tirsdag den 9. juli 2013

Mad med sjæl


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker god mad. Og god mad for mig er sund mad. Sund mad med sjæl og samvittighed.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg her i overgangsalderens stormombruste vande kan mærke, at jeg ikke længere har samme stofskifte som før. Jeg tager med andre ord lettere på. Og selvom jeg på ingen måde er fanatisk med vægt, så har jeg faktisk sat min grænse. Hertil og (helst)ikke længere! Jeg er i endnu højere grad begyndt at tænke på og eksperimentere med, hvordan jeg sammensætter min kost og hvad jeg spiser.

I dag faldt jeg over en simpel opskrift publiceret på Facebook. Bagt avocado med økologisk æggeblomme. Det så lækkert ud og jeg spiser en del avocado, så hvorfor ikke prøve det på en ny måde?

Jeg traf en beslutning. Impulsivt. For jeg havde både avocado og økologiske æg og så var det oveni købet ved at være frokosttid.

Det smagte himmelsk! Serveret med en god salat og et stykke groft rugbrød med tomat tapernade fra Præstø Madmarked. Ude i solen, ved havebordet, en følelse af sommer og velvære, god, sund mad og glædelig samvittighed over at putte noget ordentligt i munden.

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Præstø Madmarked og deres økologiske lækkerier.

Opskrift:
1/2 øko avocado, 1 øko æggeblomme, salt, peber, bages i ovnen i ca. 12 minutter.

2 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud :) Avocado er en fed frugt - men det er det "gode fedstof" Kan ikke lige forestille mig hvordan de to ting smager sammen men måske skulle jeg prøve det en dag :) KNUS

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det smagte virkelig godt. Prøv det en dag, det er super nemt! :)
      Avocado er nemlig en "fed" sag, men som du skriver af det gode og vigtige fedtstof. Uden det er det også svært at tabe sig og holde vægten (for nogen). Jeg eksperimenter, ser hvad der virker og så skal det jo samtidig være sundt og lækkert!

      Håber du og dine har gode sommerdage. Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.