fredag den 27. december 2013

Samtale med solen


Hver eneste morgen går vi ud af vejen og gennem landsbyen. Vi ser de sorte fugle i horisonten og himlen i sine skrud. Et skridt af gangen, poter og fødder, gennem vandpytter, grus og langs grøfter. Lyset stiger i horisonten, mens vi går og i dag fik vi solen at se. En sjælden gæst denne december, men pludselig kiggede den frem fra sit skjul. Havde det været som i sangen, ville den have ønsket os en glædelig jul. Nu spurgte den i stedet til vores nytårsforsæt, for det er jo igen ved at være de tider.
’Jeg vil gå pænere i det nye år og ikke trække så meget’, svarede Keeva og logrede med halen. ’Det betyder nemlig, at vi kan gå flere af denne slags ture. Hun og jeg. Og jeg nyder vores morgenture gennem grøfter, langs marker og i al slags vejr. Ja, måske kan jeg endda komme med på løbeturene igen. Det ville være noget!’
’Jeg vil tage et skridt af gangen’, svarede jeg, da hunden havde sagt sit. Solen nikkede muntert, det synes den lød ganske fornuftigt. ’For ser du sol, jeg gik faktisk og fik nogle gode tanker. Jeg så noget gavepapir ligge henslængt i en grøft og ud over, at jeg blev forarget over, at mennesker smider den slags i naturen, så fik jeg også en anden tanke. En slags association’.
Solen smilede og kom helt frem, nu var den nysgerrig. Den gav sig god tid og skinnede gavmildt på os, så vi ikke frøs, mens vi stod stille dér midt på vejen og talte med hinanden.
’Hver eneste dag er sin egen gave’, fortsatte jeg, 'og hver eneste morgen kan vi pakke den ud og nyde dens indhold. Vi skal ikke tænke på morgendagens gave, den kommer når den skal, og måske afhænger indholdet endda af hvordan vi tager imod det, vi har fået i dag? Gaven indeholder tolv timer smukt pakket ind i bånd og cellofan. De knitrer, når man pakker dem ud og de skal nydes med det samme. De er fuldt af gode øjeblikke. Små stunder af stjerneskud, som aldrig kommer igen. De elsker, når man smager, rører, dufter og sanser. Så varer de ligesom lidt længere. Men hvis man bekymrer sig om morgendagens gave og forestiller sig, at den vil indeholde en masse ting og timer, som man slet ikke har ønsket sig, så forsvinder dagens gode stunder som sæbebobler, der prikkes hul i. Puf. Og så er de væk. ’Hver eneste dag er sin egen gave’, ja det havde jeg sagt før, men nu gentog jeg det højt, så jeg også selv kunne forstå det. ’Og i det nye år vil jeg nyde at pakke hver eneste gave ud i fuld tillid til, at dens indhold rummer skønne, gode og lærerige øjeblikke.
Nu så solen glad ud. Desværre skulle den videre, men den rakte sine strålearme ud. Hunden og jeg fik en ordentlig krammer og jeg mærkede varmen helt ind i hjertet.
’Og hvad er så dit nytårsforsæt’, spurgte Keeva. Jeg anede ikke, at hun kunne tale, men stemmen kom fra hendes mund. Solen så ud som om det var den naturligste ting i verden og svarede:
’Jeg ønsker at skænke jer en masse gode timer. Gennem vinteren, hvor jeg pludselig dukker op og kaster skygger gennem træerne og over sneen. Hvor alting bliver oplyst og fyldes af hilsener fra lyset og sommeren, som kommer. Gennem foråret, hvor mine stråler får alting til at spire og gro og hvor I standser op i en lækrog og mærker min varme række gennem jeres frosne vintersjæle og noget i jer vækkes til live igen. Ja, gennem hele året’, sluttede den af, solen, inden den forsvandt bag en sky og lod sig glide videre med dagen. Pludselig stak den hovedet ud bag en stor sky og blinkede indforstået til os.
’Og husk på at jeg altid er her, også når I ikke kan se mig’.
Hver eneste morgen går vi ud af vejen og gennem landsbyen. Vi ser de sorte fugle i horisonten og himlen i sine skrud. Et skridt af gangen, poter og fødder, gennem vandpytter, grus og langs grøfter. Ikke to ture er ens. Og i dag hilste vi på solen.
 
Tekst og billede, Lene Megan, december 2013

4 kommentarer:

  1. Hvor er det en sød tanke! At hver dag er en gave i sig selv. Det vil jeg tænke på i morgen, når jeg vågner og har en hel lang dag uden pligter foran mig. En gave! En dag, hvor der skal skrives, gås tur og skrives noget mer'... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også det er en dejlig tanke og nyder dagens gave! :)

      Slet
  2. Så fint å få hver dag som en gave. Det er nok noe de som er syke, tenker på. At de får en ny, god dag. Slik må vi alle tenke.
    Jeg gleder meg til et nytt år, også, for dette året 2013 har ikke vært et godt år for meg og min familie. Nå ser vi fremover, og gleder oss over det nye året, som står blankt foran oss. Og som du sier, hver dag er en ny gave. Velkommen 2014, farvel 2013.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber for dig, at 2014 bliver et år fuld af smukke gaver og gode øjeblikke. Nye blanke at skrive og male på. :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.