onsdag den 7. maj 2014

Maj ejer ingen




Maj ejer ingen. Hun smiler, kommer dansende ind i stuen med en kop kaffe. Det damper fra koppen og lyden af skvulpende væske blander sig med dråberne, der blidt rammer vinduet. Det er en diset regnvejrsdag.
Jeg fandt på månederne. Det var jo oplagt. Allerede fra starten var de med mig og gjorde sig til. Skriv om os, gør noget med os, for vi er her og du er del af helheden. Hver måned sine kendetegn. Det var slet ikke svært, de skrev jo nærmest sig selv. Og efterhånden følte jeg, at jeg kendte dem. Månederne. De blev mine personlige venner, de flyttede ind på pensionat og gæsteværelse. Vi havde gode samtaler, de lærte mig meget. Deres historier skrev sig selv og jeg lod mig fortrylle. Det var som om jeg sank et skridt dybere ned i nuets muldjord og lærte at forstå årstidernes magi. Den måde, tingene hænger sammen på. Og jeg følte mig ikke længere adskilt, jeg var blevet en del af en større cyklus og på mange måder lærte jeg også at forstå mig selv bedre. Gennem månederne og deres særlige kendetegn.

Det var hos mig, at den første måned bankede på en tidlig morgenstund og flyttede ind på det, jeg valgte at kaldte mit pensionat. Det var til mig, at de fortalte deres historier og det var min subtile erfaring og visdom, der strømmede gennem deres historier.
Og nu påstår hun, at jeg ikke ejer hende. Maj. Det var da mig, der pustede liv i hende. Jeg skabte hende, gav hende personlighed og jeg stillede sågar et værelse til rådighed. Hun flyttede ind og jeg skrev om hende. Samtaler opstod, vi udvekslede visdom, så naturligvis forholder det sig således. Hun er min.

Hun ryster på hovedet og placerer sig på stolen foran mig. Hun skygger for udsigten, dråberne mod ruden og det disede landskab i grønt.
’Du ejer ikke dine historier. Du ejer ikke dine ideer og du ejer heller ikke mig. Maj ejer ingen’. Smilet bliver større, hun morer sig lidt, det er jo i grunden ganske komisk, at jeg skulle få den tanke. Hvordan kan jeg dog tro? Ord har det med at flyve, de skal ikke fastholdes. De skal vækkes til live, gives vinger og gives videre. ’Fryd dig i stedet for, at de valgte at lade dig være landingsplads. At de lettede fra din sjæl og fløj gennem dig, videre ud i verden, universet’..

’Har du egentlig tænkt nærmere over, hvad det er, der sker’? Hun ser på mig, blikket er en anelse alvorligt og jeg forstår, at det her er en slags lærestreg. For sådan kan hun nemlig også være, Maj. Og måske er det netop i det øjeblik at jeg forstår, at jeg ikke ejer hende. Hun har sine egne meninger.
’Du identificerer dig. Derfor begynder det at blive svært. For det første holder du krampagtigt fast på det, du har skrevet. Men samtidig vil du nødig sættes i bås. Du vil gerne vise, at du er mere end dine historier. Og det er i grunden også sandt. For når først historien er sluppet løs, sidder du tomhændet tilbage. Du kan ikke kalde den tilbage. Du må blot stole på, at du vil få ny inspiration og at nye historier vil vælge at lette fra lufthavn’.

Det er når vi identificerer os, at smerten opstår. Ordene smælder i min sjæl. Egoet krymper sig, det vil gerne være en identitet og høste ære og hæder for det, den gør. I egoets hav opstår perfektionismen og dermed også de mange begrænsninger, fordi det er svært at vide på forhånd, om det man foretager sig er ”godt nok”. Og det vil man jo gerne være, god nok.
Egoet vil være. Nogen. Noget. Men sjælen vil bare skrive. Den vil lytte til livets musik og være en del af den større komposition. Den tager imod og åbner sine arme og sit hjerte. Den har ikke behov for at eje og den har slet ikke behov for at identificere sig. Sjælen er fri. Og når man formår at skrive fra sjælen, bliver man en del af den vidunderlige frihed, hvor ingenting kan ejes eller sættes i bås.

’Og man bliver overrasket’! Maj ler højt. ’Det er så fantastisk og eventyrligt, når man forlader sindet og dets kringlede kroge om hvordan. Fordomme, spådomme. Når man vælger at lytte til den dybe musik, der rumler i undergrunden og erkender, at man er en fri sjæl. Man griber noget uden at begribe det. Man lader komme, giver plads til leg og skaber et slags frirum for ordene, så de kan boltre sig’.
Mig ejer ingen. Så sandt som det er sagt. Som Maj folder sig ud i de tunge landskab, der bliver grønnere for hver dag. Alt er muligt, når man ikke hæfter sig ved fortid eller fremtid, men drikker af øjeblikkets nektar som humlebien af blomsten.
Har du lagt mærke til, at sandheden er en fri sjæl? spørger hun pludselig. Det er et interessant spørgsmål. Og det har jeg faktisk lagt mærke til. For når man skriver fra sjælen, så opstår der ofte øjeblikke af ren og skær sandhed, der bare drypper ud mellem ord og linjer. Det er som om, der sidder nogen indeni, som er langt klogere og som slet ikke synes at det er svært at skrive og give udtryk for det, der rører sig. Nogen, som har fingeren på livets egentlige puls og som med forunderlig smuk stemme kan synge den sang, man blot sporadisk kunne mærke, men som man altid længes så inderligt efter.
Og mig ejer ingen.
 
tekst og billede, Lene Megan, maj 2014

 

4 kommentarer:

  1. kære megan

    sendte dig en besked lige nu, som forsvandt. bare så du ved det, hvis to beskeder pludselig dukker op.

    men jeg skrev: tak for vigtig filosofi!!:)

    jeg forestiller mig, du plukker dine fine tanker fra himmelen og jorden - og alt midt i mellem. jeg har ikke så brugbare tanker for tiden, så jeg vil ikke kommentere, men har bare sådan en lyst til at sende dig en kornblomst!!:)

    i min søgen efter den, fandt jeg et fantastisk billede, også af en kornblomst, men så meget mere. det lader sig bare ikke gøre at kopiere og sende, derfra hvor jeg kan finde det på nettet. og jeg kan ikke sende dig min bog! så hvad gør en klog? du må have titlen, hvis du har lyst til at se det: det skyggeagtige selv af peter birkhauser.

    en rigtig maj dag i dag: regn, sol, storm og stilhed - på én gang! vidunderligt!:)
    ønsker dig en rigtig dejlig dag - fra laila


    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila, tusind tak, tror faktisk kun der kom en besked! :)

      Jeg ser kornblomsten for mig, men jeg kan ikke finde noget under den titel, du nævner. Tak alligevel, selve billedet for mit indre er fint. Maj, regn, sol, storm og stilhed. Nemlig. Snart skal jeg ud og gå i regnvejret med hundene.

      Håber du har en fin dag. Knus.

      Slet
  2. Hei Lene
    Du har et innlegg 14 mai som vises som link inne hos meg, men den vises ikke her i bloggen!!!!
    Ville bare si ifra....
    Ha en fin dag.

    SvarSlet
  3. Jeg har fundet frem til dit Skrivehus for ganske nylig. Det er en fornøjelse at kigge indenfor og læse, hvad der dumper ned og lader sig udtrykke gennem din pen eller tastatur. Også jeg holder af at udtrykke mig og både i ord og billeder. Tak for at du holder døren til dit hus åbent og lader ordene og billederne flyde ud til os andre til inspiration og eftertanke.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.