søndag den 8. december 2013

Kaffe og generøsitet




Udenfor lægger tågen sig til rette og svøber sig om træerne i skellet. Marken får en glans af uigennemsigtighed.  December kommer ind gennem havedøren, hun har ryddet op efter stormen og ryster kulden af sig. 'Er der kaffe', hun ser på mig og ryster på hovedet. 'Gik jeg glip af formiddagskaffen? Måske skulle vi bare lave en ny, der er vis en aura af dovenskab over denne søndag. God kaffe, et par bøger, en lænestol og en blød pude'. Hun nikker og smiler ved tanken. Tager et par dansetrin og valser ud i køkkenet for at sætte kaffe over. Jeg protesterer ikke.
Jeg har tænkt mig at have en god samtale med hende i dag. December. Jeg har i sinde at finde ud af, hvad hun mener om generøsitet. Og det behøver jeg måske ikke, for hun viser mig det jo hver dag. Nu kan jeg høre brølet fra kaffemaskinen, der sætter igen. De velkendte lyde, den udstøder og vandet, der i sindigt tempo løber igennem maskinen. Hun placerer nogle kiks på en tallerken, deres sprødhed rammer porcelænet. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, har hun også tænkt sig at servere lidt ost. Generøsitet. En gestus. En ven, som går på opdagelse i køkkenet og finder små lækkerier frem. En kop kaffe. Velduftende og smuk med mælkeskumsmaleri.
Generøsitet? Hun smiler, tankelæser og spåkone, tag ikke fejl af hende. Hun stiller kaffen på bordet og arrangerer den lille anretning. Hvad jeg mener om det?
Jeg nikker ivrigt og nipper til kaffen, 'ja, December, fortæl mig hvad du synes'? Jeg har sådan lyst til at vi mennesker skal turde være dem, vi er, kød, blod og sårbarhed. Ikke skjule os bag tykke masker af foragt for det, vi egentlig ønsker at overgive os til. Hvilken lykke det er bare at være sig selv, give slip på kontrollen og danse med livet. Vi gør det alt for sjældent. Nogen gør det aldrig. Jeg er heldig, jeg får månederne på besøg og de udfordrer mig ofte på den konto. Jeg er blevet bedre til det. Og nu har jeg mødt generøsiteten.
'Det starter med dig selv', siger hun og smiler. Placerer et stykke ost på kiksen. Det hele eksploderer i et knasende fyrværkeri i hendes mund. Glimt i øjet, hun er sit eget julelys. Sin egen vej, om du vil. Og det starter med os selv, den glæde, vi tillader os at føle, den overbærende kærlighed, vi giver til os selv, når vi begår fejltrin. Der findes ikke fejl, siger December, det er bare noget vi tror. Fejltrin er eksperimenter. Måder at gøre erfaring på. Hvordan skulle vi ellers kunne lære noget som helst og finde ud af, hvor strålende vidunderlige vi er?
Det starter med dig selv. Den dag, du beslutter dig for at smide masken og vise, hvem du er. Gå vejen, fordi den er din og være med det, der er.
Vi skåler i kaffe og beslutter os for, at denne måned skal svøbes i generøsitet. Den skal pakkes ind og pakkes ud. Den er en gave, en chance for at gøre noget godt og det starter med os selv. Den lykke, vi tillader os at føle i de små øjeblikke, der måske kan synes så almindelige. Men det er dem, vi savner, når de ikke længere er der.
Den indre kritiker kommer dumpende som en slags djævlen gennem disen. Hvad pokker er det, du skriver om? December? Generøsitet? Har du ikke noget bedre at skrive om, så skulle du måske lade være. Gør dog rent, gør noget nyttigt, der er alligevel ingen, som gider læse dette ævl.
December rejser sig og tager kritikeren i kravetøjet. Åbner resolut vinduet og smider hende ud i den allerførste sne, der ligger i et tyndt lag over græsplænen. Hun fryser til is og forstummer.
Glædelig 2. søndag i advent, siger hun og smiler stort. December.
 
Tekst og billede, Lene Megan, december 2013

10 kommentarer:

  1. Nydelige ord på andre søndag i advent... Kos deg med resten av desemberdagen og nyt det hvite, lyset, mørket og gleden...
    Klem fra en av dine skrivevenner

    SvarSlet
  2. Så godt å høre at desember tok kritikeren i nakken og hev henne ut......
    Jeg som er en Jomfru, hater kritikk, og hvet det er en av mine svake sider. Derfor tar jeg det i meg noen ganger, for med kritikk kan man også lære å bli bedre. Men som en jomfru! vil man gjøre alt perfekt! og får man da kritikk.....uff! det liker jeg ikke.
    Men jeg er generøs. Jeg liker å dele med meg, og dele av meg selv.
    I dag skal jeg kun nyte dagen, se på den hvite sneen utenfor, tenne mange lys i kveld, koke kaffe og spise pepperkaker. Ja, virkelig nyte den siste fridagen denne uken, før en ny uke starter på ny igjen.
    Ha en herlig søndag, Lene . Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør godt at smide kritikeren ud af vinduet og så bare ... gør det, man nu har lyst til! :D

      Håber din søndag er fin. Klem.

      Slet
  3. Generøse kvinner, både du og desember (Desember, som egennavn.) Ja, enig, la oss innhylle både oss selv og andre i generøsitetens kappe, og spre litt varme - helt i julemånedens tegn.

    Ha en fin andre søndag i advent.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Og i året der kommer! :)

      Klem tilbage.

      Slet
  4. jaaaaaaaaaaaaaaaaaaa...jeg vil drikke kaffe med deg og desember og filosofere og ta gode valg!!....

    SvarSlet
  5. Klok hun der Desember, Lene. "Det starter med en selv" - så enkelt. Og så vanskelig.
    God lesning og påminning akkurat i disse dager. Tusen takk.
    Ny, nydelig desemberuke til deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Ønsker dig en fin ny uge! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.