fredag den 21. marts 2014

Det hemmelige testamente




Og tiden kom.
De perfekte potespor i sandet blev udvisket og taget af havet.
Bølgerne kom og gik. Skyllede op på stranden, slettede alle spor og tog det hele med sig.
Blot for at bringe det tilbage i nye bølger og formationer.
Havet, den store hersker med de dybe hemmeligheder.
Potespor, der forsvinder i sandet men forbliver i hjertet.
Sorgen, der som kærlighedens skygge er netop det.
Et lidt køligere sted med eftertænksomhed og tårer.
Tårer, der som havet kommer og går.
Bølger, der renser og skaber grobund for nye hjerteglæder.

Og pludselig en dag …
* * *
En brun hund spankulerer af sted i vandkanten. Hun går i et sindigt tempo og kommer ikke for tæt på vandet. Nej, hun er ikke som den gamle gule, der altid kastede sig ud i bølgerne og forfulgte ænder og svaner. Aimee er ikke typen, som skal hentes ind fra Furesøen, fordi en and kom forbi og det er såre let at kaste sig ud fra bådebroen og svømme efter den. Men alle historierne kender hun, for den gamle har fortalt dem til hende. ’Og når jeg engang drager videre’, sagde Josie, for det hed den gamle gule hund, ’skal du overtage mine opgaver. De er meget vigtige. Har du forstået det, Aimee?’

Du skal kende det hemmelige testamente.
Og den brune hund nikkede. Det havde hun forstået. Hun kunne mærke visdommen, der var stærkere og gyldigere end nogensinde, selvom den gamle hund var både skrøbelig og døv. Man kunne se i hendes øjne, at hun mente det. Blikket havde værdighed og hjertelys. Og mod til at lade det skinne. Åh, sådan vil jeg også gerne være, tænkte Aimee.

Men der var lige nogle ting, de skulle have på plads.
’Jeg deler ikke din jagtiver’, sagde Aimee og rystede på hovedet, så de brune ører dinglede. ’Og jeg bryder mig ikke synderligt om vand.’

’Du er da en mærkelig labrador’, konstaterede Josie, ’men jeg kan godt lide dig alligevel. Det er helt i orden. Du behøver ikke at jage egern i parken og harer på marken. Du behøver heller ikke kaste dig ud i bølgerne for at forfølge svaner. Men du må love mig en ting. Du skal følge dit eget hjerte og det, der gør dig glad.’
’Mad!’. Aimee smaskede veltilfreds.
’Ja ja’, svarede Josie, ’den glæde deler vi. Men lyt nu til, hvad jeg har at sige. Mit timeglas er ved at rinde ud. Eller rende ud, hvad hedder det egentlig? Så lo den gule hund, for hun kom i tanke om, at hun ikke var et menneske og at ord og stavning var noget ganske ubetydeligt i hendes verden. Der findes nemlig et andet slags sprog, som går lige til kernen og helt ind i hjertet. Ingen døre og snørklede gange, ingen regler og forhindringer, der er deres egen paradoksale kærlighedsskygge.

’Er der andre ting, som gør dig glad?’ spurgte hun Aimee, som var blevet en smule ukoncentreret ved tanken om mad. Snask. Alle de vidunderlige godbidder, som livet byder på og som kun venter på at blive fortæret.
’Ja da. Kærlighed’. Aimee tøvede ikke, svaret kom lige fra hjertet. ’Mad, kærlighed og en varm pude at sove på. Klap, kærtegn og eventyr af den slags, hvor vi gør noget sammen. Mig og mine mennesker.’
’Dine mennesker har det på samme måde!’ Josie nikkede bestemt. ’Og det er det, du skal holde fast ved, når jeg tager videre. Det gode i livet. Samværet. Kærligheden. Og så er der altså nogle ritualer, som vores ejerinde holder så meget af. Det er en slags solskin, jeg kan sende hende. En varme, som breder sig i hendes årer og som gør hende glad selv på meget triste dage. En trøst, der får blomster til at vokse fra sårbarhedens golde muld og blive til mesterværker.’
Gisp, tænkte Aimee, det finder jeg da aldrig ud af. Men så besluttede hun sig for at lytte helt ind i hjertet af det, Josie fortalte og på et tidspunkt nikkede hun med ro i øjne og sind. Nu vidste hun hvordan.
’Jeg har forstået det. Jeg vil savne dig, for vi to har altid været venner og fortrolige. Men jeg skal nok bære dine gaver videre’.
Og den dag kom, da Josie drog videre. Resten er historie.
* * *
Således gik det til. Efter en uge kom Aimee ud af sorgens hule. Hun bærer vanter hjem fra morgenturen og hun udfører nogle ritualer, som tidligere kun er mestret af Josie. Små ting, fjollede ting, som at drille mig, når vi kommer hjem fra tur og jeg skal have overfrakke og støvler af. Hun skubber til mig og når jeg ser en smule vredt og irriteret på hende, lyser hun op i det frækkeste solskinssmil, hun har lært. Jeg kan godt se, at det ikke helt er Josie, men hun gør hvad hun kan, den skønne brune pige.
Aimee følger efter mig og laver perfekte potespor i sandet. Spor, som bliver udvisket og taget af havet. Bølgerne kommer og går. Skyller op på stranden, sletter alle spor og tager det hele med sig. Blot for at bringe det tilbage i nye bølger og formationer af kærlighed.

Og alt er nyt. Igen.
Det hemmeligt testamente bliver taget af havet og dukker op et nyt sted.

En flaskepost til hjerter.

 
 

 
Tekst og billeder, Lene Megan, marts 2014
med kærlig og evig inspiration fra min smukke hundepiger

10 kommentarer:

  1. Får, næsten, helt lyst til at få en hund :)

    SvarSlet
    Svar
    1. En hundeven fuld af visdom. Det kan jeg varmt anbefale! ;)

      Slet
  2. vidunderlig historie - tak!!
    hjerteklem fra laila

    SvarSlet
  3. Jeg smiler mens jeg græder rørte tårer.

    Vidunderlig fortælling fra det virkelige liv. Og det er jo ganske vist ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tove, ja det er ganske vist ♥

      Slet
  4. Dine kloke hunder, som har sin egen måte å kommunisere på, som bare de kan forstå. Men , som du sier, Aimee har overtat noen av Josies måter å gjøre ting på. Så fint. Så lever hun videre i dine hunder, som er her hos deg.
    Du er velkommen til å besøke meg en gang, Lene. Det hadde vært hyggelig. Men først tror jeg vi møtes i KBH......jeg skal dit igjen i juni. Jeg gir deg beskjed når det nermer seg. Så får vi kanskje til en kaffe og lunch på Cafe Norden? Og det er jo kun tre mnd til!
    En riktig fin weekend ønskes deg og dine. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hunde og dyr er virkelig kloge og vi mennesker kan lære meget af dem. Visdommen kommer blot i anderledes slags pakker og forklædninger. Men den lever i bedste velgående og meget af det, de ved og lever, kunne vi godt bruge. Det ville gøre os lidt lykkeligere! ;)

      Glæder mig til at ses i København, Sylvia, ja giv lyd, så ses vi til kaffe, lunch og hyggesnak. Det var vel også på tide!

      Fin weekend til dig også. Knus.

      Slet
  5. En fortelling om hemmeligheter og kjærlighet, fra hjerte til hjerte.

    Ha en fin helg med dine hunder og din kjæreste.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Janna, håber du og dine nyder weekenden som vi går det :)

      Knus

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.