fredag den 1. august 2014

Det blødeste bløde


 
August er det blødeste bløde jeg ved,
denne skælvende streng mellem sommer og høst,
denne dug af afsked i mine hænder.

- E. Skjæraasen -

Det blødeste bløde. Hun smyger sig gennem døren som en vind af kærlighed. Det blødeste bløde.
Smilet er ikke til at tage fejl af. Hun er glæde. Korngul og smækker. Produktet af sommerens gavmilde solstråler og et vejr, der ikke overlader meget til fantasien. Gul. Varm. Hvordan skal jeg ellers beskrive den sommer, vi er gået i gennem og stadig befinder os i?

’Du kan tilsætte et strejf af blåt, smiler hun og peger på himlen gennem vinduet. Lige nu glider hvide flødeskumsskyer over det himmelske hav, men hun har ret. Den har været glad for blå i år. Sommeren.
’Det er godt at se dig igen, August’, siger jeg og omfavner hende. Jeg indhylles i en duft af høst og solsikker. Forføres af en vej, der går direkte ind i efterårets første dage, jeg kan pludselig dufte æblerne og mærke forventningen om den saftige, sprøde, sursøde æblesmag. Har hun noget af det med sig? Bærer hun i virkeligheden en bid af alle måneder i sig? Og kunne jeg, hvis jeg anstrengte mig, blive båret helt frem til december og mærke se det første glimt af … orange? Et pift af mandarin, et blafrende lys, mørket udenfor vinduerne, den første sne, julen?

’Stop’, udbryder hun og skubber mig fra sig. Selvom du muligvis har ret, så er det ikke dér, du skal være. Det findes jo ikke. Var det ikke det, Juli lærte dig i går? Fremtiden? Den er tankespind! Der findes kun …’
’Nu!’ Jeg smiler. Det har jeg da lært. ’Men du dufter så skønt og der er så mange noter, at jeg slet ikke kan identificere dem alle sammen.’

Hun nikker bare. ’Og på samme måde dufter du af både styrke og sårbarhed. Du er lys på en mørk måde og mørk med en tone af uendelig lys. Men nu synes jeg ærlig talt at vi skulle nyde det nu, vi har og livet, der er på besøg denne første fredag i august. Det er stadig sommer. Og jeg er ankommet!’
Så spæner hun op af trappen og åbner døren til gæsteværelset med en voldsom bevægelse, kaster sig ind i rummet og smider sig på sengen. Jeg kan høre den knirke, sengen, jeg er på vej op af trappen, hun skal ikke smutte fra mig nu. Jeg er sikker på, at hun har gaver med og jeg er pludselig ramt af en kugle utålmodighed. Et rastløst projektil har smittet mig med sin kraft og jeg er klar til at tage imod. Så klar, at jeg næsten falder op af de sidste trin. Der ligger hun storsmilende på sengen, hovedet på elefantpuden, håret slået ud og sommeren i sit skød. Velkommen til at land af frodige fornemmelser. Den sidste del af sommeren, den storslåede fornemmelse af … kærlighed.

Jeg står foran sengen og må sikkert have stirret uforskammet på hende. For nu rejser hun sig op og ryster på hovedet. Rækker hånden frem og tager min. Hånd. Og så går der både sekunder og minutter, sådan føles det i hvert fald, vi siger ingenting og jeg kan høre hjertet hamre i mit bryst. Så utålmodig, så forpustet er jeg af både trappe og tur til december.
’Du vil få lidt af din gave hver dag’. Hun ser skælmsk på mig, øjnene slår smut. En lille bid, som du kan vælge at tage til dig eller give slip på. Men tøv ikke. Mærk efter, hvad siger dit hjerte? Er det noget for sjælen eller er det bare … noget ligegyldigt junk? I dag har du fået mig. Jeg er din gæst den næste måned og sammen skal vi færdes af en ny slags vej, en vej gennem august, der er noget anderledes end den, vi sammen oplevede sidste år. Og mere kan jeg ikke sige nu’.

’Nej, kom nu, helt ærligt August, det kan du ikke mene! Du kender mig jo. Jeg øver mig, hver eneste dag, men jeg er en … entusiastisk sjæl.’ Jeg skulle lige til at sige utålmodig, men jeg har besluttet at slette ordet fra mit ordforråd. Utålmodig. Sådan!
Hun ler, så fuglene flagrer op fra træerne, hvor de ellers holdt siesta.

’Jeg kan sige så meget … ’ Hun trækker det ud som et stykke tyggegummi, der bare bliver længere og længere. Så snor hun det om sine finger, lysrødt og klæbrigt, jeg stirrer på den slangeagtige masse, der dufter af barndom og købmanden på Godthåbsvej.
’Jeg er kommet for at hjælpe dig med at vække din indre, sovende guru!’ Tyggegummiet er tilbage i munden, hun gumler ivrigt og laver en boble. Smæld, så brister den og det lyserøde tyggegummi dækker hendes mund. Det udløser en latter, det ikke går at ignorere. Jeg ler med, mine mavemuskler trækker sig sammen og jeg nærmest spytter befrielsen ud. Latter, latter, latter. August er tilbage.

Så hører jeg pludselig, hvad hun har sagt.
’Min indre guru?’

Hun nikker bare.
’Jamen, jeg har da ikke, en guru er da en … sådan en, man opsøger og finder i den ydre verden, hvis man er heldig … ‘

’Jeg er kommet for at vække din sovende guru. Hverken mere eller mindre. Og nej, vi skal ikke på langfart og lede efter en mand med langt gråt skæg eller en mystisk dame bag slør og røgelse. Vi skal ind i dig. Helt derind, hvor stilhedens by åbner sine porte og … ‘
Hun rejser sig og forlader rummet. Det er tid til at lufte hundene. Tid til at holde weekend.

Jeg står tilbage og glæder mig. August er virkelig det blødeste bløde, jeg ved.
Tekst og billede, Lene Megan, august 2014

4 kommentarer:

  1. Ja, velkommen til August. Og hun er som jeg også ser henne. Gul, med blått......litt grønt også, med masse blått i. Det er faktisk et eget navn på dette, med å se ting, tall, dager i farger. Jeg er en av dem. I dag er det lørdag, og den er mørkeblå.
    Hun kom hit tidlig i dag korreks, med regn i håret...det blå. Men nå dukker den gule solen opp, og vannet dampet bort. Det er klamt.
    Jeg skal pakke min kuffert i dag. Jeg tar kun med mine luftigste plagg, for vi skal jo til varmen :) Og vi er heldigvis avklimatiserte med denne sommeren som har vært varm og het.
    Boken, Vindens skygge, har jeg klart å spare til reisen. Jeg gleder meg....til begge.
    Og kanskje jeg finner min indre guru, i det land som er litt mitt, i blodet ;)
    God helg, Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. I er sikkert vel ankommet, når jeg skriver dette. Håber det bliver en skøn ferie i det land, som er lidt i blodet dit ... ;) Spændt på at høre mere.
      Mørkeblå lørdag. Gad vide hvad farve tirsdagen så har?
      God ferie. Klem.

      Slet
    2. Tirsdag er rød..... Og det er jo i dag ;)

      Slet
    3. Netop! Her er dagen lidt overskyet og lummervarm, farven er gråblå. Men du ser jo noget andet. Og jeg er sikker på at dagen er knaldrød i Barcelona! :) Nyd det.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.