lørdag den 30. november 2013

Vind i næsen. Gentagelsens magi.



Der er magi i gentagelsen. Man tror, at det bliver trivielt og man forlader vejen eller puden og det er synd.
Den norske filosof Arne Næss har beskrevet det således: At gå den samme tur ti gange kan give dig en følelse af gentagelse, men at gå den hundrede gange kan give dig fornyet følsomhed og glæde over hver eneste lille bitte ting på vejen.
Jamen hov, hvor blev det trivielle af? Og kedsomheden over denne samme tur og vej? Hvad er det, der sker, hvis man bliver ved med at gentage en bestemt handling og med tålmodighed og tillid til processen bare gør det? Vi tror at det forholder sig anderledes og vi gider ikke blive ved. Det sker i meditationen. Det er kedeligt at sidde på puden i lotusstilling i 15 minutter eller mere og blot betragte vores eget åndedræt. Tankerne flyver og vi får ondt i benene. Sindet fortæller os, at vi bare kan rejse og gå. Tankerne myldrer frem for at fortælle, hvor nyttesløst det er. Og selvom vi blot registrerer, accepter og nænsomt vender opmærksomheden tilbage til åndedrættet, fortsætter tankerne deres rejse. Vi kommer i tanke om gøremål. Og ubehageligheder. Eller vi bliver forført at en dejlig tanke om noget godt og andet, vi kunne foretage os, hvis vi ikke bare sad her. Registrer, accepter og tilbage til åndedrættet. Igen og igen. Gentagelse. Igen og igen. Og et sted opstår magien. Et pludselig hul af stilhed, en slags pause mellem ind- og udånding og vi er i vores eget stille rum. 
Eller vi opdager de små tings magi på den tur, vi har gået utallige gange. Dag efter dag. Den samme sti, vejen frem og tilbage, hvad er dog nyt? Sandheden er at alting er nyt. Hele tiden. Og hvis vi bliver ved med at gentage handlingen sker der noget. En dag vågner vi. Mens vi går og tænker, at det er kedeligt og nyttesløst, får vi øje på en sky. Den forestiller noget, vi ikke havde forestillet os. Et hjerte. Eller noget stort og vidunderligt, som vi ikke engang har ord for. Vi opdager, at vi selv er forandrede og i gentagelsen har fået fjernet et slags filter, så vi nu kan se og mærke noget andet. Noget mere. Magien. Alting er forandret. Hver eneste tur er ny. Og vi er nye hver gang vi går turen.
Jeg flirter med gentagelsen i disse dage. Jeg har fået en ny kæreste og den hedder disciplin. Hver eneste morgen sætter jeg i meditation. På puden, på gulvet og jeg bliver siddende. Det har jeg faktisk gjort så længe nu, at jeg ikke stiller spørgsmålstegn ved det. Mit sind fortæller mig ikke længere, at det er nytteløst og det finder heller ikke på undskyldninger. For ved konstant at møde op og sætte mig på puden, har jeg demonstreret min vilje og min intention. Jeg ønsker at meditere. Jeg har gjort det til en vane. Noget, jeg ikke har i sinde at opgive og det ved mine tanker godt nu. I stedet forsøger de at få mig ud på andre slags rejser, de giver sjældent op, men jeg har lært rutinen. Registrer, accepter og med kærlig nænsomhed tilbage til åndedrættet.

Vinden i næsen, som min ven Shaun siger, lyt til vinden i næsen.
Så jeg lytter til vinden i næsen. Hver eneste dag. Og jeg går de samme ture ud over marken med hundene. Vinden i næsen og i håret. Og så skriver jeg morgensider. Det er nyt, men jeg ved at jeg skal arbejde med kreativiteten og ligesom lokke den frem. Den er et følsomt gemyt. Den vil gerne vide, at jeg vil den. At jeg ærer den. Så jeg skriver tre sider i hånden hver eneste morgen, når jeg har siddet på meditationspuden. Vilje. Intention. Og en tro på, at der er magi i gentagelsen. Som Arne Næss, Shaun og mange andre kloge hoveder har sagt og skrevet om.
Vilje, intention og vind i næsen. .
Tekst og billede Lene Megan, november 2013
 
Og en lille hilsen fra November.
Dette er hendes sidste dag i denne omgang.
Nyd den i fulde drag og frygt ikke mørket.
For kun i mørket kan stjerner skinne.



3 kommentarer:

  1. Jeg kjenner det så godt igjen, med gjentagelsen.
    Tenk også over hva du gjør hver morgen, feks med å brygge kaffe og drikke den. Det MÅ gjøres hver morgen, det er slik man startet dagen.
    Der jeg jobbet tidligere, med herretøy, MÅTTE vi spørre hver kunde om han ville kjøpe sokker, ta 3, betal for 2. Ja, du har sikkert opplevet det selv i en butikk, der den bak disken sier noe til deg, for å selge........og noen ganger hører du at det er innøvd, en replikk de sier uten å mene det..
    Jeg utfordret meg selv, med å skulle si den replikk på forskjellige måter hver gang, og virkelig mene det.
    Jeg ville også at det skulle høres naturlig ut, så jeg prøvde å flette det inn i salget, og ikke som en avslutningsreplikk ved kassen.
    Ha en riktig deilig weekend, og velkommen desember. Har hun rød kjole på, og hvite snefnugg i håret?
    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er vel de gode gentagelser og så er der dem, som kan tages op til overvejelse. Det handler om være bevidst om, hvad man gør, tror jeg. Og om man kan vælge noget andet, for at få andre oplevelser.
      Smiler af din historie om herresokkerne. Dér må man finde en måde at gøre hver eneste gang frisk og ny. Og det er det jo faktisk også. En ny situation, en ny kunde, andre sokker :D

      Ønsker dig en fin decemberdag. Ja, gad vide hvordan hun ser ud, December ;)

      Slet
    2. Og apropos December og hvordan hun ser ud, tak for spørgsmålet, det kom der netop et indlæg ud af ;)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.