onsdag den 23. juli 2014

I eventyrets navn




Vi har alle sammen i os et kontinent af uudforsket personlighed.
Velsignet er det menneske, der en Columbus i forhold til sin egen sjæl.
– Ukendt -

Så hun rejser gennem forskellige landskaber og nye kontinenter. Tager på opdagelse i det, hun vælger at kalde sin sjæl. Sit indre, et slags landkort bestående af både kendte og ukendte regioner. Der er steder, hun helst vil undgå, fordi de tidligere forvoldte så meget smerte, men egentlig aner ikke hun, om det, der fyldte hende med sorg, stadig findes dér. Hun husker bare smerten og de forfærdelige tunge følelser og derfor rejser hun udenom. Indtil en dag …
Hun beslutter sig for at være en iagttager. Det passer fint til den, hun er, nysgerrig og med lyst til at tage på eventyr. Så hvis jeg nu beslutter mig for at iagttage mig selv, siger hun og nikker, følelsen er god, så behøver jeg ikke længere at blive så grebet af det, jeg ser og mærker. Jeg registrerer det blot. Jeg betragter og jeg accepterer, at mit indre landskab er fuldt af forunderlige og tilsyneladende mærkelige steder. Tanker, følelser og små sensationer. Men i stedet for at flygte eller fordømme det, jeg møder, så stiller jeg mig nysgerrigt til rådighed i eventyrets navn.

Jeg er ikke ekspert. Men jeg har levet i mange år. Hun nikker. Og selvom jeg har begået mange fejltrin og befundet mig for længe i situationer, hvor jeg kunne have valgt at gå, så har jeg lært noget. Og er det ikke det, livet handler om? At lære? Tanken er god. Hun vælger at tro den. For ellers skal man bestemt ikke altid tro sine tanker, det har hun også lært. Bitter erfaring. Sikke nogle triste historier hun valgte at tro på. Men den tid er forbi, nu lader hun tankerne bringe hende alle historierne, så hun kan betragte dem, denne gang lidt på afstand velvidende, at hun ikke er sine tanker. Eller alle de gamle historier. Det er på tide at vælge nye tanker og skrive nye historier. Hun finder pen og papir frem. Og et gammelt landkort, der minder allermest om de skattekort, hun husker fra sørøverhistorier. Kan man ændre et gammelt landkort, kan man tilføje nye steder og simpelthen … rejse kortet nyt?
Historierne serveres. Gang på gang. Tankerne ved ikke bedre, de er ikke så gode til at finde på nye historier. Så fortællingerne er lidt slidte og ofte, finder hun pludselig ud af, er de slet ikke sande. Fiktion. Simpelthen. Og så kan man jo bare le højt af det faktum, at man engang troede, at de var virkelighed. Ha ha ha. Hun sidder helt stille og smiler for sig selv. Det gør tankerne lidt desperate, hun reagerer anderledes end før.

Hvem er den kvinde, der roligt sidder og ser på historierne i lyset fra et gammelt smalfilmsapparat? Ja, for så gamle er de fleste af historierne, nogle af dem er endda fra før hendes tid. Båret gennem tiden af kollektiv energi og gammel tro. Sikke en pærevælling. Hun rejser sig brat og tankestrømmen stopper. Jeg vil ud og finde nye historier, siger hun højt og jeg vil kun vælge de gode, kærlige tanker. Vel vidende at jeg aldrig kan stoppe min tankestrøm, har jeg dog alligevel et valg. Jeg kan vælge, hvad jeg tror på eller ej. Og tro flytter ikke bare bjerge, den skriver også historier og laver om på sandt og falsk. Faktisk er troen alt.

Udforske. Blive siddende lidt. Ikke have travlt, men være åben og tage imod. Rejse uden nødvendigvis at ville ende et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Tro på, at livet bringer gaver, hvis man rejser med hjertet fuld af kærlighed. Og give alt det gode videre, så de gode historier kan vokse sig store og stærke og blive til den virkelighed, vi vælger som vores.

Hun begiver sig på vej. Og det tror du måske ikke på, for hun sidder jo dér på puden med lukkede øjne. Der er helt stille i og omkring hende. Dybt i sjælen, et sted i hende selv, findes en slags eng fuld af stilhed. Og der starter rejsen, igen og igen, i stilhed og med ingenting. Der bor eventyret. Og kærligheden.

Tekst og billede, Lene Megan, juli 2014

6 kommentarer:

  1. Å sitte helt stille, og reise i sitt eget indre , ta frem historier, sanne eller fiktive......så deilig å kunne flyte avsted.
    Min første dag i ferien, herlig!!! Jeg nyter det til fulle!!!!!
    Jeg har bestemt at jeg skal ta frem en bok, og få lest den ferdig. Ja, den er påbegynt, men jeg har lagret noe av det i minnet. Og handlingene i den foregår der jeg skal holde ferie, om litt.........
    Du vil forstå hvor det er ganske snart, Lene ;)
    Ønsker deg gode dager fremover......kanskje helst i skyggen?
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ønsker dig en fantastisk dejlig og lang ferie. Det bliver skønt. Smiler, når du skriver at du vil tage en bog frem og få læst den færdig. Det får jeg jo altid gjort, men jeg har det på samme måde med strikketøj. Hvis jeg starter, bliver jeg aldrig færdig! :D

      Tror jeg ved, hvor du/I skal hen. Men jeg venter spændt.

      Knus

      Slet
  2. dejligt, du finder din egen vej!:)
    på puden, der måske flyver afsted... til drømmeland, virkelighedsland og mange flere lande?
    forsat god rejse, megan!:) og mange varme klem fra laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ønsker for alle, at de må finde deres egen vej og håber ydmygt, at mine små historier kan inspirere og hjælpe lidt på vej :)
      Tak Laila - også god rejse til dig og sommerklem!

      Slet
  3. Du kan tro dine små historier inspirere og giver stof til eftertanke, for mig giver de mig modet til at tro på forandringen og samtidig en trøst i at ting tager tid, processen sker langsomt men den lever :-)
    Knus til Dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Tusind tak for dine ord. Det glæder mig, igen og igen, at mine små historier kan inspirere og give mod og kærlighed videre. Vi skal (også jeg!) huske at give os selv både tid, omsorg og kærlighed. Processer er gode, men de har deres egen cyklus og langsomhed. Ting sker, når de skal ske. Det har jeg lyst til at skrive en lille historie, et indlæg om i dag.

      Og så må du have en skøn ferie sydpå. Nyd hvert sekund!

      Knus

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.