torsdag den 12. juni 2014

København - nu uden bekymringer!




Jeg elsker at tage regionaltoget, det langsomme tog og sætte mig i stillekupeen. Og i går var stilheden endnu mere kærkommen, fordi jeg skulle læse videre i en fantastisk bog, som jeg muligvis skal oversætte til dansk. Tænk at blive kontaktet om så spændende en opgave! Så jeg læste, mens toget bumlede sin vej til København og standsede på alle stationer. Det er hyggeligt, når folk stiger af og på. Nye ansigter dukker op og de, som også vælger stillekupeen, sætter sig forsigtigt og ånder lettet op. Og guderne skal vide, at det er en velsignelse at slippe for høj snak i mobiltelefoner, højst personlige samtaler og lyden af SMS beskeder, der konstant tikker ind. Stilhed er en sjælden gave.
København. Stige ud på Hovedbanegården og følge menneskemængden op af rulletrappen. Op til gadehøjde og ud i den summende forventningsfulde stemning af ankomst og afrejse. Selv ankom jeg med spænding i maven, for jeg skulle mødes med en vældig hyggelig norsk kvinde, Sylvia, som har bloggen Kanel og Sukker.

Vi havde en skøn eftermiddag. Frokosten blev indtaget i Stræderne. Her sad vi på første parket og så på mennesker og lod også blikket glide op af husmuren. Har du lagt mærke til, hvordan København ser ud øverst oppe? De fine husfacader og små hemmelige balkoner med udsigt over byen. Der er farver og der er historier.

Dagen blev en skøn inspirationsdag med kreativ snak og input af alverdens slags. Ja, for vi besøgte blandt andet rejseboghandlen Tranquebar i Borgergade, som jeg varmt kan anbefale. Der bydes på en himmelsk samling af bøger fra hele verden, som er delt op efter lande og kontinenter. Bordene bugner af bøger og små kunsthåndværker i skønne farver.

 
Jeg kom selvfølgelig ud med to bøger, men fandt også nogle små skatte i form af et grønt hjerte fra Afrika og nogle meget fine bekymringsdukker fra Guatemala. Ifølge legenden fortæller Mayaindianerne deres bekymringer til dukkerne, før de går i seng. De lægger dukkerne under hovedpuden og når de vågner, har dukkerne fjernet alle deres bekymringer.  Det kunne jeg ikke stå for, jeg glæder mig til at indvie min personlige dukke i bekymrende hemmeligheder og lade dukken fjerne dem, mens jeg sover.  Dukkerne er også en skøn gaveide, så der kom lidt ekstra med i posen.

 
Og så på café! Pludselig blev himlen mørk og regnen trommede mod gader og stræder, men det var den slags sommeregn, der er nærmest poetisk. Den kalder duftene frem og berører blidt huden, så man kan bare gå videre og lade sig bestøve. Vi fandt vejen til Café Norden og spiste himmelske kager og drak god kaffe, inden vi begav os tilbage mod Hovedbanegården, hvor Sylvia skulle have bussen videre og jeg skulle finde mit tog tilbage til provinsen. I stillekupe naturligvis.
Tak Sylvia, for en dejlig dag med god snak og latter. Og masser af inspiration!  

 
Og Juni, spørger du? Hun var selvfølgelig med os. Også hun har købt sig en bekymringsdukke og efter sigende har den sovet under hendes hovedpude i nat, efter at være blevet indviet i en af Junis udfordringer. I dag er alt godt, påstår hun, bekymringen er væk, dukkerne kan deres kram.
På billedet ovenfor ses Sylvia foran Tranquebar. Juni nægtede at lade sig fotografere! ;)
 

2 kommentarer:

  1. Hei Lene
    Ja, det var en helt fantastisk dag vi hadde sammen i KBH. Og timene gikk så altfor hurtig. Vi kunne snakket i timesvis om alt mellom himmel og jord.
    Juni satt på den blå stolen, hun, og fiklet med min iPad, innen jeg gikk inn i butikken. Ser du ikke at hun lige har drukket en Carlsberg? Det var for å holde meg med selskap. Jeg tar alltid en øl når jeg er på ferie i DK.
    Siste natt her i KBH . I morgen går turen hjem til Norge igjen. Og kanskje jeg må finne en stillekupe på toget,, så slipper jeg all larmen på min lange reise hjem.
    Til vi sees, på gjensyn. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig hyggelig dag, Sylvia, lad os gøre det igen, næste gang du kommer til København! :) Jeg ler af din fortælling om Juni, som drak øl og fik din iPad til at gå i udu! :D Ja, hun elsker at drille. Men akkurat nu er hun sød og gavmild med vejret, håber det holder til næste uge, hvor jeg får besøg! ;)

      Vi ses, ja. Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.