lørdag den 1. marts 2014

Hjertegaver




’Sig ikke at du har besluttet dig for ikke at skrive en lille historie i dag. Et blogindlæg, er det sådan, du kalder det? Du må simpelthen møde op og tage imod det, der vil skrives, for dette er ikke en hvilken som helst dag!’.
Jeg ved ikke rigtig. Det er sådan en dag. En af den slags, hvor man vandrer hvileløst fra øjeblik til øjeblik og ender med at gøre alt det, man burde og skulle. Bibliotek. Apotek. Dagligvarer. Og formiddagen drysses som salt over ægget, der langsomt forsvinder. Et æg uden blomme. For solen er udeblevet på årets første forårsdag.

’Skriv noget poetisk eller noget udfordrende. Beskriv mig, fortæl verden at jeg er ankommet og at jeg mener det godt. At min kuffert er fuld af spændende overraskelser og at ingen kender dagen, før bjørnen er skudt’. Hun ser på mig og vi ler. Ordsprog har hun aldrig været særlig god til. Og vi har nu ikke tænkt os at skyde bjørne. Vi vil hellere elske og holde af.

Måske har du gættet det. Navnet er Marts. Og hun er skam ankommet. Tidligt kom hun vandrende gennem disen med sin grønne kuffert. Jeg kunne høre hjulene skure mod stenene i indkørslen. Et af dem knirkede faretruende. Den må være tung, kufferten, tænkte jeg og var med det samme lysvågen. Jeg stod op, for hvem kan lade Marts vente? Jeg åbnede døren og hun trådte gennem morgentågen og ind i entreen. Jeg inhalerede det første glimt af forår. Hun lod kufferten falde med et brag.

’Tung’, konstaterede jeg, ’vil du have kaffe?’
Mange timer er gået siden vi drak dagens første kop kaffe. Og jeg havde virkelig ikke tænkt mig at fortælle historier i dag, om en times tid skal jeg af sted til stationen for at hente en gæst og inden da er der masser af burder og skuller, der gerne vil have min opmærksomhed. Men Marts insisterer. Hun sender mig et formanende blik, mens hun spankulerer omkring i mit skriveværelse. Hun studerer bøgerne og ser, at der kommet flere til siden sidst.

’Du har ikke tid, siger du?’ Hun vender sig om og ser nysgerrigt på mig. ’Men du har forhåbentlig lært, at man ved at give sig tid til at skrive også får tid til at leve? For efterhånden som man skildrer sine omgivelser, begynder man nemlig også at sætte pris på dem. Magisk, ikke sandt? Vis dine læsere, at du sætter pris på mig!’
’Jeg sætter stor pris på dig’, skriver jeg. ’Du er årets først forårsmåned. Lyset er din følgesvend og der kommer stadig mere lys, efterhånden som du bevæger dig gennem din måned. Du skænker os de første forårsblomster og du maler landskabet med spæde farver. Din pensel har nænsomme og bølgende strøg, der er noget drømmende og uforklarligt over dig. Din yndlingsfarve er pastelgrøn. Den slags grøn, der fra visse vinkler kan se næsten grå ud. Du er smuk på din helt egen måde. Den skønhed, du repræsenterer, er ikke en, man kan sætte fingrene på. Man må bare betragte på afstand og vælge at nyde. Du er omskiftelig, alt kan ske. Og ingen tvivl om, at du har mange spændende gaver og udfordringer med i din kuffert. Som i øvrigt er vældig tung’, tilføjer jeg og smiler til hende. ’Er du så tilfreds?’

’Vil du gerne vide, hvad der er i min kuffert?’ Hun danser foran mig og slipper glæden fri. Den får vinger og lander forsigtigt på min hånd.
Jeg nikker bare og skriver helt forsigtigt, for jeg vil så nødigt at glæden flyver væk igen.

’Så må du tage en dag af gangen. Gå fra øjeblik til øjeblik og gøre dig klar til at tage imod. Det er ligesom med ordene, der vil skrives. Hvis du gerne vil have gaver, må du være indstillet på at være modtagelig. For det nemlig ikke alle gaver, der kan ses med det blotte øje’.
Fortsættelse følger. Marts skal ud og sondere terrænet og jeg skal altså lige have ordnet de dér skuller og burder. Inden de vokser sig store og umedgørlige. Du kender det sikkert.

Vi ønsker dig en dejlig forårsdag og opfordrer dig til at forblive åben og modtagelig. For som Marts har sagt det: Det er ikke alle gaver, der kan ses med det blotte øje. Nogle kan kun mærkes med hjertet.
Tekst og billede, Lene Megan, marts 2014

10 kommentarer:

  1. Så har du altså ønsket Mars velkommen. Jeg ser for meg henne med langt, brunt hår. Og i kufferten har hun bla tulipanløk, stemmer det?
    Her er det regnvått, men mildt. Sophia er ute å rir med en venninne. Jeg har ordnet lunch til 6 sultne ungdommer, som har overnattet her i natt. Arons band skal opptre i kveld, og vi skal komme og se. De er svartmetallere, men snille og høfligere enn de fleste........
    Må du ha en deilig lørdag. Og gi Mars en klem også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marts er nøjagtigt hvad du gør hende til! Og din Marts er virkelig fin :)

      Håber din ugestart bliver fin. Klem fra mig og Marts ;)

      Slet
  2. Dejligt at Marts Kim med sin tunge kuffert. Jeg håber vi hører hvad der er i den??
    Og dejligt at du tog dig tid til at skrive. Vi skal alle huske at tage os tid til det der er vigtigt for os!!

    God søndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, vi skal alle huske at give os tid til det, der er vigtigt for os. Det skal i fokus! :)

      Tak for dine ord. Håber du får en skøn marts-uge!

      Slet
    2. Takker :-)
      Det kan kun blive en fantastisk martsuge!! Min søn er fra 03.03.03, så hele ugen er malet med fødselsdags-penslen.

      Slet
    3. Stort tillykke med din søn, som er født på sådan en magisk dato! :)

      Slet
  3. Mars, i dag den 3., min brors fødselsdag. En fin måned, og som du kommenterer her ovenfor; mars er hva du gjør den til. Og jeg har bestemt meg for å gjøre den fin, mild, snill, morsom... alt det fine jeg forbinder med min bror.

    Ha en fin ny uke sammen med Mars.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke med din bror, Janna. Og jeg tror at Marts lytter til dig og vil skænke dig alle de gaver, du ønsker dig. Nyd din uge! :)

      Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.