mandag den 23. december 2013

Vintersolhverv og elefanter




Jeg så hende danse i tusmørket. Tusinde arme, det så i hvert fald sådan ud. Og midt i dansen mødtes solen og månen. De rakte ud efter hinanden og et dybt suk sejlede over himlen. Et magisk tidspunkt på året. Vintersolhverv.
Nogen havde tændt et bål midt i skovbunden. Og uden at tænke videre over det, hoppede vi over flammerne og ud på den anden side. En gren knasede højt under mine fødder, jeg vaklede lidt, men fandt så fodfæstet. Foran mig stod en hær af træer og bød velkommen. Lys strømmede ud mellem stammer og grene og en vej åbnede sig. Lysets vej. Jeg tog et skridt i lysets retning og mærkede, at noget i mig var forandret. Lettere og en smule beruset af tanken om, at det er muligt. Pludselig når man et tidspunkt, hvor mørket ikke er længere. Så vender det. Og gudinden af solhverv danser og får alting til at standse op et kort sekund. Tusinde arme i natten.
Og nu stiger solen op mellem trætoppene og et skarpt lys breder sig på himlen. Det føles som et strejf af lykke, et sjældent kys af noget sælsomt og godt. December har serveret kaffe og i dagens anledning har hun varmet mælken. Skummet er sit eget maleri, jeg ser månen og skyerne i den tidlige morgenstund inden lyset kom. Så drikker jeg og alting er nyt. December smiler, det er en god dag, snart jul. Og eftersom lyset har vendt sig, går vi nu mod sommer. Det er da en god tanke. Fra nu af rejser vi mod landet, hvor solen bor. Vi har lang vej endnu, men det gør ikke spor. Det gælder jo om at nyde rejsen og forude venter mange gode oplevelser. For hvert eneste skridt bliver vi en erfaring rigere. Og det er alt, vi behøver. Det næste skridt, et af gangen.
Forvirringen opstår, når vi tror, at vi skal tænke os til det hele. Vi tror, at vi skal regne det hele ud. Men det kan vi ikke og det gør os triste. Og hvilken skam, December ryster på hovedet og gentager i samme suk at vi altså ikke skal skamme os over det, men vi må gerne snart lære det. For vores egen skyld. Det går ikke at tænke os til handlingen. Vi skal være i den. Gå vejen. Et skridt af gangen. Det er alt. Det er langt mere simpelt end vi tror, smerten opstår først, når vi tror vi skal tænke os til det hele og vide alt på forhånd. Vi identificerer os med det, vi ikke kan regne ud og mister modet.
’Det er mit ønske for jer alle’, siger hun og smiler. Hun har kaffeskum på overlæben og ser sød ud, som hun sidder på gulvet i lotusstilling. Solstråler har ramt hendes hår, det skinner som guld og hvis jeg ikke tager meget fejl, er der små sølvstjerner og røde hjerter gemt i hårstråene.
’Mit ønske er, at I skal finde glæden ved at være. Jer selv. I er så vidunderlige og smukke, alle sammen, men I tror ikke selv på det. I ser ikke jeres egen skønhed. Åh mennesker, det er på tide at I vågner op. Det næste skridt og så en pause. Dybe vejrtrækninger. Og for Guds skyld’, tilføjer hun ’og min, sæt dog farten ned. I går glip af livets skønhed. Detaljerne bor i øjeblikket og dem får I ikke med, når I suser af sted som på en motorvej. Livet er på landevejen. På de små sideveje, grusveje og strandstier. Stop op og lad livet komme jer i møde. Der er så meget smukt, som blot venter på jeres opmærksomhed og nærvær. I skal blot være og tage imod.
’Er det din julehilsen til os’, spørger jeg og slubrer kaffe. Hun nikker. ’Det tror jeg’.
Jeg ser på hende og forstår, at hun rummer hele året. Hun er alle måneder samlet i sin egen. Og på samme måde er vi vores egen skaber. Vi er alle en del af hinanden og Universet. Og det kan være en stor mundfuld på sådan en decemberdag, men ved du hvad? Hvis du spiser den i små bidder, så kan du sagtens fordøje den. En bid af gangen.
’Som at spise en elefant’, fniser December og rejser sig yndefuldt fra gulvet. Kaffekop i hånden, stjerner i håret, julelys i øjnene. Og så videre.
Hun er næsten ligesom smuk som dig.
Billedet er jeg i gang med at male. Det er i proces. Det forestiller vintersolhverv, men det er ikke færdigt endnu. Jeg nyder rejsen.
Tekst og billede, Lene Megan, december 2013

 

2 kommentarer:

  1. Kjære Lene
    For et nydelig maleri du er igang med. Jeg elsker fargene og energien som lyser ut av ditt bilde.
    De andre innleggene dine skal jeg spare til romjulen, og kose meg med de.
    Jeg er bare innom en liten stund, for å ønske deg en riktig god jul. Juleklem fra Sylvia <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sylvia, jeg nyder virkelig at male igen og være i processen! :) Spændende at se, hvad det ender med. Juleklem til dig, kigger forbi en af dagene ;)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.