mandag den 11. november 2013

Isblomster og et træ




De første isblomster så dagens lys.
Deres knitrende latter lettede som fuglevinger i morgenlyset.  

I skellet mellem lys og skygge dansede et træ.

Jeg var vågnet i min egen drøm.
Det var ikke længere nat, søvnen var forsvundet.
På magisk vis
havde jeg forladt min seng.
N
u gik vi midt på marken, hunden og jeg.
Forsigtigt gled vi

gennem rimfrosten
med den første duft af
vinter i næseborene.
Åndeløs 
fulgte jeg mig selv ind i landskabet.
Velsignet,
en morgensjæl på rejse.
Isblomster, usynlige

krystaller,
glinsende som ædelstene strakte de sig mod lyset
i forvandling.
Landskabet var gjort af inspiration.
Hver eneste detalje fortjente

sin helt egen fortælling.
Jeg lyttede og sugede til mig.
Dette vil jeg huske,

dette øjebliks magi vil jeg fortælle,
når jeg kommer hjem.

Husk det nu, hviskede isblomsterne og smeltede.
Husk det nu, sang træet og snoede sig i dansen.


Jeg strakte mig i drømme. Natten og dynen var stadig tung.
Lyset, isblomsterne, træet.
Husk det nu.
 
Billede og tekst, Lene Megan, november 2013

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.