onsdag den 16. oktober 2013

Jeg stod af toget



Lyn, torden og basilikum.

Nogle gange må man bare starte forfra. Og hver eneste øjeblik er sådan set en mulighed for lige netop det. Man kan viske tavlen ren. Glemme alt det, der stod på den lige gør og se den blanke flade skinne i efterårslyset. Se hvordan de gule blade fra træerne udenfor spejles i tavlens overflade. Mærke hvordan det føles, når man træder et skridt videre og lader det ligge, som man ikke længere kan bruge.

Så er dagen ny. Igen.

Og det er her jeg er. Lige nu. Stående på en diset perron, mens jeg betragter det tog, jeg lod køre. Jeg var om bord i morges og jeg brugte hele formiddagen på at rejse i en kupe, hvor jeg ikke rigtig følte mig godt tilpas. Irritationen voksede mens landskabet for forbi. Og pludselig hørte jeg konduktøren sige noget om, at vi var på vej et vist sted hen. En klokke ringede. Jeg rejste mig, en smule forvirret og opdagede, at klokken lød fra mit eget indre. Som et slags tegn, en mystisk besked hinsides fra. Et vist sted? Jeg mærkede efter og forstod straks, at det på ingen måde var mit ønske. Lige netop det sted har jeg nemlig besøgt før og det er en ørken. Og måske tænker du, at det kunne være rart med lidt sand og varme her midt i oktoberdisen, men dér er jeg ikke enig.
Så jeg stod af. Da toget kørte ind på en station, samlede jeg mig sammen og tog en rask beslutning. Og nu står jeg her på kanten til eftermiddagen i en ny slags by. Alting er nyt. Øjeblikket, følelsen, forundringen. En vis nysgerrighed blander sig med ærgrelsen over, at jeg var nødt til at slippe min destination og stige af. Jeg forlod et mål, jeg ikke længere havde indflydelse på. Drevet af noget ubevidst og af tanker om, at tingene skal være på en helt bestemt måde. Men noget manglede. Jeg mærkede det pludseligt og derfor står jeg her. Glæden var blevet væk.

Måske er du blevet nysgerrig og det er godt. Nysgerrighed er en sund ting. For hvad nu hvis? Ja, hvad ville der ske, hvis jeg stoppede op og gjorde noget helt andet end det, der stod skrevet på tavlen? Hvad nu hvis jeg i et dristigt øjeblik greb kluden og fjernede det hele? Startede forfra? Kan man det? Kan du det? Oktober kan, hun gør det hele tiden. Hver eneste dag, man ved nemlig aldrig. Smidigt lader hun sig glide gennem øjeblikke, tidsløse vandfald af glædesdråber, uden at tænke over om der findes et slags mål derude. Skal der være et mål? Eller kan man rejse med glæden fra øjeblik til øjeblik og ligesom bare se, hvad der sker?
Din nysgerrighed. Dit spørgsmål. Hvad var det, der stod på den tavle? Og hvor skulle toget hen, hvad er det for noget med et vist sted? Lad spørgsmålet svæve til vejr som en ballon og tag på tur med din nysgerrighed. Det vil jeg gøre. Jeg har faktisk lyst til at give pokker og bare kaste mig ud i det, jeg kan mærke bliver tændt, når jeg helt intuitivt skriver her.

Glæden. Glæden bliver tændt.
Jeg er ved at lave hjemmeside. Designet driller. Og jeg har brugt hele formiddagen på lige netop det uden at komme et skridt videre. Så nu lader jeg toget køre et vist sted hen. Jeg bliver her. Midt i glæden, forankret i øjeblikket og i nuet. Alt er nyt. Alt er muligt.

Billede, tekst og intuition, Lene Megan, oktober 2013

2 kommentarer:

  1. Så dumt at veien til målet ikke stemte i dag. Men du vil nok få flere av disse dagene.
    Men det er godt å lytte til din magefølelse. Jeg stoler alltid på min.
    Jeg har nettop kommet hjem fra en herlig tur, som har gitt meg gode opplevelser, inspirasjon og glede. Nå vil jeg bruke det i min hverdag fremover.
    Lykke til med din hjemmeside. Skriv noen stikkord ned, og la dem bare ligge der, så du kan gå og se på dem. Så kommer nok det du søker etter......

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Sylvia. Og ved du hvad, jeg forlod mit projekt og gik en lang tur med hunden. Så kom der noget til mig, et slags svar og da jeg kom hjem igen, lavede jeg en kop kaffe og startede på en måde forfra. Med glæden i fokus. Og det var magisk, pludselig virkede det hele, designet artede sig ... Så du har helt ret! :)

      Og nu vil jeg på besøg hos dig og læse om din herlige tur.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.