onsdag den 16. april 2014

Sjælens agenda




Hvis du virkelig er din vej, så bliver du også til, mens du går. Skridt for skridt. Når du giver dig tid, mærker efter og lytter til den stille stemmes visdom, folder det hele sig ud på magisk vis.
Sådan er det i øvrigt også med skriverier og den intuitive skriveproces. Ord for ord folder noget sig ud. Det er både eventyrligt og overraskende.

Giver du dig selv lov til at skrive helt intuitivt? Og lytter du til din intuitive fornemmelse og lader den bestemme, hvilken vej du går? Jeg lover dig, hvis du tør, så bliver du helt din egen magiker.
Nu tror du måske, at det er April, der er kommet ind i mit skriverum med kaffe og ord. Men sandheden er, at hun er ude og vandre. Hun stod op klokken fem, døren lukkede sig stille bag hende, men en kølig vind slap ind. Den vækkede mig.  Jeg skyndte mig hen til vinduet og så April betræde den spæde solopgang. Hun havde vist et møde med æbletræet i baghaven og så var der også noget med fuglene. Jeg ved det, hun kan være en smule hemmelighedsfuld, men jeg tilgiver hende. For hun kommer altid tilbage med en vidunderlig duft af liv i håret. Den friske, kølige luft giver hende røde kvinder og så synger hun så smukt. Jeg kan høre hendes stemme længe inden hun igen står i entreen og smider sin frakke på stumtjeneren.

Ordene? Jo ser du, de kom et helt andet sted fra. De er ikke noget, jeg kan tænke mig til, det er mine skriverier efterhånden sjældent. Tankerne har det med at forvirre processen. De har en forkærlighed for kasser og de vil altid have en logisk forklaring på, hvorfor der står, som der gør og hvad jeg egentlig mener. Længe før ordene har skrevet sig til ende. Det gør mig træt. Det ødelægger min glæde, ofte ender det med, at jeg forlader mit skriverum og smækker med døren. Jeg kan ikke leve op til tankernes betingelser. Deres ukærlige og til tider fordømmende måde. De er bare usikre og bange, har April sagt til mig, lad dem være. Giv dem kærlighed og vis dem, at der ikke er noget at være bange for. Det er først når vi vælger at blive i vores kasser og lade tvivlen bremse os, at vi har grund til at være bange.
Det kan være skræmmende at bevæge sig udenfor kasser og tankelogik. Men når man har valgt at følge sit hjerte, så går man hele vejen. Det er målet. Vejen. Og den går op og ned, vejen, der er dybe dale og høje bjergtinder, hvorfra man kan skue langt. Og nej, man kan ikke se ind i fremtiden. Men sig mig, hvorfor vil du så gerne derhen? Hvad er det, du håber at finde i fremtiden, som du ikke har her? Lige nu, i dette øjeblik? Har du sat en masse betingelser op i forhold til, hvad der gør dig lykkelig? Hvis bare jeg … og så løber du videre i håb om, at du ramler ind i lykken ved næste vejkryds. Glem det.

Glem det, sæt dig ned og mærk jorden under dig. Se, hvordan små grønne spirer skyder op af jorden.  Se, æbletræerne blomstrer. Og fuglene kommer langvejs fra for at være med. Svævende gennem Europa og til lige netop det sted, hvor du befinder dig nu. Her. Lyt til stilheden, mærk hvor godt det gør, når du søger den i dit eget hjerte. Lyt til den stille stemme og opgiv al kamp. Lad tankerne være tanker, for det er alt, de er. Tanker. Og du er ikke dem. Du kan vælge at sidde her og se morgenen folde sig ud. Betragte skyerne, som de forsigtigt begiver sig over himlen, for lige nu er vinden stille og alt ånder fred. Det ændrer sig måske senere, men hvorfor skulle du bryde dig om det?
Du er. Perfekt. Akkurat som du er. Og du er. Lige nu.

Der findes ingen fremtid. Det er blot tankespind. Vi kan rejse gennem tankerne og vi kan fjerne os fra livet og fra os selv. Søge i øst og i vest og lytte til kloge mennesker, der fortæller os hvordan. Vi vil jo så gerne dele og sprede vores erfaringer, så vi ikke har levet forgæves. Men vi kan ikke lære af andres erfaringer. Vi må gøre dem selv, vi må turde begå fejl, snuble, falde og rejse os op igen. Vi må erkende. For den subtile forståelse, vi egentlig søger, findes ikke et sted derude. Der findes kun en sandhed og den bor dybt i dig selv. I din sjæl.
Det er blevet min rejses overskrift. Sjælens agenda. Jeg troede, at jeg havde en forkromet plan og jeg satte mig fine mål, som jeg i et stykke tid gjorde alt for at nå. Men livet ville det anderledes. Det gik i en anden retning, end jeg har forventet. Og nu har jeg besluttet mig for at give slip. Slippe alle mine forestillinger om hvordan og hvorhen. Noget vil fortælles, skrives og leves. Nogen pusler og rumsterer og en stille stemme hvisker. Der findes en anden vej, en anden måde.

Hvis du virkelig er din vej, så bliver du også til, mens du går. Skridt for skridt. Når du giver dig tid, mærker efter og lytter til den stille stemmes visdom, folder det hele sig ud på magisk vis.
Lytter du til din intuitive fornemmelse og lader den bestemme, hvilken vej du går? Jeg lover dig, hvis du tør, så bliver du helt din egen magiker.

For livet er magisk og magien er nu.
Kærlig hilsen
Lene Megan, april 2014


 

4 kommentarer:

  1. Kloke ord igjen, Lene, og en erkjennelse så enkel, men likevel så vanskelig å leve... Men jeg tror bare man må prøve, om igjen og om igjen, og en vakker dag innser man kanskje at veien er målet og at man alltid er underveis - ikke for å nå et mål, men for å glede seg over alt man opplever langs den. For når man oppgir å strebe, opphører livet å bli en oppgave, en oppvisning, men naturlig og enkelt, seg selv nok.

    Ha en riktig god påske, Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, vi må øve os, prøve igen og igen. Det er en evig dans. Vi må træne og indse, at det er sådan det er med os mennesker. Jeg tror på gode mål, men de må kun være en slags pegepinde. Hvis vi bliver for fokuserede på, at målet ser ud på en bestemt måde, så går vi glip af meget på vores vej. Jeg har opdaget, at jeg pludselig fik noget foræret i langsomheden eller i en detalje, som var langt mere givende for mig og min vej end det mål, jeg havde sat mig. For målet var sat med sindet. I tankerne. At følge hjertet er en noget anderledes færd, må jeg efterhånden sige! :)

      Tak for altid gode ord og input, kære Janna. Jeg sætter stor pris på det! <3

      Knus og god påske videre

      Slet
  2. Kjære Lene
    Takk for fine ord igjen, og meditasjonen. Ja, for dine ord er meditasjon, de ber meg om å lytte, å kjenne etter, å være. Så befriende, så herlig.
    Og jeg er også enig med det Janna skriver, etter å ha lest dine ord.
    Tusen takk Lene.
    Må du får gode kreative dager.
    Varm klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, kære Sylvia, jeg sætter stor pris på dine ord også. Og det glæder mig, hvis mine ord kan bidrage til indre ro og meditation. Det gør mig ydmyg og glad.

      Fredfyldte og kreative påskedage til dig også, klem :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.