onsdag den 20. august 2014

Begå dine egne fejl




Hun fortæller mig, at hun har gået vejen før mig.
Jeg tænker, ja, du har gået din vej, men du har ikke gået min.
’Jamen’, siger hun, ’hør her, vejen er den samme. Og eftersom jeg har gået den før dig og begået den ene fejl efter den anden, eftersom jeg for vild, faldt og slog mig noget så grusomt, fald, som kostede både blod, sved, tårer og PENGE, så er der jo ingen grund til, at du begår nøjagtigt de samme fejl som mig. Vel?’

Så rækker hun mig sit seneste nyhedsbrev. ’Det her må du bare læse. Læs og lær det. Hør min historie og vid, at du ikke behøver at gentage mine fiaskoer. Du skal blot følge mit 12-trins kursus til en sundere og mere lige vej mod det, du drømmer om’. Her ser hun spidsfindigt på mig, rømmer sig og tilføjer: ’Det din sjæl drømmer om’.
Jeg ser forundret på hende. Hvorfra ved hun, hvad min sjæl drømmer om? Her går jeg selv og er kun ved at finde ud af det, for det ser ud til, at min sjæl har langt større og mere fyldestgørende drømme, end jeg i mit sind kunne udtænke. Min sjæl ved bedst. Og den ryster på sit følelseshoved af 12-trins kurser og bliv-dig-selv-i-en-fart bøger. Den ryster så meget, at jeg bliver helt svimmel.  

’Tror du ikke, at det er bedst, at jeg begår mine egne fejl? spørger jeg forsigtigt.
Hertil slår hun en hånlig latter op. Eller hånlig er ikke det rette ord, latteren er mere … overbærende. Et hun-ved-ikke-bedre-den-stakkel blik rammer mig som en fugleklat. Plask. Så render den ned over ansigtet og jeg tørrer den af med kanten af mit ærme. I dag har jeg ikke råd til at være sart. Jeg er her jo for at lære!

’Som jeg sagde til dig’, sukker hun og hendes øjne himler, ’hvis du vil spilde kostbar tid, blod, sved, tårer … så skal du da være velkommen. Men fejlene er allerede begået. Hvorfor begå dem igen, når du kan smyge dig udenom så let som ingenting? 12-trin, det står her sort på hvidt og oveni får du mit bonushæfte, hvor du lærer, hvordan du … ‘
’Stop!’ Jeg ryster på hovedet. Noget i mig skælver. ’Hvad nu hvis jeg har lyst til at begå fejl? Hvis nu at mine egne fejl er strengt nødvendige for at jeg lærer det, jeg nu skal lære? Der er visse erkendelser, som vi kun kan gøre os af bittersød erfaring. Tror jeg. Og hvad nu, hvis det skulle vise sig, at det, der var en fejl for dig, slet ikke er en fejl for mig? Tænk nu hvis lige netop det, du gjorde forkert, viser sig at være den helt rigtige løsning for mig? Det skridt, der udløser min egen sjælelige jackpot?

Hun ser vantro på mig. Så tager hun sin bog og sit hæfte samt det stykke papir, hvor jeg skulle have skrevet under. Hvis jeg altså havde valgt at købe hendes ”Kom fejlfrit frem til dit mål” kursus. Og hendes kropssprog siger mere end tusinde ord. Der er vist ingen tvivl om, at hun er overbevist om, at jeg ved at sige pænt ”nej tak” er ved at begå den største brøler i kvindes minde. En kæmpe fejltagelse! Hun trækker på skuldrene og forsvinder hen af gågaden.
Jeg har begået mange fejl. Og jeg gør det stadig. Nogle fejl begår jeg faktisk flere gange og det er der nogle, som kalder dumhed. Jeg kalder det repetition. Nogle fejl skal begås igen (og igen), før man lærer. Og venner, vi kan ikke begå fejl på andres vegne. Vi kan dele, inspirere og forsøge at hjælpe og støtte, så godt vi kan. Det bedste er faktisk, har jeg lært, det sårbare nærvær. Måske er du enig? Når vi er med hinanden og det, som er. Når vi lytter og anerkender uden at afbryde i den tro, at vi ved bedre. Når vi deler vores historier og er til stede.

Det, der vækker genklang, det, du har brug for, det vil du mærke. Så kan du gøre det til dit eget.

En fejl er kun en fejl, hvis man ikke lærer af den. Så i grunden er fejl et fejlagtigt ord.

August nikker. Hun er på vej ud af døren, men inden hun smutter ned af trappen og ud i livet, smiler hun stort og siger:

’Kan du så komme af sted. Ud og begå dine egne fejl!’
Tekst og billede, Lene Megan, august 2014

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.