mandag den 18. maj 2015

Kra kra kragedans


 
Når du åbner op for kreativiteten og lader den strømme igennem dig, er den som kærlighed fra Kilden. Så bliver du Kilden. Måske finder du en gren eller en kvist og begynder at snitte i den. Fuldstændig opslugt af at lade dine hænder arbejde og uden at vide det eller forstå hvordan, vokser en lille træske ud af grenen og fra dine hænder. Det føles som magi, for egentlig gør du ikke noget. Særligt. Du gør dig i hvert fald ingen anstrengelser og slet ikke umage. Det sker bare. Det opstår i det øjeblik, hvor du slipper kontrollen og griber den impuls, du får. En smuk træske, som uden ord har sin helt egen historie. Og som blev fortalt i det øjeblik, du lod den komme til verden og snittede den med din kniv. Målløs sidder du tilbage og stirrer på den perfekte træske, der ligger så hjemvant i dine hænder. Du berører den blidt og mærker kærlighed.
"Det ene kreative felt fodrer det andet. Åbner op og skaber passage, så kreativitetens flod bedre kan strømme frit. Du har sikkert lagt mærke til det?"
Han ser på mig med lukkede øjne og en hel verden af vished bølger mellem os. Snart gyngende på sin gren, snart nede på jorden, hoppende rundt i det grønne tæppe af græs, der frodigt slår sine folder. Standhaftige mælkebøtter pibler frem mellem græsstråene, de nægter at lade sig kue. Smilende står jeg i vinduet og betragter dem, mens jeg samtidig ser på Harald, der boltrer sig.
Græs, gren og så flyve lidt. Bare fordi han kan. Svævende, lidt ud over marken, så vender han i et glidende sving og sejler tilbage mod vinduet og maj. ”Pas nu på”, råber jeg og vifter med armene, så han ikke flyver direkte ind i ruden og … Jeg ville ikke kunne bære at miste ham nu. Der er stadig så meget, jeg gerne vil spørge om og høre ham fortælle. Så meget at lære.
”Hvorfor så nervøs?” Han lander midt på plænen foran mig og hopper op og ned, som om hans latter får ham til at spjætte. Det er lang tid siden, jeg selv har grinet så hjerteligt, at hele kroppen danser af latter og glæde, men nu kan jeg mærke, at noget er ved at ske. Det klukker i mig. Er det mon latter? Eller gråd? 
Det er ikke spørgsmålet, ikke ordene og dog. For hvad er det, jeg er så bange for at gå glip af?
”Din egen storhed? Dit lys? Alt det, du udmærket ved, men som du foregiver at have glemt? Og som du nu søger i verden omkring dig? Han ler stadig, mens han forsøger at anlægge en lidt alvorligere mine. Det mislykkedes, noget i ham hviner og fniser og snart tiltrækker han en helt hær af kragevenner, der er nysgerrige efter, i hvilken anledning festen holdes. Åben fest på en mandag i maj! Storartet. Kra kra kra. De lander omkring ham og pludselig stirrer de alle på mig. Harald fuglefortæller noget til dem og snart bryder et vandfald af latter ud. Kra kra kra.
Og kragelatter smitter. Det mærker jeg nu, jeg åbner vinduet på vid gab og giver efter for det, der føles som en lille gnist af smil dybt i min mave. Mit mellemgulv trækker sig sammen, så løsner det op igen og latteren vokser og begynder at fylde. Som et kæmpemæssigt smil breder den sig til hele min krop og snart skraldgriner jeg, så tårerne triller. En egoagtig stemme forsøger at bryde ind og fortælle mig, at jeg ikke engang ved, hvad jeg griner af, men jeg fejer den væk med en graciøs håndbevægelse og får lyst til at danse.
”Danser krager?” råber jeg ud af vinduet og flokken letter i forskrækkelse. Kra kra kra. De rejser sig i flok mod himlen men deler sig så i det smukkeste mønster af silkeblåt sort, jeg nogen sinde har set. Jeg mærker en stik af smerte og fortrydelse over mit eget hovmod og tænker uvilkårligt, at det nu står for fald. Hovmodet. Fuglene er fløjet. Indtil det går op for mig, at jeg at jeg faktisk har fået svar på mit spørgsmål.
For krager danser. Nu ser jeg dem danse i luften, med hinanden, alene og i flok, svævende, flyvende, ind og ud mellem hinanden og tæt på skyerne, der i dagens anledning er trukket i et skyklæde af gråhvidt.
”Man kan danse på mange måder, min skat” siger Harald pludselig og jeg ser, at han har trukket sig fra dansen for at komme tættere på og fortælle mig noget. Han lader med ynde i vindueskarmen og jeg træder ærbødigt et skridt tilbage, så jeg ligesom respekterer hans grænser. Den tanke smiler han af, men så fortsætter han overbærende.
”Man kan danse på mange måder og man kan være kreativ på mange måder. Men det er én og samme sag. De nærer hinanden, sangen, dansen og kreativiteten. Som når du står i dit køkken og laver simremad i den sorte støbejernsgryde og skaber smag og dufte med gode ingredienser. Fryder dig over dit mesterværk af kulinarisk langsomhed, tilsætter kærlighed og noget, du ikke helt har ord for. Men det føles godt. Så stiger røgen fra simreretten til vejrs og du ser et billede forme sig. Det er som om noget danser dér for øjnene af dig, dybt inde i røgen og som en del af den mad, du er ved at skabe. Du opdager at det en slags kvinde eller måske en fugl?”
Han smiler og betragter mig i nogle øjeblikke af stilhed, hvor vi begge sukker og forstår. Uden helt at forstå. For det er svært at forstå, det er mere noget man skal mærke og stole på.
”Kreativiteten er som en dans”, tilføjer han og jeg nikker, jeg har lugten lunten og opdaget, hvor godt det gør mig, når jeg er kreativ og skabende i alle livets facetter.
Så letter han og sammen med de andre dansende krager forsvinder han fra min udsigt. Men min indsigt har ændret sig. Jeg lukker vinduet og mærker, at latteren stadig bobler i mave og mellemgulv. Mine læber smiler som om de ikke havde bestilt andet. Jeg troede helt, at de havde glemt hvordan.
Når du åbner op for kreativiteten og lader den strømme igennem dig, er den som kærlighed fra Kilden. Så bliver du Kilden.
Jeg ved at det er sandt. Og mere behøver jeg ikke vide. Kilden. Kreativitet. Kærlighed. Ordene smyger sig som en slange af velvære og fortæller mig, at de nu stopper. Men det betyder ikke at de er løbet tør. Eller at jeg er det. Jeg skal bare bevæge mig lidt nu, danse over i et andet slags felt af skabelse. Og mens jeg er dér, sanker jeg stemninger og impulser til nye fortællinger og historier.
Som regndråber drypper de. Som gudefnug daler de. Som kærlighed healer de. Som energi er de.
Og de forsvinder aldrig. De er altid lige i nærheden. Kra kra kra.
Kærlig hilsen
Lene
Fra min egen skriverejse
Lene Frandsen, maj 2015
Skrivehuset

10 kommentarer:

  1. Hej Megan

    Sikke mange vidunderlige fortællinger, der bølger hen over dine kornmarker for tiden. Også selvom det ikke er sommer endnu, og lyset ikke er så stærkt. Jeg nyder at læse dem! Og får altså billedet af fuldmodne kornmarker.
    Jeg skriver også for at kommentere en anden tekst, som du har skrevet i dag, et andet sted, den blev bare væk for mig i for mange åbnede vinduer. Du skrev noget om rytmer og sjæl og om at gå tilbage i tekster, man før har skrevet.
    Det fik mig til at tænke på: Har du nogensinde skrevet drømmedagbog?
    Jeg har selv gjort det, fra jeg var barn, men prøvede så at gøre det intensivt et år i jungiansk analyse (400 nedskrevne drømme). Og det var meget interessant, selvom jeg aldrig nåede at få analyseret drømmeforløbet, jo hen af vejen, men ikke overordnet. Og det er her, jeg genkender det med at gå tilbage.
    Jeg ved ikke, om alle mennesker har lige præcis det antal, men mange har ofte, måske ca. 7 drømmespor kørende på én gang, mens de drømmer. Dvs. forskellige fortællinger, altså drømme, som bliver gentaget igen og igen over fx et år, eller et helt liv måske, og man kan se, hvis man skriver dem ned, at der vil være småbitte ændringer hele tiden.
    Jeg skrev og malede ud fra de drømme. Og noget, der var dybt interessant, var, at i malerierne, som jeg malede hver dag, kom der en rytme fra sjælen, som gjorde, at hver femte dag, måtte jeg skifte farve eller tryk og figurer. Altså fx fem dage med hovedsageligt blå malerier, herefter 5 dage med røde, osv. Og jeg følte, hvor kommer den rytme fra? Ikke fra kalenderen, i hvert fald!:) Der var dybe kræfter på spil. Rytmen fandt jeg aldrig, da jeg skrev poesi over samme periode. Men jeg fandt selvfølgelig noget andet.
    Og nu er jeg bare så nysgerrig på, om du har oplevet noget lignende med dine skriverier?
    Jeg hørte også engang et spændende radioprogram om en ung billedkunstner, som i al den tid, hun studerer på akademiet, har sat sig for at tage de elementer fra sine drømme, som kommer - fra det vi kalder sjælen. Meget andet i en drøm kan jo være dagsrest, eller i hvert fald til nogenlunde at finde en mening med - og sådan er det jo også i fortællinger og malerier. Men så er der de punkter, man ikke forstår. Og som kommer et sted dybt fra. Og dét ´noget´plukker hun ud - og skaber en konkret installation ud fra. Sådan arbejder hun med det. Måske kommer hun ikke til at forstå det ´noget´ bedre. Måske gør hun. Men det får en form. Og på en måde tænker jeg, at hun ærer det, arbejder med det, og det er måske i virkeligheden nok.
    I hvert fald er der en kolossal energi, lige præcis omkring de punkter, og det mærker man, både når man fortæller om en drøm, og når man skriver og maler - oplever jeg, i hvert fald. Og det genkender du sikkert også?
    Alt for nu. Og massevis af varme klem herfra -
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila. Tak for dine fine ord, har været på ferie på Gotland, så jeg læser dem først nu. Nej, jeg har aldrig skrevet drømmedagbog som sådan. Men jeg skriver morgensider og skriver tit og ofte i min sjælebog. Tak for dine ord om drømmedagbog, meget spændende - men er du sikker på, at man ikke selv kan tage på drømmerejse og nedfælde sine drømme uden at have en erfaren analytiker på banen? Jeg ville godt turde på egen hånd ...

      Jeg forsøger at følge et indre flow, når jeg skriver og mærker efterhånden ret tydeligt, om det kommer fra sjælen eller ej. Så er der nemlig en helt anden slags rytme, et subtilt flow og ofte kommer ordene til mig uden særlig anstrengelse. Jeg skal blot åbne mig og tage imod.

      Jeg er sikker på, at der er store og gode kræfter på spil, når vi tør åbne os for det, der er "til os" i stedet for at forsøge at tænke os til det hele. Men det er en længere snak!

      Knus fra Lene

      Slet
  2. Ps: Der er noget, jeg er kommet til at tænke på, som jeg ikke fik skrevet forleden. At: Det kan absolut IKKE anbefales at lave sådan et intensivt drømme dagbogsforløb, uden samtidigt at gå i analyse hos en erfaren analytiker. Når man arbejder med drømme udenfor sådan et forløb i ens dagligdag, er det min erfaring, at man bare skriver en drøm ned engang i mellem, som man synes. Sådan gør jeg selv. Man kommer til at møde glimt fra sjælen, og her er det simpelthen vigtigt for livet at kunne bevare sin jordforbindelse.

    SvarSlet
  3. Kjære Lene
    En stund siden jeg var her nå. Jeg har jo vært på ferie i Spania igjen...denne gang på Solkysten. Og før jeg dro var det intensiv jobbing, og jeg fikk ikke fulgt noe særlig med inne på favorittbloggene mine.
    Men, nå er hverdagen tilbake igjen, og jeg har bedre tid.
    Ja, vi er jo en kilde til Kreativitet. Inne i oss. Den kan bli trigget av en sang, en duft, et magisk øyeblikk, og kanskje en fargesammensetning.......
    Jeg kjøpte et nydelig skjerf i Spania, som jeg bare måtte ha. Det er med sommerblomster i nydelige farger. Og hver gang jeg ser på det, får jeg lyst til å male et maleri, med disse fargene. De sier meg noe. Jeg må bare komme i modus til å ta penselen frem igjen. De har ligget altfor lenge i dvale. Og det er noe som stenger, så jeg ikke får begynt. Jeg må nok ordne litt opp i andre ting, før kreativiteten åpner seg med malingen igjen.
    Er du kanskje på ferie nå, du også? Det var herlig med ferie, og jeg fikk fyllt på med energi igjen.
    .....og nettopp nå spiller naboen på sitt flygel. Du vet, i leiligheter er det så lytt. Men jeg nyter det hver gang det spilles der inne hos naboen. Nå er det en slags drømmemusikk.......
    Må du ha en herlig kreativ sommer Lene.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sylvia
      Dejligt at høre fra dig - skønt med ferie i Spanien er jeg sikker på. Jeg er netop hjemvendt fra en uges ferie på Gotland, der blev lidt anderledes end planlagt og håbet, eftersom min hund Keeva har fået diskusprolaps (forstadier) i nakken og skal gennemgå en stor operation i morgen for at "blive reddet". Så det blev en anderledes ferie med en del bekymring og dyrlægebesøg, MEN vi nød skam også Gotland. Der er meget skønt dér og jeg vil gerne tilbage.

      Håber du trives tilbage på job. Og nu er det juni - snart et år siden vi mødtes i København!

      Knus
      Lene

      Slet
  4. Kære Megan

    Tak for dit svar. Jeg håber, at du er kommet godt tilbage, og jeg sender dig mine varmeste klem og tanker til din hund, og alt det den skal fremover. Stakkels pus. Heldigvis er det mit indtryk, at din hund Keeva også er sej!
    Jeg kender godt til din følelse af at skrive med flowet, sjælen. Det er en stærk følelse. Og jeg kender godt dét med, at det skal føles ikke anstrengende. Som at følge en flod. Alligevel tror jeg ikke på, indtil videre i hvert fald, at jeg kun vil kunne skrive ud fra sjælen. Det sker altid i samspil med tankeverdenen, intellektet, for mig.
    Når jeg maler, derimod, er det ofte sådan, at jeg maler alt det ubesvidste ud, uden om min bevidsthed. Min hånd får sådan en kraft kraft og maler noget, jeg ikke selv har en bevidst intention om. Nogen gange smerter mine arme og hænder endda, når billedet skal ´fødes´. Bagefter er det væk.
    Og ja, jeg står bestemt ved, hvad jeg skrev sidst. Jeg kan ikke anbefale, at nogen tager på en intensiv drømmerejse på egen hånd. At tage på en ´lettere´drømmerejse kan jeg anbefale, hvis man takler det godt. Jeg gik hos Pia Skogemann, og hun har skrevet en bog, der hedder: Dialog med dine drømme. Og en anden: Kvindelighed i vækst. Jeg kan anbefale begge bøger, men dialog med dine drømme giver en mere målrettet viden om, hvordan man kan arbejde med drømme på egen hånd.
    Havet bliver jo tit brugt som et billede på det ubevidste. Og man rejser ikke som nybegynder over Atlanten i en båd, uden en guide, en hjælper ved sin side. Man rejser heller ikke ind i en jungle på må og få, på egen hånd. Man har en guide med. Og ligeså på shamanistiske trommerejser. Man skal have egen erfaring - lige så stille og rolig opbygge den - men man skal også have en hjælper, en guide, en lærer.
    Og sådan foregår andre, indre rejser også. De er en spejlning af den ydre verden.
    Man har stor risiko for at omkomme på havet og i junglen, uden erfaring, og ligeså i det ubevidste. Der er mennesker, der aldrig vender tilbage derfra, med bevidstheden i behold.
    Man skal have dyb respekt og meget ydmyghed.

    Klem fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila

      Tak for dine ord. Jeg er enig og uenig - for at have dyb respekt og meget ydmyghed kan man også have overfor sine egen sjæl, sine åndelige guider og guddommelig vejledning i øvrigt. Og sådan foregår min egen sjæle- og skriverejse. Men naturligvis dukker der hjælpere op undervejs.

      Jeg har nu ikke tænkt mig at tage på drømmerejse som sådan. Men risikoen for at omkomme er ligeså stor, hvis man undlader at tage på den rejse, sjælen synger om, så dør vi bare på en anden måde. Nogle rejser alene, andre med en decideret guide og andre igen i flok. Det vigtigste er at vi rejser. Og beder om hjælp. Så skal den nok komme! :) Vi ved bare ikke altid hvorfra og hvornår, men når eleven er klar, så dukker læreren op. Det er jeg overbevist om.

      Knus til dig

      Klem
      Lene

      Slet
    2. Og tak for ønsker til Keeva, hun er nu blevet opereret og det går stille fremad. Ja, hun er vist ret sej og hurra for det <3

      Slet
  5. Kære Megan

    Jeg kan ikke forstå dit første afsnit i dit svar til mig. Jeg skriver jo netop, at man skal have meget respekt og meget ydmyghed for alt, hvad der er i ens ubevidste.
    Men i mit verdensbillede kan man ikke forlade sig på sin egen introverte virkelighed kun. Man lever i samspil med den ekstroverte verden. Og ligesom man må respektere sine indre vejledere, lærere og guider, så må man også respektere behovet for de samme i den ydre verden.
    Jeg forstår sagtens dit behov for at være autodidakt i din proces. Og jeg ønsker dig al mulig lykke på din vej. Jeg er sikker på, den bliver god!
    Men når du stiller mig spørgsmålet, om hvorvidt der behøves en erfaren analytiker (guide) på en drømmerejse, så giver jeg dig mit bud, udfra min erfaring. Både i forhold til de intensive og ´de lettere´ drømmerejser..

    Jeg synes, du har ret i, at man kan dø på en måde, hvis man ikke følger sin sjæls kalden. At det er livsvigtigt at gøre det. Men det er ikke ukompliceret, og for nogle mennesker er det faktisk sådan, at de ikke kan gøre det (læst i en bog af Jung og erfaret i mit arbejde). Vejene er mange. Ligeså mange som vi er mennesker.
    Men jeg giver dig ikke ret i, ´at bare vi rejser´. Det er vældigt vigtigt, hvordan.
    Og jeg føler et ansvar for mine ord her, mere end bare vores tos historier.

    Hvor er det godt, at operationen er ovre! Gudskelov. Og bare dejligt, at det går stille fremad!:)
    Alle mine bedste ønsker for Keeva og dig.

    Klem fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila

      Jeg vil heller ikke gøre mig klog på drømmerejser. Det har du sikkert langt mere erfaring med og du har givet dit bud på "hvordan". Så fint at du lige følger op, hvis andre læser med.

      Jeg skriver og fortæller historier "fra sjælen" og underviser i skriveprocessen, i den kreative proces, ikke psykologi. Og jeg sender bestemt også mennesker videre til professionelle terapeuter, når jeg ikke kan hjælpe. Jeg er uddannet coach og mindfulness instruktør og så er jeg sprogligt uddannet. Naturligvis skal vi kun navigere indenfor vores eget felt og søge eksperthjælp, når vi er "der".
      Det er jeg meget opmærksom og lydhør overfor, når jeg har folk i skriveproces - på skriverejse.

      Tak for dine gode ønsker og altid gode ord. Jeg sender et klem retur til dig.

      Lene

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.