onsdag den 10. juli 2013

Drømmen bag drømmen


 
Det er spændende dage. Underlige dage. Dejlige dage. Sommerdage.
Jeg har egentlig ikke ferie, jeg er i fuld gang med at forsøge at planlægge min vej videre. Et puslespil bestående af mange brikker. Nogle brikker er der, andre mangler og jeg fornemmer også, at der er brikker, som ligger for snuden af mig og som jeg endnu ikke har fået øje på.

Det slår mig, i hvor høj grad jeg er nødt til at give slip på mine forestillinger om, hvordan den ideelle situation for mig ser ud. Det er som om der er en dagsorden, en slags vej, der endnu ikke findes, men som alligevel er der. Som bare venter på, at jeg skal slå ind på den og begynde at mærke, hvad der virkelig betyder noget.
Måske handler det slet ikke om at sætte sig mål. Måske handler det om at kende sit ypperste formål, sit egentlige kald. Hvad er det, jeg vil med mit liv? Hvad findes der bag mine ønsker, hvem er den sjæl, der banker på og som prøver at få sindet til at være stille, bare et øjeblik, så det dybere ønske kan få ørenlyd.

Jeg er begyndt at se det. Mærke det. Forstå, at det slet ikke handler om, at jeg kalder mig det ene eller det andet. Om jeg er iværksætter eller medhjælper, selvstændig eller ansat. Nej, det handler om noget dybere og det ønske, der ligger bag alle titlerne og de drømme, jeg har forsøgt at formulere.
Først da jeg arbejdede med mit egentlige formål, essensen, begyndte jeg at forstå. Først da jeg kunne se, hvor det bar hen og hvad min længsel egentlig handlede om, begyndte det at dæmre. Så småt.

Når det er sagt, så skal man naturligvis sætte sig mål. Jeg synes bare, at man gør sig selv en stor tjeneste ved at undersøge, hvilket ønske der ligger bag det mål. Hvad er drømmen bag drømmen? Og så har jeg erfaret, at man skal være villig til at opløse sine mål og skifte kurs.
Noget af det mest dyrbare, jeg har lært på min vej de sidste par år, er evnen til at lytte. Virkelig lytte. Og det handler både om at lytte til og være med andre mennesker, dér hvor de er, lige nu og lige her, men det handler så sandelig også om at lytte til sig selv og den indre stemme. Sjælen. Hjertet.

Jeg lytter til min sjæl.
Den giver mig svaret.
Jeg lytter til mit hjerte.
Det viser mig vej.


Personligt har jeg måtte sluge en masse kameler i forhold til, hvad jeg oprindeligt troede, jeg skulle. Eller rettere sagt, måden jeg skulle det på. Status lige nu er, at jeg på ingen måde kommer til at opgive min drøm eller det, jeg satte mit skib i søen for at lede efter. Tværtimod. Jeg kommer bare til at udleve drømmen på en anden måde, end jeg kunne forestille mig. Fordi der ligesom er noget større, der ved bedre end jeg.

For hvad ved jeg egentlig? Det er faktisk befriende at sige, at man ikke ved. At give sig selv lov til at være lykkeligt uvidende, fordi man stoler på, at der er noget godt i vente, noget bedre end det, man selv turde håbe på. Jeg ved det ikke, men noget begynder at dæmre. Der begynder at tegne sig en slags vej derude i horisonten, et sted i mit hjerte og mit sind. Jeg ser og mærker noget, som før var umuligt for mig at se. Der var først noget, jeg skulle lære.

Vejen bliver til, mens jeg går … og jeg går.

6 kommentarer:

  1. Jeg er selv midt i samme process og kan virkelig genkende det du beskriver! Selvom det ikke helt dæmrer endnu, prøver jeg på at stole på, at vejen bliver ved med at dukke op i forlygternes skær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord. Jeg tænker, at det er en vigtig del af processen, det uvisse og den tågende vej, alle puslespilsbrikkerne og ind i mellem, mødet med sin egen frygt, fordi man ikke aner, hvad der kommer til at ske. Men gør man egentlig nogensinde det? :)

      Hører gerne mere om det, du oplever, hvis du har lyst til at dele!

      Kærlige hilsener og god dag.

      Slet
  2. Jeg er faktisk også på vei til noe nytt, eller videre........
    Som deg, vet jeg ikke helt hva det er, men det er og kreativt jeg skal gjøre. Og det skal jeg finne ut av i høst. Jeg har så mye energi til overs til dette, for det er noe jeg har drøm om hele livet, og jeg har sagt ti meg selv, at når jeg er 50 skal dette være meg. Det er to år til.......

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende Sylvia og jeg glæder mig til at høre mere, når det er tid til at fortælle. Måske har du lagt nogle gode frø i jorden? ;)

      Ha' en fin sommerdag!

      Slet
  3. Ikke bare dine fine tekster, også dine fotos kan fryde mig ...
    træet her, med lysstrålerne der brydes, Flot !

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.