tirsdag den 31. december 2013

Hjertevolapyk


 
Lyset danser gennem vinduerne på årets sidste dag. Der sidder en kvinde ved skrivebordet. På hendes venstre side står en rød kop. Hun ser solen glide gennem vinduerne og rammer de dansende fingrene, bogstaver og ord. Lyset danner skygger og pludselig opstår der musik. Kontraster. Det er den sidste dag i det gamle år og hun samler det sammen, der skal med ind i det nye år. Forsigtigt pakker hun det ind og binder smukke bånd omkring pakkerne. Gaver til hende selv. Gaver til hjertet.
Jeg fik en kommentar til mit indlæg i går, som jeg har tænkt en del over. Henriette skrev, at det ikke er altid hovedet forstår det, jeg skriver, men at hjertet for det meste forstår. Og jeg tænkte på, om jeg mon skriver utydeligt? Men så gik det op for mig. Hovedet og hjertet taler ikke altid samme sprog. Det er ikke altid hovedet forstår hjertets sprog og det er slet ikke altid, at hjertets grunde og logik giver mening for sindet. Sindet er rationelt, tænkende og analyserende. Det ønsker at forstå. Det elsker facts og så har det ofte fokus på produktet. Hvad er dette? Og så ønsker sindet for alt i verden at sætte produktet i en slags bås. Hjertet, derimod, er vild med processen. Det elsker at følge glæden og være med det, der er. Det er legende i sit udtryk og det har ikke så travlt med at finde kasser og labels. Hjertet kan sagtens navigere i det, som sindet ville kalde kaos, for hjertet har en helt anden dagsorden. Og sådan kan det hænde, at hovedet ikke forstår det, hjertet skriver og fortæller.

Og sådan kan det være, at nogen vil komme forbi denne blog, åbne døren og opdage, at de ikke forstår noget som helst. Volapyk. Måske lukker de døren igen, forsvinder ud i natten og søger velkendte græsgange, hvor stierne er lige og græsset er nyslået. Jeg ved det ikke og det er heller ikke min opgave at vide det. 
Tak for den betydningsfulde kommentar, Henriette. Den gav mig et helt nyt perspektiv. Måske skulle vi lidt oftere stoppe op og lytte til os selv. Spørge os selv, om vi taler fra hovedet eller fra hjertet. Hvilken stemme er det, vi identificerer os med? Hjertets eller sindets?
Det slår mig også, at det er vigtigt at beslutte sig for at nyde processen og stole på det, der vil fortælles, males eller formes i ler. Uanset hvilket materiale, man skaber i og med, må man overgive sig til skabelsen. Når jeg ønsker at skrive en historie, kan jeg ikke på forhånd vide, hvad det vil skrives eller hvordan. Jeg må bare åbne mig, lytte og være det værktøj, kreativiteten bruger til at komme til udtryk. Giver det mening? Hvis jeg konstant vil kontrollere og hvis jeg giver den indre kritiker lov til at være i processen, er jeg prisgivet. Kontrol og kreativitet går ikke hånd i hånd. Det skal ikke gøre ondt at skabe. Det skal være sjovt!
I 2014 vil jeg både skrive og tale hjertesprog. Og så vil jeg overgive mig til kreativitetens tilsyneladende kaos og til processen. Måske kommer der et produkt ud af det, måske ikke. Det vigtige er at nyde rejsen. Glæden.
Til at symbolisere det har jeg malet et billede. Og det er længe siden, jeg sidst malede noget som helst. Jeg fortalte mig selv, at det ikke er min boldgade. Jeg ved absolut ingenting om at male, jeg kender ikke til teknikker og jeg har muligvis slet ikke talent. Men noget i mig elsker det alligevel. Hjertet. Så jeg lyttede til hjertet og brugte juledagene til at nyde processen. Der var farver og pensler på spisebordet, avispapir og maleklatter. Egentlig havde jeg tænkt mig at jeg ville male nogle træer, men da jeg forsøgte, kom noget andet til syne. En kvinde. En slags dansende gudinde, der på mange måder kunne minde om et træ, men som ikke er det. Jeg blev nysgerrig og begyndte at lytte til det, der tog form på lærredet. Og det var sjovt og hyggeligt, jeg glemte tid og sted og var tilbage i farmors stue. Det sted, hvor det hele startede, farmor og hendes opmuntring til at gå på opdagelse i kreativiteten. Og jeg er sikker på, at hun var med mig i processen, for pludselig opgav sindet at fortælle mig, hvor håbløst det var og jeg kunne høre hendes stemme. Farmor. Hun lo og opfordrede mig til at fortsætte. Gudinden af Solhverv kom til syne og med hende et par forunderlige fugle, sole og et træ. Sådan ser det i hvert fald ud. Men jeg ved det ikke og nu har jeg givet slip. Hun er færdig og skal nu op på væggen i spisestuen, hvorfra hun skal minde mig om kærlighed, kreativitet og glæde. Nøgleord i det nye år.
Tre år senere. Hun sidder med sin kaffe i en rød kop og ser solen glide gennem vinduerne og ramme fingrene, der danser med bogstaver og ord. Lyset danner skygger og pludselig opstår der musik. Kontraster. Det er den sidste dag i det gamle år og hun samler det sammen, der skal med ind i det nye år. Forsigtigt pakker hun det ind og binder smukke bånd omkring pakkerne. Gaver til hende selv. Gaver til hjertet. Og med sirlig håndskrift skriver hun på hver pakke, inden hun lægger dem i rygsækken og begiver sig på vej.

Stilhed. Kærlighed. Kreativitet. Glæde. Sindsro. Tillid. Tro. Tålmodighed. Og hjertevolapyk!
Med disse ord vil jeg ønske dig et magisk og lykkebringende nytår. Besøg stilhedens land og lyt til din indre stemme. Vid, at du er en smuk sjæl. Tro på, at du har alle svarene i dig selv og at vejen videre vil bringe dig gode stunder fuld af mindeværdige oplevelser, udfordringer og glæder som perler på en snor. Vælg det, der instinktivt føles godt. Følg glæden og gå i tillid. Og giv dig selv tid til bare at være.
Tak fordi du fulgte med på rejsen i året, der gik. Tak for gode kommentarer, refleksioner og inspiration.
Godt nytår!
Tekst og billede, Lene Megan, december 2013

7 kommentarer:

  1. Kære Lene!
    Henriettes ord gav også mig en aha oplevelse :-) dejligt andre kan sætte ord på det jeg ikke selv kan.
    Godt nytår.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide tanken om at hjertet har helt sit eget sprog. Bogstavelig talt! :) Det er fint, når andre sætter ord på og ligesom er med til udvide forståelsen. Godt nytår til dig også! :)

      Knus

      Slet
  2. Hvet du, de som aldri har fulgt sitt hjerte, har aldri levd livet fullt ut!!!
    Man må også ta med magefølelsen som en del av det. Den er alltid med meg. Jeg stoler på den.
    Maleriet ditt lyser imot meg. Det er energi, det er glede.......
    Når jeg maler, har jeg også en ide, men det blir skjeldent det jeg hade forestilt meg. Underveis dukker det noe annet opp, så følger jeg bare det som skjer.
    Må du ha et riktig godt nytt år, Lene . Og vi sees nok dette år. Det er jeg sikker på. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg du har ret i!
      Og maleprocessen er virkelig skøn, nu glæder jeg mig til nye malerier i 2014. Det starter et sted og så udvikler det sig. Man må bare følge med og lade sig overraske!
      Håber du vil vise flere af dine fine billeder også! :)
      Og så ses i vi i år, ja! :)
      Knus

      Slet
  3. Du har lige præcist fanget esensen i min kommentar!! Dejlig at du så hurtigt forstod, hvad jeg har været så længe om at formulere for mig selv.
    Jeg kunne sagtens have været en af dem, der kom forbi, læste et indlæg og lukkede døren efter mig igen. Men et eller andet fik mig til igen og igen at komme (ubemærket) forbi og læse med. Og jeg har gang på gang undret mig over at have fået noget med videre til min dag, når jeg ikke forstod sammenhængen i dine ord og tanker.
    Jeg er teknikker, god til tal, fakta og resultater med to streger under. Disse ord-billeder som du maler, kan jeg ikke sætte streger under. Men de taler til mig og jeg nyder dem!!

    Også et godt nytår til dig - jeg glæder mig til at se, hvad spændende ting det bringer :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.