torsdag den 11. juli 2013

Cafe med høns i haven

 

Jeg er vild med små udflugter midt i hverdagen. Pusterum. Bevæge sig væk fra vante omgivelser og stier og bare se noget andet. Noget nyt. Eller besøge nogen, man tilfældigvis har mødt og som nu har gjort det, de drømte om at gøre.

De åbnede en café. Mette og Thomas fra iværksætterkurset. Pludselig var caféen dér og alting faldt ligesom bare i hak. På et tidspunkt må man springe. Slå til, når lejligheden byder sig og det gjorde de. Og i går besøgte jeg sammen en anden iværksætterkvinde caféen, som ligger i hjertet af Køge. Tæt på torvet, ind igennem en smøge og så er man dér. En hyggelig gårdhave, løsgående tamme høns, Køge Å for enden af haven og masser af stemning.

Vi spiste god økologisk frokost i gårdhaven på Cafe GrønSag, hilste på de søde høns og hyggede os. Talte om egne planer og sparrede lidt. Et slags uformelt møde i luftige omgivelser. Og ind imellem kom Mette ud og fortalte os lidt mere om alt det, der var sket siden sidst. Om caféen, stedet og drømmen, der pludselig var gået i opfyldelse.

Jeg er taknemmelig for at have mødt så skønne og inspirerende mennesker på min vej igennem de sidste par år. Et nyt slags netværk er opstået. Det er mennesker, som jeg sandsynligvis aldrig ville have mødt og lært at kende, hvis jeg ikke selv var gået en anden slags vej. Vi har fået en helt speciel form for samhørighed og glæder os på hinandens vegne, når det lykkes.

Og jeg kan naturligvis varmt anbefale et besøg på Café GrønSag.

PS. Jeg har helt fået lyst til at holde høns, sådan en slags, der bare går rundt og er så tamme, at man kan få sig en god snak om vejen, livet og alt det mellem linjerne … ;)


Møde og frokost i gårdhaven
 


Rustik stemning indendørs

3 kommentarer:

  1. Det er så rett det du sier, at det er mennesker du ellers ikke ville ha møtt, om dere ikke hadde vært sammen om dette kurset.
    Slik tenker jeg også, om mennesker jeg møter på min vei.
    Tenk at de har gjort deres drøm om til virkelighet.
    Du burde ha høns. Mi venninne har det, de spankulerer i hagen, og nyter det. Noen blir tatt av reven, noen av en hønsehauk......
    Når jeg er på besøk, får jeg alltid med egg hjem.

    I går leverte vi Samson, hunden vi passet i nesten tre uker. Jeg savner ham allerede. Han var så skjønn. De lovet at vi kunne låne ham av og til. Og det skal ikke li lenge til!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, det går vist ikke med høns her, jeg har hunde i haven! :)

      Det lyder hyggeligt med Samson, håber snart I får lov til at passe ham igen!

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.