lørdag den 11. januar 2014

Januar og vejrgudens veto



 
’Januar, helt ærligt, du har glemt at tænde for lyset. Du plejer at have en skarpere himmeltone og hvor er solen overhovedet blevet af? Den var med ved havet i lørdags,  jeg så den gå ned i en bølge, men siden er den ikke set på disse kanter. Har du en finger med i spillet?’
Hun smiler og træder nærmere, et skridt af gangen, lydløst nærmest svæver hun over gulvet. Kaster et blik ud af vinduet, hvor regndisen er tungere end et teatertæppe og dråberne hænger fra himmel og træer. Det blæser, vinden spiller musik, en rastløs symfoni af tomrum. Selvom morgenen for længst har meldt sin ankomst, kunne det ligeså godt være aften. Alting er rodet sammen og blandet med dis og dråber. En stor gryde af alt og ingenting. Januar vender sig mod mig og ryster på hovedet, et uskyldigt udtryk former sig i hendes ansigt. Øjenlågene er tunge, hun ser træt ud denne morgen og det glæder mig, for jeg har det på samme måde. Dårlig søvn og tidlig ankomst til lørdag. Klokken seks forlod jeg opgivende sengen. Lavede kaffe og lukkede to glade hunde ud. Spiste et æg og et stykke ristet brød efterfulgt af en forsonende appelsin. Lyset var stadig ikke kommet. Men kæresten meldte sin ankomst og sammen sad vi ved køkkenbordet i stearinlysets skær og rystede på hovederne. For tidligt på en lørdag. For mørkt til januar. For tidligt at være træt af vinteren.
’Januar, har du slet ikke tænkt dig at sige noget?’
Hun sætter sig på den lilla meditationspude i hjørnet. Folder hænderne i skødet og lægger hovedet lidt tilbage. Stadig tavs, stadig tøvende på en næsten doven måde. Jeg mærker en snert af irritation. Bær over med mig, jeg har sovet dårligt. Men så lader jeg hende være. Spørgsmålet svæver i rummet mellem os, stilheden blander sig og udvisker de skarpe kanter. Det slår mig, at hun måske slet ikke ved, hvad hun skal svare. Jeg har jo efterhånden lært at månederne ikke har ansvar for vejret. De har faktisk slet ikke indflydelse på dets udfald. Den slags tager vejrguderne af og dem har jeg endnu ikke haft fornøjelse af på gæsteværelset. De holder sig for sig selv. Et sted derude bor de, jeg formoder, at der er flere. Og en af de berømte vejrguder har åbenbart fået særlig indflydelse og nedlagt veto mod solskin og blå himmel. Vedkommende boltrer sig med regn og blæst. Jeg trækker på skuldrene, ryster på hovedet, trækker vejret dybt og puster langsomt ud igen. Slipper tanken og tilknytningen til vejret. Jeg kan jo intet stille op og det kan januar åbenbart heller ikke. Hun gider faktisk ikke engang svare. Det havde jeg ellers håbet på, indlægget her afhænger ligesom af den dialog. Eller gør det?
’Så lad os tale om noget helt andet’, siger jeg muntert og overrasker mig selv. Jeg har åbenbart flere strenge at spille på i dag. Den nye tone gør mig en smule lettere og jeg formår endda at sende hende et smil. ’Har du set det billede, jeg er ved at male?’
Nu nikker hun og smiler. Det har hun set.
Jeg giver op. Hun er ikke til at få i tale. Hendes øjne er lukkede, hun sidder helt stille. Roen lægger sig tilrette omkring hende. Udenfor spiller vindmusikken og de sorte fugle holder hof. Min kaffe er blevet kold, men jeg drikker den alligevel. I lyset fra skrivebordslampen står lykkeglasset med de lysegrønne sedler. Og en hjerteskål i sølv og lysegrøn er kommet til, sammen med den smilende Buddha udgør de en slags treenighed. Den slags små symboler glæder mig. De dukker op alle vegne og taler til noget i mig. Langsomt indretter mit skriverum sig selv.
Et skridt af gangen. En dråbe og en hane. Lyset udebliver og januar er klædt ud som november. Dagen i dag er en slags hule, som man kan gemme sig i. Putte sig og læse romaner, der tager en med på rejse. Eller også kan man gå en regnvejrstur med gummistøvler og regnhat. Sejle gennem vandpyttesøer og lege at man er …
’Et lykkeligt menneske’ siger Januar og ler nu pludselig højt. Jeg farer sammen og de sorte fugle letter fra træerne. ’Sådan noget lignende, ja!’
 
Tekst og billede, Lene Megan, januar 2014


4 kommentarer:

  1. Fin lille lørdagsbetragtning.

    SvarSlet
  2. Ha en deilig lørdag, Lene. Januar er godt selskap i all sin omskiftelighet.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak kære Janna - and to you! ;)
      Klem

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.