onsdag den 20. november 2013

En frostmagisk dag




Dagen startede med månelys gennem vinduerne og udsigt til frost. Da jeg åbnede døren for at gå tur med gamle Josie, strømmede blåt lys og kulde ind. Og på morgenturen mødte vi vinteren. Verden var blå og knitrende hvid.
'Jeg er din dag', sagde den og blinkede til mig gennem en stjerne. Vi vandrede gennem det blå landskab, mens frosten kyssede kinderne. Og vi gik med langsomme skridt for Josies gamle ben har ikke så travlt. Det er et godt tempo, man har tid til at sanse hvert øjeblik. Jeg stoppede op og betragter hunden, måden hun gav sig tid på og indsnusede verden gennem et græsstrå. Denne morgen var duftene skærpede, hun rejste sine ører og stak snuden i jorden. Næseborene vibrerede og hun smilede underfundigt. Selvom man er gammel, kan man sagtens opleve sin anden ungdom i et øjeblik af frostmagi.
Dette er min dag, sagde jeg til mig selv og blev ved med at gentage historien. For jeg har en gammel vane, som er svær at slippe af med. Jeg kan ikke rigtig forstå, at jeg virkelig er skaber af min dag og min verden. At de valg, jeg træffer hvert eneste øjeblik, har en betydning for det næste skridt og det, der skal komme. At alting afhænger af min egen indstilling og min lyst til at gå dybere og stille spørgsmålstegn ved det tilsyneladende. Jeg øver mig og fortæller mig selv, at jeg er blevet bedre til det.
Dette er min dag. Den er dedikeret til studier, skriverier og udvikling af min virksomhed.
’Den gamle dig har svært ved det’, siger November og nikker, det kender hun godt. Hun skal også altid vænne sig til at være den, hun er, når det pludselig bliver hendes måned og hun træder i karakter. Dér går lige et par dage, så begynder hun at huske og som måneden folder sig ud, lader hun sig fragte gennem de øjeblikke, der former hendes univers. Hun følger glæden gennem tågedis og regntunge dage, finder den i dråberne og de gule blade, der kastes rundt af vinden. ’Og det er en beslutning’, siger hun og nikker, at jeg ønsker at tiltrække det gode i livet. Jeg åbner mit hjerte og lader kærligheden strømme ud, så den kan finde ind igen. Når blot jeg åbner mine kanaler, sker det helt af sig selv.'
'Verden er magisk, vidste du det'?
Jeg nikker og smiler. Siger ikke noget. Det behøver man nemlig ikke. Det er muligt at være stille sammen og have en samtale som aldrig før.

Hun forlader rummet og går ned af trappen. Jeg lytter forsigtigt efter lyden af kaffefiltre og bønner, der hældes på. Og ganske rigtigt. Kaffemaskinen begynder at udstøde sine bryggelyde. Det er en frostmagisk dejlig dag.
Tekst og billede, Lene Megan, november 2013.

4 kommentarer:

  1. Takk for at du tar oss med på din morgentur. Det gjorde godt i kroppen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var hyggeligt at du gik med ;)

      Slet
  2. Vakker tekst, og stemningsfullt bilde! Det er herleg med frostmagi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord. Ja, det er herligt med frostmagi. I dag er frosten væk, men den kommer uden tvivl igen! ;)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.