fredag den 13. september 2013

Det er en god rejse




Jeg blev begavet med indsigter i går. Fra den tidlige morgenstund, hvor jeg gik tur i skoven med en af de andre skønne kvinder på holdet og til studiedagen med yoga, meditationer og andre øvelser, som gav mere end jeg kunne have drømt om. Jeg havde ingen anelse. Her til morgen føler jeg en smule træt og ør. På den gode måde. Jeg forstår, at jeg har begivet mig ud på en af de allervigtigste rejser i mit liv, men at det ikke kun handler om det alt det gode, jeg nu vil give mig selv lov at åbne for. Det handler i ligeså høj grad om, hvad jeg tør give slip på.
Gamle adfærdsmønstre. Reaktionsmønstre. Historier, jeg fortæller mig selv og som jeg har valgt at tro på. De er flyttet ind i min krop og mine celler, men via meditation, yoga og den udveksling, vi har på fællesdagene på mindfulness practitioner uddannelsen, får jeg lejlighed til at se nærmere på de historier.

Og man kan godt blive lidt forskrækket. Det er som at sluge kameler, en pukkel af gangen, små bidder. Men så mærker jeg, at jeg har taget et skridt videre. Jeg er ved at åbne mig. Jeg gør klar. Klar til at give slip så jeg kan modtage. Åbne op for andre historier og abonnere på nye overbevisninger.

Det er en god rejse. Jeg forstod det, da jeg gik morgentur med hundene gennem det dugvåde græs. Disen lå tungt over markerne, men solen var stået op og kiggede ud bag sit tågegardin mellem træerne. En silhuet. Et løfte om at tågen letter og at noget vil træde tydeligere frem. Dæmre. Og som tågen, der letter, kan jeg se, at det faktisk er muligt at give slip på alt det, som tynger. Jeg kan vælge at donere det til museet for gamle overbevisninger. Der er mange tomme hylder til netop det formål.
Måske har du også noget, du gerne vil af med? Ting i din bagage, som gør rygsækken tung og giver dig en underlig foroverbøjet kropsholdig? Men kan jeg det, spørger du måske og bliver næsten vemodig med tanken om at give slip på noget, som har fulgt dig gennem tykt og tyndt?

Måske er det trygt at have den slags begrænsende overbevisninger? Tanker og mønstre, som vi kan gemme os bag, tunge som de tæpper, der hænger foran scenen i teateret. Så står vi der bag tæppet og vælger at tro, at vi aldrig kan træde frem i lyset. Ud på scenen, ud i livet og stå i vores eget lys. I vores egen kraft.

Jeg har lyst til at sige ”ja”. Jeg har lyst til at råbe det højt gennem morgendisen, mens jeg stille står og ser tågen lette. Ja til livet og til alt det nye, jeg gør plads til, når jeg vælger at give slip. JA!

Det er en god rejse.

2 kommentarer:

  1. Hei Lene
    Først svarer jeg på det du spurte meg om.....jeg blir i København til mandag. Da reiser jeg hjem for å feire min fødselsdag..... :)
    I morgen skal det feires bryllup hele dagen, og søndagen blir til avslapning........så denne gangen får jeg dessverre heller ikke tid til å møte deg. Men vi får det til en gang, gjør vi ikke?

    Det du skriver om i dag, minner meg litt om mine ting i bagasjen, som faktisk ikke stemmer.......
    Om noen ber meg opp til dans, svarer jeg med at jeg danser ikke! Og jeg som danset g danset en hel kveld i yngre dager. Hvorfor stoppet jeg med det?
    Min mann sier også at jeg ikke er til Hytteturer. Men jeg synes det er hyggelig når jeg først er der. Men grunnen til at jeg skjeldent ønsker på hyttetur, er vel all pakkingen.......
    Jeg må nok forandre på det, tror jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sylvia, selvfølgelig får vi det til! Næste gang du er på disse kanter, så sætter vi hinanden stævne et hyggeligt sted i København - eller her - og gør alvor af det.

      Men nu må du allerførst nyde dagen og brylluppet. Det er en flot dag at blive gift.

      Ja, hvorfor stoppede du med at danse? Det er et godt spørgsmål. Måske reflekterer du lidt over det nu. Og måske bliver du budt op til dans i aften. Til brylluppet. Hvad mon du så svarer? :)

      Ha' en dejlig dag! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.