lørdag den 10. august 2013

Vinger af velvære




Dagens anden kop kaffe. Jeg bærer den forsigtigt op af trappen og træder ind på kontoret. Vinduerne vender mod syd, her er solen endnu ikke nået frem. Lyset er dæmpet og det passer mig fint. Efter morgentur med hundene gennem dugvådt græs, giver jeg mig tid til en stille stund i mit arbejdsrum. Kontoret. Kært barn har mange navne. Det er her, jeg finder mine ord. Det er her, jeg sætter mig i tillid til, at de kommer, når jeg overgiver mig til dem. Ordene. Et af gangen, dryppende, dansende, til tider i leg, til tider i dybeste alvor. Jeg ved aldrig helt, hvad de finder på, men vi plejer at blive enige om ordlyden. Det er en slags hemmelig kontrakt, en indforstået alliance, som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved. I første omgang.
Sensommeren glider forbi mit vindue. En fugl lander på balkonen og hopper lidt rundt, inden den igen letter. Den flyver ind mellem træerne og ud i himlen. Jeg lader mit blik hvile på de grålige fjer perfekt arrangeret på en vinge så let og sårbar, men alligevel stærk nok til at bære. En fugl. Yndefuldt forsvinder den i horisonten.

Åh at være en fugl. Lette fra balkonens tag og forsvinde mellem trækroerne. Svæve over marker og landskab, sætte kurs mod en sø eller havet endda. Se kysten og dens fine linjer, sandbankerne og strandene, der afbrydes af vegetation og ufremkommeligt siv. Mennesker som små prikker. Et dådyr, der springer over en mark, en hare som rejser sig og følger trop. Mens jeg svæver, på himmelflugt, let som en fjer og fri som en fugl. Vinden, duften, suset, følelsen af lethed i hver eneste celle. Helt uden tanker, de blev på jorden, nu er jeg endelig alene. En frydefuld fornemmelse fylder min krop.

’Dagens anden kop kaffe’? Så stikker hun hovedet ind af døren, August og afbryder mit flow. Men hun smiler så sødt, så jeg ser bare på hende og nikker. ’Du har sovet længe’.
’Åh ja, svarer hun, jeg sov så godt. Men jeg kunne fornemme kaffen, duften sneg sig gennem nøglehullet og kildrede mine sanser. Den vækkede mig, kaffen’. Hun ler og ryster på hovedet, så de gyldne lokker falder på plads i en vilter frisure. Kornguld og moden kaster hun et blik på mig og mine skriverier, så smutter hun ned af trappen for at brygge sig en frisk kop kaffe. Dagen er i gang. August er stået op.

Sensommeren glider forbi.
En fugl krydser
mine tanker. Vinger
af velvære fylder
mig op. De lyse
nætter er forbi. Alting har
sin tid. Dagene
kommer og går.
Sommer forføres
af efterår.
 
Tekst og billede, Lene Megan, august 2013

4 kommentarer:

  1. Min morgen var ikke helt så rolig og stille som din. ;-) Nærmere vælte ud af sengen, da vi alle havde sovet til kl. 9 og ikke kunne forstå det. Men så da den første kop kaffe var indtaget, faldt roen og overvejelserne om, hvad dagen skulle bruges til, på mig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber at dagen blev god trods den "sene" start og bratte opvågnen. Og kaffe er en god opfindelse! :)

      Slet
  2. Ja, det er så viktig å ta seg tid til å betrakte, observere, kjenne etter... uten å nødvendigvis tenke de lange tanker... Livet er ofte hektisk, derfor er det så viktig å ikke la hverdagens mas få lov til å ta overhånd, vi må ikke glemme å kjenne på hvor vi er og hva vi gjør, og ikke minst kjenne på - og erkjenne - velværet i de små tingene; det være seg en deilig, rykende varm kopp kaffe, det å observere en fugl i flukt, eller i vakre dagdrømmer - eller det å lese noen velvalgte poetiske ord!

    Fortsatt god lørdagsaften.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Vigtigt at tage dybe vejrtrækninger, mærke kroppen, gøre sit nærvær bevidst, stille spørgsmål, være nysgerrig og ikke bare sætte sig selv og sit på "auto-pilot". En god og livslang øvelse! :)

      Håber din søndag bliver fin! Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.