fredag den 8. august 2014

Jonglør




Jeg savner mine egne skriverier. Jeg savner mig selv som den kvinde, der lader ord og sætninger komme og gør noget med dem. Efterhånden har jeg indset, at det på ingen måde handler om målet. Jo, jeg skriver på en samling historier, der bestemt skal udgives bog, jeg har gang i en roman, jeg skriver både her og dér, men mest af alt arbejder jeg på andre ting og forsøger at få en slags forretning til at hænge sammen. Skrivehuset.
Og så mærker jeg det. Jeg bliver træt. Selvom jeg arbejder med spændende ting og projekter og nyder den del af mit virke, så efterlader det alligevel et gabende tomt hul i min sjæl. Og det er værre nu end før. Det er ikke længere muligt at ignorere det faktum, at jeg … er et skrivende menneske. En sjæl, som bare er nødt til at lege og boltre sig med ord og historier og som ret hurtigt bliver fyldt op af noget, der minder om en mindre sprængladning, der kan gå af hvert øjeblik, det skal være … hvis jeg ikke skriver!

Det handler ikke om målet. Det troede jeg, men det gør det faktisk ikke. Jo, det er dejligt at drømme og tro på bogudgivelser og måske endda at driste sig til at tro på, at jeg engang vil kunne leve af kun det (det tror jeg på!), men hvis jeg bliver fuldstændig fokuseret på målet og endda måden at nå målet på, så sker der noget. Min sjæl står af toget. Den hopper af i farten og bevæger sig langsomt og drømmende ind over marken i den første morgenstund. Fødderne våde af dug, hovedet halvt gemt i de disede skyer, der endnu har søvn i øjnene. Den vil ikke være med. Og jeg må skynde mig at hive i nødbremsen, den røde du ved, så toget standser med et brølende ryk. Jeg undskylder rødmende til de andre passagerer, men egentlig er jeg ikke flov. Jeg ved bare, at jeg må efter min sjæl. At vi er nødt til at være sammen om det her.
Så taler vi om det, dér på marken i det første morgenlys. Om at nyde rejsen og overgive sig til processen. Om at vælge glæden og troen på, at livet er et eventyr.

Når man koncentrerer sig om processen, bevarer man en følelse af eventyr i sit kreative liv. Når man vælger at rejse ind i kreativiteten med nysgerrighed og giver slip på kontrollen, simpelthen fordi man har til hensigt at nyde rejsen og lade sig overraske, folder eventyret sig ud. Produktet dukker op som en slags bonus, men processen er den egentlige gevinst. Giv dig selv lov til at nyde den. Bare skriv!
Det er sjælens ord. Den smilende, legesyge og sensitive sjæl, der ikke går på kompromis med hverken glæde eller kærlighed. Og i modsætning til, hvad mange siger og tror, så er det en rejse. Livet. Vejen. Og ja, man kan vælge at stirre sig blindt på målet og nærme sig det i en vis fart, bevæbnet med rundsav på albuerne, fast besluttet på, at ingen og intet skal stå i vejen for? … men sådan kan vi ikke leve, min sjæl og jeg. Vi er overbeviste om, at livets små skatte og glædelige overraskelser befinder sig dér, hvor man giver sig tid til at standse op og bare betragte. Være.

Så hvordan kombinerer man en forholdsvis travl hverdag som selvstændig med det faktum, at skal man virkelig være glad og fornøjet, så skal der være magiske huller af skrivetid og væretid? Tid til at tage imod kreativiteten, når den smilende kommer en i møde. Tid til at lade tankerne være og opdage, at man faktisk kan vælge at leve fra et andet sted. Meditation. Ture ud. Dybe vejrtrækninger og et åbent hjerte, som giver sig tid til at nyde den smukke morgen og solens rejse op i øst. ’Selvfølgelig er det en rejse’, bekræfter solen med et nik. ’Hver eneste dag’.
Jeg har ikke svaret. Men Guderne skal vide, at det er min fornemmeste opgave lige nu. At jonglere, så jeg navigerer med balance og overskud på kontoen. Både hvad økonomi og glæde gælder. For de ting hænger ikke nødvendigvis sammen. Nogen påstår, at hvis befinder sig på rette hylde og gør det, man egentlig er sat i verden til at gøre, så kommer midlerne. Det vælger jeg at tro på.

Og jeg ved jo godt, hvad min rette hylde er …
Er du på rette hylde?

Tekst og billede, Lene Megan, august 2014

11 kommentarer:

  1. Om jeg er på den rette hylle? Jeg er på vei, jeg også.. har beveget meg på den stien lenge. Elsker det når jeg får utfolde meg med mine skriverier og kreativiteter. Som du sier; det er ikke nødvendigvis målet som er det viktige. Det er viktig å sette seg mål, men prosessen er viktigst! Tro meg! Jeg har gitt ut 6 bøker, og det har vært fantastisk å stå der med den første av hver bok i hånden. Men allikevel... skriveprosessen...det at du føler at du er på vei med det du vil... det gleder og beriker meg mer. Og når først noe blir antatt så eksploderer det i hele i en lykkerus... Men det er veien du velger å gå - som gir dyp lykke. Min far er min store helt og et stort eksempel på det. Han jobbet som murmester, men han fikk etter hvert hjerte for naturmedisinen. Til slutt tok han spranget (min mor var ikke jobb, så alt sto og falt på hans inntekt) - og han satset fullt ut, og var lykkelig med hver dag han jobbet. Og hver pasient han gjorde frisk... I dag er han kjent over nesten hele Norge, har hatt 10000 pasienter i registeret, og nå har blitt pensjonist i en alder av snart 72. Han torde! Han satset (selv om økonomien var skrall lenge) og han har aldri angret en dag.... Fytti, hva han har fått til - fordi han fulgte hjertet og troen på det han ville. Og kunne...
    Det er nå vi lever - så vi må gjøre det beste ut av det. Men tross dette, er jeg for feig til å hoppe selv...

    Klem fra meg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit input. Både om dit bogskriveri og processen, det er jeg glad for at høre om af flere grunde, men også for historien om din far, som tog springet og har gjort det, han drømte om. Og for et fint job, han har gjort patienter raske og gået den vej, han troede på. Så dejligt at læse! :)

      Og så skriver du, at du selv er for fej til at tage springet. Hvad mon du ville springe ud i, hvis du altså turde? Og hvad er det værste, der kunne ske? Selv er jeg jo sprunget og må tit og ofte huske mig selv på at nyde turen! ;) Men jeg får så MEGET fint med mig, lærer så utrolig meget og vejen bliver virkelig til, mens vi går, det kan jeg skrive under på. Skrivehuset ender med at være det, jeg drømte om og måske, endda, endnu bedre. Men det ER en REJSE med mange genvordigheder!

      Klem til dig

      Slet
    2. Tusen takk for dine tilbakemeldinger, Lene. Om jeg hadde tort, så vill jeg kastet meg ut i ordenes verden... Levd av å skrive, la ordene fått finne sine plass der de hører til... male med ordene, fargelegge, få fram en helhet - med mine egne ord...
      Det er min store drøm, men jeg tør ikke bare si opp min faste jobb... Jeg skulle så gjerne gjort det samme som min far - for det valget gjorde ham lykkelig.. Aldri var han syk heller (nå jobbet han også med helse, da) - men han storkoste seg med hver eneste dag på jobben...For det var drømmen hans.
      Det er mitt ønske også... Det verste som kan skje... er at jeg får det trangt økonomisk...
      Men jeg tror at jeg hadde blitt mindre syk, sjeldnere migrene, og vært mer glad...
      Men du; når du skriver om Skrivehuset; vil det si at du jobber for deg selv nå - kun med skriveprosjekter? Skriver du for noen? Frilans?

      Klem igjen til deg

      Slet
    3. Hej igen! :)
      Ja, jeg arbejder for mig selv nu og Skrivehuset er min lille virksomhed. Her arbejder jeg med forskelligartede skriveprojekter og lidt andet administrativt, jeg arbejder bl.a. på oversættelse af en fantastisk bog (fra engelsk til dansk), en opgave som jeg er meget glad for at have fået. Jeg har jo en BA i engelsk og tysk, men denne er opgave er meget anderledes - og meget mere givende for mig som skrivende menneske - end tidligere oversættelsesopgaver! :) Og så arbejder jeg/ønsker at arbejde som skrivecoach og mindfulness instruktør, en slags kombination, fordi det hænger så fint sammen. Min hjemmeside er på trapperne, regner med at den bliver søsat i næste uge! :)

      Jo, jeg må sige at det økonomisk er MEGET anderledes end tidligere. Men man må give afkald på noget (en fast indtjening f.eks.), hvis man følge sin drøm og sit hjerte. Og nu begynder der at ske ting og sager ... det hele ordner sig jo! Og jeg skriver også på en roman og på nogle historier, essays, noveller, som jeg gerne vil have udgivet. Det eneste jeg skal HUSKE er at give PLADS til min egen KREATIVITET og mine SKRIVERIER. Det har jeg haft lidt svært ved og det mærker jeg. Så bliver jeg trist og mister energien.

      Måske springer du også en dag? Og hvis du gør, så er du altid velkommen til at spørge mig. VI kan jo sagens netværke på tværs af landegrænser ... for egentlig er vi jo "meget ens" :)

      Klem, klem og god weekend!

      Slet
  2. kære dig - tak for dine fine tanker og fotoet, som satte rørelser i gang i mig. og dit spørgsmål.
    jeg har ikke fundet min rette hylde. og måske tror jeg slet ikke på sådan én - ikke for mit eget vedkommende. for ´min rette hylde´ er også et mål, forstår jeg pludselig. og jeg bliver hele tiden til. og jeg og verden, er ny hver dag.
    jeg kommer til at tænke på rilke, og bogen, der hedder noget med ´breve til en ung digter´. første kapitel. dér råder rilke sin kommende ven til, at hvis han må leve og dø for sin digtning, så må han gøre det, og indrette alt andet i sit liv efter det! rilke behøver selvfølgelig ikke at have ret, alting former og forandrer sig, men jeg synes, hans profetiske snak er en god udfordring - i hvert fald for mig. for i vores tid - vil jeg - og så mange andre, gerne have det hele. vi vil have lykke all over. men hvad vil vi gerne give, tænker jeg? hvad vil vi ofre? og kan vi hengive os?
    jeg tror, vi ikke gør det, jeg tror, det er svært for os, fordi vi tager ansvar for for meget.
    men livet venter. og priserne kommer. som en fortælling måske.
    læste om gammel tid, i nordiske sagager, om hvordan kvinder broderede tæpper i lange baner, det tog tid, det tog år - og så bredte de det ud på havet - som tak til Hel, for en vigtig sejlads,. der havde reddet deres liv.
    jeg synes, det er smukt billede. tænk at bruge så meget tid, år, på at sige tak. det handler selvfølgelig om mange faktorer, men viser også noget om naturens livsrytme, synes jeg. måske er vi kommet for langt væk fra den?

    (beklager hvis dette skrift er fuld af stavefejl. sidder som så ofte på biblioteket og har glemt mine briller!)

    mange varme klem til dig, megan og god augustrejse, fra laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine ord, Laila, fra biblioteket. Kan se dig for mig, mens du sidder dér og skriver. Og så tænker jeg jo lidt over det, du skriver med at den rette hylde også er et slags mål. Ja, det kan hylden jo være, hvis man forestiller sig den som noget statisk. Hm. Nej, jeg ved heller ikke, om det findes, men rette hylde er vel synonym for at trives og have det godt med det, man gør og beskæftiger sig med. Mine mål ændrer sig hele tiden og derfor vælger jeg som oftest at opløse dem og tænker mere på mit formål, hvorfor jeg valgte denne vej, at tage på denne rejse ... når jeg husker mit formål, så bliver jeg som oftest glad, fordi jeg kan mærke, at jeg lever mine formål. Det er mere "fra sjælen", tror jeg ...

      Og ja, som Rilke skriver, så må man indrette sig og prioritere. Hvad vil jeg helst? Det kræver bestemt også, at man er villig til at give slip på mangt og meget, når man vælger at følge sit hjerte, men som oftest ender det med at være godt. Det kan man bare ikke altid se, når man står dér og skal "slippe" ... Ja, hvad vil vi ofre? Det er godt at tænke sådan på det. For vil man ikke ofre noget af det, man har og holder fast i, så er der ikke plads til det nye.

      Endnu engang tak, klem tilbage til dig på biblioteket! :)

      Slet
  3. Kjære Lene
    Takk for at du belyser dette temaet. Alle har vel en drøm inne i seg, men det er få som tør å ta det spranget, å virkelig gjøre noe med det. Få det realisert. For seg selv, og ikke for glansen, belønningen eller for å bli kjent. Men for sin egen del.
    Jeg skulle gjerne bodd i Barcelona, og levd som kunstner. Men det høres bare dumt ut å si det, og ikke tjener man stort heller....... Men, bare det å kunne gjøre det.
    Jeg synes du er på god vei, men som du sier, så ødelegger jo alle de andre tingene, den energien du egentlig vil bruke på din egen skriving, må du bruke for å få inn, så Skrivestuen kan bestå.
    Jeg ønsker deg gode dager fremover , Lene. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også på, alle har en drøm. Og du kunne have tænkt dig at bo i Barcelona og leve som kunstner. Nej, det lyder overhovedet ikke dumt, tværtimod. Der er jo meget sandhed om DIG at hente i den drøm. Og ingen drømme er umulige, if you can dream it, you can do it ... sagde Disney. Jeg kommer gerne og besøger dig dér! ;)

      De andre "ting" ødelægger ikke nødvendigvis energien for det primære (at skrive og skabe),men jeg kan mærke at jeg skal lære at GIVE MERE PLADS til de ting, som gør mig ekstra glad og godt. Lige nu arbejder jeg jo på oversættelsen af den bog, jeg har fortalt lidt om, og det er faktisk en spændende og givende opgave også. Men jeg GLEMMER ofte at give kreativiteten og skriverierne TID, når jeg arbejder på de andre ting og det skal jeg simpelthen lære. Det kræver prioritering, men det kommer tifold igen i form af glæde og energi. Og historier, selvfølgelig! :)

      Tak for dine ord og fordi du delte din drøm. Knus.

      Slet
  4. kære megan

    tak for dit svar. jo, jeg forstår inderligt dét, du skriver - at være på rette hylde er for dig at trives og have det godt med det du gør. det, du elsker. sådan har jeg det også.
    stejler bare - som en vildsluppen hest! - over udsagn som den rette hylde, den eneste ene og lign. fordi for mig er det ikke sådan.
    men jeg kan se, ude i verden, er, at for nogen mennesker er det virkelig sådan: der findes rette hylder og vidunderlige eneste ener - og det synes jeg er smukt: at vi for søren er forskellige, mener noget forskelligt, handler forskelligt!

    alt for nu - må ind til min lørdag aften -
    hav det dejligt, hvor du er!:)
    klem, laila

    SvarSlet
  5. Min kjære venn. Det er kanskje unødvendig å si at jeg kjenner meg igjen i din beskrivelse av å være sjonglør, men det gjør jeg altså.
    Til vinteren er det fire år siden jeg sa opp jobben og kastet meg ut i en egenskapt tilværelse. Stor frihet. Mye kreativitet og glede. Men også arbeidsrutiner og evne til å jobbe målbevisst - fordi det hører med til jobben som journalist!
    Oppgavene for min bedrift - Ord i Landskap - har gjennom årene tatt nye veier. Og jeg har vennet meg til en forståelse av at det stadig vil dukke opp nye oppgaver også i fremtiden. Jeg har lært meg å se eventyret i min egen bedrift - for selv om jeg er journalist, er jeg også mye annet. I år er jeg leid inn som redaktør på to bokprosjekter. Jeg er mentor for en novelle-skrivende jente. Jeg er fotograf. Jeg holder foredrag.
    Alt henger likevel sammen. Det meste gjør jeg i stor glede, selv om det tidvis er stressende og travelt.
    Likevel forstår jeg din lengsel. Fordi det å være skapende og fri ofte ikke henger sammen med deadlines, innleveringer, frister, rutiner, økonomi.
    Jeg tror vi må akseptere vår sjonglør-tilværelse. I all fall så lenge vi er skapende kvinner som samtidig ønsker å stå på egne bein. Og så lenge gleden ikke er borte, tror jeg så sannelig vi er på riktig vei fortsatt!
    Stor klem til deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære ven, tusind tak for dit input. Det er til stor inspiration at læse om din erfaring, du, som har gået vejen og jo i høj grad kender til kunsten at balancere. Så flot at du har lært dig at se på din egen bedrift som "et eventyr i sig selv". Tror du har ret i accepten af jonglør-livet og som jeg også kom frem til i ovenstående skriv, så er det min fornemmeste opgave. At værne om den balance og give PLADS til LÆNGSLEN og alle de ord og historier, som vil skrives. Samtidig med alt det andet. For jeg ved udmærket og af bitter erfaring, hvad der sker, hvis jeg ignorerer det. Og det handler dagens indlæg i øvrigt om! ;)

      Det hænder at glæden forsvinder, men så ved jeg, at jeg ikke længere på rette vej = min hjertevej. Glæden er blevet mit kompas!

      Stor klem tilbage, glæder mig til fortsat at udveksle ... historier, erfaring, levet liv!

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.