tirsdag den 1. juli 2014

Vasketøj, venskab og stilhed




Solen danser mellem skyerne. Vinden puster forsigtigt til træerne og får bladene til at rasle som en vindklokke. Vasketøjet hænger dovent på tørresnoren. Jeg elsker synet af vasketøj på en snor. Det er en slags Zen, når jeg hænger tøjet ud og betragter det på afstand. Ser, hvordan det flagrer i vinden og sender en særlig duft af renhed ud i verden. Og hvordan kan man se en duft, spørger du måske og er allerede i gang med at ryste på hovedet, men jeg nikker bestemt. Det kan jeg. Faktisk kan jeg nærmest smage glæden ved synet af duften og mærke den forplante sig i hele kroppen. Jeg bliver opstemt og lykkelig.

Ved synet af vasketøj på en snor? Ja! Så simpel kan lykken være. Om sommeren.

Juni har takket af og overladt pladsen og gæsteværelset til Juli. Som sædvanlig kom hun ved midnatstid. Jeg sov, mens de omfavnede hinanden og byttede plads. Det sker ganske ubemærket. Et sekund, en dans og så er en ny måned flyttet ind. Og nu boltrer hun sig derude, Juli og inspicerer området. Sådan er det hver gang, hun skal lige have sjælen med og den slags gør man bedst alene. Påstår hun.
Det passer mig fint, så kan jeg sidde her og nyde tankerne om den sidste uge og alt det gode, jeg fik med mig. En weekend på shamanistisk grundkursus. Opfyldt af nysgerrighed og lyst til at finde ud af, hvad det egentlig handler om. Samtidig var det en slags research til kommende skriverier.

Og ikke så snart var weekendkurset forbi, før jeg fik besøg af min kære veninde Eirin fra Nord Norge. Hende har jeg skrevet lidt om tidligere, ja flere gange faktisk, for i tidernes morgen mødte vi hinanden gennem vores blogge og skriverier. Ordene bragte os sammen og siden har vi besøgt hinanden i Norge, Spanien og Danmark. Meget vand er løbet gennem åen siden da, det var tre år siden, vi sidst havde set hinanden. Men pludselig stod hun der, i lufthavnen, i ankomsthallen, og jeg vidste med det samme, at jeg havde savnet hende og vores helt særlige venskab. Tiden sammen løb som sand mellem fingrene og bød på fine oplevelser, samtaler, måltider, tur til byen, udflugt til vandet, fodspor i sandet, måger, sten og gode ord. Vi havde skønne dage i hinandens selskab.
Men ved du hvad det allerbedste er? Vi kan være stille sammen. Selvom vi snakker lystigt om både højder og dybder, løst og fast, smiler, ler og fælder et par tårer, så kan vi pludselig blive helt stille sammen uden det mindste ubehag. Tværtimod. Vi restituerer sammen. Vores stilhed kan rumme både os selv og hinanden.

Det er efterhånden gået op for mig, at stilhed er noget af det vigtigste, vi kan tage med os i relationer og i samtale. Ikke den stilhed, der kan opstå, når vi går i forsvarsposition og trækker os tilbage eller når vi fyldes af endnu uudtrykt kritik, men stilhed som en kærkommen rasteplads fuld af accepterende ro. Jeg tror, at vi alle dybest set længes efter det sted.  Den godgørende og rummelige stilhed, hvor alting begynder og ender. Dér, hvor vi virkelig kan trække vejret og være med hinanden og med det, der er, uden at føle, at vi konstant skal foretaget os noget og ændre enten os selv eller den anden for at blive lykkelige.  Alt er godt, som det er. Lige nu. Lige her.
Tak gode Eirin, fordi du er dig og tak til Juni, fordi hun delte gæsteværelset med dig! ;)

Og også et stort tak til Doreen og hendes mand Teddy, som introducerede os nysgerrige kursister til shamanisme på weekendkurset, hvor vi også fejrede sommersolhverv på den fineste måde. Men det er en anden historie og den får du senere.

For nu skal Juli og jeg være stille sammen.

 
Denne smukke gudinde er toppen af en norsk campingvogn, Jeg synes hun ligner Juli! :)

11 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt at finde skønne venskaber via bloggen :) Det lyder som et fantastisk kursus for dig :) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig skønt, Anette! :) Og ja, kurset var både godt og spændende. Mere senere. Møffer til dine fine hunde. Knus

      Slet
  2. Kjære Lene
    Jeg tenkte på dere, for jeg visste jo at Eirin ville komme på besøk.
    Jeg ser på dine bilder her fra Instagram, at hun hadde med skinke til deg, Fenalår.
    Jeg har sette etter boken jeg lovet å sende deg. Har ikke funnet den enda, men vet den er her et sted.....leter videre.
    Så spennende med det kurset i shamanisme dere var på.....gleder meg til å høre om det.
    Ja, så er juli her. I dag har hun gjort himmelen mørk, og sendt regndråper ned, for så å sende sol, og i neste øyeblikk regn igjen. Jeg forstår meg simpelthen ikke på henne. Men hun har nok en morsom humor, og erter oss litt, tror du ikke?
    Ønsker deg en herlig sommer, Lene. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sylvia. Nu har helt glemt, hvad det var for en bog, men jeg vil glæde mig til modtage den, hvis/når du finder den. Tænker, at hvis det er meningen, så finder du den! ;)

      Juli er alsidig indtil videre, men varm, det er hun! Hedebølgelunefuld.

      Tak for dine herlig ord. Vi skrives ved. Knus!

      Slet
  3. Så fint med venskaber skabt via bloggen, syntes jeg. Spændende kusus glæder mig til at høre mere om din oplevelse. Og dejligt du er tilbage :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så fint, Tina. Der er venner alle vegne! :)

      Knus

      Slet
  4. kære:) megan

    tak for dit duftende billede af vasketøjet!:) jeg forstår godt, at det gør dig lykkelig. jeg tror, vi er mange, som har det sådan.
    kender du bogen karitas? den handler om lige præcis det billede. og den følelse. og meget mere! den er fantastisk, synes jeg. bogen er selvfølgelig fuld af ord, men når man rejser ind i den, forsvinder de hurtigt, og en stor og smuk stilhed vokser frem. en magisk, barsk og anderledes nordisk verden. den var svær at læse i starten, syntes jeg, netop pga. af stilheden, og det fik mig til at tænke på, hvad det kræver af en forfatter at skrive sådan - og af en læser at læse den? jeg tænker, at forfatteren bare skriver sådan, fordi hun gør det, og hendes læsere læser sådan, fordi de gør det, men måske er det også noget omkring mod? mod til at turde stilstanden og mørket, fx. at der ikke sker noget på mange sider med rustrød, islandsk natur, på overfladen, men under den, jo.
    det minder mig om, når (nogle) gamle mennesker, skriver eller maler. de tør give slip. de tør forsimple. jeg synes, det kan være smukt at se den udvikling i deres værker. vemodigt på en måde. og det er sikkert ikke noget, man kan fremprovokere. det er nok noget, man er nødt til at vokse med, at være i.

    dit billede af vasketøjet tog mig også med til et andet billede: jeg kender en mand. ikke særlig godt. han har blå, blå øjne, og i dem ser jeg altid duftende vasketøj på en snor, sommerhus, blafrende, hvide gardiner, gamle både, sand under fødderne. er bestemt ikke forelsket;) men jeg synes, det er så morsomt, hvor billeder kan tage én med hen.

    det lyder dejligt, alt det du oplever i dine sommerdage, megan. stilhed med veninde og natur. du har meget at gemme i dit hjerte.

    alt for nu - varme klem til dig fra laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila, jeg har ikke læst Karitas, endnu, men jeg har læst Karlsvognen af samme forfatter og er faktisk i gang med "Fra Hus til Hus". Åh, jeg elsker den måde, hun skriver på, billederne, humoren, det islandske ... pudsigt at du kommer i tanke om det. Og dog. Vasketøj vækker på mange måder sanserne til live og sender billeder i vores retning. Duftende billeder.

      Laila, det er så vidunderligt med dine kommentarer og at du deler alt det, der opstår i dit møde med mine ord, det giver mig virkelig meget. Jeg bliver så inspireret til at skrive videre, det skal du bare vide, tusind tak! :)

      Manden med de blå øjne. Vasketøj på snor, sommerhus, blafrende gardiner, gamle både ... du, jeg må vist ud til havet i aften.

      Sommerklem til dig

      Slet
  5. kære megan

    tak for dit svar:)

    jeg håber, du fik en skøn tur til havet!;) jo, det er godt at være en drømmer, tror jeg!

    pudsigt, at du netop er i gang med at læse karlsvognen og fra hus til hus! og at vasketøjet fik banet sig vej ind i mellem. en budbringer, måske? dejligt:) du også kan li´hendes bøger. ja, man rejser virkelig til et helt andet sted med dem - føler jeg.
    og måske alligevel ikke så langt! det er jo historier fra vores egen nordiske verden. og af en eller anden grund er jeg altid på rejse dén vej. i bøger eller i naturen. til måske en slags gammel, fælles nordisk sjæl.

    tak, for dine fine ord til mig. jeg vidste det godt, og jeg tænker også, du ved, at jeg er glad for dine tekster. de har en særlig betydning for mig. fra mit hjerte tak:)

    alt for nu - varme klem fra fyn og mig

    SvarSlet
  6. Kære Lene, en ny relation optager mit sind i disse dage, for selvom jeg hyggede mig meget sammen med det menneske, så kunne jeg ikke finde ud af, hvorfor jeg er fuldstændig færdig af træthed her flere dage efter. Ved at læse dine ord er det lige gået op for mig, at det skyldes manglende stilhed. Hjertelig tak for at lære mig om mig selv. Kærlige kram og tanker til dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det bare dejligt at høre Louise <3. Det er så vigtigt at værne om sin egen stilhed og de pauser, vi har brug for til at restituere. En god balance er alt!

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.