil sige, jeg retter lige til ental. Træet. For kæderne drillede. Det, der oprindeligt var et net af lys, var i årets løb blevet til et sandt mesterværk af sammenfiltring. Han mistede tålmodigheden efter en stund. Kørte ud og købte nogle andre. Som også drillede. Men nu er der da lys i det ene træ. Og jeg besluttede mig for, i dagens anledning, at byde juletiden velkommen ved at lave flæskesteg. I ovnen. Noget jeg sjældent gør. Vi spiser faktisk sjældent den slags mad, men kæresten var lykkelig over udsigten til "rigtig mad". Julemad. Og det smagte godt. Julestemningen sneg sig med til bords og december fik englelyd, mens træet, det heldige, der fik lys på, skinnede stemningsfuldt i vintermørket.

Vi mangler bare sneen. Sidste år ved samme tid var landet hvidt. Også i den grad. Nu regner det og markerne er mest brune. Ikke desto mindre besluttede jeg i går eftermiddag at gå en tur med Aimee ind over de marker, som vi vandrede på sidste i år i dynger af sne. Det så tørt og tilforladeligt ud. Det var det ikke! Vi kom rundt om naboens hus og den lille markindhegning, der ligger ved siden af. Ud på den store mark, som er vores. Kærestens. Aimee løb glad af sted ved udsigten til en ny slags tur. Man kan gå rundt og ende helt nede ved gårdens siloer. Det var planen. Og det gjorde vi skam også, men først gik turen over stok og sten ... og mudder. Det kom bag på mig, at det var så smattet. Heldigvis beskyttede mine regnbukser mig til dels, men hvor så jeg ud. Mudderet voksede ligesom og gjorde mig til en slags omvandrende brun lerfigur. Jeg lignede næsten Aimee. Min hvide jakke var ikke længere hvid. Ikke det, der ligner. Alting rottede sig samme og blev brunt. Mine støvler blev tungere og tungere, men jeg vendte ikke om. Jeg kunne jo se siloerne foran mig. Vi ankom til fastlandet som to brune bamser, Aimee og jeg. Jeg måtte alliere mig med en vandslange. Det skulle spooles væk. Den hvide jakke røg direkte i vaskemaskinen. Frøken Smilla har fornemmelse for sne, mens jeg kan noget med mudder. Vidste du er der 50 ord for mudder? Mindst! ;)

Jeg ønsker dig en god torsdag. Skab gode minder og alt det der. Og hold dig væk fra tilsyneladende tørre marker, med mindre du vil udforske mudder og varianter af farven brun!

Station 7

2011-12-07T07:42:00.002+01:00

Det orange stearinlys, den varme kaffe og de allerførste morgenord. Jeg sover så godt, når toget ankommer til stationen i disse decemberdage. Jeg drømmer. Jeg er på rejse. Et helt andet sted. Der er varmt og godt at være, dér under dynen, mens toget bumler afsted gennem natten som en slange på skinner. Jeg hører ikke lydene. Jeg fornemmede ganske svagt vinden mod vinduerne, syngende siv og fuglesang, men måske hørte det drømmen til. Først da konduktøren med sin velkendte fløjte bød morgenen velkommen og toget holdt på stationen, vågnede jeg og blev langsomt trukket op til overfladen. Blidt men bestemt. Man kan ikke blive liggende, når man er ankommet. De insisterer på, at vi forlader toget og indtager dagen og den by, vi nu er kommet til. Den findes ikke magen til og der er noget, vi skal have med os, inden toget kører igen ved aftentide. Hvem er de? Jeg kan mærke, at du tygger på det spørgsmål på samme måde, som jeg tygger min fuldkornsbolle med ost. Langsomt. Smager på lyden af ordene, formuleringen, mens endnu et spørgsmål trænger sig på, inden det andet er kommet ned. Eller ud. Ost eller spørgsmål, det kan man godt, men det er ikke sikkert, at man får svar. De andre. Måske findes de. Hvad tror du selv? Eller er jeg mutters alene i det lange slangetog, der kører gennem natten og fragter mig til nye daglige stationer?

Jeg rejser mig forsigtigt og løfter dynen af. Den er tung og varm og nærmest uimodståelig. Mørket ligger som en tæt tåge i kupeen, min sovevogn, og det har ikke tænkt sig at lette forløbigt. Det er jo december. Årets mørkeste måned. Men det er der ingen som tænker på. Alle har travlt med at tænde julelys. Alle har travlt med at have travlt. Tallet 7 skinner som guld på stationsbygningen. Der hænger gran. Foran trappen og den tunge indgangsdør står et lille grantræ klædt i lyskæder og en klædelig stjerne på toppen. Stolt ser det, som det står der og lyser i decembermørket. Det er ikke stort, men fordi det bryster sig af at være den eneste af sin slags, ser man ikke størrelsen. Man ser mægtighed og træaura. Jeg nikker anerkendende og vender mig. Dynen fanger mit blik. Et kort sekund er jeg fristet, men så passerer jeg den grænse, hvor søvnen endnu har fangearme. De svinder ind, de forførende arme, og dynen er bare en bylt. Krøllet. Brugt.

Jeg kan mærke, at jeg er klar. Dagen med tallet 7 venter på mig. Der er noget, jeg skal opleve. Noget jeg skal have med mig tilbage. Måske bliver lige netop denne dag skelsættende for rejsen videre? Måske møder jeg et menneske, som får en ganske særlig betydning. Siger noget eller smiler et uimodståeligt smil. Et sommerstrejf. Måske daler inspirationen ned fra himlen som julesne? Måske bliver jeg klogere. Eller bare mere vis? Mens spørgsmålene leger tampen brænder i mit hoved, kan jeg mærke hjertet danse af forventning. Måske vil jeg netop i dag skrive ekstra gode ord. Formulere noget, jeg ikke anede eksisterende. Jeg er selv ved at læse en bog, hvor det skete for forfatteren. Det er jeg ikke i tvivl om. Den slags kan man mærke. I øvrigt er tallet 7 helligt. Magisk. Og byen venter. Den nye dag. Mit nye jeg.

Inspiration

2011-12-06T07:28:00.002+01:00

På det seneste har jeg tænkt meget over, hvad der egentlig inspirerer mig. Det har taget et stykke tid virkelig at acceptere, at jeg i bund og grund er en ordkunstner, en som ikke kan undvære ordene. De bor i mig og har altid gjort det. Fra barnsben. Fra jeg fik min første skrivemaskine. Historier, digte og vrøvlevers. Og så har der som bekendt været en lang periode, hvor jeg har gemt det væk og kun brugt ord i professionel øjemed. Jeg læste jo sprog. Jeg lærte at skrive på andre sprog og jeg brugte det danske, når jeg skulle skrive tekster i forbindelse med mit job. Salg og marketing. Kommunikation. Men de andre ord. Mine ord. De lå et sted i brønden og samlede bundvand. Vanddyr og gode feer passede på dem. Og så en skønne dag.

Det var virkelig en skøn dag, da jeg besluttede mig for at tage på denne rejse. Jeg havde ingen anelse om, hvad det ville komme til at betyde for mig. Jeg vedkendte mig min gamle drøm, den der altid har boet i mig, men jeg vidste ikke, at det ville gribe om sig. At det at åbne ordkisten ville sætte så meget i gang. Det i sig selv har været en rejse. Jeg har skrevet på både det ene og det andet, men først nu mærker jeg, hvor meget det giver mening. Fuldstændig. Det kan ikke være anderledes. Og jo mere jeg giver slip, jo dybere jeg lader mig synke ned i vandet, tilbage, flydende, forundret og glad, desto mere forstår jeg, at jeg er i mit rette element. Og efterhånden er jeg blevet en omvandrende inspirationsmagnet. Jeg prøver at fange stemninger. Jeg ser små episoder udspille sig, når jeg er i byen. Går på gaden. Jeg ser karaktertræk, hører stemmer og hele tiden danser en historie i mig. Som om den har sit eget liv. Som om ordene endelig har fået lov til at boltre sig og nu er blevet så mange og stærke, at de helt overtager mig. Til min store fryd.

Der er inspiration alle vegne, men jeg har to ekstra stærke kilder til inspiration. Musik og naturen. Jeg har ikke tidligere tænkt over, at jeg også hører historier i musikken og i den grad bliver grebet af stemningen i en komposition. En historie. For ganske nylig begyndte jeg forsigtigt at sammenligne mine skriverier med musik. Fordi det er sådan det føles. Det er noget personligt og ikke nødvendigvis noget, der vil skinne igennem i mine skriverier, men musikken er en stor inspirationskilde. Ikke al musik, naturligvis, men en vis genre. Klassisk musik. Musik med keltiske undertoner. Kate Bush, som har været i mit hjerte siden jeg lyttede til "Wuthering Heights" for snart mange gode år siden. Og så naturen. Ikke mindst naturen.

I går eftermiddag tog jeg Keeva med på tur. Solen skinnede lavt over landskabet og jeg frydede mig over det pludselige lys efter en stormfuld og mørk weekend. Ja, det er i det hele taget ikke meget, vi har set til den, solen, i den sidste måneds tid. Jeg greb den gode dag og kyssede den på panden. Den var perfekt. Vi gik tur ved godset Skjoldnæsholm, Keeva hund og jeg. Solen dansede over søen og lavede lyspiruetter på overfladen. Et par ænder flød omkring, nogle fløj, lettede og landede. Træerne stod majestætiske og nøgne, som i kejserens nye klæder, rankte og stolte mod decemberhimlen, mens sorte skyer sejlede forbi og overvejede lidt sne og slud. De lod være. De forbarmede sig.

Vi gik rundt om søen. Fulgte stien og de gule prikker på træerne, som markerer en af ruterne. Jeg lod mig fortrylle af modlyset og var flittig med kameraet. Keeva kiggede en smule utålmodigt på mig, for hun havde andet end modlys i næseborene, men vi fandt en god rytme. Inspirationen kaldte og jeg kom. Eller også var det omvendt. Landskabet var helt vidunderligt. Decemberlys. Lav sol. Skyer og karakterfulde pletter af blå himmel. Hovedbygningen på Skjoldnæsholm som en drømmefantasi på den anden søbred. Ænder. De sidste visne blade, våd skovbund, en duft af svamp og forfald. Skov og sø. Når solen vil december, sker der noget magisk. Jeg følte mig heldig, alt var perfekt. Ikke et græsstrå stod forkert, ikke et blad lå tilfældigt. Det hele var arrangeret til punkt og prikke og patentlig perfektionisme. Jeg var både tilskuer og medvirkende. Nærmest lykkelig. Og i høj grad inspireret.

Leg, latter og liv

2011-12-05T07:45:00.004+01:00

Jeg har tændt det orange stearinlys på skrivebordet. Det hører sig til på disse mørke morgener, hvor nat og dag endnu er tæt sammenslyngende. Som et elskende par. Når jeg kigger ud, kan jeg skimte noget, der godt kunne være dagen, men jeg er ikke sikker. Der er stjerner på himlen. Nattens sidste stjerne er morgenens første. Der er ikke den store forskel lige nu. Men jeg er stået op og kaffen er skænket. Ankommet til mandag og den femte dag i december. En stjernestation, som markerer en ny uges begyndelse. En uge, hvor, siger metrologerne, vinteren for alvor kan få fat. Sne og sludbyger. Nattefrost. Vinden hyler derude i anerkendelse af vinterens kræfter og formåen. Og min dyne er med i sammensværgelsen. Det var svært at komme ud af fjererne her til morgen. Bliv lidt længere, hviskede den, dynen, og smøg sig om mig på en måde, der gjorde det næsten umuligt at sige den imod. Jeg havde slet ikke ord. Bare en temmelig tung morgenkrop, der ville varmen. Og mørket. Men nu sidder jeg her. Trods alt.

Er du en barnlig sjæl? Kan du mærke barnet i dig, det legende barn, som gerne vil ud og gøre livet lidt sjovere? Eller er alvoren altid nærværende og skubber den blidt med bestemt barnet helt derind, hvor ikke engang forglem-mig-ej kan gro? Jeg tænkte på det i går, da jeg gik tur med hundene gennem den bidende regnstorm. Den isnende fornemmelse i ansigtet. Vinteren kysser ikke blidt. Den bider. Og det har jo ikke noget med børn at gøre, med mindre man kan tænke lidt længere og har en god fantasi og jeg er allerede et sted i den retning, men altså. Barnet. I dig. Lever det? Da min fødselsdag ankom i lørdags, mærkede jeg forventningens glæde som et barn. Min dag. Og jeg gav mig selv lov til at leve den glæde dagen igennem. Pludselig forstod jeg, igen, at den umiddelbare glæde over livet og over at være til, lige nu og her, kan give fuldstændig mening, hvis man ikke tænker længere end som så. Og hvem har lyst til at tænke længere, når man har fødselsdag? Den dag, hvor man fejres og er midtpunkt? Jeg havde ikke og det gjorde godt at leve det ud. Har du prøvet? Og mestrer du barnlighedens kunst?

Den barnlige glæde er ren og umiddelbar. Den er som ild, der danser, en impulsiv lyst til livet og til at gøre noget "bare fordi". Der skal ikke være en grund. Tværtimod. Det er bedre, hvis der overhovedet ikke er en grund. Der skal nemlig ikke tænkes. Der skal leges. Og leg kan jo være mange ting. Men når man glemmer tid og sted og bare nyder nuet, lader sig kærtegne af noget, der er subtilt og alligevel så stort, at hele kroppen danser til sjælens sang, så lever man virkelig. Husk at lege, bliver der nogle gang sagt til os voksne, der har så godt fat i snoren til kontrol, at vores fingre er gået i krampe. Med hvide knoer og tætknyttede hænder holder vi fast på noget, vi ikke helt ved, hvad er, men vi er bange for at give slip, for hvem ved, hvad der så kan ske? Det ville være en katastofe hvis korthuset kollapsede. Huset består af ingenting, men det ved vi ikke. Vi tror det er alt. Sørgeligt, siger nogen. Sandt, siger andre. Sludder og vrøvl, hvæsser mange og holder fast. Barnligt vås. Skøre kvinde!

Da jeg gik i kulden, dagen efter min fødselsdag, tænkte jeg på barnligheden og barnet i mig. Og jeg mærkede en varme, der var usædvanlig på den ellers kolde dag. En lille glædelig forståelse af, at barnet kender livet bedre en den voksne. Det har ikke noget med alder og erfaring at gøre. Hvorfor glemmer vi at lege? Hvornår glemmer vi at le? Jeg kan huske mine latterudbrud i den tidlige skolealder, læreren, som frusteret satte mig udenfor døren, fordi jeg grinede så meget (på dansk!), at tårerne trillede. Og jeg var ellers en af de flittige elever, en af dem, der havde nemt ved skolen. Og kunne lide den. Bortset fra matematik. Måske var det derfor, jeg lo. Såvidt jeg husker var det nemlig matematiklæreren, der bortviste mig og sagde, at jeg kunne komme ind igen, når jeg var færdig med at grine. Jeg gjorde mig færdig. Jeg kom ind. Og brød igen sammen af latter. Jeg har lyst til at grine sådan igen. Jeg har lyst til at leve, så maven hopper og håret danser. Lege. Ikke hele tiden, nej, men den barnlige glæde er et sjældent krydderi, der kan forsøde tilværelsen på en sådan måde, at det ikke findes magen til nogen steder. Det er eventyrligt, nydeligt og fuldstændig befriende umiddelbart.

Husker du at lege? Måske nikker du og skal lige tænke dig lidt om. Tja. Men det er jo altså mandag, alvorens time er kommet, vi skal tjene til dagen og vejen og livet er ikke for nybegyndere. Nej! Men måske er det alligevel lidt sjovere og nemmere, hvis vi kan tilegne os lidt af nybegynderen, barnets, entusiasme og se på opgaverne på en ny måde. Som en leg. Og giver tid og plads til det legende menneske i løbet af ugen, sætter tid af til alt og ingenting, små sysler, der er fuldstændig ufornuftige og hverken kan eller skal forklares. De skal leges. Og leves!

Med de ord ønsker jeg dig en god mandag og en glædelig ny uge.

Søndagshygge

2011-12-04T14:34:00.002+01:00

Allerførst tusind tak for de mange hilsener på min fødselsdag i går. De varmede mit hjerte på en noget stormfuld og kold decemberdag. Men det var jo kun vejr! Jeg havde en skøn dag med familien, fik gode gaver, spiste dejlig mad og hyggede som man skal på sin dag.

Nu sidder jeg her midt på eftermiddagen. Mor er kørt til toget og hundene er luftet. Det blæser koldt derude, regnen dukker op som piskesmæld mellem solstrejfene, den er iskold og har hagltendenser. Kulden går gennem marv og ben. Jeg er bare glad for, at jeg ikke skal mere ud i dag. Nu byder resten af min søndag på indendørs hygge, stearinlys, den gode roman af Colum McCann, varm te og måske en lille lur under min nye plaid. På gulvet står mine nye løbesko og smiler indbydende. En gave fra bror og mor. En rigtig ønskegave. Men selvom jeg glæder mig vildt meget til at indtage de nye sko, kan jeg godt vente til i morgen. En tur i skoven. Læ. Tørvejr hvis det skal være helt efter min smag.

Resten af denne søndag er dedikeret til hygge. Den slags, der finder sted på sofaen. Småtræt dagen derpå. Blafrende stearinlys og snorkende hunde. Søndagshygge af fineste slags på decembers fjerde dag.

På fødselsdagen min

2011-12-03T09:44:00.002+01:00

Her sidder jeg i storm og blæst med blafrende stearinlys og en god kop kaffe. Jeg læser fødselsdagshilsener på Facebook, modtager SMS og gode mails. Og jeg smiler! :)

Det er min dag i dag, 3. december, den magiskeste dato hele året. For mig. Og sådan er det jo. Vi har allesammen vores helt specielle dag og dette er min. Vinterbarn og vinterkvinde. Med hang til sol og sommer!

Jeg har mange ord i mig og jo flere, jeg skriver, desto flere trænger sig på. Jeg glæder mig til at skrive videre i det kommende år, både her og der, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle jer, som har fulgt mig på min rejse og som har bidraget med så mange dejlige kommentarer i årets løb. De betyder ALT for mig. Tusind tak.

Hurra for gode venner. Og hurra for mig, for jeg har fødselsdag i dag! :D

Knus, klem og kram

Fisk, ost og decembervejr

2011-12-02T07:22:00.006+01:00

Regnen siler ned. Jeg kunne høre den tromme mod gavlvinduet, da jeg stod op. Der er noget smukt ved lyden af regn mod den slags vinduer, det lyder næsten som om hver eneste dråbe ved, hvad den skal og hvor den skal ramme. Intet er tilfældigt. En morgensang til mørket og til vinteren. Som sidste år ved samme tid så helt anderledes ud. Sne. Kulde. Se bare på billedet herover.

Jeg er begyndt at nyde vinteren. Det er som om jeg er kommet igennem tomrummet og nu igen kan se alle fordelene. Jeg har vænnet mig til mørket og til refleksvestene. Både hundene og jeg har en. En pandelampe hører også med til udstyret. Med den kan jeg gå ind over marken og se en hånd eller hund for mig. Og jeg får læst mere nu. Jeg er netop startet på en vidunderlig bog af Colum McCann. "Lad kun verden tumle sig". Den er barsk på mange måder, men den er også en bog om liv. Livet. Som kan være både det ene og det andet. Kærligheden. Broderskab. Jeg er ikke nået så forfærdelig langt endnu, men den tegner godt. Så godt at jeg let kunne fristes til at hive dagen i dag ud af kalenderen og bare sidde inde med te og bog, læse, mens regnen drypper sin vintermusik mod vinduerne og stormen tager til. Bogstaveligt talt lade verden tumle sig udenfor, mens jeg læser gode ord.

Virkeligheden er en anden. Jeg har planer. Det er fødselsdagsweekend og eftersom jeg spiller hovedrollen som decemberpige, har jeg visse forberedelser. Jeg skal gøre rent i dag. Rydde lidt op. Mine tre grå nisser er flyttet ind, deres lange nisseben dingler nu ned fra boghylden, mens deres årvågne øjne spejder ud i lokalet. De er min julepynt indtil videre. Først fødselsdag. Siden jul. Mor kommer med toget senere, vi tager forskud på i morgen og hygger os i aften med frisk fisk fra fiskemanden på Frederiksberg. En rigtig fiskeforretning. En rigtig fiskemand med fisk på is i fantastiske farver. En kender. Og i morgen skal vi såmænd også have fisk. Til forret. Fisk og siden ost. Ost, som kæresten og jeg hentede på et lille mejeri et stykke herfra i går aftes. Rigtig ost. Det er en fornøjelse at handle hos specialister, små butikker og mejerier, som holder de gamle håndværk i hævd og som sætter en ære i at skabe en god forretning. Som kan rådgive og som kan friste. Også i den grad. Jeg kører gerne efter den slags. Vi fik en god oplevelse med i posen på mejeriet i går. En god snak hen over disken. Osten og fisken. Det rimer og jeg glæder mig! :)

Lad dagen komme. Jeg er klar. Når mørket letter, tager jeg regntøj og refleksvest på og begiver mig ud i december med hundene. Det er anderledes end sidste år. Mildere. Og mens jeg sidder her med kaffe og ord kan jeg mærke, at jeg i grunden holder af det utilregnelige ved det danske vejr. Det sagde hun ikke. Jo, hun gjorde! Og så sagde hun i øvrigt også "god fredag". Hørte du det? Nyd din dag!

Cirkler

2011-12-01T07:28:00.002+01:00

Calvin og Hobbes går i sneen, men her har vi ikke sne. Det er mildt og det er mere efterårsagtigt end vinter. Ikke desto mindre skriver vi 1. december. Filosoffen smiler ved tanken om gode norske juletraditioner. Jeg tænker på at spørge ham, om han har lyst til at indføre en eller to her i sit danske hjem. For det kan man jo godt. Fusionstraditioner. Og spørgsmålet er jo også, om de er så meget anderledes end vores? Maden er måske anderledes? Måden at tilberede den på? Men ærlig talt, det er for tidligt at tale om julemad. Det er kun det allerførste dag i min måned, december, og det er endnu mørkt. Sort. Kaffen damper og jeg tager tilløb til en god dag.

Apropos det, Calvin og Hobbes taler om, så gælder det om at nyde rejsen. Dagen i dag. Ikke altid tænke på det, der skal komme. Forestille sig forhindringer, der måske aldrig dukker op. Bekymringer. Ofte er det sådan, at den, der bekymrer sig meget, gennemlever alverdens pinsler og har ægte frygtfølelser i den forbindelse, selvom det sandsynligvis er helt ubegrundet. Det kommer aldrig til at ske. Men følelserne er ægte. Rædslen. Tungheden. Det triste. Og ligegyldigt hvad, hvorfor leve det to gange? Hvorfor ikke være her og nu, i nuet og i øjeblikket, for det er jo i virkeligheden alt vi har, og lige her og nu er der godt at være. Stille. Det løser sig som regel. Og det bliver under alle omstændigheder sjældent så galt, som vi kan forestille os det. Livet er nu. Ikke i morgen.

Jeg gør status. Der er snart gået et år af min rejse. Der er dage, hvor jeg tænker, at jeg ingen vegne er kommet. At jeg bare er gået rundt og rundt og endt ved udgangspunktet. Et øjebliks panik rejser sig som en tornado. Hjælp. Hvad har jeg dog gjort? Hvor har jeg været? Hvad har jeg udrettet? Men når jeg igen sætter mig ned og mærker efter, læser alle de ord, jeg har skrevet, gennemgår de kringlede veje, de stormomsuste have, strandvandringer, måneture og bjergbestigninger, så ved jeg, at jeg er kommet længere på et år end jeg nogensinde har gjort det i mit liv før. På så kort tid. Forandringen sker ikke fra den ene dag til den anden. Transformationens veje er uransagelige. Man lægger frø i jorden og ser utålmodigt på dem den næste morgen. Eller ugen efter. Hvad sker der? Ingenting. De ligger stadig i jorden og man kan ikke mærke dem. Se dem. Man kan endda ikke røre ved dem. Utålmodigheden raser, håbløsheden breder sig. Men åndelig føde er ikke fastfood. Det lærer man hen af vejen. Processer sættes i gang, men de tager den tid, de tager. De skal modnes. Langsomt. Det har sat min tålmodighed på prøve. Også i den grad. Nu praler jeg ikke længere af at være en utålmodig sjæl. Jeg siger det sagte og trækker let på skulderen. For jeg øver mig. Jeg øver mig på at blive bedre til at væbne mig med tålmodighed. Give tid. Og være åben, når tid er.

Jeg har lært så meget. Det ser jeg nu. Den kreative proces er også en slags modningsproces og man kan ikke skynde på inspirationen. Jo mere man jagter den, desto mere flyvsk og drilsk bliver den. Og man kan godt læse bøger, om hvordan andre har gjort og få gode råd om rutiner og små fif til, hvor og hvordan, men de virker ikke. De virker ikke, før man har prøvet det selv. Gjort sine egne erfaringer. Når man selv er faldet, har slået sig og rejst sig op igen. Når man har tryglet og bedt og revet sig i håret. Grædt. Forståelsen opstår i små øjeblikke, når man mindst af alt venter det. Visdommen er paradoksal. Og den er så unik og enestående, som vi alle er forskellige. Så rejsen handler i høj grad om at lære sig selv at kende. På ny. Starte forfra og bevæge sig i snørklede cirkler frem og tilbage, ud og hjem. De veje finder man ikke i et krakkort. Vejen er ikke lineær. Den er organisk og den er utilregnelig. Men når man er kommet frem til en milepæl og ser sig tilbage, opdager man at den giver fuldstændig mening. Ikke et skridt var forgæves. Der er læring i hver eneste opdagelse, fejltagelse og de følelser, der rejser sig i kølvandet. Et år er alt. Og et år er ingenting. Der er lang vej endnu. Der er ingen destination. Rejsen er her og nu. Rejsen er en cyklus. En cirkel.

Stationen hedder december. Og der er en frydefuld klang ved det navn. Årets sidste måned. Men hvis man går og tror, at det her er endestationen, så tror man fejl. Så meget har jeg lært. December er blot endnu en station på en god rejse. Et liv. Et liv bestående af .... cirkler.

Genspejling

2011-11-30T07:30:00.001+01:00

The appearance of things change according to the emotions,
and thus we see magic and beauty in them,

while the magic and beauty are really in ourselves."
- Kahlil Gibran -

Den sidste dag i november. Mørket ligger sort derude. Søvnen sidder endnu i min krop, mens jeg sidder her og vågner. Kaffe i koppen, en duft af morgen. Jeg tænker lidt over, hvad det var, jeg ville skrive. Det havde noget med citatet af Kahlil Gibran at gøre. Det fik mig til at reflektere i går. Jeg nikkede, da jeg så det. Det vakte genklag. Det spejlede sig i mig som træerne i vandet, skygger og aftegninger af den virkelige verden. Eller er det omvendt? Er det, vi antager for genspejlinger i vandet i virkeligheden det egentlige, som giver den tilsyneladende verden sin form? Og er det ikke det, Kahlil Gibran skriver om, når han siger at tings udseende og udtryk ændrer sig, alt efter hvilken sindsstemning vi er i? Og hvem der ser på dem? Vi kan se magi og skønhed i noget, fordi vi ønsker at se det. Men magien og skønheden bor i virkeligheden i os selv. Vi genspejler vores indre skønhed i det ydre. Og magien bor i os, den venter bare på at tage form, at få lov at udfolde sig. Verden ændrer sig alt efter, hvordan vi ser på den. Hvad vi tænker og hvordan vi har det. Hvilket igen fik mig til at tænke på, at jeg i så fald har et eventyr og en magisk verden i mig selv. Poesien risler som en kilde, en kreativitet i mig og den er så naturlig som modermælk. Når jeg lytter, når jeg virkelig mærker efter, så er det den, der pipler frem. Som en lille fugl, ingen endnu har hørt synge, fordi alle andre er større og synger så vældig højt. Om alt det grimme. Alt det, der gør ondt. Men dybt i mig har der altid boet en lille pige, hvis øjne hvilede på det smukke i livet og som blev så forfærdelig ked af det, når de andre pegede på det modsatte. Og var så stærke, at de fik hende vendt om. Omvendt. Se, verden er grim. Først nu ved jeg besked. De tog fejl.

På magisk vis blev Kahlil Gibrans ord et slags vendepunkt på min rejse i går. Jeg stoppede op. Jeg smagte på dem, en både sød og syrlig smag bredte sig over min tunge. Der skete noget i kroppen, en slags usynlig kuldegysning, som om nogen prikkede mig forsigtigt på skulderen. Jeg vendte mig om og så mig selv. Jeg smilede. Jeg kikkede ind i dybblå øjne. Jeg forstod. Igen. Og i mødet med mig selv og forståelsen af, hvor meget jeg kan ændre og gøre, hvis jeg tror på det, hvis jeg følger min kilde og stoler på den, blev jeg rolig. Helt stille. Jeg lyttede til stemmen. Så læste jeg lidt. Og sov. Jeg har sovet i mange timer. Kilden har vugget mig gennem natten og risler stadig i mig.

Tak for ordene Kahlil. Du havde noget på hjerte og du delte det. På magisk vis nåede de ord mig på det helt rigtige tidspunkt. Synkronicitet. Salighed. Stille fryd. Som grenene i vandet, i genspejlingen, de grålige toner af inderlighed. Hvis vi har noget på hjerte, er det vigtigt at vi deler. På vores egen måde. Siger det, som vi er.

En dag i København

2011-11-29T07:37:00.008+01:00

Lyset kom, mens jeg sad i toget. Rejste sig over togskinner og banelegemer og afslørende en dag, der skulle vise sig at blive anderledes lys end de forrige. Solen skinnede, da jeg ankom til Københavns Hovedbanegård og stod af toget. Gik mod trappen og fulgtes med en strøm af mennesker, pendlere og turister ud i morgenen og byen. Der blæste en frisk vind over perronen og den fulgte os op af trappen. Jeg tror den bor på Hovedbanegården om vinteren. Den er som en hjemløs, der har fundet sig et sted at være og i grunden slet ikke er uden et hjem. Den rusker op i hår og huer og byder velkommen. Jeg skuttede mig og trak lyslåsen godt op i halsen. Hilste på vinden og begyndte at gå. Langs med Tivoli, forbi Glyptoteket, krydsede HC Andersens Boulevard og gik langs Nationalmuseet ned til kanalerne. Solen skinnede hen over tagene og glimtede i vandet. Der duftede af kaffe, da jeg drejede lidt til venstre og gik mod Gammel Strand. Jeg var fristet af kældercaféen, men skulle videre til mit møde.

Et par timer senere stod jeg igen på Gammel Strand. Nu var byen i fuld vigør. Busser, biler og mennesker alle vegne. På torvet, Café Europa og Norden. Illum. Der lød julemusik fra butikker og fra en gademusikant og der var julelys hos Royal Copenhagen på Amagertorv. Men det forekom egentlig ikke særligt juleagtigt, for solen skinnede og himlen var blå. Temperaturerne var milde og gårsdagens storm havde kun efterladt lidt jordiske rester af forblæste efterladenskaber, grene og et par tagsten. Jeg skulle mødes med min mor i Magasin, hun var på vej, men jeg havde stadig god tid. Besøgte en butik og købte en håndcreme, jeg bare må have, når nu det er blevet vinter og huden bliver tør. Sludrede lidt med ekspedienten, som gav sig god tid. Jeg sank dybt ned i byen og var hjemme igen for en stund.

Mor dukkede fra metroen i kælderen og kom op i undertøjsafdelingen. Vi forlod Magasin. Gik ned af strøget og drejede om i stræderne, de smalle, gamle huse, kælderbutikker, farver og boehmeliv. Jeg holder af at gå rundt i det gamle København og jeg holder af at spise frokost på Atlas Bar. Det gjorde vi. Igen. For mors vedkommende var det første gang. Hun var også begejstret. Et solidt varmt måltid og god snak. Siden gik vi videre, ud i gaderne, i livet, en boghandel, hvor mor forærede mig en bog, fordi jeg har fødseldag på lørdag. Sådan er hun, min kære mor. Hun elsker at give gaver og man skal passe på, hvad man ønsker sig, for det kan hænde at man får det lige på stedet. Specielt hvis man er i nærheden af sin fødselsdag. Til gengæld hjalp jeg hende med at finde lige de støvletter, hun havde ønsket sig og forgæves ledt efter. Det lykkedes og så var det tid til at haste mod Nørreport og finde toget tilbage til provinsen. Vinke farvel til København. Forlade mørket og den underjordiske station, køre mod lyset og mod syd. Vest.

Jeg læste på vej hjem i toget. Opslugt af Helle Helles historie "Dette burde skrives i nutid", som også foregår i provinsen, faktisk ikke så langt fra, hvor jeg bor nu. Minimalistisk nøjagtighed og en god historie mellem linjerne. Det er en vidunderlig skrivestil, så enkel og fuld af undertekst. Jeg holder af at læse gode forfattere, som alle har det fælles, at de skriver helt på deres egen måde. Faktisk endte det med, at jeg var nødt til at læse videre det meste af aftenen i går. Efter tur med hundene, aftensmad og nyheder. Litterær afslutning på en dejlig solskinsdag en mandag i november.

Psst ... stormfuld stjernekigger

2011-11-28T06:30:00.001+01:00

I dag skriver hun ikke indlæg. Men det gør jeg. Med andre ord. Mine egne. Jeg havde en anelse om, at hun ville springe over her til morgen, eftersom hun skal til København med et forholdsvis tidligt tog. Og hun så træt ud, da hun kom ned af trappen og tændte lys på matriklen. Stormen var voldsom i aftes og en del af natten. Vi følte os som på et skib, der lå underdrejet. Egentlig ganske spændende, men når man skal sove til bulder og brag, for sådan lyder det her i det lille hus på prærien, helt ud til de åbne marker, så forsvinder spændingen og irritationen byder op til dans. Hun nægtede vist at danse, men det gik ud over søvnen. Bare en smule. Men nok til at hun selv er som et kuldsejlet skib her til morgen. Selv stod jeg fra min plads i vindueskarmen og skuede ud i natten. Der var stjerner. Træerne svajede faretruende, men de blev stående. Det knagede. Jeg følte mig som nattens konge. En filosof i stormvejr. Stjernekigger. Direkte udsyn til blæsende visdom. Så pyt med lidt mindre søvn. Sådan ser jeg på det. Såmænd.

Hvordan sov du i nat? Var stormen mild mod dig og dine, eller gik det ud over træer, grene, tagsten og haveinventar? Hvis du bor ved kysten, har det sikkert været ekstra spændende. Høj vandstand. Skumsprøjt så hvidt og voldsom som den sne, vi ikke har set skyggen af i denne endnu unge vinter. Jeg er spændt på at høre om dine oplevelser, og håber at du vil fortælle lidt om den her, mens hun er i København. Lad os benytte lejligheden til at konversere, filosofere og udveksle stormerfaring. For man bliver klogere hver gang, gør man. Kan du mærke det? Hvordan visdommen flyder som væsken i kaffekoppen, smyger sig om kroppen og gør morgenen til en helt ny oplevelse? Er du klar til at møde dagen? En ny uge? Føler du dig rustet eller er du lettere hudløs efter nattens voldsomme stormridt?

Jeg har et godt råd til dig. Og nu skal man jo ikke strø om sig med gode råd, de fleste har deres egen måde at klare tingene på, men eftersom jeg er født til at være en smule uforskammet og temmelig pågående i visse situationer, så gør jeg det alligevel. Og du kan jo tage mit råd eller lade være. Det er det pragtfulde ved den slags. Man bestemmer selv. Man kan lytte, nikke og mærke efter. Føles det godt? Var det en mulighed? Eller forkaster den gode mavefornemmelse straks det råd, der velmenende kom din vej? Lyt. Til andre. Og til dig selv. Lad være med straks at dømme. Eller fordømme. Vær åben og modtagelig. Alle kan lide at blive lyttet til. Sådan virkelig at blive hørt. Og set. Lad dine egne tanker hvile og hør, hvad der bliver sagt rundt omkring dig. Tænk før du taler. Ha ha ha. Jeg ler. Højt. Og her kan jeg løfte sløret for en lille norsk hemmelighed. Jeg griner (på dansk, ikke norsk), fordi jeg selv har temmelig svært ved det.

You best teach what you most want to learn. Det er mine afsluttende ord til dig. Tænk over dem. Hvis du vil. Der er nemlig sandhed i dem. Ordene. Og så er de på engelsk. Et sprog jeg også mestrer. Såmænd. God morgen til dig.

Filosoffen

Storm og sushi

2011-11-27T07:59:00.002+01:00

Det blev en god aften. Da vi gik med hundene sidst på eftermiddagen i storm og regn, følte os kolde og en smule forkomne, talte vi om at aflyse vores sushiplaner. For gad vi egentlig tage afsted i det vejr? Gad vi klæde os om og kaste os ud i stormvejret for at spise sushi? Men vi endte med at tage afsted og det fortrød vi ikke et sekund. Jeg nød at finde vinterkjolen frem, sætte mit nyklippede hår og lægge make-up. Dufte af parfume og forventning. Og vi skulle jo ikke så langt, bare ind i bilen og køre de få kilometer ind til byen. Regnen piskede mod ruden, blæsten var voldsom, gadelamperne gyngede og den nyopsatte julepynt, der hænger over gågaden, sejlede som et skib i stiv kuling. Kastet fra side til side. Faretruende. Men det holdt. I det øjeblik, jeg så julelysene gennem de regnvåde vinduer, mellem vinduesviskerne, kom jeg i en slags stille julestemning. Et suk. Sådan. Det er snart december. Nydeligt.

Der var ikke mange mennesker på den lille sushi restaurant. De lever vist, desværre, mest af take-away. Og nu er det jo en by i provinsen, men det er synd og skam, for det er virkelig god sushi. Noget af det allerbedste, jeg nogensinde har smagt. Indehaveren er japaner og tidligere ansat på en af de bedste sushirestauranter i København. Nu er hun her. I en by midt på Sjælland. En købstad. Men så er det også sagt. Der sker ikke så meget i byen efter lukketid og det dér med lukketid bliver taget meget bogstaveligt. Der er flere og flere af de gode butikker, som lukker og drejer nøglen om. Vi blev taget godt imod og kunne selv vælge bord. Et andet par sad ved vinduet og vi var de eneste gæster i restauranten. Men døren gik ofte op og folk kom ind fra blæst og regn og hentede deres take-away sushi. Stearinlysene blafrede, mens vi besluttede os for, hvad vi skulle have. Jeg forklarede kæresten lidt om sushi og han lagde sin skepsis i de rette folder. Vi grinede lidt og bestilte en god flaske hvidvin.

Først en varm forret og så sushi. Og han kunne lide det. Kæresten. Tjeneren forklarede os om de forskellige sushi og maki og så spiste vi. Det smagte fantastisk og det måtte han indrømme. Det smager meget godt, sagde han og tro mig, det er store ord fra en, som gør det en del i underdrivelse. Og man bliver mæt, sagde han til sidst og så tilfreds ud, for det havde han ikke regnet med. Måske havde han i sit stille sind håbet på en tur forbi pølsevognen på vej hjem, men det var ikke nødvendigt. Da jeg frimodigt proklamerede, at så kan vi da godt gå ud og spiste sushi igen, nikkede han og så ikke spor tvivlsom ud. Det smagte langt bedre end forventet, var hans ord. Resten af hvidvinen tog vi med os hjem og den drak vi i sofaen, foran fjernsynet, så krimi og hyggede, mens stormen rasede og regnen piskede mod ruden. Sushi succes! ;)

Og nu er det morgen. Søndag. Storm. Endnu en af de dage, hvor det ikke bliver rigtig lyst. Jeg kunne godt bruge en ordentlig omgang sol og høj blå himmel, men pyt. For at bruge det gode ord igen. Det er jo søndag. Det er november lidt endnu. Vi skal ud til brunch med gode venner om et par timer. Snak og hygge. Og måske klarer det lidt op sidst på dagen, så vi kan gå en skøn tur med hundene, inden mørket igen falder på.

God søndag!

Sidste lørdag i november

2011-11-26T08:12:00.000+01:00

Toget er ankommet til weekend, mens jeg sov til lyden af stormen, der hylede om husmuren. Jeg var vågen på et tidspunkt og lå og lyttede. Regnen trommede mod ruden. Vinterens første storm. Men her til morgen er alt stille igen. Flammen på stearinlyset er næsten majestætisk rolig og kaffen er god. Ordene tøver. Jeg burde vel have slængt mig i sofaen, så Filosoffen kunne være kommet til. Fristelsen spiller i hans øjne, hans blik er rettet mod mig. Har du lyst? Han ryster på hovedet. Ser næsten fornærmet ud. Kender jeg ikke spillets regler? De nye? Jeg skal lade som om, at jeg har ikke har tænkt mig at skrive morgenindlæg. Sidde et andet sted, efter jeg helt tilfældigt har tændt for PC'en og logget på. Ikke fordi, han kender sikkert mit password. Hvad kender han i grunden ikke?

Der skal gøres rent i toget i dag. Huset altså. Det her hus. Og hvis du undrer dig over, at jeg ikke er i fuld gang med at pakke, er det fordi at flytningen trækker ud. Håndværkerne er ikke færdige. Jeg får ikke holdt min fødselsdag i det nye hus i år, men det har jeg for længst accepteret. Der mangler lige et badeværelse. Elektrikerne er ikke helt færdige. Det tager tid, lidt mere end beregnet og håbet på. Jeg trækker på skuldrene. Jeg har ventet så længe. Det gør mig ikke alverden. Jeg nyder roen lige nu. Kæresten håber stadig på, at vi flytter inden jul, men så skal en masse løse ender lige mødes. Det er muligt. Det kommer an på håndværkere, materialer og små tilfældigheder. Samtidig er der julearrangementer og små hyggelige begivenheder, traditioner, i løbet af december. Vi siger ikke nej. Vi siger bare med forbehold og jeg siger pyt.

Filosoffen og Skytsenglen ser frem til en ny udsigt. Den glædelige forventning deler jeg. Sammen skal vi gøre mit kommende arbejdsrum inspirerende og strø om os med magiske fnug. Der er noget at glæde sig til. Men lige nu og her, hvor en ny dag har taget sin begyndelse, danser livet i dæmpet lys udenfor vinduerne og kaffen smager godt. Lidt praktisk. Lidt skriverier. Og i aften skal vi ud og spise sushi, kæresten og jeg. Jeg har fået ham overtalt. Prøv det nu. Det er så lækkert! Det er vist nærmest grænseoverskridende for ham, som bedre kan lide sovs og kartofler, men det må jeg give ham: Nu springer han ud i det! Jeg ved, at det bliver godt og håber at han også vil kunne lide det. Begynderpakken! ;)

Ha' en dejlig lørdag. Den sidste i november. Nyd de gode novemberske øjeblikke!

Den melankolske sø og indre ro

2011-11-25T07:21:00.001+01:00

Der er blevet skrevet meget om den i de sidste uger. Her og der. Den har lagt sig som et tungt tæppe over sjæl og sind. Den går rundt i naturen med langsomme skridt og trækker tågen i et bredt spor efter sig. Og måske får man øje på den, når man går forbi et spejl. Standser op og går tilbage. Kigger granskende på den person, der ser tilbage med et lidt træt blik. Som om en usynlig smerte har lagt make-up. Melankoli. Den nordiske melankoli. I antikken betegnede tilstanden melankoli et af de fire temperamenter og var tilbøjelighed til sortsyn eller nedtryktned. I dag er det nok nærmere det sidste, vi mener, når vi forsøger at beskrive den melankoli, vi kan føle her i overgangen til vinteren. På græsk betyder melankoli oprindeligt galde, men det er jo ikke særlig poetisk. For mig er ordet en slags nedtrykt poesi. Den dybere tone, en klang fra det indre, en lille sorg, et farvel og en modstand, der ikke altid kan beskrives med ord.

Jeg har selv mærket den. Jeg har svømmet i dens dybe sø, mens træerne kastede mørke skygger over vandet. Jeg kunne ikke nå bunden, men jeg har hele tiden kunne se over på den anden side af søen. Der er iskoldt midt på søen en dag i november. Tåget. Alting bliver pludselig utydeligt, glæden dæmpes som lyset på himlen, energien drukner og man svømmer mod noget, man ikke aner hvad er. I sjælen bor en afsked, der er smertefuld og tung. En afsked med noget, man ikke helt ved, hvad er. Men man mærker sorgen. Savnet. Man synker. Bare lidt. Så svømmer man igen. Og finder ud af at man kan flyde. Blive liggende midt på søen og håbe at man langsomt glider i den rigtige retning. Og pludselig en dag kan man se bredden helt tæt på. Bare et lille stykke endnu. Svømmetag. Retningssans. Når man så igen står på bredden og søen ligger bag en, forstår man, at det var nødvendigt. Man skulle over den sø. Den melankolske sø. Der er sikkert forskel på, hvor dyb søen er, afhængig af hvem man selv er. Og det er heller ikke alle, som kan svømme. Men selv står jeg igen på den anden side og kan gå videre. Min rejse. Mit liv. Nu er jeg her i den allerførste vintertid og pludselig mærker jeg roen komme tilbage. Jeg går med langsomme skridt. Mærker en stille glæde. En slags forståelse.

Den indre ro. De sidste par dage har jeg tænkt meget på, hvad det egentlig betyder. At have ro indeni. At være i sit eget center. At balancere. Efter nær druknedøden i den melankolske sø kom roen pludselig tilbage. Den omfavnede mig forsigtigt og jeg spejlede mig selv i dens øjne. Jeg havde savnet den. Jeg havde savnet den så meget, at jeg de sidste par dage har nydt bare at sidde helt stille og være med den. I den. Roen. Helt stille. Og en stemme i mig hviskede, at det må være et af lykketegnene. Indre ro. Hvis man ikke har den, hvis man ikke føler sig hjemme der midt i sig selv og kan være helt stille med sig selv, så er der uro. Turbulens. Man kan forsøge at arbejde sig ud af den, man kan løbe, man kan gå, man kan skabe aktivitet, gøre sig selv træt og falde udmattet i søvn på sofaen, mens fjernsynet kører. Men når man vågner, er man stadig træt. Søvnen er drømmeløs. Utilstrækkelig. Men i roen derimod. Der møder man sin egen sjæl og alt giver i enestående øjeblikke fuldstændig mening.

Roen er så godtgørende, fordi jeg passerede den melankolske sø. Jeg forsøgte ikke at komme udenom. Jeg gik igennem. Svømmede. Flød. Og på mærkværdig vis har den dybe melankolske intensitet giver mig en større forståelse af, at den indre ro er et slags lykkebarometer. Det kan jo forekomme paradoksalt, når vi i en tidlig alder lærer, at lykke afhænger af en masse ydre omstændigheder. For hen af vejen må de fleste vist sande, at det slet ikke hænger sammen. Lykke er noget helt andet. Subtilt og subjektivt. Hvad er lykke for dig? For mig har det helt sikkert noget med den ro at gøre, som nu fløjsblødt smyger sig om min krop og min sjæl. Med den kåbe på kan jeg igen nå verden. Favne.

Det er ikke altid let at finde lykken i sig selv,
men det er umuligt at finde den andetsteds.
- Agnes Replier -

Tak fordi du gjorde mig opmærksom på citatet i går, kære Anne. Tak for inspiration.

Kvinden med den gule hund

2011-11-24T07:22:00.008+01:00

November synger på sidste vers og vinden har tænkt at sig at synge med hende. Filosoffen gør mig stiltiende opmærksom på, at der altså er en uge tilbage af november, men for mig er det sidste vers. Sidste vers af tågevejr. Sidste vers af intethed og tomrum. Og nu gør jeg november uret. Hun, som viste mig sit fantastiske univers og fortalte mig, at ved accept og ved at gå igennem, kommer man mere hel ud på den anden side. En slags tågehealing. Men det har været en måned med målrettet melankoli og urolige stemninger. Et venteværelse, hvor utålmodigheden efterhånden tager til og hvor stormen får hasperne i vinduet til at klapre. Hvor inspirationen har leget kispus med følelser og fornemmelser, og hvor det egentlige har været uhåndgribeligt. Nærmere kan jeg ikke komme det. Filosoffen smiler og takker i øvrigt for jeres kommentarer og hilsener i går. Jeg ved da godt, at han skriver indlæg. Sig det ikke til nogen, men jeg nyder det faktisk. Lad ham bare komme til til. Det går bedst, når han skriver selv. Fra hjertet. På skulderen. Med sin norske sindighed og sit filosofiske overskud. Positivitet.

I går fik jeg pludselig udlængsel. Midt i arbejdet. Skriverierne. Jeg kunne mærke noget trække i mig. Uroen blev til en slags irritation. Rastløshed. Det var ikke mere skriveri i mig. Så jeg klædte mig godt på, satte Josie i bilen og så kørte vi i skoven. Eftersom Josie bliver hentet om en uge, bliver hun ekstra forkælet. Hun er min special tour ledsager. Det er godt at medbringe sin personlige gule sol, som man har gået gennem tykt og tyndt med i 12 år og se, at hun stadig har det godt. At hun smiler forventningsfuld, når vi stiger ud af bilen og skal på eventyr. Og at hun med raske skridt og aldrende ungdommelighed går afsted, snuser og hygger sig gevaldigt. Kigger op på med med et indforstået "vi har det godt os to" blik og indkasserer et klap og et kærligt ord. Josie. Hendes selskab gjorde mig godt. I skoven. Igen.

Skoven tog gæstfrit imod os. Træerne står nu nøgne tilbage, sorte grene mod grå himmel, bladene ligger i dynger på stier og i grøfter. Farverne er mørkere, brune, forfaldet har taget sin sparsomme farvelade frem. Men midt i al det brune var der små farverige lyspunkter. I skovbunden. Lidt grønt. Hist og pist. Og så var der en skovlig ro, der bare indbød til samtale. Samtale uden ord. En slags terapi, hvor man bare går og går i god fart og lader tankerne flyve afsted. De bortkommer. Farer vild. Det er som om alle de mindre gode, forvirrede og tåbelige tanker ikke kan følge med på sådan en skovtur. Hvad jeg ikke ved, er, at skoven tager sig af dem. Indhyller dem i sit terapeutiske træunivers og gør dem til ingenting. Fordi de er opstået af ingenting. Frygt. Bekymring. Stress. Det forstår skoven og den tager sig kærligt af alt det, man ikke skal bruge. Fjerner tanketrolde som en støvsuger. Tilbage er kun de gode tanker og nye kommer til. Indsigt. Inspiration.

Jeg følte mig lettere for hvert skridt. Efter et stykke tid kunne jeg mærke det, roen tog bolig i min krop, min sjæl begyndte at danse velfornøjet og tankerne blev lettere og luftige. Pludselig var det som om jeg kunne gå lidt udenfor mig selv og følges med kvinden med den gule hund. Jeg så hende der på skovstien, hunden i snor, tasken, huen, tørklædet. De røde kinder og det lyse hår, der flagrede udenfor huen. Øjnene der så skønheden i skoven. Knasende skridt. Jeg gik ved siden af hende og så pludselig en kvinde, jeg altid har forestillet jeg ville være. En forfatter. Søgende efter inspiration, noget, der skulle på plads, vandrende i skoven en eftermiddag for at finde det, hun ikke vidste, hun ledte efter. En helt ny historie. Men hun smilede, da ideen kom sejlende mellem træerne og plantede sig selv et sted i hende. Jeg sagde farvel til hende, da hun satte sin gule hund i bilen, tog huen af og arrangerede sig bag rattet. Hun vinkede. Hun så glad ud. Kørte afsted. Alt var, som det skulle være. Og jeg smilede og vinkede tilbage. For pludselig vidste jeg, at alt er, som det skal være.

Senere har det vist sig, at svaret, der dukkede op i midt i skoven slet ikke er en ny historie. Det er en ny vinkling, på noget jeg allerede har skrevet og som jeg var i tvivl om. Og som føles godt. Rigtigt. Spændende. Jeg kan næsten ikke vente med at komme videre med ideen. Smage på den. Lege med den. Jeg er skoven dybt taknemmelig.

Psst .. Tankeheste

2011-11-23T07:39:00.003+01:00

Hun besluttede sig for at vente lidt med dagens indlæg. Hun har haft flere ting i tankerne og sidder nu begravet i sin notesbog fuld af gode citater og meningsfulde ord. Filosoferer lidt over noget af det, hun har skrevet. Venter på, at natten skal slippe sin håndfaste greb om lyset og lade livet gå sin gang. En ny morgen, en ny dag. Håber at inspirationen kommer med dagslyset. Hun har ikke opdaget, at jeg har forladt min plads i vindueskarmen og nu sidder her på hendes plads. Leger med hendes ord. Hun søger inspiration. Jeg har den allerede.

Hvordan ved man, hvor meget man kan klare? Har du tænkt på det? Hvis du havde spurgt mig for et år siden, om jeg ville have kunne klare at forlade min elskede ø Senja i det nordligste Norge og flytte sydpå til Danmark, så havde jeg nok rystet på hovedet. Så langt rakte min forestillingsevne ikke. Jeg nød at være en lerklump hos min kunstner, en kugle af uendelige muligheder, men selv inden hun formede mig og fik ideen, eksisterede jeg allerede. Det vidste hun bare ikke. Det var kun et spørgsmål om tid, inden hun opdagede mit potentiale forklædt som hendes egen pludselig inspiration og indskydelse og pludselig stod jeg der, formet af ler og fantasi. Filosoffen. Jeg nød hele processen, fra lerklump til en figur med helt sit eget liv, et kunstnerisk udtryk med en stænk humor og til sidst et par gode ord på maven. Sirligt malet og siden brændt. Færdig. Senere endte jeg på galleriet sammen med en masse andre figurer, smukke skåle og anden brugskunst, men selv dér på hylden med prisskiltet havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ikke skulle blive på Senja. Jeg mener, hvor tit kom der turister fra andre lande forbi netop dér? Jeg havde godt tænkt på, at jeg kunne ende et andet sted i Norge, men jeg rystede tanken af mig, for mit skulderhjerte bankede for Senja og naturligvis skulle jeg blive dér. Et sted på Norges næststørste ø. Men skæbnen ville det anderledes og resten af historien kender du. Sådan da.

Hvor meget kan du klare? Og hvad betyder det i grunden at klare? Livet er en forhindringsbane, men hvad vi ikke altid tænker på, er, at forhindringerne er lektier i sig selv. Det er udfordringer. De er sat midt på vores vej for at skabe liv og forandring. For at vi kan vokse som mennesker eller lerfigurer. Blive bedre udgaver af os selv. For ofte er det jo de svære tider, der fører til vækst om vi vil det eller ej. Det, der ikke slår os ihjel, bliver vi stærkere af. Siger I også sådan i Danmark? Og den største forhindring i livet er altid os selv. Når alt kommer til alt, er det i sidste ende kun os selv, vi skal overvinde. Frygten. De begrænsninger, vi har indhyllet os i og de lænker, vi har lagt om vores tanker. Der bliver skrevet meget om tankerne i disse dage, at de er din styrke og at du selv bestemmer, hvad du vil tænke. Gør du det? Og vælger du de gode tanker, dem, du kan bruge til noget og som gør dig godt? Kan du styre dem, tankerne? Jeg ved ikke med dig, men mine tanker har det med at løbe løbsk. Som et par heste foran en vogn, tager fanden pludselig ved dem og så styrter de over stok og sten med vognen fuld af gode intentioner hængende bag sig, faretruende dinglende i seletøjet. Skræmmende. Hvor er de dog på vej hen, de tanker? Kan du tæmme dine tankeheste og bliver de i stalden? Eller vil de ud på nye eventyr og er de eventyr anderledes end dem, du kunne tænke dig at opleve? Jeg spørger bare. Jeg vil jo også gerne lære. Filosof eller ej, tanker har ofte deres eget liv. Men ikke desto mindre er de altafgørende for, hvordan vi ender med at klare os. Til syvende og sidst.

Stille. Hun bevæger sig og lægger notesbogen fra sig. Har hun fået en ide? Jeg har været så opslugt af mine egne tanker og ord og om at finde de rigtige bogstaver på tastaturet, at jeg ikke har fulgt med i hendes gyngende tankehav. Det er i grunden også lidt af en opgave at skulle holde styr på to gode hoveder. Men jeg klarer den jo! Venner, jeg smutter. Tilbage til vindueskarmen og det tilsyneladende. En lerfigur fra Senja. En filosof. En ny morgen.

Om årstider og livet

2011-11-22T07:20:00.007+01:00

Tågeturen i søndags sidder stadig i mig. Det var som om naturen indviede mig i en hemmelighed, der egentlig ikke er spor hemmelig, men som mange alligevel ikke ved. Forstår. At blive lukket indenfor i tågen og se en verden åbne sig, det var en slags åbenbaring. At mærke hvordan det tunge og melankolske skiftede karakter i mig, da jeg trådte ind i tågeeventyret og mødte november lige der, hvor hun var. En slags ventetid. Et tomrum. En overgang, der ovenikøbet blev symboliseret af en fin bro. En bro, der genspejlede sig i åen. En bro over årstider, gennem tågen og ind til noget, der virkede som en slags dybere forståelse af den cyklus, vi alle er en del af. Men som vi ofte kæmper imod.

Vinteren er svær at elske. Vi længes efter forår allerede inden det sidste blad er faldet af træerne. Vi drømmer om sommer, blomster i grøftekanterne, sol og blå himmel. Vi tænker på dage, hvor vi kan gå med bare fødder i græsset, bade i havet og lade os varme. Og efteråret? En fryd for øjet! Vi går med raske skridt ind i det, forlader med en smule vemod sommeren, men vi forelsker os i de fantastiske farver, gyldne og varme og vi nyder igen at tage lidt varmere tøj på. Striksweatre. Der er noget romantisk ved tanken om en tur ud i efteråret, de første storme, kulden og forandringen. Komme ind og varme sig ved pejsen, lyden at knitrende ild. Bære brænde ind. Spise rodfrugter. Men pludselig en dag forsvinder glæden. Det er som om nogen rækker en usynlig hånd ud og tager den. Men står nøgen tilbage. Fryser. Glæden erstattes af melankoli, den kommer ligeså stille krybende og man opdager den ikke, før den har taget bolig i sjælen. En sulten parasit. Og vi forsøger at kæmpe imod, men jo mere modstand og frustration, desto større vemod. Træthed. Pludselig står man der på broen mellem efterår og vinter og kan hverken gå frem eller tilbage. Man tøver. Fortvivlet. Hvad sker der med naturen og hvad sker der indeni? Energien giver genlyd som en ring i vandet. Forstummer. Man stirrer ned i åen fra sin plads på broen, læner sig over rækværket og forsøger at finde svar i det dunkle vand, der forsigtigt strømmer. Stille. Forandret.

Og en dag kommer vinteren. Nogen siger, at den kommer den første december, for det er vinterens første måned. Og nu er det så heldigt, at december også er julens måned, lysenes fest. Vi begraver os i jinglebells og juleforberedelser. Mange er allerede i gang midt i november. Eller før. Det gælder om at være på forkant, siger de, men jeg tror det handler om noget helt andet. Ubevidst. December er befrielsens måned, nu skal vi være glade, synge salmer og julesange, lave konfekt og give hinanden gaver. Forventning. Og det er en skøn måned, jeg indrømmer det, jeg elsker at overgive mig til de små hyggelige traditioner, at stille mine elskede nisser frem. De gør mig i godt humør. Jeg holder af min fødselsdag først i december. Jeg nyder at se familien og at ønske gode venner glædelig jul. December er en fest, december er Jupiter, ingen begrænsninger, bare nydelse og en lille smule stress og al den glæde, men skal have på bordet inden det er for sent. Juleaften. Nytårsaften. Og så?

Da jeg gik i tågen forleden dag, ledsaget af min hund og omgivet af naturen og november, var der en stemme i mig, som sagde: Du prøver at undgå dig selv. Og noget gik op for mig. Det findes jo ikke uden, livet. Melankolien er en del af pakken. En del af mig. Til tider. Og november er en del af året, en naturlig del af naturens cyklus og forfald, det langsomme, drejningen mod vinter, langsomheden, sløvheden, eftertænksomheden. Det er naturligt. For hvert skridt, jeg gik, dæmrede det og fyldte min krop med en mærkelig ro, jeg ikke har mærket før. En lettelse. Accept. Og jeg så skønheden i november, det magiske i overgangen, i broen og den tid det tager, at komme over på den anden side. Pludselig stod vi midt i den lille park foran herregården. Mit blik faldt på roserne, der stadig blomstrede. Forundret gik jeg tættere på og sansede deres skønhed og forfald.

Jeg så sommeren møde efteråret. Blade på jorden, der som en blød seng havde lagt sig omkring det nederste af rosernes stilk. Jeg så efteråret møde vinteren, tågen, der dansede mellem træerne i baggrunden og det blå vinterlys. Jeg så livet. Jeg så naturen. Jeg så mig selv.

Et tågeeventyr

2011-11-21T07:15:00.002+01:00

Tågen lettede ikke i går. Den blev hængende over landskabet som en kæmpemæssig lysdæmper. Jeg kunne pludselig mærke at det påvirkede mig. Jeg savnede lyset, trængte til energi, følte mig doven og en lille smule melankolsk. November har ikke budt på meget sol. Jeg havde egentlig heller ikke forventet det, jeg har for længst besluttet mig for, at november er en måned som alle andre, der har sin berettigelse og sin form for skønhed, hvis man har øjne for det. Men mine øjne skuede ud i tågedisen og så ingenting. Et mælkehvidt slør, små bidder af en grå himmel og tunge dugdråber.

Efter frokost besluttede jeg mig for at trodse vejret. Tåge eller ej, jeg havde lyst til en tur i skoven eller det, der ligner. Og det måtte blive på egen hånd, for kæresten var på arbejde. Egen hånd og en hund. Jeg valgte Josie. Tænkte, at når solen ikke vil skinne og tågen er så stædig, så medbringer jeg da bare min egen gule sol. Og det gjorde jeg. Klædte mig godt på, satte Josie i bilen og så kørte vi afsted. Vejen var indhyllet i tågedis. Den lå i store banker og gjorde sigtbarheden minimal. Jeg havde ikke lyst til at køre så forfærdeligt langt i det vejr, så jeg valgte parken og omgivelserne ved Sørup Herregård, som ikke ligger så langt herfra. Det var et godt valg.

Måske var jeg lidt tung i sindet, da jeg kørte hjemmefra. Måske følte jeg mig melankolsk og lyshungrende, men det forsvandt i det øjeblik, Josie og jeg trådte ind i parken og gik langs herregården ned til søen og rundt. Det var som om november lukkede os ind. Tågen åbnede sig og vi listede indenfor af en usynlig dør til en verden, jeg ikke havde drømt om. Vi gik gennem parken, Josie snusede og hyggede sig med at være i nye omgivelser og gav sig god tid. Sansede. Oplevede. Det samme gjorde jeg. For hvert et skridt jeg tog forsvandt det, der havde føltes som en sang i mol. For der gemte sig en eventyrverden i tågen. Jeg havde fundet novembers skønhed der i intetheden. En hemmelig verden af magisk vidunderlighed. Det boblede i mig af glæde. Jeg følte mig med et fuldstændig lykkelig. Heldig. Jeg var indviet.

Jeg havde taget mit kamera med og vil slutte indlægget med et par billeder. Ord er i grunden overflødige. Men moralen er god at huske på. Der er skønhed overalt. Der er døre. Vi skal blot åbne de øjne. Og døre. Magisk!

Novembertåge

2011-11-20T10:44:00.003+01:00

Tågen sniger sig gennem landskabet. Selvom det er dag, er det ikke rigtig lyst. Disen danser i trækronerne. Den grå himmel er klædt i fugtigt røgslør og tøvende tunghed. Vi har gået morgentur med hundene, de har leget i en hegning og hygget sig lidt med os og hinanden. Nu sover de. Jeg sidder i køkkenet og kan høre vaskemaskinen arbejde i bryggerset. Vand ind, vand ud. Kedlen koger og jeg gør klar til endnu en kop kaffe. Jeg har valgt det røde svenske keramikkrus. Tænder igen stearinlysene. Tågen tager til og gør udsigten mælkehvid og usynlig. Træerne forsvinder igen. Dagen er bare en antydning.

Selskabelighed i går. Stilhed i dag. Jeg går tøvende på novembers bro, der fører direkte ind i vinteren. Tågen bliver tættere og jeg holder fast i rækværket. Broen gynger faretruende og giver efter under mine skridt. En hængebro af skrøbeligt materiale. Overgang fra efterår til vinter. En duft af fugtighed og råddenskab. Forfald. Der er ikke flere blade på træerne, de ligger på jorden som våde dynger af død. Jeg kommer uvilkårligt til at sparke til dem, når jeg med søgende skridt går videre. Jeg kan mærke deres konsistens, lette og tunge på samme tid. Den skarpe lugt kildrer i mine næsebor. Intens. Svampe, rådne blade og æbler ditto. Jeg bærer november som en kåbe af dis og jeg kan ikke fravælge den frakke. Den følger mig. Tager mig videre.

Der ligger et hus ved vejen. Røgen stiger op af skorstenen. Jeg passerer det og kan i en kort stund se gennem tågen. Der bor et svar i det hus. Men det er ikke mit. Endnu.

Forandring

2011-11-18T07:49:00.003+01:00

Nogle gange falder man i søvn i sovevognen og lader sig transportere gennem natten uden en eneste afbrydelse. Man ser ikke de mange drømmestationer, toget passerer og man ænser ikke stjernene på himlen, der følger en på hele natterejsen. Man hører ikke, at andre i toget går på toilettet, fornemmer ingens åndedrag og urolige venden rundt i sengen. Man sover så dybt, at man først modvilligt vågner og kommer til bevidsthed, når vækkeuret med et pling begynder at spille en melodi. Musik. Man mærker, hvordan man glider mod overfladen, mens søvnen trækker i den anden ende og forsøger at holde en nede. Under vand. Under søvnvand. Ned. Lad mig synke. Tilbage. Men noget i en gør sig stærkere, en slags morgenvilje, der er stærkere end søvnen på dette tidspunktet af døgnet. Et ønske om at glide med dagen mod lyset. Øjnene forbliver lukkede og man bliver liggende et stykke tid. Er flere gange ved at falde tilbage til bunden af drømmeoceanet, der selvom denne nat tilsyneladende var drømmeløs, har meget spændende at byde på. Jeg elsker søvnen. Jeg har forelsket mig i dens silkebløde mørke og min krop er slap og svag. Men morgenviljen ryster blot på hovedet.

Da jeg har fået øjne og kigger ud af vinduet, ser jeg til min forbavselse at toget holder på nøjagtig samme perron, som da jeg stod op i går morges. Jeg gnider mine øjne og kigger igen. Den er god nok. Vi har ikke rykket os ud af flækken. Men samtidig ved jeg tilfældigvis at toget kørte, da jeg gik i seng. Vi kørte hele dagen. Jeg var med og jeg bevægede mig, lavede mit arbejde, havde samtaler, skrev ord, spiste mad og tænkte tanker, som var gode og fik mig til at forstå både det ene og det andet. Jeg lyttede til den indre stemme, den der taler blidt, kilden, og jeg fik en indsigt, der har været længe undervejs og som jeg har kigget på flere gange uden helt at se den. Uden at forstå. Derfor er min forbavselse stor, da jeg indser, at toget stadig holder hvor det gjorde i går. Skuffet. Jeg får lyst til at forlade min kupe og fange konduktøren, så jeg kan udspørge ham og klage over, at jeg har indløst billet på en dagsrejse, der tilsyneladende ikke har bragt mig nogen vegne.

Jeg åbner døren og træder ud i den stille morgengang. Det er stadig mørkt, men lyset stiger nu forsigtigt til vejrs over stationsbygningen og jeg kan skimte træerne og de nøgne grene. En fugl sidder tålmodigt og venter på dagen. Jeg drejer mig rundt, for nu mærker jeg en hånd på min skulder. Det giver et lille sæt i mig, jeg havde ikke hørt ham, konduktøren, men han smiler og hilser godmorgen. Hans ansigt er åbent og venligt, han er klar til at yde den service, han bliver betalt for. Og i dette tilfælde handler det om en lidt forvirret kvinde, som er sikker på at hun blevet snydt på en torsdag i november. En rejse, som ingen vegne førte en. En hel dag. Og som tænker, at når man kan blive snydt for en dag på den listige måde, så kan man også blive snydt for flere. Uger. Måneder. Og så stopper jeg øjeblikkeligt den tanke, for den er ikke spor behagelig. Den er skræmmende. I den grad.

Konduktøren ser på mig og jeg kan mærke forbløffelsen i hans blik. Hans øjne gransker mine, glider ned over mit ansigt, hans smil bliver lidt skævt og danser drilsk i mundvigen.
'Hvad er der sket med dig?', udbryder han pludselig med hænderne i siden. 'Du ser anderledes ud'.
'Det er jeg udmærket klar over', svarer jeg uden at tøve, 'jeg er lige stået op, jeg har morgenhår og ingen make-up på'. Forsvar. Jeg kan mærke min usikkerhed over at stå her og føre samtale med en mand i uniform uden selv at være klædt på til det. Uden maske. Bare mig og min morgen.
'Det er ikke det, jeg taler om'. Han ryster på hovedet, så hans kasket glider lidt ned i panden. 'Der er sket noget med dig siden i går. Jeg kan ikke lige sætte en finger på, hvad det er, men ...'. Han tøver og ser ned i gulvet. Så hviler hans blik endnu engang på mig og smilet er tilbage. 'Du er forandret!'. Triumferende tripper han på stedet, for det er gået op for ham. "Du er forandret!'

Nu kunne jeg godt skrive videre på historien, men det gør jeg ikke. Jeg er sikker på, at du kan se, hvor jeg vil hen. Og hvis du er i tvivl og alligevel spørger mig, så undviger jeg med et listigt smil og siger, at jeg vil en tur ud i fredagen. Og det er ikke engang løgn, for jeg er nemlig en ærlig kvinde.

God fredag!

Billedet er taget af Sidse, hende der, du ved nok ...

Noget om historier og drejebøger

2011-11-17T07:26:00.005+01:00

Hvilken historie fortæller du om dig selv? Dette spørgsmål er jeg stødt på adskillige gange på forskellige blogs og hjemmesider tilhørende coaches og andet godtfolk, der gerne vil hjælpe andre med at blive en bedre udgave af sig selv. Med at finde sin indre glød, tro på sig selv og følge sit hjerte. Når jeg hører de ord, så vækkes der noget i mig. Jeg kan mærke, hvor meget jeg brænder for at gøre det samme, at hjælpe, inspirere og få andre til at finde og følge den vej, der er skabt for dem og som bare ligger og venter. En vej, ingen kan se, fordi den endnu er ubetrådt. En slags usynlig jomfru, der drømmer om den helt store kærlighed. Når jeg ser tilbage og går helt ind til kernen, når jeg lytter og mærker efter, så ved jeg jo godt, hvad kilden til min store glæde og trivsel er. Det skrev jeg også lidt om i går. Ordene. Historien. Eventyret. Jeg har altid været et barn af fantasien. Jeg har altid troet på, at der var noget større end mig selv et sted derude og at min opgave var at finde det. Finde derhen. Et slags personligt paradis, som indeholdt alt det, jeg kunne lide og gerne vil beskæftige mig med. Men har det været den historie, jeg har fortalt om mig selv? Ikke officielt i hvert fald. Det var ikke noget, jeg sagde højt.

Jeg har lavet min historie om. Det er man i sin gode ret til, ja faktisk vil jeg anbefale dig at gøre det med det samme, hvis du ikke rigtig bryder dig om din historie. Det er ikke meningen, at andre skal skrive handlingen i vores helt personlige historie. Måske kan vi ikke helt bestemme, hvilke karakterer der træder ind i handlingen og prøver at forpurre gode planer og fortælle os, at vi ikke kan det, vi vil, at vi ikke har talent og mod til at gøre det, vi drømmer om. Men vi kan bestemme, hvordan vi vil lade de personer påvirke os. Og det synes jeg er en af de allerstørste udfordringer. Jeg ved ikke med dig, men jeg bliver påvirket. Jeg bliver glad, når nogen smiler til mig. Jeg bliver varm indeni, når jeg kan mærke et venskab boble, når nogen rækker en hånd ud og siger noget dejligt til mig. Og jeg bliver vred, når andre tramper på mine værdier. Kører over for rødt i mit personlige trafiklys og overser mig. Glemmer at holde tilbage. Jeg bliver ked af det, når folk ikke behandler hinanden ordentligt og jeg bliver skummende af raseri og vrede, når jeg hører om børne- og dyremishandling. Rasisme. Undertrykkelse. Det får tårene frem i mine øjne. Men altså. Påvirket det bliver jeg. Jeg er et menneske.

Min personlige historie. Det er min opgave og mit ansvar at skrive den. Jeg har har hovedrollen i mit liv og at jeg kan bestemme, hvordan jeg vil have det. Jeg er ikke et offer for omstændighederne. Det har jeg lært mig i løbet af de seneste år, og det var lidt af en øjeåbner. Og selvom jeg har fundet ud af det, er jeg endnu ikke blevet mester til skrive lige netop den historie. Der er kapitler, jeg må skrive om, ord, som driller, der er karakterer, som jeg glemmer at opfatte som lærere og i stedet har travlt med at skrive direkte ud af manuskriptet og et vist sted hen. Men jeg fortæller mig selv med tålmodig stemme, så blidt som jeg nu kan, at hvert eneste menneske jeg møder på min vej, har noget at lære mig. Der er et gave i hvert eneste menneskemøde og det handler ikke kun om de møder, hvor både fugle og engle synger. Det er de møder, man kan samle på, varme sig ved og vokse i. Men alle de andre? Dem kan man lære af og gå videre.

Hvorfor ikke skrive en drejebog for sit eget liv? Resten af det og det er jo det, det gælder. At have det godt i dag og i morgen. At få det bedste ud af hvert eneste øjeblik og gøre det så godt, man kan. Rejse sig, når man falder, for det gør man. Mange gange. Men livet handler ikke om alle de gange, man faldt og slog sig gul og blå. Det handler om de gange, man rejste sig op og gik videre. Og selvom man ikke kan mærke det med det samme, så bliver man lidt stærkere hver gang. Lidt mere vis. Og for mit eget vedkommende giver alle de halsbrækkende følelsesmæssige stunts, de salte tårer og brydekampene med dæmonerne jo noget at skrive om. Eventyr. For man jo at vælge at se sådan på det. At livet er et eventyr. Og der er gode og onde feer, trolde og hekse, riddere og kronhjorte, sol på bjergtoppen og skygge bag de store træer. Der er sten på vejen, broer over floder og der er en masse skønne mennesker, der som dig vil det gode i livet. Som vil hjælpe dig videre og støtte dig, når det gælder. Og som du til gengæld kan tilbyde din hjælp og støtte. Omsorg og kærlighed. Hvorfor ikke vælge at omgive dig med de mennesker og lade resten passere. Sige tak for den lektie og værdifulde erfaring, de gav dig?

Det lyder nemt. Det er det ikke. Livet er ikke for tøsedrenge og piger. Og jeg ved ikke med dig, men jeg vil nødig have betegnelsen "tøsedreng". Det står der ikke noget om i min drejebog. Jeg vil være modig og det er der en lille hage ved. For man kan ikke være modig uden at være bange.

Fortsættelse følger, for sådan er det her på Poetiske Paradokser. Det drypper lidt her og der. Nu vil jeg skrive mig en god torsdag og jeg håber, at du vil gøre det samme dér hvor du er. Det fortjener du! :)

Stilhed, mørke og ord

2011-11-16T06:57:00.002+01:00

Hvor stilheden begynder og mørket ender. De ord faldt mig ind, da jeg satte mig til tastaturet. Her er helt stille. Verden er ikke stået op endnu, der er kun mig. Hundene har lagt sig igen, de betragter mig tavst, for de ved, at jeg har brug for stille morgener. Selvom jeg er A-menneske og har morgenen i mine hule hånd og som trofast slyngveninde, bryder jeg mig ikke om en voldsomt start. Morgenen er skrøbelig. Den er som tyndt rispapir, knitrende og ny og den skal betrædes med varsomhed. Og når mørket ligger tungt og dunkelt som i dag, føles det næsten helligt. At få lov at sidde her. Være helt stille. Bare lytte til ordene, som kommer, dryppende som dråber fra de sidste blade på træerne. Natten hænger ved, den vil ikke rigtig slippe sit favntag, dagen tøver, lyset sover rævesøvn. Men ordene sover ikke. De laver tai chi i min sjæl, langsomme bevægelser, glidende og nænsomme. De har deres eget liv og de har magt over mit. Jeg har tit fået at vide, at jeg har ordene i min magt, men det er en skrøne. Det er lige omvendt.

Har du det sådan med noget i dit liv? Er der noget, du bare ikke kan lade være med? Noget, du bare må gøre for at være helt dig? Noget, som altid ligger lige under overfladen, som er klar i det sekund, du er. Og som frister og forfører, snor sig om din lillefinger og trækker dig i lige netop den retning, du kender så godt, fordi du har været dér så mange gange før? Sådan har jeg det med ord. Jeg kan ikke lade være med at skrive. Det har altid været sådan. Hvis nogen siger, at man er født ordløs, så ryster jeg på hovedet og benægter, men spørg mig ikke, hvordan jeg ved det. Sådan er det bare ikke for mig. Jeg har ord i hovedet, i hjertet og i sjælen. Jeg har vers, rim og remser og en pose poesi, der på magisk vis altid er fuld, selvom jeg ofte tømmer den. Ord. Min skæbne. Min store kærlighed.

Og historierne? Hvad skal jeg dog stille op med dem? Efter at jeg har taget låget af min store passion og min hengemte drøm, som er en medfødt gave eller skavank, alt efter hvordan man har det, ser jeg historier alle vegne. Jeg ser endda mit liv som en historie. En historie, som jeg kan skrive. Og det er i grunden ikke så tosset endda, for som forfatter har man faktisk lidt at skulle have sagt, når det drejer sig om handlingen, selvom ordene ofte har det med at snyde. Når man først lukker op. Når man først er lidt længere nede i brønden, hvor fantasien laver bobler og driver gæk med det tilsyneladende. Kan man skrive sit eget liv? Kan man lave en drejebog og bestemme sig for at følge den? Og kan man lave om på handlingen, hvis man pludselig en dag opdager, at historien ikke helt er blevet som man håbede på. Jeg mener, hvad med de personer, man møder på sin vej? Det er jo ikke alle, som ligefrem behager og som man nyder at være i selskab med. Kan man skrive dem ud af manuskriptet? Kan man gøre dem betydningsløse og så små, at de pludselig en dag forsvinder som dug for solen? Afgået ved tavshed.

Her sidder jeg i tomrummet mellem nat og dag, som en fortabt passager på en øde station. Ikke et tog i sigte. Ikke en lyd. Ikke engang et ur på perronen, der i det mindste kunne fortælle, hvad klokken er. Kan man skrive sig væk fra mørket? Fra tomheden? Kan man skrive stemmer i stedet for ekkoet af ens eget sjælesuk? Ja, hvad kan man egentlig, når man er strandet mellem linjerne og ikke ved, hvad der er op eller ned? Gå lidt tilbage, siger Filosoffen fra sin plads i vindueskarmen. Træd et skridt baglæns. Jeg løfter blikket og smiler høfligt til ham, men det er svært at gå baglæns, når man sidder ned. Eller er det? Fortsættelse følger. Og det er stadig mørkt.

Gode tanker kysser bedre

2011-11-15T10:40:00.003+01:00

Det starter med det første skridt. Men egentlig starter det med en tanke, en følelse, noget, der pusler i krattet. Det kan vise sig en lille uro eller en stærk mavefornemmelse. Tanken tilsidesættes. Den arkiveres og hvis den er heldig, får den en plads i kartoteket under kategorien "gode tanker". De mindre heldige tanker arkiveres lodret. Så ligger de der i papirkurven og snor sig som utilfredse slanger, men efter et stykke tid falder de fleste til ro. De dør simpelthen. Og så smides de ud, når papirkurven tømmes og fordi der var så mange, ser man slet ikke, at en tanke eller to har forladt papirkurven og er gået tilbage til udgangspunktet, hvor de endnu engang tager tilløb på tankebanen. Så hvorfor ikke helt bevidst lade de gode tanker overleve? Der er nemlig forskel på tanker. De dårlige tanker, dem, man ikke har brug for, de kan faktisk køres væk med storskraldet og man behøver ikke at aflevere dem på genbrugspladsen. Dårlige tanker skal ikke genbruges. Det bliver de dog ofte, men det er en helt anden historie.

Der er forskel på tanker. Og der er forskel på, hvor de kommer fra. De mere stille tanker, dem, som får sjælen til at synge en lille spæd melodi, de føles godt. De smager som modne kirsebær på en sommerdag. De smyger sig som fløjl om kroppen. De kærtegner sjælen og kysser så blidt og vidunderligt, at man næsten ikke tør trække vejret af skræk for, at de skal holde op. Men de holder op, hvis man ikke sørger for at sortere i tankerækkerne. Godt og dårligt. Hvad kan jeg gøre brug af, hvad bakker mig op? Hvad føles godt og hvad kysser min sjæl og synger smukke sange, så jeg bliver stolt og glad indeni? Jeg er stødt på et udtryk. Tankevandrer. Det handler vist om, at man kan vandre rundt med sine dårlige tanker og tro, at de kendetegner, hvem man er. At man er begrænset. Hæmmet. At man er sine tanker, åh det billede vil de mægtig gerne male. At det er løgn er de fuldstændig ligeglade med. De lever af løgne. De spiser dem med dem så stor velbehag, at man kan høre dem bøvse. Højt og uhæmmet. De fortæller at man er sin fortid, de dårlige oplevelser, de fremhæver fiaskoer og tidspunkter, hvor man følte sig ubeskriveligt lille og ubetydelig. Såret. Trist. Og når man mærker den følelse igen i kølvandet på deres tanketyrani, så slår de en skraldlatter op, der til forveksling minder om et voldsomt tordenvejr. Er der så noget at sige til, at man bliver skræmt?

Det starter med en tanke. Og når tanken kommer, så er det faktisk dit privilegie at bedømme den tanke. Jeps, du er din egen tankesmed. Du kan føle på den, mærke hvilken fornemmelse, den giver dig og så kan du bestemme dig for, om den tanke tjener dig og dit ve og vel. Eller om den er ude på at fortælle dig endnu en grusom løgnhistorie. Hvis det sidste er tilfældet, så er du i din gode ret til at kaste den på lossepladsen. Tak for den tanke, siger du bare, men nej tak. Og hvis du er heldig, så kommer der en god tanke lige bagefter, for gode tanker venter nemlig bare på en chance til at vise dig, hvor helt igennem god og unik, du er. Noget helt særligt og dejligt. Der findes ingen andre helt som du! Og du fortjener de gode tanker. Kun du kan bestemme, hvilke tanker der skal overleve. Det lyder nemt og det er svært. Men sådan er det. Og når noget er let, så er det jo heller ikke så sjovt, er det? Hvis vi skal være helt ærlige.

Hold fast ved de tanker, dem, du kan bruge til noget godt. De positive og de sande. Dem, som styrker dig og får dig til at vokse. Dem, som synger gode sange og spiller på harpe. Eller saxofon, hvis du bedre kan lidt det instrument. De gode tanker fortæller dig, at du er helt, som du skal være og at du kan blive endnu bedre til at være dig, nyde det, dyrke det og være stolt af det. De styrker dig. For de gode tanker er lavet af kærlighed. Og hvis du bliver i tvivl om en tanke er god eller dårlig, så husk

... Gode tanker kysser bedre! ;)

Kyssefrøen er lånt hos Mizzsupaya.dk og er vist ovenikøbet til salg!

Psst, heia

2011-11-14T08:45:00.001+01:00

Psst, heia. Hun ser mig ikke. I efterdønninger af forkølelsen og trætheden, som følger, har hun besluttet sig for ikke at skrive et indlæg her til morgen. Måske senere, tænker hun og forsøger at tanke op. Gøre sig klar. Måske skulle hun bare smide sig på sofaen, men hun er pligtopfyldende. Og rastløs. Hun vil ud, gøre noget, være noget. Jeg lader som ingenting. Jeg læser hendes tanker, som andre læser avis. Hendes vibrationer er som vejskilte for mig. Et spændende landskab, må jeg sige, selvom det er meget anderledes end det landskab, jeg er opvokset i.

Forsigtig har jeg forladt min plads i vindueskarmen. Uden en lyd har jeg sat mig til tastaturet og logget mig ind på bloggen. Poetiske Paradokser. Jeg fristes til at kalde den Filosofiske Paradokser, men det er en tand for vovet. Det vil hun straks se. Nej, nu gælder det om at være stille, skrive uden en lyd og få lidt ud af det, som jeg aldrig rigtig får sagt. Jeg læser hendes tanker, ikke omvendt. Hun spekulerer, stiller spørgsmål, har formodninger om sandheden. Min sandhed. Men kun jeg kender den. Ikke fordi at jeg har tænkt mig at afsløre hele min indre og ganske hemmelige norske sandhed her, men løfte lidt på sløret kan jeg vel. Det er jo ganske morsomt at sidde her som konge over Blogland og skrive dansk på norsk. Selvfølgelig kan jeg sproget. Det danske. Det går jo ikke, at jeg skriver norsk her heller, så ser hun det straks, selvom hun efterhånden holder meget af det norske sprog og endda læser bøger på norsk. Hun elsker sprog. Intet sprog er umuligt at lære, tænker hun og det norske er jo så tæt på det danske. Hun har en lille ordbog, men det meste forstår hun. Mig forstår hun dog ikke. Hun prøver måske, men det bliver altid ved forsøget. Og kan man overhovedet forstå andre end sig selv? Hvis man kan forstå sig selv. Kan du forstå dig selv?

Jeg savner Senja, det skal Guderne vide. Den smukkeste ø i det nordiske univers, men min skæbne ville det, at jeg skulle rejse sydpå og ende helt nederst i Skandinavien i et land uden fjelde. Og for at gøre ondt værre, er jeg havnet midt på Sjælland, hvor det tætteste vi kommer på vand, er en lille å der risler langs marken. Jeg savner havet, lyset, de høje fjelde, den ophøjede ro og den stille skønhed. Men eftersom jeg stod på et galleri med et til salg skilt på maven og der endda var sat en pris på mit hoved, blev det altså sådan. Danmark. Skytsenglen kom med, min kære veninde, hvis skæbne har været langt værre end min. Hun har mistet sine vinger. Og hvis du tænker, at nu kan hun i hvert fald ikke flyve, så er det lige netop sådan, det er. Men i modsætning til mig accepterer hun sin skæbne med forbavsende ro. Hun smiler lidt. Og hun tager sin opgave alvorligt, hun er virkelig en skytsengel for vores ejerinde. Og vi er jo ikke slaver. Så galt er det ikke. Hun holder af os, hun støver os af, hun placerer os, så hun kan se os fra computeren, når hun skriver, når hun tænker. Men lige nu drikker hun te og har vendt sig bort.

Der vil komme andre dage, hvor jeg vil sætte mig her og skrive. Det kan lade sig gøre. Alt kan lade sig gøre for den, der bærer viljen i hjertet. Jeg bærer hjertet mit på skulderen. Og det hjerte banker faktisk for hende, danskeren, som har taget os med hjem. Hun gjorde det i en god mening. Hun forelskede sig i os, vores ord og vores titler. Hun tænkte, at vi måske ville bringe hende held og lykke. Og det gør vi skam. Hun ved det bare ikke. Hun tvivler nemlig. Hun er menneske og for mennesker går tro og tvivl hånd i hånd. Jeg ved bedre. Og jeg ved også, at jeg snart må slutte og kravle tilbage til vindueskarmen, inden hun kommer og ser, at jeg har taget for mig af hendes ord.

Du, jeg har et par gode ord til dig og din vej i dag. De er sagt og skrevet af min ven, en anden filosof, som tilfældigvis også er norsk og hedder Arne Næss.

Fint om du kan tenke: I dag har jeg vært aldeles normal, dette kan ikke fortsette en hel uke.

Livets natur

2011-11-13T10:14:00.005+01:00

Et rigt liv er ikke et liv uden konflikt og lidelse. Tværtimod.

Selve livets natur ligger i spændingsfeltet mellem sorg og glæde,

og sorgen er en ligeså værdifuld del af livet som glæden.
- Jan Vincents Johannessen -

Disen ligger mælkehvidt over landskabet. Et slør af søndag. Rimfrosten giver de nu nøgne grene karakter. Som små englearme og fingre rækker de ud efter den sprøde luft. Strækker sig som naturlige kunstværker i morgenluften. Med knitrende skridt har vi gået tur med hundene ind over marken. Tiden stod stille i den hvide morgenverden og jeg fulgte langsomt efter kæreste og hundene. Stadig forkølet. Stadig ligeså diset som morgenen. En forkølelse går sin gang og lader sig ikke skynde på. Jeg orker ikke at kæmpe imod og tænker, at det er godt det samme. For et sted midt i snottågerne kan jeg mærke livet på den stille måde. Det er som om jeg er sunket lidt under overfladen og har fået en indsigt, der endnu er så subtil, at jeg ikke kan sætte ord på. Som frø i jorden, et sted under frosten, ligger der tanker, som endnu er for skrøbelige til at blive tænkt. Men de er der. Jeg kan mærke dem. De varmer mig på forunderlig vis på denne søndag i november. Giver styrke. Jeg føler mig heldig uden helt at kunne sige hvorfor. Måske er det helt banalt. Måske er det genialt.

Jeg læser Jan Vincents Johannessens bog "Kunsten å Leve" og jeg er bjergtaget. Det må vel hedde fjelltaget på norsk! Jeg kan mærke at den slags spekulationer om livet, de store spørgsmål og de små finurlige konklusioner, paradokserne og perlerne, falder mig helt naturligt. Jeg føler mig hjemme. Jeg tænker videre, jeg tager notater, jeg tænker og drømmer, mens jeg pudser næse og sørger for at holde teen varm. Og jeg kan se Filosoffen fra sin plads i vindueskarmen, når jeg skuer over kanten af brillerne, løfter mit blik fra bogen uden at han aner det. Han har vendt sig lidt. Han betragter mig. Han læser med. Og indimellem nikker han, vender blikket mod nord, smiler underfundigt og skal lige til at sige noget, men så tøver han og tier. Han må jo ikke afsløre sig selv. Ikke nu. Men ordene er vand på hans mølle. Og på min. Der er så meget, som giver mening, i sproget, mellem linjerne. Og jeg tænker at vi alle burde skrive vores version af "Kunsten at Leve", for den kunst er så individuel som vi alle er forskellige. Forskellige og dog så ens. Men vi kan lære af hinanden, vi kan dele, fortælle, hvad vi tænker og indvie andre i vores fantastiske lommefilosofier og sætte ord på det, der rører sig under overfladen. Stille spørgsmål. Så bliver livet en interessant rejse. Synes jeg.

Et rigt liv leves ikke uden konflikt og lidelse. Sorgen er en ligeså værdifuld del af livet som glæden. Det kan være smertefuldt at tænke den tanke, for vi vil jo så gerne være glade og positive, men de fleste af os kender til skyggerne. Sorgen. Og de fleste af os rammes af melankolien og kan ikke udelukkende synge smukke sange i dur. Pludselig hører vi en anden tone, en anden melodi, langsommere, tungere og sjælen spiller på andre strenge. Mol. Det bugter sig, livet, det går op og ned, men selve livet, den smukkeste sang og den, der rører hjerter og gør livet værd at leve, den findes faktisk i spændingsfeltet mellem lys og skygge. Mellem sorg og glæde, som Jan Vincents Johannessen skriver. Sådan er det for mig. Indrømmet. Jeg forsøger at færdes på den positive vej, jeg ved, at alt kan lade sig gøre, at jeg kan meget mere, end jeg går og tror og at jeg ikke skal tro alt det, jeg tænker. Men når skumringstimen nærmer sig i horisonten, når livet synker lidt, når jeg ligger i mørket, når jeg falder og når jeg fortvivles, så ved jeg, at jeg er menneske. På godt og ondt. Og at hver eneste følelse skal tages alvorlig og kærtegnes. Accepteres. Udleves. At der findes en healing i sorgen, når man giver den tid og at glæden er så meget større, fordi man mærkede den uendelige afgrund af smertelig sorg.

Jeg vil læse videre i dag. Og mens jeg skriver de ord, kan jeg se Filosoffen smile i morgenlyset fra sin plads i vindueskarmen. Det glæder ham. Hans glæde rammer mig og gør min lidt større. Og nu bryder solen igennem disen.

Det er dagen i dag

2011-11-12T08:26:00.002+01:00

Læg dig på ryggen i græsset og se på skyerne. De presser dig ikke på nogen måde.

Du fornemmer figurer, mønstre og mening. Skyerne er i bevægelse, men de skal ikke opnå noget.

De er fuldt ud i sig selv. Så kan du stilne den overdrevne målbevidsthed. Du dvæler, der hvor du er.

Det er dagen i dag som skal give dig den gode følelse.

- Arne Næss -

Jeg kommer næppe til at ligge i det frostklædte græs i dag, men man kan dvæle ved andre ting end skyer. Flammen på et stearinlys, bare lade blikket hvile, se den dansende ild, bevægelsen og farverne. Eller man kan stoppe op og betragte et blad, lade øjnene følge formerne, fornemme den helt perfekte og unikke skabelse i det sårbare og alligevel så stærke blad. Betragte en fugl, der flyver på himlen, legende let og gratiøst, lader sig bære af vinden på vinger af velvære. Bare stå. Kigge. Være. Det er dagen i dag, der skal give dig en gode følelse, siger Arne Næss og jeg giver ham ret. Dagen i dag. Nu.

Den gode følelse. Hvordan opnår man en god følelse, når man er snotforkølet? Og det mener jeg virkelig. Jeg bliver ikke mindre forkølet af at lade mig frustrere. Det ville jeg nok have gjort tidligere, men nu er jeg ældre og klogere. Jeg smiler. Måske. Solen er stået op, himlen er blå og frosten ligger over landskabet. Endelig får vi lidt lys og dagen er frydefuld. Nydelig. Lørdag. Her sidder jeg i en tåge af forkølelse og tænker, at jeg må lægge et fokus et andet sted. Der bliver ingen bogmesse i Forum, som egentlig var planen. Der bliver ingen spadsertur i København, min elskede by. Ikke i dag. Plan B rulles ud som en rød løber. Bøger. Ord. En lille tur ud med hundene, godt pakket ind, vejret er velegnet til forkølelse, ingen vind, bare frisk sprød luft. Og så bøger. Gode ord. Inspiration. Snotklude og te.

Jeg læser norske bøger og forfattere i øjeblikket. Jeg følger en bølge af boglig synkronicitet og derfor er det blevet sådan. Arne Næss. Jan Vincents Johannessen. Ellen Vahr. Bøger om at følge sin vej, om at leve og om at finde sin drøm. Dyrke den. Øge den og styrke den. Og selvom min vej i dag mest foregår i det indre, på sofaen med snotklude, forkølet og forladt, så er det en god vej. Den gode vej går gennem lys og mørke, dag og nat. Over fjelde, for at blive i det norske, og ned i dale. Gennem skov og krat og på en lige landevej, hvor horisonten er klar og gennemsigtig. Åbne døre. Lukke låger. Danse over enge i solskin, trampe gennem sne i bidende kulde. Sol og vind. Og snot. Som nu. På denne lørdag i november, hvor solen endelig brænder igennem og himlen smiler fornøjet. En god dag at dvæle. Leve med det, der er. Her og nu.

Det er dagen i dag, der skal give dig den gode følelse. Lad dig fortrylle!

Mod vinter

2011-11-11T08:17:00.002+01:00

Vinden er iskold. Den hyler i husmurene, vrider sig gennem grene på træerne, der knirker til svar. Vejret er gråt, en kold farve blandet med isblå. Vinteren rykker nærmere. Jeg kan se den. Mærke den. Lyset har ændret sig, det bløde efterårslys er væk, de sidste blade giver op og lader sig falde. Lettede. Det gør godt endelig at give slip. Acceptere.

Vinteren smiler fornøjet sin kolde smil. Kender ikke til nervøsitet og lampefeber, venter bare i sin klippefaste tro på, at alting har sin tid. Og vinteren ved, at den aldrig går forgæves. Naturen har gjort plads, alting falmer og dør og venter på, at Kong Vinter sænker sin kølige dyne og begraver alt levende og dødt. Naturen holder pause. Som en bjørn går i hi og sover vinteren igennem, lægger livet sig tilrette under overfladen og kalder på stilheden. Men helt stille er det jo ikke. Vinterstorme raser og den i dag er blot en smagsprøve på, hvad der senere kan komme. Sidste år ved samme tid havde vi sne. Det var bidende koldt med frostgrader, som vi sjældent ser her i den sydligste del af Norden. I år er det anderledes. Og efter en uges tid med tåget vejret, hvor lyset har været helt dæmpet og fugtigt, lover meteologerne nu koldere vejr og sol.

Jeg sidder tøvende med min morgenkaffe, mens jeg tilbereder et krus Lemsip. Det er den engelske udgave af Panodil Hot og den har jeg brug for. Jeg er vågnet med op med grusomt ondt i halsen. Jeg tog en chance i går, jeg løb tur med min veninde i bidende kold aftenvind, mens månen lyste stolt over åen. Dér løb vi langs stien og følte os heldige, fordi vi har drømt om sådan en fuldmåneløbetur. Det fik vi. Og jeg fik kolde ører. Jeg havde glemt min kasket, selvom en varm hue nok havde været mere på sin plads i går. Det var iskoldt. Men jeg løb mig varm og glemte alt om fornuft. Jeg lod mig forføre af månelyset og mine ben var gode. Ivrige. Jeg trængte. Det var en dejlig tur og jeg følte mig opløftet og glad, da vi var tilbage. Jeg startede bilen og kørte hjem. Hjem til et varmt bad og andesteg. Et glas rødvin. Kæresten og jeg fejrede Mortens Aften. Det var hyggeligt. Men jeg kunne godt mærke det. Den dér følelse af ondt i halsen tog til. Jeg drak kamillete. Slængede mig på sofaen og tænkte, at det går over efter en god nats søvn.

Det gjorde det så ikke. Jeg kan mærke den isnende vintervind i hele kroppen, trætheden, forkølelsen, der danser lystigt og fryder sig over, at jeg var så ufornuftig. Løbende letsindig. I dag holder jeg mig indendøre og tager den med ro. Drikker Lemsip og drømmer om Oxford i solskin i stedet for en kold novemberdag et sted på Midtsjælland. Jeg har lidt opgaver. De kan løses med laptoppen på skødet og varm te i koppen. Karrysuppe til aften. Mind-over-matter og afslapning, mens vinteren rykker nærmere, et skridt af gangen.

Ha' en god fredag og træk huen godt ned over ørerne. Hold hovedet og hjertet varmt! ;)

Perspektiv fra himmelhøjde

2011-11-10T07:27:00.004+01:00

Sometimes you've got to jump off cliffs and grow wings on the way down.
- Ray Bradbury -

Forleden eftermiddag gik jeg tur med Josie over marken. Hun snusede, fandt musehuller og var tabt for omverdenen. Mit blik fangede en fugl i luften. Det var en rovfugl. De flyver på en helt speciel måde og jeg er dybt fascineret af deres yndefulde luftfærd. Jeg stod stille og betragtede den. Musvågen. Den sejlede henover himlen, standsede midt i flyvningen og svævede på stedet. Jeg var fortabt for et par minutter. Fuldstændig opslugt af dens flyveopvisning, elegance og smukke silhout mod novemberhimlen. Vinger. Vingefang. Desværre fløj den længere væk og til sidst tog jeg blikket væk. Mine øjne var våde. Var det mon på grund af vinden, der susede mig om ørene eller var det fordi jeg var berørt?

Tænk at kunne flyve. Lette fra jorden, sejle mod himlen og se det hele lidt fra oven. Svæve henover det, der hedder hverdagen. Se huset fra luften, se hvor lille det egentlig er. Bilerne er ubetydlige prikker, markerne, vejene. Flyve henover skoven og de mægtige træer, over sø og land og helt derud, hvor havet tager over. Danse i en blå evighed. Flyve. Svæve. Løfte sig. Højt. Jeg beundrer tit fuglene og tænker på, hvordan det mon er. At være på himlen i stedet for at gå på jorden. Vælge. I dag flyver jeg mig lige en tur. Dagen er tung og min vej er fuld af sten. Jeg tror bare, at jeg letter. Højt til vejrs kan jeg se, at det jeg tumler med, bare er en ubetydelige prik blandt mange andre prikker.

Jeg kan godt lide Ray Bradburys citat. Metaforen er god. Nogle gange må man bare springe og se, hvad der sker. Vingerne udvikles på vejen ned. Vejen bliver til, mens du går. Bliv ved med at gå. Og på gode dage, hvor det hele bare går op i en højere enhed, føler man sig næsten som en fugl. Flyvende. Det ser så let ud. Det virker så nemt, når andre gør det. Flyver. Men ak, jeg er ingen fugl. Jeg har ingen vinger.

På de dage, hvor jeg ønsker at jeg kunne flyve, går jeg ud og kigger på fuglene. Drømmer lidt. Beundrer deres luftfart og formationer. Lader mit blik flyve med, forestiller mig, at fuglene bærer mine drømme og drysser dem ud over himlen, så de kan danne nye drømmekorn. Drysse ned og ramme mig, når jeg mindst af alt venter det. Blive til virkelighed. Sådan landjordsvirkelighed. Og det gør godt at skifte perspektiv. Se det hele lidt fra oven. Det letter faktisk! ;)

Min aften, min morgen

2011-11-09T07:22:00.003+01:00

Det er tilsyneladende bare endnu en morgen. Men da jeg rakte ud efter stearinlysene og tændte dem, kunne dufte kaffen og glædede mig til den første slurk, til at sidde her og skrive de første ord, tænkte jeg på, at der ikke findes noget som bare endnu en dag. Hver eneste dag er et lille mirakel. Og det er måske noget underligt noget at tænke på sådan en mørk morgen i november, hvor dagen endnu er gemt i natteresterne og vejret ikke tegner til at blive specielt meget anderledes end de forrige dage. Regndis. Kold vind. Men jeg kunne mærke det gode ved tanken. Det føltes anderledes, da jeg tændte lysene og tændstikken for en kort stund flammede op. Duften af svovl nåede mine næsebor. Ild. Dagen er, hvad jeg gør den til, tænkte jeg og vidste i det sekund, at det er lige netop sådan det er.

Jeg var til svømning sidst på eftermiddagen i går. En veninde har bestemt sig for, at hun også vil være med, så vi fik os en lille snak i omklædningsrummet og i badet, inden vi hver især svømmede de baner, vi kunne og havde lyst til. Eftersom jeg har svømmet i lang tid nu, finder jeg en bane, hvor der ser ud til at være god fart. Jeg er begyndt at holde af svømmetræningen, men sig det ikke til nogen. Jeg er ret vild med at glide op og ned af vandet, regelmæssige svømmetag, vejrtrækning, turkis og blå og et kort sekunds vandstilhed, inden mit hoved igen er oppe over overfladen. Så kan jeg høre svømmehallen boble, ungernes skrig og jublen, stemmer, plasken og lyden af de andre svømmeres svømmetag og pusten. Ned igen. Et andet univers, en evighed af blå. Det gør min krop godt at svømme og det er en lettelse at konstatere, at jeg faktisk nyder det og er god til det. Fart. Smidighed. Og at min veninde nu også gerne vil være med, tilsætter et stænk af hyggelighed ved hele træningen. Ikke at vi svømmer sammen, men der er noget dejligt ved lige at få vendt dagen og vejen og høre, hvordan det går og hvorledes. Den slags.

Efter aftensmaden så jeg en film. Og hvilken film. Jeg var fuldstændig opslugt i de timer, den varede. Benjamin Buttons Forunderlige Liv. Brat Pitt og Cate Blanchett. Har du set den? Hvis ikke, så synes jeg du skulle unde dig selv den store glæde og fornøjelse at gøre det. Den er vidunderlig. Det er den fineste historie, fuldstændig gribende og så velfortalt, at man bare suges ind i ord og stemninger, billeder og gribes om hjertet. Benjamin Button fødes som en gammel mand under kedelige omstændigheder, hans mor dør i barselssengen og da hans far ser den grimme, gamle baby, løber han væk og placerer Benjamin på en ukendt trappe et sted i nabolaget. Og her starter Benjamins forunderlige historie. En veninde havde fortalt mig, at hun havde tudet til filmen, men jeg tænkte at det ville jeg altså ikke gøre. Det føltes ikke sådan til at starte med. Men venner, det gjorde jeg! Den greb mig og tog mig med og mens tårene trillede, tænkte jeg, at hvis man kan skrive sådanne historier, så skal man gøre det. Ikke vente et sekund. Den er baseret på Scott Fitzgeralds novelle, hvis du er i tvivl. Men se filmen!

Filmen gjorde min aften til noget særligt. Og slutningen. Den sidder i mig her til morgen og da jeg tændte stearinlysene, tænkte jeg på den. Mærkede den. Ordene. Billederne. Det bliver en god dag. Fordi hver eneste dag er et lille mirakel. En baby bliver født. Kommer til verden. Der findes ikke andre 9. november 2011. Det er i dag. Nu. Livet er her, dansende i morgendisen, flakkende i skæret fra stearinlyset, i duften fra kaffen og i hele min krop. Og din krop. Nyd den. Dagen. Gør den til noget særligt.

Noget om frygt og skønhed

2011-11-08T14:38:00.001+01:00

Det er farligt at ville være som alle andre.
Det er naturstridigt, det er imod Guds love, for i alle jordens skove og haver
har han ikke skabt et blad som er helt lig et andet. ✿
- Paulo Coelho -

Jeg bliver så glad, hver eneste gang jeg støder på et citat eller andre gode ord, der hylder det unikke i hvert eneste menneske. Jeg bliver så lykkelig, fordi jeg altid har følt mig anderledes og troede, at det ikke var af det gode. Jeg gjorde mit for at skjule det. Jeg undertrykte alt det, der gjorde mig speciel, men i undertrykkelsen blev jeg til vansiret udgave af mig selv og den person, jeg egentlig var kommet for at være. Skjulte mine oprindelige talenter og lyttede til andres mening om, hvem jeg var. Gjorde deres mening til min sandhed. Mit liv. I en nøddeskal.

Sådan kommer ordene ud, når jeg skal udtrykke det lige nu og her og det skal jeg. Det er vigtigt at lade ordene flyde og ikke altid redigere. Hvad er det egentlig, jeg føler? Hvordan lyder det, hvis jeg bare skriver løs og lader det komme, trækker det op som vand af en brønd og lader det flyde over? Der er vand overalt på gårdspladsen, jeg kan mærke det under mine fødder, mærker den kølige kildren af dråber og vand, der pludselig får helt sig eget liv og risler mellem småstenene. Noget vand synker ned i jorden, lægger sig til rette, mens andet vand laver en lille kilde, der som en myreflok bevæger sig målrettet et sted hen, som ingen kan se, men som findes. Det er sådan det er, når man lukker op for det, man har gemt og glemt. Det, som har sat sig som dårlig søvn, små smerter uden navn og nummer, utilfredshed, rastløshed, en følelse af, at der må være noget mere. Fortvivlelse! Nej, det kan simpelthen ikke være rigtigt. Der er mere. Meget mere! Men kan det virkelig udspringe af det, der gør ondt? Fordi det gjorde ondt engang? Fordi det er forbundet med smertelige minder om svigt og svig? Fordi jeg lagde mit talent og min drøm på hylden? Fordi jeg var unik og troede, at det var en skam.

Jeg er kommet langt på min rejse, men der er forsinkelser. Der er store huller af mørke og muggent muld, der til tider tærer på min kræfter og som trækker mig lidt ned. Jeg kæmper, jeg fortvivles, indtil jeg forstår, at der ligger en gave lige dér foran mig. Så holder jeg op med at kæmpe. Noget stirrer mig i øjnene og jeg slår blikket ned, men nysgerrigheden får mig til at kigge op igen. Forsigtigt. Genert. Det er næsten som om det blænder, det, der glor på mig uden at føle sig spor uforskammet. Se på mig! Se mig i øjnene. Jeg kigger. Og med et indser jeg, at jeg ser frygten i øjnene. Det gør ondt. Det svier og jeg får instinktivt lyst til at stikke halen mellem benene og løbe min vej. Min frygt. Og alligevel hvisker mit hjerte, at jeg ser på en gave. Min gave. Min accept. Min forløsning.

Nu smiler jeg lidt og forstår. Forstår at jeg pludselig har erhvervet ny visdom, som jeg har brug for på min rejse. At min rejse slet ikke findes uden og at de sidste mange ugers op og nedture i en følelsesmæssig rutsjebane, hvor jeg sad bastet og bundet og ikke kunne komme ud og væk, har været helt på sin plads. Forståelse. Indsigt. Og udsigten, når jeg befandt mig øverst i rutsjebanens tvivlsomme skelet, var faktisk ikke så tosset endda. Jeg så noget. Jeg følte noget. Mærkede noget. Og vidste, at nu kommer det til at kilde i maven. Også i den grad.

Det er farligt at være som alle andre. Det er naturstridigt. Og det er så forbavsende befriende, når man opdager, at man slet ikke er som alle andre og at alt det, man gik og troede var skævt og forkert, i virkeligheden er det smukkeste i hele verden. Det, der gør unik. Det der gør dig til dig. Gør dig smuk. Gør dig glad. Som hvert eneste blad på træerne. Som de blade der falder. Hvirvles op. Falder ned. Bliver til muld. Bliver til jord. Og genopstår. Når tid er.

Tapas og latter

2011-11-08T07:16:00.002+01:00

Vi kom sent i seng. Tapas og vinsmagning på en mandag. Kæresten og jeg var i byen i går sammen med en gruppe andre mænd, som han er i klub med. De laver forskellige ting sammen, hygger sig, spiser og i går var koner og kærester også inviteret med. Spansk aften. Vi samledes på en restaurant i byen sammen med andre, der var gået samme vej for at høre et foredrag om Spanien, vin og tapas og prøvesmage gode vine samt tapas tilberedt af kokken på stedet.

Det er en underlig fornemmelse at træde fra novembermørket og direkte ind i et spansk univers. Jeg prøvede at forestille mig, at jeg sad et sted i Barcelona eller på Costa Blanca, begge steder jeg har været så heldig at besøge i år, men det lykkedes ikke helt. Fantasien satte grænser. Og det er måske noget mærkeligt noget, når man som mig håber på at leve af den, men i går nøjedes jeg med at drømme. Og drikke lidt vin, spise tapas og tale med de andre rundt omkring bordet. Når vi ikke lyttede til foredragsholderen, der kunne meget god historie om Spanien, vin og madtradioner krydret med en masse gas. Han kunne ikke lade være. Han fik os til at le højt.

Jeg tror faktisk, det var det, jeg hæftede mig mest ved i går. Latteren. Den gjorde godt. Og at den blev skyllet ned med cava og forskellige vine fra Rioja og hvor de ellers kom fra, gjorde ikke fornøjelsen mindre. Indrømmet, jeg drak også en masse vand og smagte kun lidt på hver vin. Det var jo mandag og det er arbejdsdag i dag. Men det gjorde godt. Måske er jeg en smule træt her til morgen, men ikke mere end jeg stadig kan mærke efterdønningerne af latteren. Mens lyset tøvende rejser sig og november går rundt i disen, søger, tænker og kontemplerer, sidder jeg og smiler. Jeg vil tilbage til Spanien. En dag. Næste år.

Lige nu vil jeg tage hul på min dag og de opgaver, der venter. Men først lidt mere kaffe.

Glædelige søndagstanker

2011-11-06T08:36:00.001+01:00

Det er søndag morgen i køkkenet. Jeg er omgivet af kaffe og hunde. Udenfor vinduerne er vejret gråt og en smule diset. Regner det, spurgte jeg kæresten, da jeg kom ned i stuen. Han var allerede stået op og forsikrede mig om, at det ikke er tilfældet. Men det ser sådan ud. Regndis. Måske havde jeg håbet på en morgen med solskin, men jeg havde ingen forventninger. Burde jeg have haft det? Ville høje forventninger have givet solen magt og fået skyerne til at flygte med skyhalerne mellem benene. Og har skyer overhovedet ben? Eller ville det bare have gjort mig skuffet? Som det er nu er jeg helt rolig og tilfreds. En god nats søvn i rygsækken, god kaffe i koppen og søndagsstilhed på matriklen bortset fra hundenes utålmodige trippen fra køkken til stue og tilbage. Er det snart madtid?, spørger de med deres kropssprog og brune øjne.

Apropos mad, så er jeg allerede begyndt at tænke på, hvad jeg lave til middag i aften. At lave mad er en af mine store glæder. Det er en sanselig oplevelse, alle forberedelserne, skære ud, have bordet fyldt med grøntsager i alverdens farver og former, krydderier på rad og rækker, muligheder og kombinationer. Jeg lader mig gerne inspirere af en opskrift, men jeg følger den sjældent til punkt og prikke. Jeg kan ikke lade være med at improvisere. Man kunne jo også lige prøve. For mig er madlavning ensbetydende med skabelse, det er kreativitet med alle sanser vakt. Duften, der breder sig i køkkenet, når mørket falder på, sanserne danser, lover og forfører. Jeg begynder at glæde mig til selve måltidet, mens maden snurrer på komfuret, dække bord, gøre hyggeligt, forventning, glæde. Og mens jeg sidder og skriver dette, kan jeg næsten høre Irma kalde. Det er jo ikke helt lige meget, hvor maden er købt henne og hvad det er. Gode råvarer. Hellere lidt men godt. Og det er jo søndag!

Mine tanker rejser videre og lander nu på taget af det nye hus, som ligger to kilometer herfra. I skrivende stund er elektrikeren gået i gang. Elementer til badeværelset er bestilt og vi venter nu bare på, at vores kontaktperson, håndværkermesteren, skal ringe tilbage og sige at det er i hus, så badeværelset kan blive sat op. Herefter skal VVS manden i sving. Så nærmer vi os. Den store trappe skal speciallaves. Det gamle hus stiller krav. Der er bestilt materialer. Tiden begynder at nærme sig, men vi kan også se, at det sandsynligvis ikke kan nås til første december. Jeg havde håbet, men jeg har ventet så længe, at jeg ikke fortvivler. Det er så tæt på nu. Så måske får jeg ikke lejlighed til at holde min fødselsdag i huset i år, men håbet om at fejre juleaften i de nye stuer er stadig lysegrønt. Det er absolut muligt. Vi må se. Det kildrer lidt i maven og utålmodigheden danser i morgendisen. Et helt nyt stort køkken, hvor jeg kan udfolde min kreative madglæder og skabe gode måltider i skønne omgivelser. Gæstebud. Gæsteværelse. Jeg glæder mig i denne tid og det er kun november. Jeg ved godt, hvad jeg ønsker mig i julegave! ;)

Søndag? Hvad skal du lave i dag? Jeg har planer om en løbetur sidst på formiddagen. Jeg skal læse resten af min krimi færdig og i gang med en ny bog. En bog om at følge sit hjerte og gå efter drømmen. Og det kaster lys på mine egne skriverier, der også venter. Jeg læner mig tilbage og kigger ud i novemberdisen. Så langt, så godt. Mit liv er en god rejse og jeg er mere end bare turist. Jeg er rejseleder. Kreativ ordfører. Fantasidirektør. Kvinde på tur.