onsdag den 30. april 2014

Følg glæden, siger April




Vi mødes til en kop kaffe i spisestuen. Solen skinner og kaster kostbare stråler ind i stuen, vinduet er åbent og fuglene synger. Hun sidder overfor mig og smiler på sin underfundige måde. Kaffe i koppen, hun løfter den og skåler. Det er hendes sidste dag og sidste dage er altid lidt vemodige. Vi har ikke lyst til at tage afsked, sige farvel, det føles som at miste en bid af hjertet. Noget, der har været og som man har vænnet sig til, må man nu give slip på. En fugl forlader sit bur og flyver mod horisonten, April går Maj i møde, de rækker hænderne ud og omfavner hinanden. Ved midnatstid. Den ene kommer, den anden går. En cyklus, der starter forfra.
Vi taler lidt om frygt i dag. Vi er begge enige om, at man skal forsøge at følge glæden i sit liv og gøre det, der gør godt. Det er individuelt og kun du kan vide, hvad der får dit hjerte til at smile. April nikker, hun følger altid glæden og jeg spørger hende endnu engang, hvordan hun dog bærer sig ad. Selv synes jeg det er svært. Jeg forsøger, men ofte må jeg standse op og erkende, at jeg er på afveje. Pludselig danser jeg til frygtens fløjte. Det sker helt af sig selv, jeg opdager det knap nok. Gamle tanker dukker op, de forplanter sig i kroppen og snart er jeg i vanens magt.

’Derfor må du bryde vanen og vove noget mere. Når man følger glæden, så træffer man et bevidst valg. Kære tanker, jeg ved at I har stor erfaring med at tænke netop sådan og give mig smertelige stik på udsatte steder, men i dag vælger jeg en anden vej. Jeg går med glæden.’
’Jamen tankerne’, protesterer jeg og slubrer kaffe, ’de er der jo alligevel!’

’Det er de’, nikker hun. ’Og du skal ikke forbande dem. Du skal acceptere dem og fortælle dem, at du godt er klar over, at de bare gør, som de plejer. At du ved, at de vil dig det godt, de vil advare, men sandheden er, at de skaber frygt i både krop og sind og derfor må du forlade sindet og bevæge dig et andet sted hen. Du må rejse gennem egen krop og gå dybt ind i sjælen for at lytte til stilhedens stemme. Sætte dig og som et vidne betragte tankerne, der puster til ilden og kæmper for at få opmærksomhed. Register, accepter og vend så tilbage til stilheden. Brug åndedrættet som dit anker. Træk vejret dybt ned i maven og forestil dig, at du trækker frisk ny energi ind til hver en celle i din krop. Du indånder glæde. Og glæden er der, den venter i hvert sekund og vil gerne trækkes ind. Den er øjeblikkets nektar. Når du puster ud, giver du slip på dine tungeste tanker. Du lader dem gå. En efter en. Ind og ud, lyt til åndedrættes melodi og lad det transportere dig helt ind i stilhedens land.’
’Stilhedens land’, sukker jeg og lukker øjnene. Drømmer lidt. ’Der er så smukt. Så stille.’

’Jeg har lagt mærke til noget’, fortsætter hun, April, som har sidste dag i dag. Nu har hun talt sig varm, kinderne blusser lidt og der er et helt specielt lys i hendes øjne. De er som havet på en stille dag, solen danser over havoverfladen og leger med vandet.
’Du er smuk’, udbryder jeg og får tårer i øjnene. Jeg er simpelthen så dårlig til afsked.

’Jeg er ikke taget af sted endnu’. Hun rækker en hånd ud og stryger mig over håret. Fjerner en tot hår fra ansigtet. Berøringen gør mig endnu mere blød. Jeg sitrer og en forræderisk tåre forlader øjenkrogen.
’Hvad har du lagt mærke til’, skynder jeg mig at sige.

’Mennesker er ofte drevet af frygt. I har så let ved at lade jer forføre. Måske er det vane eller et ubevidst ønske om at blive lokket i fordærv’. Hun ryster sørgmodigt på hovedet. ’Vil du ikke nok love mig en ting, når jeg ved midnatstid drager videre? Lov mig, at du vil gøre dit allerbedste for at følge glæden. Øv dig hver dag. For søde ven, det er da meningen, at I skal være glade. Mennesker.
’Hvordan skal jeg gøre’, spørger jeg. ’Det vil jeg virkelig gerne lære. Hvordan skal jeg følge glæden og give mere plads til kærligheden?’

’Du skal lade være med at begå den klassiske fejl’, smiler hun. ’Du skal ikke række ud efter kærligheden og søge den udenfor dig selv. Det er menneskeligt, I gør alt for at gøre jer fortjente til at blive elskede af andre. I rækker ud i stedet for at række ind. I forærer jeres lys væk og gør det afhængigt af andres nåde. Men kærligheden skal I søge i jer selv. Den bor allerede i jeres hjerter. Men i stedet for at søge ud, må I finde ind og nedbryde alle de mure, I har bygget omkring jeres hjerte. I må finde tilbage og jævne dem med jorden. Følge lyset. Det er en livslang rejse, for på vejen må I stå ansigt til ansigt med jeres egen sårbarhed og vælge at acceptere den. Sårbarheden er i virkeligheden jeres styrke.
Hun rækker igen hånden ud og lægger den på mit bryst.

’Jeg kan høre dit hjerte’, siger hun. ’Det vil gerne elske. Hør, hvordan det synger og længes efter, at du skal ære din egen kærlighed. Der, dybt i din sjæl, bor et lys som altid skinner. Gå ind og sæt dig i det. Luk øjnene og lad det opfylde dig. Træk vejret dybt og giv dig tid. Bliv ven med stilheden og slut fred med alle de svære ting, du er gået igennem for at nå til det sted, hvor du befinder dig i dag. Stærkere. Smukkere. Og mere vis’.
’Og lyt så til glæden. Den kalder på dig. Med sin stille stemme hvisker den om alt det, du godt kan lide. Den er blød som silke og varm som uld. Du kan svøbe sig i den og gøre den til din bedste ven. Glæden’.
Jeg sukker dybt og ser på hende. Hun er færdig med at tale. Udenfor synger fuglene, et par solsorte tripper over græsplænen og forsvinder i buskadset. Den sidste kaffe er drukket og vi er klar til at begive os videre ind i dagen.

’Bare følg glæden’, siger hun, rejser sig og forlader stuen.
 
Tekst og billede, Lene Megan, april 2014

7 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Takk, Lene, for inspirasjon, det fikk fremskrivelysten hos meg selv (se mitt innlegg som kanskje kommer senere i dag), og det fikk meg til å slå opp hos Søren Kierkegaard, og hente frem dette sitatet som jeg herved deler med deg: "Hva er glede, eller det å være glad? Det er, i sannhet å være seg selv nærværende; men det å være seg selv i sannhet nærværende, det er dette "I dag", dette, å være i dag, i sannhed å være i dag. Og i samme grad som det er sannere, at du er i dag, i samme grad som du mere er deg selv ganske nærværende i å være i dag, i samme grad er ulykkens dag i morgen ikke til for deg. Gleden er den nærværende tid med hele ettertrykket på: den nærværende tid."

    Ha en deilig ettermiddag og kveld - mot mai...
    Klem til deg fra meg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver så glad, når andre inspireres af mine ord. Og jeg tænker, at det i virkeligheden er derfor at vi skriver. Vi sender signaler ud, glimt af inspiration, så andre kan læse og fange glimt af glæde, genklang og netop inspiration til at skrive videre.

      Og tusind tak for Søren Kierkegaard ordene. Ja, det er jo virkelig sådan, det er. Jo dybere vi kommer i os selv og jo mere ro og stilhed vi finder i vores egen kerne, desto mere kan vi mærke hvor glæden bor og hvad livet egentlig handler om. Det udspringer fra os selv. Og det vi skal finde, må vi søge i os selv og bringe med os, når vi går ud i verden. Har Thoreau i grunden ikke sagt noget om det?


      There is no value in life except what you choose to place upon it and no happiness in any place except what you bring to it yourself.

      Og også de ord bliver man inspireret af! :) Nu skal jeg læse hos dig.

      Stor klem.

      Slet
    2. I dag har jeg sittet og tenkt på hvor uforutsigbart livet er, og at veien fra den høyeste lykke til den dypeste sorg er kort; gleden er deilig, men sorgen så uendelig trist. Mangt og meget i livet kan oppleves som vondt og urettferdig, men spesielt sårt er det som mor å oppleve at ens barn har det vondt. I slike stunder finner jeg gjerne trøst i skrevne ord - og jeg håper og tror at gleden igjen vil trede på min vei.

      Håper du får glede av Mais besøk.
      Klem

      Slet
    3. Kære Janna, du har ret, lykken er lunefuld og livet er uforudsigeligt og skrøbeligt, fordi det, når vi vover at elske, bliver sårbart. Men samtidig er det jo sårbarheden, der gør det stærkt og smukt. Jeg har det som du (selvom jeg ikke har børn), jeg finder ofte trøst i det skrevne ord og ofte skriver jeg også noget til mig selv. Når jeg lytter indad og lader ordene komme til mig, har de ofte noget fint at sige. Det er jeg taknemmelig for

      Klem.

      Slet
  3. Hei Lene
    Så deilige ord du skriver om GLEDEN. Man må alltid finne glede i noe, selv når det ser svartest ut.
    Det å finne glede, er en gave vi har inne i oss selv.
    I dag 1 mai, starten på sommeren, synes jeg. " Kom mai du skjønne milde....." Er en sang vi synger her i Norge. Den sier vel alt som skal sies om denne mnd, som også har et kvinnenavn. Slik som også April og Juni har.
    Jeg ønsker du får en strålende maidag

    SvarSlet
    Svar
    1. Og vi synger det samme. Du søde milde, ja, det håber vi! ;)

      Ønsker dig en fin dag med solskin om bord. Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.