torsdag den 27. marts 2014

Noget om at være


 
Jeg er tiden. Vejret. Tidspunktet.
I går var jeg stormen og regnen.
I dag er jeg den stille morgen og det dæmpede lys.

Jeg er forår.

Jeg er dette øjeblik.
Lyset der forsigtigt falder gennem vinduet.
Salig slowmotion. 

Den sprøde lyd af fuglesang og vinger over træer.

Jeg er tiden. Øjeblikket. Dette sekund.
Og skulle jeg ændre noget. Gøre noget om. Så var det at være mere.
Nu.

Men man kan ikke gå tilbage og være mere.
Man kan kun starte.
Nu. I dette øjeblik.

Være.

Ingen fortrydelse. Bare være. Nu.
Jeg er vinden. Frosten. Og forårets små grønne spirer.
Den tidlige morgen i frakke og sko.
Duggen. Dansen. Dagen.
Jeg er.
Ingen sammenligning. Ingen misundelse.
Intet er mere perfekt end dette øjeblik. Dette nu.
Og jeg er.
 
 
 
Kærlig hilsen Lene
tekst og billede, marts 2014
 
 

7 kommentarer:

  1. Så fine ord i et dikt om det å være i øyeblikket.
    Det er jo det vi ofte glemmer, å være tilstede, men bare ser fremover og venter på det som kommer.....
    Jeg tar meg selv i det mange ganger.
    Nå må vi nyte våren, på godt og vondt. For tiden ligger Sophia 5 døgnet i sengen med bihulebetennelse, slik jeg hadde....... I går kom Mannen hjem og sa han hadde influensa. Og jeg har tykk hals IGJEN!!! DA er det lov å se fremover, er det ikke?
    Ha en deilig dag, Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sylvia. Det er "overgang" i øjeblikket og vi er ligeså skrøbelige som det tidlige forår. Sådan har jeg det også. Så ja, klart vi længes mod sol, varme og mere energi. Men det er stadig en god øvelse at være her, lige nu, med det, der er. Også selvom det er forkølelse og tyk hals. Det er jo et signal. Vi er trætte efter vinteren. Men snart kommer energien. Mere energi og mere varme. Foråret vokser sig stærkere, vi bliver stærkere ...

      Stor klem, god bedring til hele familien og OM :)

      Slet
  2. Egentlig kan vi ikke gjøre annet enn å være. Her og nå. Likevel lever vi så ofte i fortid og fremtid. Jeg vil øve meg mer på å være. Puste. Se. Sanse. Skrive! Slik som nå, i disse ordene til deg! Klem tilbake.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men det er jo det, vi kan. Og det er det uhyggelige. Vi kan rejse med vores tanker, de kan løsrive os fra os selv og tage os med til steder, hvor vi egentlig ikke ønsker at være. De fjerner os fra nuet.

      Derfor er det vigtigt at huske på, hvor vi er. Hvem vi er. Tror jeg :) Det er jo fantastisk, at vi kan rejse til fortiden og fremtiden, men ... vi er faktisk ankommet. Til nuet.

      Jeg vil også øve mig. Gennem ordene, med ordene og i det hele taget. Igen og igen! :)

      Klem til dig, min ven.

      Slet
  3. Slike øyeblikk av bevissthet om tilværelsen, der man bare er fullt tilstede, slik du så vakkert beskriver her, kaller jeg stunder av nåde. For det innebærer aksept, uten fordømmelse, uten å tro, for eksempel, at det finnes en riktig eller gal måte å tenke, føle eller handle på øyeblikket. Det handler om fred og ro i sinnet, om å evne å ta inn over seg øyeblikkene, og ikke minst om å våge å gi slipp... Jeg øver meg, jeg òg.

    Ha en fin søndag.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Stunder af nåde. Smukt. Og du beskriver det nøjagtigt, som det også er for mig, accept, ingen fordømmelse eller bedømmelse, ja det er jo i virkeligheden indbegrebet af "mindfulness". Dejligt at læse din ord, jeg blev inspireret. Igen. Tak :)

      Og klem til dig, fin søndag.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.