lørdag den 23. november 2013

Når verden bryder sammen




Jeg har truffet en beslutning. I den kommende vinter vil jeg koncentrere mig om to ting. Skrivning, kreativitet og mindfulness. Den opmærksomme læser vil nok bemærke, at det faktisk er tre ting. Men i virkeligheden kan det koges til sammen til bare én eneste ting. Et sted.
Da jeg startede med at følge vejen mod mindfulness og begyndte at lytte til stilheden, havde jeg ingen anelse om, at det samtidig skulle føre mig til kreativitetens kilde og kerne. Jeg troede, at jeg bevægede mig på to forskellige områder, når jeg studerede og udøvede mindfulness og når jeg samtidig lærte og læste om skrivningens vidunderlige mysterier. Men jeg fulgte mit hjerte, jeg lyttede og forstod instinktivt, at jeg ikke behøvede at forstå noget som helst. Ret skræmmende, eftersom jeg altid har søgt forståelse. Hvis bare jeg forstår, er alting godt, var mit motto. Jeg behøvede ikke at være enig, jeg ville blot kende bevæggrunde og tankerne bag. Så blev jeg lidt tryggere. Men pludselig var jeg på et tidspunkt i mit liv, hvor alting blev opløst. Og min trang til forståelse og kontrol kom på prøve.

 Kan du acceptere, at du ikke forstår noget som helst lige nu? Kan du acceptere, at du må slippe kontrollen og følge det, der dukker op som små bobler et andet sted fra? Tør du lytte og følge hjertens sang med tillid til, at alt det, der lige nu synes som et kaotisk land af løse ender og manglende forståelse, på et tidspunkt vil give fuldstændig mening?
Jeg svarede ja. Faktisk følte jeg ikke, at jeg havde noget valg, for jeg var ligesom endt midt i en flod. Og floden fragtede mig videre, jeg skulle bare give slip og nyde turen. Ah!  Af og til krævede det, at jeg svømmede, men jeg var midt i strømmen og at begynde at søge op på land eller endnu værre, at svømme mod strømmen, ville ikke være heltegerning, hvis jeg spurgte hjertet. Tværtimod.

Jeg skal lige rette en misforståelse. At følge strømmen betyder ikke, at man gør som alle andre. Ikke i denne flod. Måske snarere tværtimod. Det handler om den naturlige strøm, der bølger fra kilden og åbner døre, man slet ikke vidste fandtes. Det er strømmen, der opstår, når man giver slip og lytter til noget dybt i sig selv. Og det giver ikke mening. Absolut ingen mening. Ikke hvis man som jeg er vokset op med, at man skal være sikker i sin sag og i øvrigt har sikkerhed sådan cirka øverst på agendaen. I denne flod er uvisheden følgesvend. Sikkerhed er slettet fra tavlen. Forkastet og forladt. Nu befinder man sig midt i en rivende strøm af noget, man ikke aner, hvad er. Men hjertet vil noget. Hjertet har en plan. Og hjertet arbejder sammen med Universet og noget større, som man slet ikke kan forestille sig. Jeg har i hvert fald svært ved det. Men jeg har valgt at stole på det.
Tilbage til skrivningen og mindfulness. Efterhånden som jeg øver mig og træner på begge dele og i øvrigt læser spændende litteratur, som skal være med til at bygge et kommende kursus op, begynder det at dæmre. Det hænger sammen. Der er en dyb og forunderlig sammenhæng mellem det, jeg lærer gennem min meditationspraksis og det, jeg erfarer gennem min skrivning og kreativitet. Pludselig opdager jeg, hvordan meditationen og mentaltræningen styrker min evne til at være med skriverierne og mig selv i processen. Hvordan der er en sammenhæng mellem vejrtrækningen og kreativitetens åndedrag. Det er spændende og forunderligt og jeg er kun lige begyndt på den rejse.
Denne vinter vil jeg hellige mig studierne omkring skrivning og kreativitet og fortsætte min meditationspraksis. Og så er min lille virksomhed ligesom opstået midt i det, der er et tilsyneladende kaos. Skrivehuset Poetiske Paradokser, i daglig tale Skrivehuset. Og det, der skal være livsnerven i Skrivehuset og mit virke, bliver anderledes end jeg først troede, da jeg deltog på Iværksætterkursus tidligere på året. Jeg havde ingen anelse. For det, der ligesom opstår og viser sit smukke ansigt midt i den kaotiske flodstrøm, skræmmer og fryder mig samme tid.
Det kan du ikke mene, hjerte? Hjertet nikker bestemt og nynner lidt. Jamen hjerte, det kan jeg da ikke? Hjertet nikker igen, endnu mere bestemt og sender mig et varmt smil i form af en sælsom følelse. Du kan. Bare vent og se.
Og her sidder jeg med min kaffekop i den disede formiddag, mens de sorte fugle laver flyveøvelser på himlen. Det er lørdag og jeg har ikke travlt. Kæresten er på jagt og min bil er på værksted. Jeg kan begynde at gå ud af markvejen, men det er der vist ingen grund til. For hvorfor flygte? Jeg er lige hvor skal være. I hjertet af Skrivehuset og kaos. Et land af løse ender.

En solstråle kaster et skarpt lys gennem vinduet og rammer mit skrivebord. Jeg bemærker, hvordan mit træ ændrer karakter og forandres i det sekund, lyset bryder igennem skyerne. Det er et sælsomt syn. Bladene er væk, træet er sårbart og stærkt som aldrig før. Det ruster sig til vinter. Uden tøven. Fuld af tillid og en vidunderlig form for ro. Jeg får brug for det træ denne vinter. Det er min guru.
Når verden bryder sammen. Det har Pema Chödrön skrevet en bog om og den er også på min pensumliste. Det er ikke noget, jeg har besluttet, den dukkede selv op på vejen og præsenterede sig uden tøven. Her er jeg. Jeg hører med. Læs og bliv klogere på noget, der er vigtigt at kende til og som passer perfekt til det, du skal.
Det slår mig, at det måske skal være sådan. Vores verden skal bryde sammen før vi kan bygge den op igen. Fra bunden og med byggesten, der ser helt anderledes ud end dem, vi troede vi skulle bruge. Fordi det vi frygtede og flygtede fra i virkeligheden indeholder den største gave, vi kan forestille os. Når vi først står ansigt til ansigt med det. På kanten. Det samme gør sig gældende, når vi skriver. Men det skal jeg nok komme ind på en anden gang. Jeg kan slet ikke lade være.
God lørdag.
Tekst og billede, Lene Megan, november 2013

6 kommentarer:

  1. Det høres godt ut å ha truffet en beslutning, og også å tørre gi slipp og la seg flyte med til det riktige målet :-)

    Lykke til - klem Siv

    SvarSlet
  2. Det er så sant det du skriver, Lene . Når verden bryter sammen, betyr ikke at den gjør det. Det kan være begynnelsen på et nytt og et mer innholdsrikt liv.
    En venninne har nettopp mistet jobben, og hun var i en skilsmisse for ca tre år siden. Det ser ikke lyst ut fremover, synes hun.
    Men jeg svarer med at nå har hun verden foran seg, og kan selv bestemme sin fremtid.
    Hun trenger ikke bekymre seg over en ektefelle som kanskje hadde ment hun skulle ta et spesiellt valg. Heller ikke ta hensyn til en jobb.
    Du kan flytte til en annen by, et annet land, få nye bekjentskaper, en annen type jobb........
    Det hadde hun ikke tenkt over, sa hun, og synes det var fint å kunne se det på denne måten. Og som jeg avslutter med : du dør heller ikke av det. Du får heller et nytt liv.
    Jeg nytes din reise er så spennende. Takk for at du deler. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Så flot at du kunne hjælpe din veninde til at se situationen fra et andet perspektiv. Det er ofte det, vi trænger. Vi låser os fast på en bestemt opfattelse eller fanges i en tanke. Da er det godt med gode venner, som kan kaste lidt lys på andre måder at se tingene på. Alt godt til din veninde! :)

      Og selv tak for altid fine ord. Klem tilbage.

      Slet
  3. Det er så sandt Lene, vi kan stå med valg, der får os til at frygte det værste, at verden bryder sammen. Men den gør det ej, nye døre åbnes. Glad for at følge din rejse.
    Tak for du deler så åbent og ærligt til gavn for os andre.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Verden bryder til dels sammen, den verden vi kendte. Men måske er det nødvendigt for at noget nyt og anderledes kan opstå, noget som vil ændre vores liv for altid?

      Og selv tak. Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.