onsdag den 24. juli 2013

Juli siger ja



Hun serverer morgenkaffe i det lyseblå krus. Mælken er varmet, skummet danner et symbolsk mønster på overfladen. Jeg stirrer på det og mærker, at hun betragter mig. Juli. Vi er tilbage fra sommerhuset og befinder os atter i huset for enden af markvejen.

Hun trækker sig tilbage og bliver et med den tidlige sommermorgen. Yndefuldt danser hun mellem træerne, hvor lyset glider ned mellem trækronerne og danner mønstre på jordbunden. Jeg kan se hende fra mit vindue i arbejdsrummet, hun er en del af det hele. Lys, skygge og den varme sommerdag, der har gjort sin entre. Frodig, lun og forventningsfuld. Og en smule eftertænksom.

Pludselig er hun tilbage. I arbejdsrummet. Med en kaffekop i hånden fanger hun mit blik og fastholder det. Nu kommer der et slags spørgsmål, tænker jeg og ser nysgerrigt på hende. Jeg ved i grunden heller ikke rigtigt, hvad jeg skal skrive. Sige. Gøre. Jeg er fanget i tankerne og forsøger at frigøre mig ved at nyde kaffens liflige dråber. En for en.

’At blive fanget i sit eget landskab’. Hun nikker og smiler. ’Det kender jeg vel!’ Jeg ryster på hovedet, det kan jeg slet ikke forestille mig, det er da kun mig, der kan fare vild i mine egne tanker om livet og vejen og ende i en blindgyde et sted i mit indre. Et sted, hvor jeg har været før og hvor jeg for alt i verden ikke vil hen. Ikke desto mindre ender jeg der ofte alligevel. Specielt i øjeblikket. Der er noget, jeg overser, sådan tænker jeg, mens jeg står i stampe og bliver både utålmodig og en smule vred på mig selv. Tag dig sammen kvinde, formaner stemmen og det er ikke den, der taler smukt og sagte. Nej, den tordner gennem krop og sjæl.

’Men det er ikke kun dig, som ender på det sted’. Hun ryster på hovedet og dufter af sommereng. Jeg rykker nærmere. ’Sig noget mere, Juli, det har jeg brug for at høre. At jeg ikke er alene! At det ikke kun er mig, der kan fare vild midt på vejen mod det, jeg drømmer om og blive fortabt i tankernes tyranni.'

Følge glæden, nyde øjeblikket. Gå tilbage, starte forfra, sidde stille, lytte, være …

’Måske ved du slet ikke, hvad du egentlig drømmer om?’ Så kom det, spørgsmålet. Og det frygtede jeg, formuleret på den måde. Det er jo frygtindgydende at tænke på, at jeg måske slet ikke indser, hvad jeg egentlig længes så voldsomt efter. Og dog. Jeg ved det jo godt. Og det er så simpelt og sukkende enkelt, at det giver genlyd og danner ekko i væggene på det efterhånden gamle hus.

’Jeg siger det ikke højt, Juli!’ Jeg drikker kaffe og ser på hende, ryster på hovedet. For det er det sværeste. Det helt enkle, det simple, lyden af mit eget hjerte, det dybe suk, som jeg kun kan høre, når …

’Du bliver helt stille’? Hun fuldender sætningen, selvfølgelig gør hun det. Og så fortæller hun mig, at der findes et sted i sted i det indre landskab, hvor man holdes fanget, indtil man tør indrømme overfor sig selv, at det er sådan det forholder sig og beslutter sig for, at man fremover kun vil lade sig lede af en ting.

Følge glæden, nyde øjeblikket. Gå tilbage, starte forfra, sidde stille, lytte være …

’Måske skulle du prøve bare at lytte i dag’? Hun nikker.’ Vi kan gøre det sammen. I dag lytter vi. Til os selv, hinanden og stilheden’.

Og så siger vi ja til alt det, der kommer.  Ja!

Lene Megan, juli 2013

7 kommentarer:

  1. Smut og meget klogt .. nyder at læse dine tekster... Tak for det .

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helen. Også god sommerdag til dig! :)

      Slet
  2. Hi hi ....smukt... Sku' der stå. Go' dag !!

    SvarSlet
  3. Velkommen hjem fra ferie i sommerhuset. Så er det tiden til at finde ro i at holde ferie hjemme. Det kræver lidt omtanke, så man slipper rastløsheden. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Katrine, og ja det har du ret i. Der er et slags hjemme-ferie-flow, som man kan tune ind på, tror jeg nok! ;)

      Slet
  4. Åh du er sandelig ikke den eneste, der indimellem farer vild i tanker om hjertets vej og livet. Jeg gør det igen og igen - bliver "slået tilbage til start", men alligevel lidt klogere, end sidste gang jeg stod dér. Jeg er der lige nu, og denne gang nyder jeg bare at være her. Nyder at give mig selv tid og ro til at være tilstede i nuet og nyde livet. Svarene skal nok komme, når man er parat til dem :-)

    Ønsker dig en pragtfuld dag :-)

    Kram fra
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Og måske er det sådan, det er. Det føles som om vi bliver slået tilbage til start, men sådan er det ikke, for vi er forandrede med den nye læring, vi trods alt og forhåbentlig har fået med os. Og så gælder det jo om at huske at nyde turen! ;)

      Dejligt at læse, at du nyder din oase i nuet. Lige nu, lige her. Og den findes jo altid, venter bare på os. Det gør godt at vende tilbage!

      Smuk dag til dig også. Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.