lørdag den 15. marts 2014

Det bliver ikke bedre




’Vi går efter det gode i livet’, sagde du og smilede.
Og du forsvandt på den fineste forårsdag.
Perfekte dag.


Lige her forlader jeg dig. Midt i forårssolen.
Se, jeg har bedt om lige netop det vejr, du elsker.
Ingen vind, stilheden smyger sig langs træerne og kravler over hegnet.
Solen kærtegner landskabet med lys.


Frosten forsvinder, fordamper, som dansende elverpiger over enge.
Se hvor smukt det er. Ingen ikke en sky på himlen.
Farven er blå, den farve du elsker. Alting er nyt.
Frosten, foråret og livet, der starter her. For dig min ven.
Selv skal jeg videre. Jeg har gjort min pligt og udført min glæde.
Vores venskab er forevigt.
Det jeg lærte dig, skal du nu bruge selv. 


Du skal leve det, være det. 

Hver eneste gang solen skinner.
Hver gang, den kigger gennem skyerne og betragter dig med det blik, du kender så godt.
Hver gang du mærker varmen og ser din skrivende skygge.
Så opdager du, at du selv er den sol, der siver gennem vinduesglasset og rammer dig i hjertet.


Der findes ingen større kærlighed.
Det bliver ikke bedre.
End de sprøde øjeblikke af lykke, der springer ud af ingenting.
Den kender ingen grænser.
Den har hverken køn eller alder.
Og den er ikke forbeholdt mennesker, selvom de ofte tror det.
Kærligheden.
Sprøde øjeblikke af evighed, der strækker sig mod himlen.
Lys, skygge, liv og død.


Og kærlighedens størrelse?
Du smiler, du ryster leende på hovedet, de gule ører flyver i vinden.
Kærlighed kan ikke måles.
Alt det gode i livet, min ven, det kan hverken vejes, måles eller sættes i glas og ramme.
Det skal leves, når det er. Det ånder. Det er gjort af øjeblikke.
Sommerfuglevinger. Støv.
Det kan ikke gribes, ej heller begribes.
Det skal leves.
Mærkes.


Nu.
Tak for alle jeres søde hilsener. Tanker. Hjerter. De betyder meget for mig.
Og kære venner, som Josie lærte mig:


Kærligheden har ingen alder og intet køn.
Kærligheden er ikke forbeholdt mennesker.
Kærlighed er. Energi. Glæde. Lykke.
Noget, der opstår og som man kan gribe, hvis man tør.
Elske.
Og kærlighedens skygge. Sorgen.
Den hører med.
De to går hånd i hånd og er uadskillelige.


Josie og jeg var også uadskillelige.
Men vi måtte alligevel skilles. Sådan er livet. Og døden.
Og alt det, der kommer efter. Visdommen.
Taknemmeligheden over, at få at lov at opleve uforbeholden kærlighed.
Kærlighed uden døre og grænser, der først skal afprøves.
Kærlighed uden luskede landminer og jalousi.
Døre, der altid står åbne og hvor man bare kan gå ind og være. 


I hjertet.

Jeg er en heldig kvinde. Jeg kendte en gul hund.
 
 

 Tekst og billede, Lene Megan, marts 2014

 

22 kommentarer:

  1. Det blir ikke bedre..så vakkert beskrevet gjennom dine følelser og ord..godt å lese.:)

    SvarSlet
  2. Så nydelige ord om kjærlighet og vennskap
    Klem

    SvarSlet
  3. Størst af alt er kærligheden. Sådan er det bare.

    SvarSlet
  4. Smukke smukke ord, uha, de rørte.
    Mange hilsner Joan

    SvarSlet
  5. ja, du er heldig, Megan. du kendte en gul hund.
    tak for dine ord om kærlighed.
    alle dine fine ord betyder også meget for os!!:)
    stort, varmt klem til dig...
    og en frisk, blå himmel herfra, med skyer, der kommer og går...

    SvarSlet
  6. Kjærlighet er...
    Takk for dine gode ord, min venn.
    Sender deg en god klem. <3

    SvarSlet
  7. Det er det allerbedste. At være så heldig, at have kendt en gul hund. Det er vigtigt at huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig vigtigt at huske. Men umuligt at glemme! ;)

      Slet
  8. På dette tenker jeg;
    at ingen kan fylle din plass
    i ditt fravær
    og likevel skal livet fortsette
    i alle disse rom
    og ditt nærvær
    være med oss
    når ingen flere dager
    blir deg gitt.

    Eivind Skeie

    Å elske noen har sin pris, om det er mennesker eller dyr. Det betyr å våge å bli berørt. Men heller det, enn en beskyttende distanse. Dine skildringer av ditt liv med Josie har alltid vært gjennomsyret av kjærlig takknemlighet, og smerten du nu opplever ved å ha mistet henne, hvor sterk den enn er, blir etterhvert mindre enn den gleden fellesskapet med henne har gitt deg. Takk for alle øyeblikkene du har delt med oss opp gjennom årene. Jeg føler jeg har fått se en liten bit av evigheten gjennom Josies øyne.

    Tenker på deg, Lene.
    Stor klem fra meg til deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så fine ord, Janna. Tusind tak. Josie og jeg delte meget gennem mange år. Gennem skilsmisse, svære stunder og en masse, som ingen andre ved om. Den fortrolighed, det evige venskab uden forbehold, vægge og døre, den rene glæde og væren, den var stor. Og det skænkede hun mig og det lever bestemt endnu. Jeg var heldig at kende en gul hund! :)

      Endnu engang tak, søde Janna og klem tilbage.

      Slet
  9. Kjære Lene.
    Orda i innleggene dine under her rører meg. De lyser sterkt av kjærligheten og bånd mellom en hund og dens eier. Og at hun må ha vært en hund i særklasse har jeg jo allerede forstått fra tidligere innlegg og bilder, både her og IG.
    Sender deg mange gode tanker i disse dagene, kjære du.
    Elisabethklem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun var bestemt en hund i særklasse. Og hun har en helt særlig plads i mit hjerte! :)

      Tusind tak for din søde hilsen, Elisabeth, dine ord gør godt. Nu går livet videre i flokken uden Josie, det skal vi lige vænne os til. Snart en tur ud på søndagsudflugt i stormvejr! ;)

      Klem til dig og god søndag

      Slet
    2. God morgen. Ville bare dele dette med deg, Lene. Men det har du sikkert lest før. Ha en god tirsdag.

      "BARE"

      "Bare en hund",
      er det noen som sier.
      Å si "bare" om en skapning
      som har kommet meg så nær
      - om en hale som slår i gulvet
      av glede over å høre stemmen min
      - om en nese som stikkes i hånden min
      - om to øyne som rommer verdener
      av tillit og hengivenhet ...

      (Kaj Munk)

      Slet
    3. Tusind tak Elisabeth, det er så fint og siger jo alt! :)

      God onsdag til dig.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.