fredag den 15. november 2013

Velkommen til Skrivehuset




Kom indenfor. Nu skal jeg tage din frakke. Der dufter af kaffe og ilden buldrer lystigt i kaminen. Vi samles i spisestuen, for dér er plads. Stearinlysene blafrer og mørket har sænket sig som en godmodig dyne. Her er stille. Vi mediterer, vi samler os og kommer til stede. Og så åbner vi os for eventyret. I Skrivehuset.
Jeg er spændt på rejsen. Ligeså spændt som du. For på samme måde som vi aldrig helt kan planlægge vores skriverier og det, der opstår mellem linjerne, kan skriveeventyret indledningsvis kun være en slags cirkulær struktur omkring det, der vil opstå, når vi tager af sted. Vi er som pilgrimme. I vores rygsæk har vi nogle gode redskaber og øvelser, som vi glæder os til at afprøve i forskellige sammenhænge. Men vi ved også, at når dansen virkelig er i gang, så skal vi blot improvisere. Vi kender nogle trin, vi har noget med os, men mest af alt skal vi give slip og danse.

For der sker noget magisk, når vi giver slip. Og den magi kan bruges i alle livets kroge og hjørner. Det at skrive og give sig selv lov til at være med kilden og det, der kommer, er i virkeligheden som at leve. Hverken mere eller mindre. Vi møder op og vi gør det. Lever. Eller skriver. Vi giver os selv tilladelse til at begå fejltrin og vælge tilsyneladende forkerte veje på vores vej. Og vi opløser alle de fantastiske mål, vi satte os, blot for en stund, fordi målet faktisk kan være en direkte hindring for at vi opnår det, vi egentlig søger. Der er nemlig noget paradoksalt ved at sætte sig mål, men det kan vi snakke mere om senere.  
Vi sidder i spisestuen med udsigt til markerne. Udenfor driver skyerne forbi og et glimt af månen træder frem i det første skridt mod aften. I kaminen buldrer ilden og omkring spisebordet sidder vi med vores ord. Vi er på opdagelse. Vi har lovet os selv og hinanden at give slip og tage imod det, som kommer. Åbne vores arme og vores hjerter og med nysgerrighed betragte det, der folder sig ud, når vi slipper kontrollen og forventninger om, hvordan det burde være.
Reglerne er simple. Vi møder op og vi giver slip. Vi kaster os ud i eventyret med nysgerrighed og med glæde. Vi fortrylles over detaljernes historier og vi giver dem plads. Vi leger og vi udforsker. Og ind i mellem lader vi os udfordre af gode øvelser og når vi kommer for langt væk fra kilden og udgangspunktet, samler vi os igen. Vi mediterer, vi kommer til stede i rummet og accepterer blot de tanker og følelser, der pludselig har travlt med at forføre os. Og så lytter vi.
Vi opdager, at vi kan skrive fra et helt andet sted. Siddende omkring spisebordet i Skrivehuset er vi på rejse med os selv og hinanden. Vi lever og vi lærer. Mens vi skriver vores sjæl.

Velkommen til Skrivehuset.
Tekst og billede, Lene Megan, november 2013
 
PS. Skrivehuset findes i virkeligheden. Det har jeg pludselig opdaget. Jeg bor dér jo!. Så jeg afslørede ligeså forsigtigt mine planer for det gamle hus og det smilede varmt i mørket. Det sagde ja og nikkede stolt. På et tidspunkt skal vi have fornemme gæster. Skrivende gæster. Vi glæder os! 

6 kommentarer:

  1. Lyder som en fantastisk ide og dejligt at Det gamle hus synes ligeså. God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina og god weekend til dig også! :)

      Slet
  2. Dér gad jeg godt være! :-) ! Det lyder helt vidunderligt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være hjertelig velkommen, Lotte Frodighed. Det ville glæde mit hjerte! :)

      Slet
  3. Jeg kommer! :) Det høres ut som et helt fantastisk sted. Et sted jeg ville trives.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.