fredag den 14. marts 2014

En engel gennem frosten


 
En engel gennem frosten
En lyd af potespor
Som vingeslag mod solen
En skygge på den jord
Hvor vi to gik og smagte på
det liv, der rendte ud
Som sand igennem timeglas
Som tårer fra min tud
 
Du skinner fra din himmel
Du skænker dagen guld
En engel gennem frosten
En pote i min muld
Det venskab, som du gav mig
Den kærlighed, den tid
Du holder om mit hjerte, sir’
Du farer aldrig vild


For jeg vil lyse for dig
Og skinne, så du ser
At du sagtens kan skinne selv
og være meget mere
Af det, vi havde sammen
af det, som gav os guld
Jeg er her hele tiden, se
Min pote i din muld


En engel gennem frosten
En lyd af potespor
Et skud, der pludselig dukker op
Af vinters kolde jord
En blomst, en knop, et strejf af sol
Du skænker dagen guld
Jeg savner dig, men du er her
En pote i min muld


En engel gennem frosten
Et sus, et hjerteslag
Jeg lover dig at skinne smukt
Og nyde hver en dag
Du viste mig at livet, det kan kun leves nu
Du viste vej, du gav mig guld
Sol, pote, engel, du
Tekst og billede, Lene Megan, marts 2014

17 kommentarer:

  1. Takk for et nydelig dikt - tenker på deg i sorgen. Klem fra Else Britt

    SvarSlet
  2. mit hjerte er med dig
    laila

    SvarSlet
  3. smukkere kan det vist ikke skrives !! nej hvor jeg føler med dig og for den sags skyld alle andre der må og skal sige farvel til deres livs måske bedste ven....... jeg ved i hvert fald at Marcello uanset mine børn og familie er min ubetinget aller aller bedste ven - både nu og engang langt ude i universet !!!! kram til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det venskab, ja det har en anderledes kvalitet. Du har helt ret. Og vi, som får lov at dele en del af vores liv med en hund på den helt specielle måde, vi er jo heldige. Sådan set. Jeg ved i hvert fald, at jeg har er et rigere mennesker, fordi jeg kendte Josie. Fordi hun var min allerbedste ven, min gule sol :) Klem tilbage til dig.

      Slet
  4. Så nydelig skrevet til din gule engel, Lene.
    Og bildet av henne, i den røde frakk er så fint, der hun går forrest, alene, og viser vei......

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sylvia, også for din beskrivelse af billedet. Ja, der går hun jo, forrest, alene, strålende som en engel gennem frosten i sin røde frakke. Og viser vej.

      Slet
  5. Fine ord om det at være forbundet til evig tid.

    Dit digt beskriver præcist hvor nært jeres forhold var og stadig er. Josie var en sand mester i formidling af nuets glæder. Du blev klogere ... og delte med os.

    Tak Josie. Tak Megan

    SvarSlet
  6. Dit digt fortæller om sorg og glæde. Mit hjerte er berørt.
    Dit digt fortæller om vingeslag og potespor. Mine tårer løber.
    Dit digt fortæller om afsavn og visdom. Mine tanker følger dig.
    Dit digt fortæller om sol, guld og muld. Mit hjerte er meget berørt.

    SvarSlet
  7. Tak Lene, meget smukt og rørende. Jeg får helt gåsehud.
    Knus.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.