torsdag den 14. november 2013

En slags invitation




Et blankt ark, en ny dag. Kaffen damper hjerteligt og lyset sejler ind fra øst. Dovent lægger det til kaj i horisonten og svulmer bag træerne. Men jeg vil ikke skrive om lys og træer i dag. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg vil bare åbne mig og se, hvad der gemmer sig bag ordene. Åbne mig og tage imod.
Sådan er det at skrive fra sjælen. Intuitivt. Man ved ikke på forhånd, hvad der vil skrives. Og det er den opdagelsesrejse, der fascinerer mig så meget. I stedet for at tænke sig til, hvad man nu vil skrive om, sætter man sig bare og lader komme. Først et ord, så et andet. Og nogle gange skal man skrive meget, før der begynder at ske noget. En slags rød tråd træder frem i bunken af ord. Spændende.

Jeg kunne nu vælge at bringe November på banen. Det er oplagt, hun er her hele tiden, nærværende og en smule dyster, fordi jeg vælger at se hende som sådan. Men jeg kan også få øje på hendes spraglede himmeldragt, når hun om eftermiddagen flirer med lyset og de skarpe konturer i landskabet. Jeg kan følge hendes færd gennem bunker af nedfaldne blade og udføre listige dansetrin på samme måde, som hun gør det. Valget er mit. Alternativt kunne jeg kontakte Filosoffen i vindueskarmen. Det er længe siden han har været på banen. Eller Skytsenglen, som stadig ikke har fundet sine faldne vinger og derfor tålmodigt må stå og betragte livet gå forbi. Solnedgange i øst, solnedgange i vest. Er der aldrig anderledes? Bytter de aldrig plads?
Der er meget at udforske. For hvert eneste spørgsmål dukket et nyt op. Som perler på en snor former de en slags historie. Jeg skal blot sætte mig og lade komme. Det er faktisk sådan, det er. Det handler om tillid, nysgerrig og accept. Blandt andet. Hver eneste gang jeg sætter mig til tastaturet med en ny kop kaffe og lyst til at skrive, må jeg starte forfra. Det jeg skrev i går, har jeg givet slip på. Det sejlede igennem mig og blev til noget. Men jeg må ikke identificere mig med det, for så ender jeg i en slags blindgyde.

Uden egentlig at have planlagt det, er jeg i gang med at udvikle et slags skriveeventyr. Et skrivekursus, hvor meditation, mindfulness og skriveglæde er i fokus. Hvor det ikke handler om alle de faldgruber og klicheer, man skal undgå, men hvor man kaster sig ud over skriveklippen med nysgerrighed, pionerånd og fuld accept. Og på et tidspunkt er det muligt, at jeg inviterer dig med.
Men først skal opdagelsesrejsen udvikles og skrives. Det vil jeg arbejde på i vinterens mørke timer. Hvis du er blevet nysgerrig, så behold din nysgerrighed i hjertet og tilsæt et stænk tålmodighed. Jeg vil langsomt løfte sløret for det, der opstår i processen.

Og skriv dig så en god dag.
Tekst og billede, Lene Megan, november 2013

16 kommentarer:

  1. God morgen! Lene.
    Kaffen din ser riktig god ut........ Det er også det jeg MÅ ha hver morgen, kaffe.
    Ja, du mener sikkert intuitiv skriving. Jeg vet om flere som arrangerer intuitiv maling. Så kommer det som er gjemt innenfor ut. Det er særlig godt for de med psykiske problemer........
    Så spennende det du holder på med. Jeg vil følge med.
    Ang det å strikke, så burde du forsøke deg på noe enkelt. Det å strikke er en slags yoga. Du blir helt avslappet, og kan la tankene fly...........
    Ønsker deg en fin dag. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved du hvad, Sylvia, man skal vælge sin kampe med omhu! ;) Og jeg har forsøgt at strikke. Også helt enkle ting, jeg bliver aldrig færdig. Nej, jeg vil faktisk hellere dyrke rigtig yoga. Og skrive! ;) Men du har helt ret, den slags sysler er gode for sjælen og jeg er sikker på, at man også kan strikke på en mindful måde. Fin dag til dig også! :) Knus.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Jeg bare nyter å lese innlegget ditt. Jeg kjenner meg så inderlig igjen. Vi er nok veldig like på en del områder, du og jeg. Et skriveeventyr... herlig! Jeg følger med, kjære skrivevenn! Nyt dagen. Ta inn, reflekter, vær i øyeblikket og ta vare på det som er viktig - og forkast det andre.
    Mindfullness er en bok jeg straks skal ta fatt på, for øvrig. Tror jeg har mye å lære fra den boka!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Mindfulness er starten på en ny slags rejse. Et dybere lag, et nu og et nærvær. En kontakt med livet og det bedste i os selv. Blandt andet! Anbefaler den rejse. Start med at meditere. Hver dag. Trænger du lidt råd og vejledning, skriver du bare til mig! ;)

      Og så er jeg bare vældig glad for, at du genkender dig selv og har lyst til at være med på rejsen. Skriveeventyret. Herlig! :)

      God klem til dig.

      Slet
    2. Takk for hyggelig tilbakemelding, Lene! Da tar jeg deg på ordet og henvender meg til deg hvis jeg trenger litt råd i forbindelsen med Mindfulness-reisen min!

      God klem tilbake

      Slet
    3. Du er altid velkommen, Liv Hege!

      Slet
  4. Megan.... Tak.
    Finder en sansning her. Noget lyserødt, morgensol, gammel bark mellem hænderne, elskede træer, jordduft under næsen og en vej at gå på... med vådt efterår under.
    Tænker, du bliver en fantastisk underviser.
    Sender en video, hvis du får lyst til at se. Skal forstørres, tilsættes lidt lyd: http://www.kit.dk/2013/uk-DOMINOES.html.
    Laila





    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de ord, Laila. Og skønt at du mærker sansningen! :)

      Dominobrikker. Tak. De er jo helt vidunderlige, hvilket syn og hvilke bevægelser.

      Ønsker dig en fin dag! :)

      Slet
  5. Jeg bevæges af dine skriverier
    Helt ind i sjælen, derinde hvor kaffen varmer og novembers kølige pust, aldrig når helt ind
    Novembers dufte og farver når dog derind, og gør godt, sammen med kaffen og ord der danser på linjerne
    Oplevelser der smelter sammen, i mig, og vækker øjeblikke af varme, tryghed og lyst til at være kreativ

    Tak for at vække mig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Dine ord glæder mig og inspirerer videre. Vi mødes et sted på rejsen og i rejsen, sanser, fornemmer og fragtes gennem ord og stemninger. :)

      Slet
  6. Tusinde tak. I lige måde, selvom...nu er aftenen begyndt:)
    Mange varme hilsner til dig fra Laila

    SvarSlet
  7. Ps: Om dominobrikkerne. Dejligt, du kunne li´dem! Kom til at tænke på videoen, da jeg læste dine novembertekster. Om at give slip. På en måde, tænkte jeg, så handler kunsten måske om at gå helt ind i livets elementer, forstørre dem, komme så tæt på, som man kan. Fastholde. Fiksere. Skabe en form. Og på en helt anden måde om at give slip - og forstå at alting er altid bevægelse. Jeg fik lyst til at råbe til brikkerne: Hey stop!! De er i evig bevægelse. Men samtidigt har deres bevægelse én form. Og på en måde føles videoen lang -synes jeg - som ét stort, dybt øjeblik.
    Sikke mange tanker fra mig;) Forventer ikke svar. Ville bare dele dem.
    Endnu fler´varme hilsner fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt. Tak. Og bliv endelig ved med at dele! :)

      Slet
  8. Det å skrive kan ha mange funksjoner. Terapi, rituale… Du, Lene, er flink til å skrive tekster som berører, som skaper gjenkjenning – for mange. En god tekst, tenker jeg, skal føde bevegelse og en gjenkjenning i eget liv.

    Mange mennesker har brukt skriving som terapi, man har skrevet seg gjennom kriser, sorg og vonde opplevelser. Eksempler på skriving som har hatt en grad av helbredende virkning, er mange.
    Skriving som rituale kan skape en opplevelse av orden og sammenheng i for eksempel personlige kriser og i det tankekaoset som ofte hører med. Når skriving blir terapi, handler det gjerne om å skape fortellinger, skape orden, gi kaoset form, som sammen danner historien om et menneske.

    Og noen ganger skriver man rett og slett bare for gleden ved å skrive...
    Gleder meg til å være med på ditt kurs!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine betragtninger om det at skrive, Janna. Og jeg vil glæde mig til at have dig med på kurset og i det hele taget. Glad for at du findes! :)

      Klem og god dag.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.