søndag den 8. september 2013

7 9 13. En fin dag.




Så står man foran en slags låge, hvor lyset strømmer ind. Eller ud? Og måske er det sådan, at der slet ikke findes en låge mellem sommer og efterår. Det er bare en illusion. Lyset danser ind og ud mellem sprækkerne og laver finurlige mønstre i gruset foran mine fødder. Vinden blæser op, det rasler mellem træerne, blade falder af og glimter i solen. Jeg står stille og indånder den friske luft. Den er anderledes nu, luften, lidt mere sprød og med en snert af røg og høstet korn. Det grønne falmer forsigtigt og vover sig over i noget mere gyldent. Forsigtigt går vi videre, for jeg er faktisk ikke alene. Og dette burde skrives i datid, for det foregik egentlig i går. Men hvad er tid overhovedet? Hvem siger, at det forholder sig sådan, som vi går og tror?
Vi var på udflugt i går, Mia og jeg. Det havde været aftalt et stykke tid og det skulle vise sig at være et perfekt valg. 7 9 13. Sådan hed datoen og det var jo ganske magisk i sig selv. Mange blev gift, ja nogen blev endda født på denne helt specielle dag. Og vi var heldige, for vejret viste sig fra sin bedste side. Den usynlige låge blæste op og sommerrester strømmede ind med lyset. Solen gled på plads og himlen var blå. Og selvom blæsten gjorde sit for at drille, var det lunt og behageligt.

Gisselfeld var målet for vores udflugt. Og vi ville spise frokost i caféen, men da vi ankom viste det sig, at vi ikke var de eneste, der havde sat hinanden stævne på denne lørdag i september. Et bryllupspar og alle deres gæster var mødt talstærkt op og havde indtaget cafe, stole og borde. Vi besluttede derfor at drage videre og vende tilbage til Gisselfeld og parken lidt senere på dagen.

Hen til Isabella på Hesede Hovedgaard. Det er ikke langt fra Gisselfeld. Vi så på franske og engelske fristelser og alt, hvad havehjertet kan begære. Stokroserne dansede i vinden ved huset. Og så bliver jeg påvirket, stokroser har en effekt på mig. De rører ved noget i mit hjerte. Jeg får altid lyst til at flytte ind i de huse, hvor stokroserne svajer udenfor, men måske skulle jeg bare se at få mine egne stokroser plantet.

Fra Isabellas gik turen til Villa Gallina, hvor vi spiste frokost i det fri. Parasollerne svajede faretruende i vinden, når vinden pustede sig op, men solen varmede og der var hyggeligt på terrassen foran huset med udsigt over søen. Så føler man sig heldig. Som om man er havnet i paradis. Og det er man som regel, hvis man formår at være helt og aldeles til stede i nuet. Der sad vi som dronninger og blev forkælet med kildevand og en to retters menu af særdeles lækre råvarer. Det smagte pragtfuldt.

Senere vendte vi tilbage til Gisselfeld og gik vores planlagte tur i parken. Og vi fik os en hyggelig sludder med den gode gartner i Paradehuset. Han havde ikke travlt og gjorde en dyd ud af at give sig tid. Ja, han nærmest rakte tid over skranken og fortryllede os med gode ord. Ord om haver, hygge og herligheder. Mia købte røgelse. Og solgte blade. Jeg var bare, lige midt i en scene af noget, der mindende om en god film. Eller bog. Stop tiden, jeg vil blive her og se på fingersalt med enebær, engelske vandkander, havehandsker og planter i alverdens skønne farver. Guldfisk og figner. Fantastiske krukker. Og sidde på bænken mellem blomster og marmorborde, svøbt i nydelse og glæde over nuet.

7 9 13. Det var en fin dag.

Tak for turen, Mia. Jeg har høstet inspiration til mit forrådskammer af gode ord. 



Tekst og billeder, Lene Megan, september 2013

6 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig skøn dag du / I havde :) Ja der var godt nok mange brudepar i går. Tror jeg kender til de første 4 - og sikkert flere :D Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig en skøn dag og vi var så heldige med vejret. I dag er det mere efterårsagtigt! Knus.

      Slet
  2. Hvor lyder det ekstra dejligt, når jeg læser dine ord - på den måde kommer man til at genopleve en skøn dag endnu en gang. Tusind tak for 7-9-13; vi må finde på flere gode steder at udforske... :-) Knus fra Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid dejligt at "gå" turen igen gennem ordene. Ja, det var en fin tur. Glæder mig til næste gang. Knus tilbage.

      Slet
  3. Det er hyggelig å bruke en slik fin dag sammen med noen, og oppleve fine ting.
    Så fint bilde av deg på benken, Lene.
    Om tre dager er jeg i København, hos Marianne. Denne turen har jeg gleder meg til veldig lenge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nu kommer du til København! :) Håber at vejret bliver fint på den efterårsagtige måde. Hvor længe skal du være her?

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.