fredag den 21. juni 2013

Hvad gør sommerfugle, når det regner?




Dagen er startet med regndis, det grå tæppe flagrer foran det åbne vindue og slører udsigten en smule. Vinden blæser op i træerne, det pusler og rasler, en slags forunderlig musik. Juni serverer kaffe, lydløst glider hun igennem døren og stiller kaffen foran mig. Den dufter, en liflig aroma når mine næsebor og jeg trækker uvilkårligt vejret dybt og snuser ind. Glæder mig til at nyde den velduftende mokka med varm mælk. Nøjagtigt som jeg kan lide den. Det ved hun, Juni, hun færdes hjemmevant i huset for enden af markvejen. Et kort sekund overvejer jeg, om jeg mon kunne bede hende om at gøre huset rent i dag, så forkaster jeg tanken og drikker forsigtigt af koppen. Den smager godt, kaffen. Et slags ritual, en indledning på en god fredag.
Jeg sejler tidligt i havn i dag. Styrer målrettet mit skib mod kysten og finder en ledig plads ved molen. En ensom måge spankulerer af sted på kanten, spejder mod horisonten og ser mig ikke, fordybet i nuet og regndisen på land. Det gør godt at komme på fast grund, jeg tøjrer skibet og retter ryggen. Mærker dråberne på min hud, regnen tager til. Jeg finder en regnjakke i min taske og begiver mig på vej. Her er forbavsende stille, det er som om jeg er gået i land på en øde ø. Men jeg kan se byen herfra, hvor jeg står, et stykke oppe af den snoede vej dukker det første hus og så går det vist slag i slag. Øverst ligger kirken.

En sommerfugl danser forbi min næse, jeg undrer mig over, at den er ude i regnen. Men hvor skulle den ellers være, det har jeg aldrig tænkt på før, hvad gør sommerfugle, når det regner? Hvor gemmer de sig? For støvet på deres vinger skulle jo nødigt blive skyllet af. Uden støv ingen flyvetur.
Jeg går videre og snart passerer jeg det første hus. En hund står bag lågen og betragter mig, men siger ingenting. Jeg hilser på den uden ord og kan høre dens lydløse svar. Velkommen.

Det er weekend og skibet er sejlet i havn. Og oppe på toppen ved kirken skal der være fest, svigermor fylder 70 og den røde løber er rullet ud. Jeg kan høre musikken i det fjerne, stemmerne og lyden af porcelæn. En pludselig lyst til kaffe melder sig og jeg rækker ud efter kruset. Husker pludselig, hvor jeg er. I mit skriverum.
Sådan kan man rejse gennem ord. Skrive sin historie og gøre den god. Skabe og genskabe. Sig selv. Sin dag. Beslutte sig for, at noget skal være anderledes og tage det første skridt. Rejse sig, når man falder. Række nogen en hjælpende hånd. Sige et gode ord og passe på dem. Ordene. Gøre sig umage. Skabe sig. Genskabe. Forny.

Forny sig selv hver eneste morgen, som Thoreau gjorde det. Skænke sig selv en god dag og reflektere lidt over, hvad sommerfugle mon gør, når det regner.

2 kommentarer:

  1. For en deilig fantasireise du tok meg med på. Godt å la seg rive med av orda dine, Lene. Takk. Akkurat dette med sommerfugler og regn har jeg selv undret meg over..
    Må din St Hansaften bli god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak for dine ord! :) Håber også at I havde en fin Skt. Hans fejring i går! Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.