onsdag den 24. september 2014

Hjem til dig selv


Trust that you are always given exactly what you need
in each moment, every day and in every way.

Vi kan drage ud i verden og blive inspireret, vi kan finde ord, sætninger, møde mennesker og situationer, som vækker dyb genklang, men vi er nødt til at vende næsen hjemad og indad, for at opdage det i os selv.
Vi har helt vores egen vej. Og vores egen måde.

Hvad nu hvis livet altid giver os det, vi har behov for? I hvert øjeblik, hver dag og på enhver måde. Når vi går i tillid, så åbner døre sig, som vi ikke så før. Så måske handler det ikke så meget om mod som om dyb tillid? Og tro? Tro på os selv og på, at livet vil os det godt. Den tillid vil så vende tilbage til os som en boomerang med lige netop det, vi har brug for. Vi behøver ikke at drage ud i verden og slås med drager. Det er nok, at vi bekæmper dragerne i os selv. Og bekæmpe er slet ikke det rigtige ord, for det viser sig ofte, at dragerne slet ikke kan fordrives med had og kamp. De kan kun opløses med kærlighed. Når vi møder dem lige dér, hvor de er, uden at dømme og forbande, og når vi lytter til deres hjerteskærende historier, viser det sig ofte, at de blot er blevet forfærdeligt sårede på et tidspunkt. Dragerne. De er fulde af åbne sår, som har brug for kærlighed for at kunne heale. Kærlighed og tilgivelse. Så er de ikke længere onde drager. De fordamper som duggen en sommermorgen, når den første sol varmer græsset op.
Der er en vigtig ting, som vi må huske på. Hvis nogen vil sælge os guld og grønne skove, så skal vi ikke slå til. Hvis nogen påstår, at de har fundet de vise sten og de nu har et rigtig godt tilbud til lige netop os, så skal vi ikke købe. For ingen kan finde vores vise sten. Kun os selv. Og de vise sten er slet ikke til salg. Vi har ikke brug for penge til at erhverve dem. Vi har brug for selvkærlighed og medfølelse.

Derimod kan vi møde mennesker og gode sjæle, som tilbyder at være spejle, så vi bedre kan se os selv. Det er en helt anden snak. Nu bliver det interessant. Den slags hjælp kan være en gave på vores vej. Men vi må aldrig forfalde til at tro, at vi ikke selv har noget at skulle have sagt. Vi har alt at skulle have sagt. Det gælder nemlig om at finde lige netop vores vej og vores måde og den kan ingen andre gøre sig begreb om. De kan være spejle, de kan give os øvelser, lytte og kærligt guide os på vej, men vi må gå vejen selv.
Og heldigvis for det. For når vi begynder at gå og opdager, at alle skattene lægger dybt begravet i vores eget indre, er belønningen enorm. Den særlige sårbare genklang, der vækkes, den længsel, der pludselig forløses, den kærlighed, vi søgte og ledte efter med lys og lygte. Vi har den selv. Den bor i os. Og den har været dér hele tiden.

Men hvorfor er jeg så ofte blevet konfronteret med det, jeg egentlig ikke ville have? Nogle gange i forklædning, så jeg tror, at det er den rigtige vare?
Fordi du derigennem skal lære at genkende det, der er godt for dig. Det du egentligt ønsker dig. Livet viser dig det, du ikke vil have, så du virkelig kan mærke det, der er godt for dig, når det dukker op. Du har set kærlighed, der bar maske og som viste sig slet ikke at være det, den udgav sig for. Så du kunne genkende ægte kærlighed, når den dukkede op. Du har mødt mennesker, som du troede var dine venner og fortrolige, men som skulle vise sig ikke at være det. Så du kunne genkende dine ægte venner, når de dukkede op. Og du har set dig selv og mærket, hvor opslidende det er at gå omkring og bære maske og forestille dig for at opnå andres nåde og kærlighed, så du virkelig kunne mærke, hvad det vil sige at være den egentlige dig. Da du endelig besluttede dig for at følge dit hjerte og var nødt til at smide masken og droppe alle forestillingerne, så opdagede du, at du er god nok præcis som du er.

Når du mærker at kærligheden kommer indefra. Når du elsker dig selv og indser, at du er helt perfekt og værdig til at blive elsket, så kommer kærligheden også udefra. Så er du dit eget fyrtårn.

Når du beslutter dig for at følge dit hjerte og lytte til din sjæl, så følger dit hjerte dig og sjælen taler. Den stille stemme, det sagte suk og lydene, man ikke kan høre, men som man mærker som usynlige dråber på huden. Kuldegysning. Små hår, der rejser sig. Genklang. Dyb tilfredsstillelse i ren væren. Når du opdager, at du ikke har travlt og ikke skal nå noget bestemt eller skal nogen steder hen. Når du mærker, at du er ankommet.
Når du er kommet hjem. Hjem til dig selv.

Så falder det hele på plads og du ser, at der slet ikke findes nogle puslespilsbrikker. Du var allerede samlet. Men du måtte skilles fra dig selv for virkelig at kunne se det. Du er allerede hel.
 
Tekst, billede og kærlige hilsener, Lene Megan, september 2014

12 kommentarer:

  1. I like the beautiful work you have exposed in your blog.

    Congratulations and greetings.

    SvarSlet
  2. Endnu fine og dejlige ord fra din pen. Vild med 'Så er du dit eget fyrtårn'.
    Tina.

    SvarSlet
  3. hvor er det længe siden, jeg har været forbi dig, megan.
    jeg kan ikke skrive nok, at jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med dit skrivehus, din drøm.
    det er en flot hjemmeside, du har fået lavet.
    god vind - når den blæser kærligst:) - til dit liv - fra laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig at du kom forbi igen, Laila. Du er altid velkommen! :) Og tusind tak for de gode ønsker angående Skrivehuset. Det er en god og spændende proces og, naturligvis, hjertearbejde! :)
      Håber alt er vel hos dig?

      Slet
  4. Ja, kjære Lene, hjertet er mer enn kroppens viktigste organ - det er også essensen av vårt åndelige og følelsesmessige jeg. Og som du, tror også jeg at det å lytte til hjertet er mye mer verdifullt enn å alltid ta avgjørelser med bare hodet. I møtet med for eksempel en konflikt eller en avgjørelse, kommer gjerne hodet med utallige, forskjellige og ganske logiske grunner til hvorfor man skal handle som fornuften råder en til, men hvis man lytter til - og stoler på sitt hjerte, uansett hvor ulogisk eller irrasjonelt det synes å være, har det vanligvis rett, og som regel ender man opp lykkeligere enn hvis man bare lyttet til hodet.

    Jeg er glad for at du har lyttet til ditt hjerte - det kommer også oss som leser deg, til gode <3

    Ha en fin helg i ditt skrivehus.
    Klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Janna, jeg begynder efterhånden at mærke, at beslutninger og afgørelser taget med hjertet har en meget dybere og rodfæstet klang. Måske giver det ikke altid mening rent logisk, men senere opdager man, at det var det rigtige. Det handler meget om tillid, som du også er inde på. En svær øvelse, faktisk, fordi vi er så vant til at gøre det modsatte. Men efterhånden bliver det lettere.
      Klem.

      Slet
  5. Herlige ord, Lene
    Og jeg vil også si at jeg lytter til min magefølelse, like så my som mitt hjerte, for det er en forbindelse mellom de to.
    Og for å si det på en annen måte: Er det for godt til å være sant, så ER det det!!!! Der blir man lurt.
    Også det med å like seg selv, og ønske om å bli likt av andre. Men man kan ikke bli likt av alle. For vi er så forskjellige, alle sammen. Men jeg håper at de jeg liker, også liker meg. Og det merker man, både med hjertet OG med magefølelsen.
    De jeg ikke liker, trenger ikke like meg, for de har jeg ikke behov for, så enkelt er det.
    Håper du har en deilig helg, Lene
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Sylvia. Det er så vigtigt at lytte til sin intuition og mavefornemmelse og følge det, den fortæller om. Ikke altid logisk, men alligevel det rigtige.
      Og weekenden var fin, tak, vi har været på en lille efterårsferie som gik til Thy og Mols (Jylland). Dejlige dage, som fløj af sted. Nu er jeg tilbage i Skrivehuset! :)
      Håber du har det fint. Klem.

      Slet
  6. tak for dine søde ord, kære megan
    jeg vender tilbage med svar på sidste spørgsmål, lige når jeg kan:)
    klem fra laila

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.