onsdag den 8. oktober 2014

Vi går i tillid nu




Det begynder at dæmre. Jeg vælger at tro og jeg mærker, at troen flytter bjerge.
Først flytter den bjerge indeni mig og siden …

Solen kaster sine gavmilde stråler ind af vinduet og folder eftermiddagen ud. Efteråret har taget frakke på, klædt i rød, gul og orange spankulerer det omkring med sin tryllestav og forvandler landskabet. Forvandlingen er langsom, men jeg synes alligevel at jeg kan høre, hvordan det pusler. En stille sang driver ind fra vest. En melodi, der virker bekendt, selvom jeg aldrig har hørt den før. Men noget i mig husker.
Jeg går i tillid nu.

Det behøver jeg at fortælle hende. Det ved hun godt, endelig gik det op for hendes tungnemme elev. Det adjektiv er i øvrigt slet ikke hendes, det kom fra mig. Vi er nemlig ikke altid så søde ved os selv, som vi burde være. Det er blandt andet derfor, at vi har engle. Engle, som viser os, at vi ved at være vores egen bedste ven og ved at elske os selv og ved at tro, kan forandre verden omkring os.
For egoet er det vand på trædemøllen. Vi skal elske os selv, før vi kan elske … Egoist! Selvcentrede kone. Nu har du rejst i dig selv i årevis og du har skrevet side op og side ned om det, rejsen, vejen, de mørke dale og de solbeskinnede bjergtinder og alt det ind i mellem. Tankerne, tvivlen og sorgen, der pludselig viser sit hårløse ansigt. Tårerne, glæden og smilet. Hvorfor står de mon i samme linje?

Jeg går i tillid nu.
I sidste ende er det et valg. Hvad vi vælger at tro på. For det vi vælger og giver fokus, det bliver. Dermed skaber vi selv vores virkelighed, men først nu begynder jeg at forstå, hvordan jeg selv kan gøre det. Og jeg ønsker at blive mester. Det er min intention. Og for at blive må man først være.

Jeg er mester.
Hun smiler og vifter med sin orange tryllestav. På spidsen sidder et grinende græskar. Oktober er ikke kommet for at blive men for at være. Befriende, fortryllende, sig selv.

Vi går i tillid nu. Vi vandrer i skoven igennem knitrende blade. Smukkere end nogensinde ligger de som små kunstværker på skovstien.
’Vi er alle engle for hinanden’, siger hun og jeg nikker. I dag er hun min engel. Men i morgen er jeg måske hendes. Og hvem ved, måske læser du disse ord og får øje på en engel mellem linjerne. Eller på grenene, der nu ikke har så mange blade tilbage og derfor er til at få øje på. Se, hvordan de snor sig. Krogede og ufuldstændige, helt perfekte i deres uforlignelige uperfekthed. Dér, skjult bag et sidste standhaftigt blad, sidder et lille væsen og smiler underfundigt. Er det mon en engel? Vi ved det ikke, men vi udelukker ikke muligheden.

’Vi ved aldrig, hvordan et tilsyneladende tilfældigt ord, en venlighed eller noget, vi bare gør for en anden, kan hjælpe. Bare et ord. En sætning. Formulering. En gestus. På forunderlig vis kan vi være bærere af den synkronicitet, et andet menneske har ventet på. Ventet på uden at forvente, selvfølgelig. Den slags dukker bare op. Vi påvirker, vi skinner og vi inspirerer, når vi gør det, vores hjerter synger om. Og hvis vi er varsomme og altid handler ud fra kærlige intentioner, så … ’
’Tror du folk gider læse om det her?’ spørger jeg hende og fortryder straks. Hun standser midt på skovstien og himler med øjnene. Så trækker hun på skuldrene.

’Glem hvad andre tænker’, siger hun så og ser indtrængende på mig. ’Glem hvad andre tænker og koncentrer dig om din engel”.
Husk, vi går i tillid nu.

Tekst, billede og kærlige hilsener
Lene, Megan og Oktober, 2014

10 kommentarer:

  1. Sikken en dejlig tekst! Tak for den.. Elsker tanken om at kunne være engel for en anden, og kender da også selv et par stykker ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Og ja, det er en god tanke, at vi alle er engle for hinanden. Og det er vi jo! ;)

      Slet
  2. Kære Lene Megan. Jeg kan godt li´det, du skriver om englene. Især dem, man ikke kan se, og dem, som man ikke ved om. Og på den anden side: Det smukke er også, når man møder synlige engle i ens liv. Stærke, skønne, strålende, varmende engle! Som sætter dybe spor inde i én. Som man aldrig glemmer.

    Jeg får endnu en slags tænkning i forbindelse med det, du skriver.
    Når du skriver: Selvcentrerede kone!
    Så kommer jeg til at tænke på Shakti Gawain, som jeg læste for mange år siden. Jeg kan godt li´hende, blandt alle guruer, fordi hun laver helikopterperspektiv. Hen over mange forskellige religioner, videnskaber, selvhjælpsretninger mv. På den måde ser hun ind i tiderne.
    Men altså: Tilbage til dine ord. Hun skriver, at hun på et tidspunkt blev så ked af at høre fra nogle mennesker, der arbejder for alt det gode på jorden - ud ad til, i nødhjælpsarbejde, miljøarbejde osv., at det indre arbejde, som mennesker kan gøre, det så de ned på.
    Og for hende er der ikke forskel på det. Vi mennesker er lavet af det samme som verden er lavet af. Og om man arbejder ´med verden´ inde eller ude, er lige godt! Lige nærende for jorden.
    Jeg kunne bruge hendes ord. Og måske kan du også? Ellers er jeg overbevist om, du har dine egne gode!:)

    Mange kærlige hilsner fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine fine ord, Laila. Og for at bringe Shakti Gawain på banen. Jeg vil "studere" hende lidt nærmere, for jeg er ganske enig i, at det indre og det ydre arbejde for jordens bedste har samme betydning og vigtighed. Som du skriver, vi mennesker er lavet af det samme, som jorden er lavet af og al virkelig forandring starter med os selv. Og man kan jo vælge at gøre begge dele samtidig.

      Og englene, ja, de er alle vegne. Og bare at tænke på, at vi kan være engel for en anden - gennem vores ord og vores gerninger og løfte nogen i dag. Det er stort, synes jeg! :)

      Ha' en fin weekend. Knus.

      Slet
  3. Tak tilbage til dig!:)
    I øvrigt: Jeg kan se på dine billeder, at du har været ved Skjoldnæsholm. Det er jo ´min´ skov!:) Er virkelig lykkelig for at se billeder derfra. Da jeg boede på landet, boede jeg kun to km derfra. Og noget af det værste, var, da jeg blev syg, at jeg ikke kunne komme der mere. Jeg elskede især granskoven på den anden side af søen. Den er lidt nærmere himmelen, synes jeg! Og jeg fandt mit første digt dér. Hvor er du heldig, du bor deromkring, Lene Megan! Du har nok også dine særlige steder dér?
    Nu, for ikke så længe siden, har jeg læst, at ligesom mennesker har auraer, har landskaber det også. Men Danmark er ikke så udforsket og kortlagt endnu på det område, men noget ved man: At hjertecentret/hjerteenergien på Sjælland ligger lige dér. Ved Sjællands højeste punkt.
    Jeg forstår bedre nu, hvorfor jeg altid har følt sådan et stor kraft og tiltrækning netop til det område - og jeg tænker, at hvis du ikke ved om hjertecentret/energien allerede, er det måske også en værdifuld oplysning for dig - og andre?
    Stort klem:) fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila, tusind tak for informationen omkring hjertecentret/hjerteenergien på Sjælland. Tænk at den ligger lige dér, det vidste jeg ikke. Men jeg har faktisk tænkt på "hvor" efter at jeg i sommer deltog på et shamanistisk grundkursus og ligesom kan mærke, at jeg har lyst til selv at opsøge kraftfulde steder i naturen. Og så kommer dine ord, en slags synkronicitet. Du er en engel! :) Ja, jeg/vi tager gerne ud og går med hundene ved Skjoldnæsholm. Tror faktisk også vi skal en tur derud i eftermiddag. Men nu vil jeg også tage derud alene.

      Tak, igen fordi du deler din historier og deler gavmildt ud af din visdom og viden. En engel ja! Klem og god weekend.

      Slet
  4. Ps: En lille smule info om hjertecentret kan læses her: http://www.sneholm.dk/solroserne/516265.htm

    SvarSlet
  5. Dejlig læsning Lene, og kender selv et par engle helt synlige og elsker ideen med at være engle for en anden. det er jo det vi er måske også uden at vide det.
    Læser i øjeblikket bogen "glem hvad andre tænker" om mod til at være sårbar. Intressant læsning.
    God weekend til dig og dine.
    Kram Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina, "glem hvad andre tænker" er en virkelig fin bog. Elsker Brené Browns måde, historier og hendes forskning omkring skam og sårbarhed. Meget godt at lære dér! :)
      God weekend til dig også. Knus.

      Slet
  6. Jeg er så glad for, du kan bruge den viden, Lene Megan. At du ´tilfældigvis´ selv har søgt den også. Og en engel - jeg føler, at du er en engel for mig! Tak - fra mit hjerte - for at du er så åben for at lytte til mine fortællinger. Og altid har været det.

    Jeg bliver faktisk også vældig berørt af at genlæse informationen om hjertecentret selv. Det er nogle smukke mennesker med et smukt arbejde.

    Jeg vil ikke skrive meget mere, men der er bare én oplysning til, jeg er kommet i tanker om. Der findes en bog, der hedder landskabstempler. Jeg har ikke læst den selv endnu, men har givet den til en ven. Og han blev så lykkelig for den. Og fortalte mig at hjertecentret i Jylland ligger omkring Himmelbjerget, og at noget, man har fundet ud af, er, at der findes en stor koncentration af mennesker, der arbejder med helbredelse dér: Læger, healere, mange forskellige behandlere.

    Det er interessant og giver god mening.
    Jeg tænker også, du er på rette sted for dit gode hjertearbejde.

    Alt for nu - og mange varme klem fra Laila

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.