tirsdag den 30. december 2014

Kvinden der skrev sig selv


 
Hun serverer kaffe i den røde kop. Dagen er aftaget, men lyset sejler stadig som et skib over marken. Snedækket er et tæppe af blødt vaniljedrys. Jeg har netop været ude med hunden, vi gik gennem driver og al den sne, der nu er smeltet. Is forfulgt af vand forfulgt af poter og fødder i store vinterstøvler.
Det er en glæde at vandre gennem vinteren. Personligt vandrer jeg gennem alle årstider. Jeg går ud og byder dem velkommen og så går jeg igennem. Jeg hilser på naturen og på det, jeg møder på min vej. Hver eneste dag har sin egen personlighed. Vejret skifter, lyset er aldrig helt det samme og træernes dans er ny hver gang, jeg går forbi. Forsigtigt bevæger jeg mig gennem de øjeblikke, der tilsammen udgør det liv, der er mit.

’Og du har fået det for at leve det’, nikker hun og skåler i kaffe. Hendes kop af lyseblå, næsten samme farve som himlen derude.
Hun har skam været her hele tiden, hele måneden. Men i år har jeg ikke skrevet hende på samme måde som tidligere. Blå dage af dæmpet lys, regntunge skyer og et pludselig vejrskifte, der bød på sne og vinter. Solen steg til himmels og hun malede dagene i nye, dristige farver. Men jeg skrev ikke hende, hun skrev mig. Det var en aftale, vi lavede sidste år ved samme tid, rollerne skulle byttes om, det var på tide. År efter år havde jeg gjort hende til noget levende, håndgribeligt og en, jeg kunne tale med. Fordi jeg valgte, at det skulle være sådan. Hun øste af sin visdom og gav mig vinterlig kærlighed. I år var det så min tur. Jeg har forkælet hende og serveret kaffe på sengen hver eneste morgen. Vi har haft gode samtaler og mens jeg har gjort mit, har hun listet omkring og noteret sig alt det, hun så. Som en usynlig forfatter, en skyggefortæller. Nu ligger bogen på bordet foran hende, den er næsten færdig.

'Et par kapitler endnu,' siger hun og smiler underfundigt, 'resten af i dag og i morgen. Så siger vi farvel og jeg efterlader bogen her til dig'.

’Hvad handler den mon om, bogen?’ Jeg slubrer kaffe og hælder et stænk nysgerrighed i. Lyset skifter pludseligt og fejer forbi, solen dukker op bag træerne og giver marken et gulligt skær. Blødt, bevægeligt og sanseligt i sin sårbarhed daler det ned fra himlen og lander forsigtigt på jorden. Spor af harer, dådyr og hunde kommer til syne. De nøgne træer strækker sig for bedre at kunne se. Og høre. De har hørt mig spørge. Og også de er nysgerrige efter at vide, hvad bogen mon handler om. Alle har set hvordan December flittigt har skrevet sig gennem måneden, der næsten er gået. Hver eneste dag mødte hun op og gjorde det eneste, en forfatter kan og skal. Hun skrev. Ord efter ord kom noget til syne og blev til det, der nu ligger på bordet foran hende. Bogen.
’Den handler da om dig’, udbryder hun og ler, ’og hvordan man skriver sig selv. Den handler om en kvinde, som opdagede at hendes sjæl talte til hende, når hun begyndte at skrive. En kvinde, som efterhånden forstod at hvis hun spurgte sjælen til råds, så ville hun få alle de svar, som virkelig var til hende. Hun ville forstå sin egen dybe sandhed og hun ville få ord og sætninger serveret, der vakte genklang og gav mod til gode drømme. Så hun gjorde det. Hun skrev sig selv. Hun blottede sin sjæl.’

’Men hvordan kan du vide … ‘ Min stemme famler forsigtigt med et spørgsmål, som ikke vil stilles. Det tilkommer ikke mig at kaste tvivl på Decembers formåen. Hun har blot registreret det, hun så og som for alvor blev synligt i netop hendes måned.
’Hvad hedder bogen?’ Det spørgsmål er ikke svært at stille. Jeg ser spændt på hende.

’Kvinden der skrev sig selv’. December ser på mig, hendes smil er som jordbæris på en sommerdag. Jeg kan fornemme sødmen på tungen. Mærkeligt som hun kan have glimt af Juli i sin teint. Måske er de søstre? Jeg ved det ikke, men måske får jeg svar en dag.
Nu falmer lyset og dagen fordamper. Forsigtigt forlader den scenen og træder et skridt tilbage, forsvinder bag det træ, hvor en fugl stirrer på mig fra sin gren. Jeg genkender ham straks. Det er Harald. Kragen. Jeg vinker ivrigt til ham og han besvarer min hilsen med et kækt kast med hovedet. Så flyver han til vejs og følger dagen til døren. Snart træder aftenen i karakter. Hvis vi er heldige, vil vi igen i aften blive beriget med en blinkende stjernehimmel.

’Jeg er spændt på at læse bogen’, siger jeg til December og vi skåler i kaffe.
Jeg ser dybt i hendes øjne og får øje på noget, jeg genkender. Et suk. Et lys, der bor i mørket og som altid findes. Også på mørke vinterdage og når natten er kold og lang. Lyset, der lod sig opdage og efterhånden blev til ord.

’Man kan faktisk skrive sit eget lys’, siger jeg til hende. Hun nikker alvorligt.
’Og det har du gjort, min ven. Nu er tiden kommet, hvor du vise andre, hvordan de kan gøre det samme. Og bogen er kun det første bind. Resten er op til dig. Ordene, sætningerne og de øjeblikke, hvor lyset skinner som en stjerne på nattehimlen og viser vej. Følg den, vær den og skriv den.

’Tak December’. Jeg omfavner hende og mærker, at det er en slags afsked. For denne gang.
* * *
Godt nytår, kære ven. Må lykken følge dig på vej i 2015, den vej, du selv er medskaber af. Og skin. For også du er en stjerne!
Kærlig hilsen
Lene
Skrivehuset


 
 
Tekst og billede, Lene Megan, December 2014

8 kommentarer:

  1. Kjære Lene
    Så deilige ord, på slutten av mnd Desember.
    Og jeg elsker dine bilder. Jeg synes de er så magiske.
    Jeg håper også at vi sees en gang i løpet av året som kommer. Det var et fint møte vi hadde i sommer, og vi kan da bare fortsette der hvor vi slapp........vi har så mye mer på lager.
    Må du ha et riktig godt nytt år, du også.
    Klem fra meg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår, kære Sylvia. Ja, lad os fortsætte, hvor vi slap i sommer, når vi mødes næste gang. Som du så rigtigt skriver, vi har meget mere på lager og på hjerte! :)

      Klem

      Slet
  2. Smukke ord, her sidst på året Lene, og vil da også ønske dig og dine kære et godt nytår. Glæder mig til at følge dig endnu et år, hvor meget nyt sker for os begge.
    Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina. Rene blanke ark ligger klar, så vi kan skrive vores vej. Må 2015 blive et år, hvor drømme går i opfyldelse!

      Knus fra mig

      Slet
  3. En skøn historie, en god afslutning på et år og en skøn begyndelse. Jeg håber, at det nye år fører alt muligt godt med, så DIN stjerne kommer til at tindre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Mia, jeg tror sørme allerede, at der er lys i min stjerne! ;) Den sidste del af 2014 bragte meget godt og spændende med sig, som jeg nu tager med mig ind i det nye år. Glæder mig til at fortælle dig mere om det og høre om alt dit!

      Knus fra Lene

      Slet
  4. Nydelig tekst, og sanne ord. Takk for at du deler av dine erfaringer. Jeg gleder meg til å lese mer fra din penn i 2015, og jeg gleder meg til å skrive selv. Historiene venter på at jeg skal lytte til dem og skape dem.
    Godt nyttår min venn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak kære ordven. Som du skriver, ord og historier venter bare på, at vi skal møde op og skrive dem. Så lad os gøre det. For 2015 er skriveår! :)

      Klem fra mig

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.