torsdag den 13. marts 2014

Næsten ingen ord



Jeg savner dig.

Solen skinner, frostklare krystaller glimter i morgenlandskabet og du mangler.
Fuglene svæver i solopgangen og du mangler.


Lyden af dine skridt på køkkengulvet. Du ventede altid på mig for enden af trappen og bød mig velkommen til morgenen. Men i dag er noget anderledes. Du mangler.


Den røde frakke hænger på knagen og venter på dig.
Men du har ikke brug for frakken længere.
Smukke sjæle flyver ikke rundt i rødt dækken. De er helt frie.
Du er fri. Nu.
Josie, jeg har næsten ingen ord. Du tog af sted i går. Dagen kom, pludselig var det tid. Det kom bag på mig. Vi havde gået morgentur, du havde spist din mad med god appetit. Du gnaskede guleroden i dig som sædvanligt. Alt var smukt. Solen skinnede, landskabet var svøbt i diamater, frostklart, sprødt og helt vidunderligt. Og det blev din dag, den dag, du rejste. Jeg tror du fik en lille blodprop. Pludselig blev du dårlig. Pludselig var det nu.

Man kan ikke forberede sig. Jeg vidste det jo. Vi havde fået to intenst smukke sidste måneder sammen. Du nød dit otium her hos os. En del af flokken, et værdigt medlem, en gammel dame fuld af livsvisdom og skinnende kærlighed. Du var sej til det sidste og gav så meget til os alle. Hver eneste dag.
Tomrum. Tiden er gået i stå, evigheden brast.

Jeg sidder i solen med min kaffekop og tårer, der bare flyder. For du mangler.
 
Josie, 23. august 1999 – 12. marts 2014 - RIP

 

22 kommentarer:

  1. Kanskje godt for Josie, men tomt i hjertene som er latt tilbake.

    SvarSlet
  2. kære megan - sender dig et kæmpe trøstekram!!
    hvor må det være svært for dig!!
    hvor var hun en utrolig dejlig guldklump!! kan man se af billederne. hvor er de skønne!! og hvor kan man se din store kærlighed til hende gennem dem.
    hun har haft en tid af GULD hos dig, tænker jeg.
    tænk, at du har givet hende det!! at livet har givet hende det. at i har haft den stund sammen på jorden. det er så stort!

    mange flere trøstekram fra laila




    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Laila, vi havde et stort venskab. Derfor er sorgen også stor. Vi skabte meget guld sammen, det opstod bare. Derfor kaldte jeg hende min gule sol. Hun smilede. :) Knus.

      Slet
  3. Dine ord og billeder har altid udstrålet stor stor kærlighed til Josie. Ubetinget smuk kærlighed. Det har altid været fornøjeligt at opleve gennem det du rundhåndet har delt.

    Ja ... du vidste dagen ville komme, men hvordan skulle den viden kunne fritage dig for sorgen. Du vidste farveldagen ville komme, men aligevel blev du overrumplet. For sådan er det. Vi er aldtig parate når den dag komme anstigende pludseligt. Og det gjorde den jo. Hun var frisk og så var hun syg. Ingen langsom overgang.

    Du vidste det ville komme ... og det gjorde dig fokuseret. Nærværende. Nu-værende. Du nød hende og hun nød dig. To vise personligheder der gav alt det hjertet kunne give. Og det er godt. Din viden om DAGEN gjorde at du ikke udsatte noget. Vidste hele tiden at tiden var NU. Det kunne du bruge din viden til. Om muligt bragte den viden jer tættere på hinanden ... og gjorde om muligt sorgen større.

    Du var der for hende, og det var alt hun ønskede sig.

    Det er let at forstå du er i sorg. Du har mistet en du elskede højt. Jeg føler med dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gode ord, Tove, tusind tak. Der er ikke så meget mere at sige. Tak :) Knus.

      Slet
  4. Kjære kjære Lene
    Så trist, men alikevel ventet........ Jeg tenker på deg.
    En stor varm klem fra meg.

    SvarSlet
  5. Kære Lene. Kan godt forstå du er rigtig ked af det. Har selv mistet en hund, og ved hvor ondt det gør. Min mand græd så meget, at han blev helt hudløs under næsen, og han plejer ikke og græde så tit. Men man skal nok være hundeejer, for at forstå sorgen. For det er ikke bare en hund, men et medlem af familien der er væk. Mange tanker og forårshilsner Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mia, tak for dine ord. Jeg ved egentlig ikke, om man skal være hundeejer for at forstå sorgen. Vi kender alle (forhåbentlig) kærlighed. Og det er det, det handler om. Ægte kærlighed. Hverken mere eller mindre! :) Derfor græd din mand. Og derfor græder jeg. Skønne forårshilsener til dig også.

      Slet
  6. dine ord og den kærlighed der strømmer i dem får tåren til at flyde fra min øjne.... sikke et smuk liv i har haft sammen, hvilke glæder, historier og fotos. KNUS og kram herfra kære veninde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Charlotte, du fik mig virkelig til at smile gennem tårer. Hilbert Gammelnok! :D Og så din efterfølgende besked. Tak søde ven for lige netop det. Lidt humor er ikke af vejen!
      Ja, Josie og jeg havde et stærkt og smukt venskab. Hun var virkelig en slags sjælesøster. Mange tårer ja, men jeg smiler gennem dem ved tanken om alle de fantastiske oplevelser og glæder, vi havde sammen. Hun var dér altid for mig. Gennem svære tider, skilsmisse og så videre. Det hører ligesom med til historien. Så tak søde veninde. Knus.

      Slet
  7. Lene der er Charlotte der skriver.... ikke Hilbert Gammelnok

    SvarSlet
  8. Det er med sorg jeg leser dine nydelige ord om din hjertevenninne. Føler med deg og sender deg mange, varme klemmer.
    Hvil i fred, vakre Josie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, kære Janna. Ja, Josie var i sandhed min hjerteveninde. Vores venskab udsprang fra et smukt sted og endte samme sted. Men det er jo ikke forbi. Egentlig ikke. Bare anderledes og jeg savner hende nu. Klem til dig.

      Slet
  9. Kjære venn, jeg sender deg mange varme tanker. Din kjærlighet til Josie har rørt oss alle, det er nesten så jeg kjenner henne litt etter dine vakre beskrivelser av henne gjennom flere år.
    Et familiemedlem. Som hadde det så godt som en hund kan ha det. Som ga glede til sine eiere, og som elsket livet på en måte bare en hund kan gjøre.
    Stor klem fra meg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, kære ven. Josie var et familiemedlem, en kær søster og sjæleven. Hun var virkelig speciel. Og jeg fik æren af at være hendes yndlingsperson og fortrolige gennem et langt hundeliv. Hun lærte mig så meget og jeg har store naturlige værdier med mig. Hun underviste. Viste undere. Men det krævede selvfølgelig, at man ville se dem. Det ville jeg. For hun strålede virkelig, hun smilede og var en gul sol. Min gule sol. Så ja, savnet er enormt. Men glæden består og jeg var heldig at hun blev så længe. Klem tilbage.

      Slet
  10. Det gør mig ondt at høre at du må det savn igennem Lene. Sorg er den skygge som kærlighed kaster. Ingen tvivl om at din kærlighed til Josie har været meget stor, og at det har været gengældt fra Josies side. Derfor gør det så ondt når jeres veje må skilles, men netop den smerte du gennemlever i disse dage, er kontrasten til et utroligt varmt og kærligt kendskab som i har gennemlevet med hinanden i 15 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Michael, fine ord. Og du har jo ret, et stort, varmt og kærligt venskab giver ligelige mængder sorg bagefter. Jeg savner min gule sol, men jeg har fået så meget med mig videre, som jeg vil bruge ... og skrive om. Sorg er den skygge, som kærlighed kaster. Ja, det er jo smukt. Tak. :)

      Slet
  11. Mine tårer flyder for dig .... og Jer <3 <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Charlotte. Livet er smukt. På sin helt særlige, skrøbelige og bløde måde. Det ser jeg nu. Gennem Josies øjne <3

      Slet
  12. Det gør mig så ondt. Også selvom Josie var en gammel pige. Tanker og knus til dig. Man vil bare så gerne beholde dem lidt længere....
    Knus fra mig

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.