torsdag den 21. november 2013

Sjæl, ego og en skabsdør


 
Jeg har lagt mærke til, at jeg arbejder helt anderledes, når jeg går ind af min skabsdør. Og nu er det ikke døren til klædeskabet, jeg taler om, men døren til det rum, der af flere er blevet kaldt magisk. Hvis jeg tillader mig selv at være med det, der er og opstår i processen, er det en helt anden måde end den, jeg anvendte i mit tidligere virke. Jeg lægger også mærke til, hvordan det skræmmer en del af mig, denne ikke-lineære proces, der kommer ud i mærkværdige kringelkroge og som ikke er bange for små underfundige afstikkere. Egoet bliver skræmt. Fra vid og sans. Det vil hele tiden bryde ind og give kontraordrer og har også en mening om, at den nye måde er både håbløs og farlig. Den duer simpelthen ikke.
Men sjælen leger og eksperimenterer. Den skriver og falder i staver. Den læser lidt og får gode ideer og tager noter. Den har en masse løse ender og ingen problemer med det. Tværtimod. De løse ender er nemlig en slags ledetråde og netop fordi de er løse, er de magiske og foranderlige. Man kan aldrig vide, siger sjælen og begiver sig videre på eventyr.

Egoet følger frygten og flygter ud i det kendte, mens sjælen følger glæden. Med åbent hjerte går den ind i det ukendte fuld af tillid og nysgerrighed. Og i den proces opstår der forunderlige ting, som både glæder, fryder og forbavser. Det er en slags boblende gave og den føles næsten forbudt. Forførende, uudforsket og vidunderlig ny.
Skaber du dig? Har du prøvet at være i et slags kaos, hvor der hverken er hoved eller hale på noget som helst, men hvor du fuld af eventyrlyst og tillid til processen, har givet pokker og bare fulgt glæden og det, der opstod? Tidligere oplevede jeg den slags glimt og lod mig forføre, men kun for en kort stund. Det skræmte mig lidt, det føltes som et kaotisk vanvid og jeg oplevede til mit egos forfærdelse, at alt det logiske, lineære og ordentlige ikke fandtes i den form for proces. Det var både skræmmende og forfriskende på samme tid. Noget dybt i mig ville den vej, men jeg gik aldrig helt med. Bare lidt, små skridt og så tilbage.
Nu insisterer sjælen. Vil du følge hjertet, er det vejen. Gennem kaos og løse ender. Tillid, tålmodighed og en god portion eventyrlyst. Noget vil skabes, skrives og gøres. Og meget vil bare være. Som det er. I fuld accept.
Jeg åbner den knirkende skabsdør og går ind. Sjælen nikker og smiler, det er fint, du er på rette vej. Du kan gå ind og ud som det passer dig, døren er altid åben. Der findes kun en regel. En eneste gylden regel, som du aldrig må fravige. Og den regel er omvendt og anderledes end meget af det, du ellers har lært og fået at vide.
Du skal huske at skabe dig!
 
Tekst og billede, Lene Megan, november 2013

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.