tirsdag den 27. august 2013

Nuet, Burde og Skulle



Det fineste tidspunkt på dagen er nuet.
Som denne morgen svøbt i tågedis og tunge dråber.
Øjeblikke af evighed. Stille glæde. Og kaffe.

Jeg er god til morgener. Vågne til lyden af stille lys, der svæver gennem soveværelsesvinduet. Jeg ligger i stilheden mellem nat og dag, da kæresten melder om tåge. Jeg åbner forsigtigt øjnene og ser det mælkehvide skær. Halvt i søvne registrerer jeg den kølige luft. Trækker vejret dybt og mærker dagen. Nu er jeg helt vågen men giver mig god tid. Straks bliver en del af mig skræmt over, at jeg er så god til at være langsom. Jeg burde jo skynde mig, jeg har masser af gøremål og ting, jeg skal nå.
Jeg ryster tanken af mig som en våd hund, der vil af med sit vand og starter forfra.

Jeg er god til morgener. Lyset gennem vinduet, stilheden, platformen af velvære mellem nat og dag, træde varsomt ind i næste øjeblik, åbne øjne, strække krop, mærke efter. Jeg nyder, når kæresten står op først og er den, som sætter kaffe over. Jeg lytter efter lyden af de første host fra kaffemaskinen, når den sætter i gang. Lyden, som sniger sig op af bagtrappen og ind i soveværelset. Duften, som breder sig i huset. Og hundepoter i al hast, når de kaster sig ud i haven og tager hul på dagen uden tøven. Glæden danser i deres haler og hele kroppen.

Jeg står op og går med beslutsomme skridt ind på mit arbejdsværelse. Her smider jeg Burde og Skulle i papirkurven. Mens jeg registrerer, at jeg har gjort det før. Smidt dem ud! Men de har det med at komme tilbage. Burde overtaler Skulle og så forlader de forsigtigt papirkurven og finder mig igen. Jeg ved ikke hvordan, jeg opdager det ikke, før de har spist sig ind i en tanke og forplanter sig i hele min krop.
Men denne morgen bliver de liggende lidt længere i papirkurven og jeg vælger at tro, at det er et fremskridt. Måske vil de en dag forsvinde helt? Måske kan jeg brænde dem på bålet eller også fordamper de som morgenduggen? Jeg accepterer at de er der, sådan må det være. For accept er som bekendt nøglen til forandring. Den gode forandring. De små skridt fra morgen til formiddag og alt det, vi tror vi skal nå.

Jeg er god til morgener. En ny dag opstår af natten og ingen har travlt. Jeg træffer en beslutning. Det er bare noget, der sker. Jeg har fået lyst til at lære Burde og Skulle bedre at kende. Når de nu alligevel har det med at forlade papirkurven og genindtage mit univers.

Det slår mig, at vi aldrig har talt sammen. Lyttet til hinanden og gjort os umage for at forstå, hvad der rører sig i os. Hvem er Burde? Og hvad laver Skulle, når han ikke prikker til mig?
Tekst og billede, Lene Megan, august 2013

6 kommentarer:

  1. Morgener er pragtfulde - og særlig med god kaffe og tid til at nyde nuet <3

    Virkelig spændende ide med at lære Burde og Skulle at kende. Den tanke tiltaler mig meget, for de huserer også her til tider.

    Lene, du er en lærerig, inspirerende livsklog kvinde <3

    Kærlige tanker og kram fra
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine ord, Louise. Ja, lad os lære Burde og Skulle nærmere at kende! :)

      Knus til dig.

      Slet
  2. Tja, de besøger også mig jævnligt,burde og skulle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så måske skulle du sige "hej"? ;)

      Slet
  3. Burde og skulle kommer som regel de dagene jeg har fri, og noen ganger hater jeg dem. Jeg er jo " flink pike" og vil det skal være orden her hjemme...... Og setter igang med husarbeidet, selv om det er de kreative sysler jeg skulle ha forfulgt denne dagen.
    Det er nok derfor kunstnere, de skrivende og de malende har atelier et annet sted enn hjemme, eller i et helt annet sted i huset. Slik at burde og skulle ikke kommer til.
    Så klok du er, Lene, som vil bli kjent med dem.........

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da også tarveligt af Burde og Skulle, at komme netop som du har fri og skal hygge dig. Måske kunne de gøre rent og du kunne være kreativ? ;)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.