mandag den 1. juli 2013

Aftenfugle



Aftenfugle, poesi, lys og skygge, maleri.

Jeg er heldig. Taknemmelig. Jeg har den smukkeste udsigt. Jeg bor i et hus for enden af en markvej og jeg er langt fra larm og støj. Jeg elsker stilheden og jeg nyder den friske luft. Luft under vingerne. Morgenen, lyset, fuglene, græsset, træerne, blomsterne, stenene på markvejen.

Det sker, at jeg glemmer, at jeg er heldig. At jeg faktisk er dybt taknemmelig for at bo sådan et skønt sted. Det hænder, at jeg ikke husker og i stedet lader mig forføre af tanker, der tordner om helt andre ting. Alt det, der mangler. Det, jeg ikke har. Det jeg ikke kan og aldrig vil opnå. Fordi jeg er mig.

Hvordan husker man på alt det gode, man er omgivet af? Hvordan lærer man at have fokus på det positive og alt det skønne? Hvordan husker man at holde hjertet og sanserne åbne og modtagelige for alt det smukke og gode, som blot venter på at blive modtaget?
Der er en bøn i hvert eneste græsstrå. En velsignelse i hvert et vingesus. En gave i hver eneste blomsterkrone og de farver, der males med. Der er et liv i hvert øjeblik.

Jeg lader mig fange. Af ord. Af en stemning, et lys på himlen, en skygge, der danser med sælsomme trin, en sten, der ligner et hjerte, som er et hjerte. Jeg lader mig fortrylle. Af en duft, et tegn, en vind, der rasler i grenene, bladene og får træerne til at synge. Jeg lytter.
Jeg ser et lys og går ud af døren. Stirrer på den åbne himmel og det mesterværk, der svæver foran mig. Fugle. En flok fugle. Jeg tager et billede, jeg mærker en følelse, fornemmelse, jeg kan flyve, et sekund, et glimt, sølv mod den sommerlige aften. Poesien flyver, svæver, danser, den er udenfor og indeni.

Jeg griber. Tager imod. Åbner mig. Trækker vejret dybt og lader billedet sive ind gennem mit skjold. Jeg berøres. Forføres.
Dette er livet, tænker jeg og smiler, lige her. Alt andet er for kompliceret. Dette er ren skønhed. Det sted i mig. Det må jeg lære at huske!

3 kommentarer:

  1. Så hilser vi Juli velkommen......ikke nettopp sommertemperatur når hun kommer......
    Ja, DET er livet, det som skjer og er rundt oss akkurat nå.
    Dylan tro jeg HYGGER for tiden, med dyr rundt meg hele tiden. Jeg kan kjenne at jeg lever. Det er ikke det å ha fritid som teller, men å fylle fritiden med noe meningsfullt.
    Jeg ser du søker etter jobb.......kanskje du også kan se litt lenger enn det du søker etter. Hva med å jobbe i et bakeri feks? Smøre på smørbrød, snakke med kunder. De aller fleste som kommer gleder seg over det de skal kjøpe. De fleste er jo glad i kaker, eller et godt brød. Så får du en god snakk med en fornøyd kunde, som kanskje forteller degvhvorfor han skal kjøpe en bestemt kake........du kan få inspirasjon ti å skrive.......
    Det er bare en ide, og man tjener litt penger på hyggelig arbeide.
    Jeg har ikke ferie i sommer, men skal jobbe. Det er også hyggelig :) og så prøver jeg å gjøre noe fint eller spennende de dagene jeg har fri.
    Ha en deilig mandagskveld....i juli. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sylvia. Ja, så skriver vi om Juli! ;) Men vejret er stadig tvivlsomt i forhold til sommertemperaturer her. vi håber.

      Og tak for bageriforslag! :D

      God dag til dig. Klem.

      Slet
  2. Hvor er det godt at huske på alt det gode og positive - det handler jo om, som du skriver, at være modtagelig for alle de fine ting, vi er omgivet af :-)

    Hjertelig tak for endnu en dejlig reminder <3

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.