fredag den 13. december 2013

Santa Lucia




Dagen er stået op. Et sted i disen går den med langsomme skridt af samme vej som altid. Et skridt af gangen, livet svupper under gummistøvlerne, regnen siler og håret drypper på frakken. Tunge dråber løber som vandfald mod jorden. Men dagen er ikke spor trist af den grund. Den er bare.
Følg din vej, siger December og træder ind i rummet med to kopper kaffe. Jeg tager imod, rækker begge hænder ud mod kruset. På chatollet lyser de små stjerner i rødt og hvidt. To hundehoveder stikker nysgerrigt snuderne ud, de er fra England, en gul og en sort labrador, købt i en fin legetøjsbutik i London. På væggene hænger små malerier og et certifikat fra Mindfulness Akademiet. Så kommer bøgerne, de bugner i reolerne og ikke alle har fået plads. De ligger henslængt ovenpå de andre og danner et eventyrligt mønster af titler. I vindueskarmen står skytsenglen og filosoffen. To berømtheder fra den norske ø Senja, der ligger højt mod nord. De er ledsaget af en lille løve fra Afrika og to lysestager samt et ovalt spejl. På vinduerne danner regndråberne deres eget vandeventyr. Og livet går forbi derude mellem træerne.

Det er fredag og kaffen er god. Stilheden har svøbt sig omkring Skrivehuset. Opgaverne ligger til venstre, drømmene til højre. Og et sted midt i sidder jeg med kaffe og ord. December har slået sig ned på meditationspuden, der sidder hun andægtigt med sin kaffekop og stirrer blidt ud i luften.
Pludselig rejser hun sig. Hun stiller koppen på bordet og jeg opdager et nyt slags glimt i hendes øjne. Hun har fået en ide. Forsigtigt piller hun lysene ned fra chatollet og svøber dem i sit hår. Rød, hvid, hver eneste stjerne får sin helt egen plads i de tykke lokker. Så folder hun hænderne og ser højtidligt på mig. Jeg sidder musestille og lytter til de toner, der nu svæver fra hendes mund og ud i lokalet

Nu bæres lyset frem, stolt i din krone
Rundt om i hus og hjem, sangen skal tone
Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia.


Det havde jeg nær glemt. Luciadag. Det er jo i dag, fredag den trettende, på mange måder en god dag. Min gamle bil James gik gennem syn. Nu kan vi glæde over to år mere i hinandens selskab. Og December har lys i håret. Det skal fejres, dette øjeblik af dråberegn og lysfest.

Svenskerne har faktisk fejret Lussenatten, som de kalder den, siden 1600-tallet. Vidste du det? Det gjorde jeg ikke, men December påstår, at det forholder sig sådan. Hun har jo været med længe. De unge piger i Sverige vækker alle med kaffe og varme lussekatter, som er en slags bagværk. I den kulsorte morgen. Her mangler vi bare bollerne, men dem må vi ud og købe. Senere. Lige nu glæder vi os bare over kaffen og lysene på den grå decemberdag.
Santa Lucia, Santa Lucia.
 
Tekst og billede, Lene Megan, musik af december, 2013

5 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig med december og dig, kære Megan:) Tak for jeres fine ord fra en grå, grå dag... Kom til at tænke på din, Decembers viden om Lusenatten. At jeg har prøvet det - i Norge. For 13 år siden. I en lille landsby i skoven. Vi var mange piger og kvinder i fine, hvide kjoler, og vi gik med lys gennem skoven. Fra det ene farverige træhus til det andet. I høj sne. Ind til søvnige mennesker, indtil den søde varme og sang og noget dejligt at drikke. På et tidspunkt var jeg overbevist om, at jeg for første gang i mit liv så ægte spøgelser dér i skoven. Det viste sig så at være den anden kæde af piger og kvinder, jeg kunne skimte. Var ikke helt så kvik den morgen - men så smukt var det!! Særligt i skoven:)
    Mange gode lusseklem til jer to, fra Laila.

    SvarSlet
    Svar
    1. En skøn erindringshistorie, Laila. Tak for den. Man får jo helt lyst til at digte historier om lussenætter og spøgelser i skoven! ;)

      Knus og god weekend

      Slet
  2. Hvor jeg gik i skole, var der altid tradition for Luciaoptog. Det var meget stemningsfuldt med hel mørk hal og Lucia med terner, der gik rundt på svalegangen med levende lys. Jeg var selv terne et år. Kan stadig huske følelsen af varm stearin, der løb ned over mine hænder...

    SvarSlet
    Svar
    1. Samme sted som jeg gik i skole! ;)

      Slet
  3. Tak i lige måde. Og ja, du har ret, det kunne være sjovt at digte en norsk spøgelseshistorie:) Klem fra Laila

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.