tirsdag den 23. december 2014

Livets sang


 
Jeg lytter til dråbernes sang i den gamle balje på altanen. Vinden får dråberne til at danse, overfladen er urolig, men alligevel er synet af de dansede dråber og musikkens lyd en beroligende affære. Et suk falder til ro. Det er ikke længere morgen, men dog tøver dagen med at folde sig ud. Den strækker sig gennem skydækket og kigger forsigtig over trætoppene. Jeg har lavet en kop jasminte og sidder i mit skriveværelse med udsigt over træer og marker.
Det er vinter nu, de sidste blade har forladt træer og grene og nøgne står de nu, træerne, i al deres pragt. Jeg elsker synet af nøgne træer og lyden af sårbarhed. Nu kan jeg se, hvordan hver eneste gren er unik og formet på sin helt egen måde. Kviste, bladrester og krogede knuder. Fingre, hænder, arme, der strækker sig mod himlen eller peger på jorden. Alligevel er de alle en del af samme træ. Og det er som om træerne har helt deres egen flok. De kender hinanden, de ved, hvor rødderne mødes og grænserne går. Men der er ingen grænser, hvisker de. De rækker ud mod hinanden, de giver plads, de kræver og alligevel gør de ingenting. De er bare. Træer. De ånder, de lever og de inspirerer. En flok fugle letter og jeg spejder efter Harald, min krageven. I dag er han ikke at se. Måske fortæller han en anden skrivende sjæl om skrivegerningens mysterier og inspirerer fra et andet træ? Tanken er god og får mig uvilkårligt til at smile.  Jeg drikker forsigtigt af den varme te.

Sidste dag inden jul. Og jeg har lovet mig selv, at jeg vil skrive denne morgen. Løftet tager jeg alvorligt, jeg vidste det fra det øjeblik, jeg slog øjnene op. I dag vil jeg sætte mig i skriveværelset med min te og lytte til livets sang. I dag vil jeg modtage det, der kommer og byde velkommen. Hvert eneste ord er en særlig gæst, som jeg omhyggeligt placerer dér, hvor det skrives vil. Og efterhånden dukker noget op, et billede tegner sig.
Lyden af noget, der vil fortælles, finder sin tone.

Livets sang. Træerne dans. Dråbernes vej fra himmel til balje. En kvinde med hjertet fuld af ord og en kop te i en lyseblå kop, der minder hende om forår.
Det er vinter nu, skriver ordene og hun nikker. Det er vejen gennem vinteren, de mørke dage, som alligevel har vendt sig og nu går en anden vej. Vintersolhverv. Det smukkeste ord. Nu rejser vi mod solen, mod lyset og mod foråret. Men vinteren er ikke bare en tid, der skal overstås, fortæller ordene og hun nikker igen. Samtyggende. Vinteren er sin egen gæst. Sin egen gave. Med mørke, sne og kulde. Med tid til fordybelse og indsigt. Hvile i hjertet og i visheden om, at hver eneste dag er en station på rejsen mod lyset. Mod foråret. Og dog er den et liv i sig selv. En gave.

Lige, lige nu. På decembers treogtyvende dag. Velsigtet, værdsat og vinterlig velkommen. Hver eneste dag. Hvert eneste skridt. Hver eneste lille glæde. Som teen i den lyseblå kop, som træerne i haven, som kragen Harald og alle hans fuglevenner. Dådyrene på marken og skyerne, der kommer og går. Solen, der er en sjælden gæst, men som skinner bag skyerne. Tankerne, der blot er som skyer. Visheden om, at glæden findes et dybere sted og at kærligheden vokser i dens muld. Måske er det endda omvendt? Jeg ved det ikke og det er også en glæde. På decembers treogtyvende dag, hvor livets sang lyder. Som et hjerteslag. Et håb. En stille glæde.
Med ønsket om en glædelig og kærlig jul. Fra skriveværelset, fra mit hjertekammer.

Fred.

Kærlig hilsen
Lene
Tekst og billede
Lene Megan, december 2014

Skrivehuset

6 kommentarer:

  1. Kjære Lene
    Det høres ut som om du har en deilig dag, på selveste lille julaften. En god kopp te i yndlingskruset, ord som kommer og vil folde seg ut. Og ja, man skal nyte årstiden som den er , og ikke kun vente på neste. Man må da leve i nuet, og nyte den tid man har.
    Jeg har vært på jobb siste dag i år. Nå har jeg tatt meg en ferieuke ekstra, og den skal nytes med familien, strikking og hygge.
    Må du og din lille familie ha en riktig God jul.
    Juleklem fra Nord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sylvia
      Tusind tak for din julehilsen. Håber også at du og dine har fine juledage.

      Klem fra mig

      Slet
  2. Kæreste Lene, flere gange i dag har jeg gået og kigget på din overskrift: Livets sang, i min blogroll, men hver gang har jeg tænkt, at det ikke er endnu, jeg skal læse dine ord. Nu har jeg lige læst dem, og det var på det helt rigtige tidspunkt, for også her er der nu kommet julefred <3 Hjertelig tak for dine inspirerende skriverier og glædelig jul til dig og dine kære <3 Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise, tusind tak for din hilsen. Håber at du har nydt og fortsat nyder julen og vinterens kommen.

      Klem fra Lene

      Slet
  3. Kjære Lene. For en nydelig øyeblikksbeskrivelse.
    Må julefreden bevares i deg i dagene som kommer.
    Riktig god jul der sør.

    Elisabethjuleklem

    SvarSlet
    Svar
    1. Gode Elisabeth, tusind tak. Håber også at du nyder julen og vinterens glæder.

      Alt godt til dig og dine i det nye år.

      Klem

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.