tirsdag den 20. maj 2014

Udenfor sæsonen (2)



Dagen efter. Endnu en kop morgenkaffe og fuglesang. Sol. Det er en skøn årstid, jeg nyder at være her udenfor sæsonen. Her nord på øen har vi det næsten for os selv, her er ingen turister endnu og en dejlig stilhed ligger som et slumretæppe over landskabet.

Vi nåede ikke helt ned til sydspidsen af øen i går, men drejede af og gik en tur på Alvaret. Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt, var, at jeg havde mit første møde med de vilde orkideer. Jeg troede bare de så anderledes ud. Siden drog vi til Färjestaden og spiste frokost. En velsmagende lakseburger og et iskoldt glas hvidvin. Og så en tur til Borgholm, solen badede byen i lys og det var lunt. Den slumrede stadig, Borgholm, var ikke rigtig vågnet endnu. Udenfor sæsonen. Vi købte kanelboller med hjem og nød dem med kaffe i haven. En pludselig indskydelse, så kørte vi helt nordpå og har nu været helt på nordspidsen af øen og hilst på Lange Erik, fyret, der vogter øen og havet.

Det er vores anden dag i huset og på Øland. Jeg tænker igen over tiden og hvordan man må vælge at synke ned i nuet. Blive lige her, hvor kaffen står og bliver kold. Jeg skriver, mens opvaskemaskinen laver sin snurrende lyd, mærker følelsen af papiret, en blød fornemmelse. Pennen har helt sin egen melodi, mens den danser over papiret. Det er let at forlade nuet og skrive om planer. Hvordan vi om lidt drager en tur til Kalmar. Sightseeing og shopping er på programmet. Det er let at tænke på aftensmad og på, om vi mon finder et sted at købe frisk fisk, som vi kan grille. At blive i nuet er en sand kunst. Lytte til fuglene og ikke tænke på noget som helst andet.

Jeg indser, at jeg kommer tættere på nuet, når jeg samtidig skriver om det.

Men bedst er det slet ikke at tænke. Se hvordan solen kaster lys mellem træerne og skyggerne laver mønstre over den dugvåde plæne. Drikke lidt  mere af kaffen og høre en hund sukke. Lige nu, kolde fødder, klokken er ni. Uret hænger på væggen foran mig. Store sorte tal minder om tidens gang. Lyset spejler sig i urets glas og hundene snorker om kap med opvaskemaskinen. Der er ingen internetforbindelse, en sand velsignelse. Det er faktisk en lykke at være foruden. Skrive ord med en lilla pen i hånden og mærke, hvordan bogstaverne formes og hvert enkelt ord bliver til. Ikke for hurtigt, jeg øver mig på at give tid. Og det er selve livets gave at give sig selv tid. Så begynder tiden at komme.

Lyset ændrer sig lidt efter lidt, en ny firkant af sol finder vej gennem vinduet og lægger sig omkring "Turen går til Sydsverige". Øland er solens og vindens ø proklamerer turistskiltene. Indtil videre passer det. Sol og vind, frisk vejr. Men på aftenturen var det iskoldt. Bidende kom natten og fandt vej til øen. Vi frøs og glædede os til varm te i stuen ovenpå. Jeg faldt i søvn og fik den ikke drukket. Men det var skønt at være døsig efter en dejlig dag på Øland og vide, at efter nattesøvnen ventede en ny dag. Fuldmånen mærkede jeg ikke noget til.

Nu går turen til Kalmar. Over broen fra øen og tilbage igen. Udenfor sæsonen.

2 kommentarer:

  1. Så deilig ferie dere har, i Sverige. Må dere nyte hver dag.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Sylvia, det var en dejlig ferie. Anbefaler Øland! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.