tirsdag den 10. december 2013

Som en stjerne i mørket




’Har du ikke lyst til at skrive et indlæg i dag?’ Hun kigger op af bogen og ser lidt forbavset ud. ’Hvem? Mig’?
’Ja December, har du ikke lyst til at sætte dig her i skumringen og fremtrylle lidt ord? Så serverer jeg et glas af min nylavede ingefær-citronsaft. Den er god mod snue og den virker fremmende på kreativiteten.’
Hun smiler og rejser sig langsomt fra den dybe lænestol. Ordene følger efter hende, et efter et stiller de op på række. De former en slange og ligner nærmest et slør. Hun skubber mig blidt væk og …
* * *
Jeg har overtaget roret. Ja, det er mig. December. Og jeg har virkelig ingen anelse om, hvad jeg skal skrive. Det kom som en overraskelse, men man må jo gribe dagen og de chancer, der opstår. Hvis de altså føles godt i maven og hjertet og tja, det gjorde denne chance jo. Jeg har ikke tidligere selv sat ord på og udgivet et indlæg. Det er helt nyt for mig, så det tror jeg godt, jeg kan klare.
Mens jeg skriver her, sætter hun sig i lænestolen og overtager min bog. Egentlig var det slet ikke meningen at hun skulle læse den nu, det skulle være en overraskelse. Julen nærmer sig jo. Men nu sidder hun der og smugkigger. Selvom de fleste ord er forsvundet fra siderne, de har jo travlt her. Hun vil sikkert undre sig og lad hende bare. Det er godt at møde livets små mysterier på en diset eftermiddag i december. De er alle vegne, mysterierne, og hvis man blot er åben og nysgerrig, får man dem serveret på et sølvfad. Har du også lagt mærke til det? Hvis du svarer nej og haster videre, så er det sikkert derfor. Du har for travlt.
Den er god, hendes ingefær saft. Fuld af solmodne økologiske citroner og sur som en regnvejrsdag. Men jeg drikker den med glæde, for der er puttet en stor skefuld kærlighed i og det smager man. Den går lige i hjertet. Mens jeg skriver dette, sænker mørket sig. Den blå time er kort. Og den er i øvrigt ikke spor blå i dag, den er grå. Men hvad gør det, når man har julelys i øjne og hjerte? Jeg spørger bare. Saften slipper op, jeg laver en lyd der er så høj, at hun da må høre mig, men hun er fordybet i lænestol og bog. Måske prøver hun at gætte sig til, hvad der skal stå? Måske bliver hun inspireret til sin helt egen historie? Hvem ved?
Hun spurgte mig om generøsitet. Jeg svarede at det starter med dig selv. Og det er virkelig sandt. Vi må sørge for at fylde os selv op med alt det gode, vi ønsker at møde i det ydre. Det kommer nemlig først, når vi selv udstråler det. Det er derfor jeg ligner en omvandrende lyskæde og stråler i mørket. Jeg er mit eget lys. Og fordi jeg stråler, vælger folk at synes, at jeg er så sød. De kan godt lide December, hun er fuld af julelys. Stjerner på himlen og i toppen af træet. Gaver. Mandler og risengrød. I virkeligheden er jeg ikke så meget anderledes end November eller Januar for den sags skyld. Forskellen ligger i beslutningen om at være en hyggelig måned. Hyggelige mig, jeg er så sød. Kan du mærke det? Prøv at sige det selv. Højt. Se dig selv i spejlet og læg mærke til, hvordan julelysene tændes i dine øjne.
Nu rejser hun sig fra stolen og stiller sig bag mig. Nysgerrigt forsøger hun at læse med. Og jeg aner ikke, om hun har tænkt sig at udgive dette eller hun blot sletter det igen. Det betyder heller ikke så meget. Jeg har haft en ganske fornøjelig stund, mens jeg skrev det. Så nu vil jeg tage mine ord og vende tilbage til bogen og lænestolen.
Mørket sænker sig, fuglene drager til vejrs. Og jeg stråler som en stjerne i mørket.
 
 * * *
Psst. Jeg slettede ikke hendes ord. Jeg er beæret. December har skrevet et indlæg. Strålende! :)
 
Tekst og billede, Lene Megan og December, 2013

2 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg fra December. Du er fantastisk , dine ord danser og din kreativitet stråler fra siden. Det er en gave at følge din rejse og sikken udvikling de år jeg har fulgt din blog. God dag til dig og december.
    Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine ord, Tina. Må din decemberdag blive fin! :)

      Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.