fredag den 11. april 2014

Og så valgte vi livet


 

 
Skal vi ikke fejre os selv i dag?
 April kommer drivende gennem disen. Som en gås letter hun på tunge vinger, men alligevel ser det let ud, som hun sejler der over himlen og gennem det grå skydække. Pludselig får hun følgeskab af to andre gæs. De skræpper, sludrer med hinanden og April, mens de forsvinder i horisonten. Jeg står helt stille og betragter dem. Skutter mig lidt i den tidlige morgenstund og mærker fugten i mit hår. Horisonten er uklar og jeg føler mig en smule træt. Og så undrer jeg mig over, hvor April blev af. Er hun nu også en gås? En fugl? Kan hun bare forvandle sig, som det passer hende og slutte sig til hvem og hvad som helst?
’Jep’. Pludselig står hun igen ved siden af mig som sig selv. Eller i hvert fald sådan, som jeg kender hende. Det viltre hår og de spillevende øjne med et glimt af morskab og evighed. Jeg kan beslutte mig for hvad som helst. Og være det. Så jeg flyver med gæssene og taler med træer. Jeg vandrer i morgenen og bliver et med disen, kysser jorden, danser med firben. Hvad mere vil du vide?’
Så ler hun højt og puffer kærligt til mig.
’Jeg vil gerne lære det, du kan’, udbryder jeg og det ønske kommer lige fra hjertet. Hvem vil ikke gerne kunne forvandle sig til hvad som helst og blive et med sine omgivelser? ’Og hvad talte du i øvrigt med gæssene om?´´
’Vi fik os en snak om livet og evigheden’, siger hun og udfører et par dansetrin i det dugvåde morgengræs. Træerne står majestætisk stille i disen og afslører ingenting. Vi er trådt ind i et slags tomrum, et venteværelse midt i foråret. Alt er stille. Vinden har lagt sig og pludselig kan jeg høre stilheden synge. April rykker tættere på eller også er det bare noget, jeg bilder mig ind. Vi smelter ligesom sammen. Stilheden slynger sig om os som usynlige grene og pludselig er vi omsluttede af et nyt slags mørke. Mine øjne er lukkede, jeg står og svajer lidt. Om lidt falder jeg, tænker jeg og det gør jeg på en måde også. Jeg falder ind i en ny slags bevidsthed. Dagen bor i mit hjerte, dybt inde i min sjæl vokser noget frem og lyset bliver pludselig lidt skarpere. April holder mig i hånden, det mærker jeg nu og pludselig vågner jeg igen. Udstøder et slags skrig, nu falder jeg, men nogen griber mig.
’April, er det dig?’
Hun nikker. Hendes smil lyser op og er pludselig den sol, jeg savner at mærke. Jeg trækker vejret dybt og forstår, at hun netop har givet noget videre til mig. En visdom, der ikke kan tales højt om. Der kan heller ikke skrives om den, så forsvinder den, men jeg forsøger alligevel.
Og så er vi pludselig tilbage. Vi står foran huset og det er morgen. ’Lad os kalde dagen for fredag’, hun fniser og ser på mig med sit åbne ansigt, der indbyder til dans. ’Kaffe, min skat, jeg spurgte dig jo om noget?
Jeg nikker, kaffe ville være en god ting. Lidt fortumlet ser jeg på hende og jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for hun ryster på hovedet og gentager os selv.
’Skulle vi ikke fejre os selv? I dag, lige nu, fejre at vi er ankommet til nuet og at lyset er ved at vågne. Hun peger mod horisonten og jeg kan godt se det. Noget er ved at rejse sig fra nattens slagmark. Nogen pusler og rumsterer.
Jo, lad os fejre os selv, i dag, April, det er fredag og vi er i live. Nuet har dækket bord og serverer små øjeblikke, trædesten over livets flod, og vi kan vælge at spise. En bid af gangen.
Jeg vælger livet, siger jeg og hun nikker, det gør hun også. Og så løber vi om kap ind i køkkenet, mens vi klukker af latter, for dagen er ny og kaffen bliver så god. Det ved vi bare. Og vi glæder os.
 Kærlig hilsen Lene, Megan og April
2014
 

4 kommentarer:

  1. Hei Lene
    Nå var det en stund siden jeg var her inne sist. Dagene mine har bare løpt avgårde, og det endte med at jeg sovnet sittende i sofaen, tidlig i går ettermiddag.
    Jeg har så mye å ta igjen, men jeg føler at jeg bare trår vannet, og kommer ikke videre. Men jeg føler at jeg lever, og da gjør det ikke noe. Forrige uke var også full av fine opplevelser, og jeg brukte tiden min på ting som jeg bryr meg om.
    Du er så energisk for tiden, synes jeg. Ordene triller ut av deg, spennendeord og tanker. Jeg håper du er på vei.......
    Ha en riktig fin påske. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sylvia, måske er det tid til "bare at være". Det er dejligt med fine oplevelser og gode input, men det sker at vi bare trænger til hvile og til at glide med. Give slip. Batterierne skal lades op og de trænger ofte før end vi mennesker indser, at det er på tide. Kender det fra mig selv! ;)

      Og tak for dine fine ord om mine skriverier. Jeg føler mig som en fisk i vandet, når jeg overgiver mig til ordene og til livet, som det folder sig ud. Jeg øver mig. Så ja, jeg er på vej og samtidig er jeg ankommet. Kanske jeg skulle skrive lidt om det? :)

      God påske til dig også. Stor klem.

      Slet
  2. Jeg er enig med Sylvia over her, Lene, du formidler en livsglede og opimisme som bare er strålende. Og det slår det meg at det du bedriver er en form for transformativ skriving - som også omfavner oss/de du skriver til: For selv om vi alle bærer på individuelle erfaringer - på både godt og vondt, kobles vi sammen gjennom det det du skriver om; og ofte finner jeg i språket/ordene det som kanskje aldri var ment å være muntlig, og spesielt klarer du å skape skjønnhet - ofte ut ifra de smått "unevnelige" tingene i livet.

    Det skinner igjennom i det du skriver at du tror på kraften i historien, du formidler en inderlig glede av å skrive, og du speiler gjennom det dybden av menneskelig, kreativ fleksibilitet. Du lodder MIN dybde gjennom det du skriver, og for det takker jeg deg.

    Ha en vidunderlig påske, kjære Lene.
    Klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh for nogle fine ord, du gav mig her, kære Janna. De gjorde mig vældig glad. Jeg bliver så ydmyg og lykkelig i hjertet, når jeg oplever at andre har glæde af mine skriverier på samme måde, som jeg har det selv. Jo mere, jeg overgiver mig til ordene og går ind i de historier, der vil skrives, desto mere lærer jeg at sætte pris på livet som det er. Jeg opdager de smukke detaljer og længes efter at overgive mig til dem. Derfor tror og håber jeg, at andre også vil få glæde af både mine skriverier og historier, men bestemt også i at deltage i den rejse, jeg påtænker at invitere med på. Gennem ord, meditation og så videre.

      Tak Janna, fordi du deler din oplevelse af at læse det, jeg skriver. Det er guld værd for mig at forstå, hvad modtageren kan få ud af det, jeg selv nyder at skrive.

      Dejlig påske til dig også. Måske blogges vi ved? ;)

      Knus <3

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.