tirsdag den 8. oktober 2013

Poetisk mindfulness




Den afsluttende opgave er skrevet og afleveret. På lørdag har vi afslutning på et fantastisk forløb og på uddannelsen hos Mindfulness Akademiet. Jeg kan nu skrive mindfulness practitioner og instruktør på mit visitkort, men de sidste par måneders intense træning og dagene på uddannelsen har givet mig meget mere end en titel. De har givet mig et nyt slags liv. Eller begyndelsen på et nyt slags liv, for den rejse er først lige begyndt.
Det var helt bevidst, da jeg valgte uddannelsen. Mindfulness er blevet ved med at dukke op min hjertevej. Det kaldte ligesom på mig. Når stier mødtes og gik hver sin vej, fulgte jeg mit hjerte og det, der rørte sig bag det efterhånden så populære og meget brugte begreb ”mindfulness”. Men mindfulness er ikke bare. Det er ikke en hyldevare, noget man kan købe sig til eller blot læse om i en bog. Det er noget, man er nødt til at praktisere og øve sig på. Gennem meditation, yoga og de mindfulness principper, filosofien eller grundtanken bag bygger på.

De sidste par måneder har været en fortsættelse af den livsrejse, jeg begav mig ud på, da jeg for lidt over to år siden besluttede mig for at lave mit liv om og følge mit hjerte. Det har ført mig gennem mange forskellige landskaber, erkendelser og udfordringer. Jeg opdagede hurtigt, at hjertevejen ikke er en motorvej. Det er en langsom vej med både indsigt og udsigt og den er fuld af personlige udfordringer. For der er meget, man er nødt til at revurdere og give slip på, hvis man virkelig ønsker at følge sit hjerte. Snart gik det op for mig, at mange af de værktøjer, jeg så gerne ville kende, fandtes bag ordet mindfulness.
Jeg har taget et coaching/mindfulness certifikat og to moduler i en diplomuddannelse indenfor ledelse, kommunikation og mindfulness. Det har været spændende og jeg har funderet meget over (og skrevet afsluttende eksamensopgave) om kommunikation med nærvær, noget jeg praktiserer i mit eget skriveværksted. Men det egentlige gennembrud, helt personligt, er først kommet, efter jeg begyndte forløbet hos Mindfulness Akademiet, hvor der har været fokus på den praktiske del af mindfulness (det egentlige). Jeg har fået mindfulness ind i mit liv ved praktisk og direkte erfaring med mig selv gennem den daglige træning.

Forløbet hos Mindfulness Akademiet har været et kærligt skub ud over kanten. Der er ingen vej tilbage og selvom der var, ville jeg ikke vælge den. Jeg forstår nu, at hvis jeg virkelig ønsker at følge hjertet i alt, hvad jeg gør og er, så er mindfulness vejen og måden. Men det er ikke bare et værktøj, øvelser, træning – det er en livsstil. De sidste par måneder er det samtidig gået op for mig, at jeg ønsker at skabe et mere simpelt liv. Flere og flere ting falder fra. Jeg indser, at jeg med glæde kan give slip på en hel del af det, jeg troede, jeg skulle bruge for at have et ”lykkeligt” liv. Det er blevet overflødigt! Gamle vaner og adfærdsmønstre virker ikke længere. Først bliver man frustreret og ulykkelig over at have mistet dem, senere bliver man både glad og taknemmelig.

Fremover vil jeg uden tvivl blogge meget mere om mindfulness og det, der ligger bag. Men jeg vil selvfølgelig gøre det på min måde. En slags poetisk mindfulness, vil jeg tro.

Lige nu vil jeg bare glæde mig over status. Jeg er mindfulness practitioner og jeg er instruktør. Nå ja, egentlig først på lørdag, men jeg tager glæden på forskud. Og jeg viser dig hjertens gerne, hvad mindfulness kan bidrage med, hvis du som jeg ønsker at leve et mere autentisk liv og følge dit hjerte, glæden og det, der gør dig godt i dit liv.

Tekst og billede, Lene Megan, oktober 2013

4 kommentarer:

  1. Gratulerer Lene . Så fantastisk at du endelig er kommet dit du skal være, og hører til.
    Jeg gleder meg til å høre mer om Mindfullness og din måte å gjøre det på. Vi har noe å lære av det, vi andre.
    Og det et riktig det du sier........selv om vi ikke lenger har det vi trodde betydde noe for oss, er vi ikke mindre lykkelige. Det er noe som sies, at la ikke tingene eie deg. Gjør dem det, lommer man ikke langt.
    Lykke til på lørdag. Jeg håper det vil bli en minnerik dag. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Sylvia. Det har været et utrolig spændende og givende forløb og jeg glæder mig til på lørdag! Selvom det også er lidt vemodigt at tage afsked med alle de skønne mennesker, jeg har mødt i lige netop det rum! ;)

      Klem.

      Slet
  2. Hvor er det bare dejligt at læse- at mærke din glæde og stolthed.
    Bravo, fordi du fulgte din vej :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.