tirsdag den 27. maj 2014

Sommertanker




Hun har sat vand over til kaffe, jeg kan høre kedlen koge i køkkenet ved siden af. Skridt over gulvet, hun har fokus på sit forehavende og allerede nu kan jeg dufte kaffen og den søde forventning om, at hun vil servere den med mælk. Stille den på bordet foran mig og måske sætte sig for en stund, så vi kan tale lidt om dagen og vejen.
Det er morgen på matriklen, solen er for længst stået op som den gør det på sommerdage. Så tidligt, at det stadig er nat, forlader den sit skjul og rejser sig på himlen som et løfte. Smilende og uden tøven glider den langsomt i position, hele tiden i bevægelse uden at vi opdager det. Og pludselig er det morgen, dagen kalder, uret ditto, der brygges kaffe i køkkenregionerne og hundene er i haven.

Maj kommer ind af døren med min røde kop, der er mælk i kaffen, hun har fuldstændig styr på det. Mit hjerte glæder sig, da hun sætter sig på stolen overfor mig med sin egen kaffe. Bare sidde her lidt, siger hun uden ord og lade øjeblikket få fat. Jeg mærker noget sitre i mit indre, en slags stille længsel, jeg føler, at der er nogle ord, jeg skal sige til hende. Men de udebliver. I stedet lytter vi til stormen, der boltrer sig og får træerne til at danse. Raslende bevæger de sig i vinden, mens store skyer glider ind over landskabet.
’Er det sommer nu?’ spørger jeg uden at forvente svar, men hun nikker smilende.

Det tidspunkt, jeg har længtes efter. Ventet på. Som om jeg har rejst gennem min egen vinter og bevæget mig gennem mørke stationer og byer uden lys. Vinter og venteværelser, tomme perroner og toge, der forsinkes på grund af snestorm. Isblå dage så korte, at de nærmest er små glimt. Og et vendepunkt, der næsten er usynligt, men fra det tidspunkt bliver dagene længere og håbet vokser. Det bliver sommer igen.
En dag vil jeg vågne og opdage, at verden har forandret sig. Solen har vokset sig stor, varmen glider ind fra horisonten og griber fat om mit kolde vinterhjerte. Noget smelter, tør og en lille glæde spirer som en forårsblomst. Fra da af går det stærkt. Og en morgen sidder jeg med min kaffe i en rød kop og spørger forsigtigt Maj om tidspunktet er kommet, for jeg bliver altid i tvivl om jeg egentlig er ankommet. Jeg er blevet så vant til at rejse.

Når man nogensinde frem? Og hvordan ryster man fornemmelsen af bumletog af sig, når man først er ankommet? Hvordan sikrer man sig, at man nu også er i stand til at nyde de gode øjeblikke, når de folder sig ud? Man har rejst så længe, ventet og håbet og pludselig er de dér. Hvordan drikker man øjeblikkets nektar uden at holde krampagtigt fast og ønske sig, at det aldrig vil forsvinde? Det er som en evig bevægelse gennem timer, dage, måneder og årstider.
’Hvordan kan du være tilfreds med bare en måned?’ spørger jeg Maj, som ryster på hovedet. Det har hun aldrig stillet spørgsmålstegn ved, hun er tilfreds. Alting er, som det skal være. Ønsket om at fastholde og stoppe tiden er noget, vi mennesker finder på. Træerne har ingen forventninger om at danse i sommervinden forevigt. Alting har sin tid, folder sig ud og trækker sig sammen i en perfekt cyklus. Rapsen afblomstrer, men nu står valmuerne frem i al deres pragt. Nye blomster kommer til, det hele bliver grønnere indtil det en dag eksploderer i en kæmpemæssig orgasme. Så starter det forfra igen.

’Jeg vil bare blive her lidt’, siger jeg til Maj og knuger min røde kop. Der er stadig kaffe, solen glider gennem vinduet og rammer skrivebordet. Vinden tuder og hun nikker, vi bliver siddende lidtog et nyt øjeblik lander som en sommerfugl i stilheden mellem os.  Jeg kysser det forsigtigt og forsikrer det om, at jeg ikke vil forsøge at holde fast. Jeg ved efterhånden bedre. Eller gør jeg?
 
Tekst og billede, Lene Megan, maj 2014

3 kommentarer:

  1. Hei Lene
    Sommertanker, ja. Det er noe viNordboere lengter etter hvert år, sommeren.
    Vi holder ut den lange, kalde vinteren, fordi vi vet at vi belønnes med en sommer.
    De somrene det har regnet og regnet.....ja, da blir vi litt frustrerte, for det er jo ikke det vi har lengtet etter. Kommer det en dag med litt sol, ja, da løper vi ut, og nyter de varme strålene.
    Jeg håper årets sommer blir som fjorårets, med lange, varme dager, og kanskje en tropenatt i ny og ne?
    Om litt er juni her........
    Jeg sender deg en Mail, for om to uker er jeg i KBH :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sylvia
      Glæder mig til at høre fra dig og håber at vi ses i København. Det kunne være så hyggeligt! :)

      Knus og god Kr. Himmelfart og weekend - jeg tager i sommerhus.

      Slet
    2. Jeg kan ikke finne din e-Mail adrs. Kan du være så snill å sende meg noen ord?

      Ps: så deilig at du tager i sommerhus, Lene. Nyt det.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.